Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

6. april 2006

Demokrati for de rigtige mennesker

Godt at se sort på hvidt, at borgerlige meningsdannere afviser dialog med os, der ikke er enige med dem (jv. Information den 31. marts). På den måde bliver livet let - altså for dem med de rigtige meninger.

Det gjorde det også i Tyskland i 1930'erne - og i Rusland i kommunismens dage. Vi skal måske snart igen foreslå regering og meningsdannere at vælge et andet folk.

Jeg tror, at dialog er forudsætning for demokrati. Men det er måske kun i et rummeligt demokrati med plads til forskellige meninger, trosretninger og måder at indrette sig på. Der er måske også en form for demokrati, hvor der kun er plads til de rigtige meninger?

Lene Dragsdahl
Søborg

Kvinder mod Frihed?

Hvad er det præcis, der berettiger Kvinder for Frihed (KfF) til, at agere som en kalifat-lignende instans, der dikterer kvinder, hvordan kvinder skal klæde sig i det offentlige rum? Hvor langt er vi nået i retning af øget frihed for kvinder, når et overgribende smagstyrani søges erstattet med et andet?

Hvordan har man i KfF forstillet sig, at forbedre vilkårene for kvinders ret til frit at udtrykke sig, ved hjælp af regler og forbud?

Så vidt jeg kan se, kæmper KfF ikke blot imod tørklæder men også imod frihed.

Stig Grøntved Larsen
København N

Bedsteforældreorlov eller efterløn?

Magthaverne vil gerne have os til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det vil vi også gerne. Vi kan godt lide vores arbejde. Men vi skal have et tilbud vi ikke kan sige nej til.

Vi har slidt og slæbt i 30-40 år for at opbygge det socialdemokratiske samfund, vi har i dag. Nu vil vi nyde frugterne af vores arbejde gennem et langt liv. Vi vil have mere tid til vores familie og især til vores børnebørn. Derfor tager mange af os på efterløn.

Men får vi tilbudt en 'bedsteforældreorlovsordning" i form af en-to måneders orlov pr. ekstra år, vi bliver på arbejdsmarkedet, er jeg sikker på, at mange bedsteforældre vil blive længere på arbejdsmarkedet, og diskussionen om, hvor vidt vi har råd til efterløn eller ej, vil forstumme. Staten vil tjene på en bedsteforældreorlovsordning.

Jeg indkalder meget snart til en stiftende generalforsamling til Bedsteforældreorlovsforening(BFLF).

Hamid El Mousti
medlem af Københavns Borgerrepræsentation (S)

Velbekomme-reform

Efterlønnen hæves til 63 år og pensionsalderen hæves til 67 år. En reduktion af efterlønsperioden fra fem til fire år. Reformen forventes fuld indført år 2021 (om 15 år). Horribelt.

Nu må I altså snart holde op. Hvis jeg i sin tid havde præsenteret mine professorer på Handelshøjskolen for en sådan langtidsplanlægning, var jeg blevet bortvist som uegnet på økonomistudiet. Dengang gik en ansvarlig budgetlægning på to år og en ansvarlig langtidsprognose på fem år. Alt derudover var nonsens, men jeg forstår, at det har ændret sig.

Nu har regeringen gudestatus og plæderer ansvarlig politik 15 år frem i tiden, og ve den stakkel der ikke tror på dem. Om 15 år er der yderligere 15 mia. i kassen.

Viser jeg min bankmand sådan et likviditetsbudget, opsiger han min kassekredit øjeblikkelig, men regeringen derimod kan forlænge kurverne efter behag og er således tvunget til at gå 15 år frem i tiden, før udsigterne bliver tilstrækkelig mørke.

En ærlig regering ville for længst have bekendt kulør til fordel for de rige og til skade for de 1,8 mio. på overførselsindkomst. Af en ærlig regerings forslag ville det klart fremgå, at det er overførselsindkomsterne, der er udpeget til at betale de 15 mia. om 15 år og ikke det øvrige samfunds stigende rigdom.

Hans Winkel
Middelfart

De unge, de voksne og de gamle

Den såkaldte 'ungeindsats' skal udvides til at omfatte de 25-30-årige fastslår V, K og DF i deres nye velfærdsudspil.

Interessant at f.eks. en mand på 29 år med forsørgerpligt over to børn stadig må være ung i V, K og DF's univers. Man erindrer i forbifarten, at samme partier kategoriserer mennesker i 50'erne som 'ældre' eller sagt på newspeak 'det grå guld'.

Jeg må nu spørge V, K og DF, hvornår man slet og ret er voksen? Er man det i de 20 år, der er mellem 30 og 50? Eller befinder de 30-50-årige sig i en slags limbo, der varer til V, K og DF udvider 'ungeindsatsen' til også at gælde denne gruppe?

Sune Buch-Ohlsen
34 år, København V

Herreløse rygter bør stoppes

Mht. efterlønsdebatten hører man gang på gang folk påstå, at 'vi kan se frem til længere levealder i fremtiden', uden at jeg nogensinde har hørt en journalist spørge "hvorfor det?".

Jeg mener journalister har et ansvar for at få stoppet herreløse rygter, påstande hvis oprindelse ikke kan identificeres. Danmarks Statistik melder hus forbi: Levealderen er reelt ikke vokset de seneste 10 år - hvorfor skulle det så ske de næste 10 år ?

Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan ikke fortælle om revolutionerende nye fremskridt i behandlingen - den kan tværtimod fortælle, at risikoen for at pådrage sig en række af disse sygdomme er vokset hurtigere end forudset for 10 år siden. Enten må nogen lægge navn til - og begrunde - disse påstande, eller også må det være journalistens opgave at skride ind og få dem manet i jorden.

G. Petersen
Hornslet

Lulas chancer

Lula har hævet Brasiliens mindsteløn »betragteligt«, skriver Tobias Havmand den 20. marts. Men de to forhøjelser à ca. 10 procent på tre år blev begge tvunget igennem af oppositionen imod Lulas regering, der ville have givet mindre.
Hvad man godt kan forstå, for offentligt ansattes lønninger og pensioner beregnes som en multiplikator af mindstelønnen, så når gadefejeren får 90 kr. mere om måneden, får professoren 2.000, dommerenken 1.500. Det er dyrt for det offentlige, og uligheden forøges.
Lula står i visse meningsmålinger til at vinde det kommende valg i første runde – men den siddende præsident har naturligvis et forspring i forhold tilfor Socialdemokratiets Geraldo Alckmin, som er ukendt udenfor São Paulo og har været kandidat i fire uger. Socialdemokraternes kandidat fra sidste valg, José Serra, ville ifølge målingerne sejre over Lula. Men de valgte Alckmin, som bedre kan få støtte fra de konservative (der sidste gang støttede Lula) – og fra forretningslivet.
Lulas skæbne afgøres nok af, om han fortsat kan holde sig fri af den korruptionsskandale, som har bragt en stribe førende PT-folk til fald, inkl. hans kabinetschef og finansministeren. Vidste præsidenten intet om deres lyssky milliontransaktioner, spørger mange; og hvis ikke, er han så ikke for inkompetent til at styre?

Therkel Stræde
Salvador/Brasilien

Bogen der skriver sig selv

Information har på det sidste gjort en prisværdig indsats for at belyse, hvad ’frie bogpriser’ er for noget. Desværre ser det ud til, at avisen tror, bøger opstår af sig selv, som svamp i gamle huse, eller kommer med storken.
I mit korte forfatterliv (1950-?) var det at skrive bøger som at være kartoffelavler i Vestjylland, hvor producenten fik to kroner pr. sæk kartofler, som så solgtes for to kroner pr. kilo i butikkerne. Producenten af bogindhold fik normalt 10-15 procent af bogens butikspris. Boghandleren, som rakte bogen over disken, fik 40 procent. Resten fik forlag, bogtrykker, osv., som dog havde haft en del praktisk bøvl med at få produktet på markedet.
Information har udmærket belyst, hvad frie bogpriser kan komme til at betyde for salget. Burde man ikke lige undersøge, hvordan liberaliseringen kan komme til at påvirke produktionen?
Der findes ganske vist allerede idag software-programmer, som kan skrive bøger om opgivne emner. Men de er altså ikke særligt sjove. Og hvad med portrætterne?
Det var altså bare et forslag.

Tørk Haxthausen
Majenfors

Forskning og viden

Professor Jens Rasmussen skriver i sin analyse den 1.-2. april, at den ny læreruddannelse er god, blandt andet fordi den i højere grad skal basere sig på forskningsbaseret viden. Den måde professoren selv omgås viden, giver mig anledning til store bekymringer.
Første eksempel:
Endnu engang lykkes det Jens Rasmussen at få beskrevet enhedslærerprincippet som »...det princip at alle lærere skal kunne undervise i alle fag i hele skoleforløbet.« Sådan et princip og sådan en praksis er ikke gældende i folkeskolen. Det ved Jens Rasmussen godt.
Den pædagogiske tanke og praksis omkring ’enhedslæreren’ bygger på en forståelse af undervisning som en udviklingsproces over tid mellem lærer og elever. En forståelse som betyder, at den enkelte lærer, når han er kvalificeret, kan undervise den samme klasse i f.eks. matematik fra første til 9. klasse.
Andet eksempel:
Jens Rasmussen var leder af den gruppe (EVA) som evaluerede læreuddannelsen i 2003. Ganske uden belæg i EVA’s egen rapport og mod den viden som kunne anskaffes om faget Skolen i samfundet foreslog Jens Rasmussen og co. at nedlægge faget. Og det bliver det så i nuværende forslag til ny læreruddannelse.
Med sådanne eksempler bliver jeg yderst skeptisk, når professoren glædes over at ’noget’ nu bliver vidensbaseret.

Steen Simonsen
tidligere enhedsskolelærer og snart forhenværende lektor i Skolen i samfundet

Tro er kun tro

Mod ulyst til debat argumenterer selv filosofisk aktive forgæves.
I Information den 31. marts fremfører religionshistoriker Mikael Rothstein yderst diplomatisk: »Nogle har brug for religion, andre har ikke...« – som om religiøs tro overhovedet har sproglig mening, og som om man overhovedet kan have brug for meningsløse udsagn.
Da afdækning af meningsløse udsagn har implikationer, er det beklageligt, at Information ikke vil tillade en debat om disse to synsvinkler. Jeg har forsøgt flere gange.
Information bringer derimod mange religiøse kronikker og artikler, der alle forudsætter, at religiøse udsagn har sproglig mening. Der kan imidlertid fremføres argumenter for, at det har de ikke – ikke af videnskabelige eller teologiske grunde, men af meningsmæssige. Derfor er der religiøs strid i verden – om ingenting.
Mikael Rothstein pointerer også, at sekularisme giver mere plads til alle, end religionerne gør. Det er sandt, for folk, der fastholder totalt ufunderede standpunkter, kan kun reagere med raseri og undertrykkelsesforsøg.
Udover sekularisering er ovennævnte debat derfor vigtig, da det vil vise omverdenen, at her i landet er vi i det mindste så kloge, at vi forstår, at tro kun er tro – et eksempel til efterfølgelse.

Ove Møbjerg Kristensen
Frederiksberg C

Underligt

Man hyler op om et enkelt muslimsk tørklæde, men tillader DR’s daglige missionsarbejde for kristendommen i P1.

Hans Bredahl
Roskilde

Seksualforebyggelse

Forbyd kvinder (og mænd) at få piger, der som voksne er i risikozonen for at blive prostitueret, eller drenge, der vil benytte sig af prostitution. Eller sagt på en anden måde: Måske er det på tide at finde ud af, hvad der i barndommen gør, at voksne ikke lever op til samfundets idealiserede form for kærlighed.

P. Henriksen
Odense C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu