Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Debat
4. april 2006

EU's energifadæse

De seneste 10 års erfaringer med liberaliseringen af el-markedet i Europa har afsløret fatale problemer med langsigtet forsyningssikkerhed, miljøhensyn, vedligeholdelse, monopoldannelser og manglende teknologiudvikling hos de dominerende el-selskaber.

Det burde ikke være kommet som en overraskelse, eftersom en række (danske) eksperter, inklusive undertegnede, fra starten gjorde opmærksom på, at energi ikke kan behandles som enhver anden kommerciel vare. Planlægningen af bæredygtige energisystemer kræver tidshorisonter på 40 til 50 år, og det kommercielle marked har tidshorisonter på fem til 10 år. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Ikke desto mindre var det mest konkrete udspil fra det nys afholdte EU-topmøde, at vi skal have mere kommerciel konkurrence og mere liberalisering af energiområdet. EU-kommissionen og toppolitikerne i EU er så indsyltede i neo-liberalistisk ideologi, at de ikke kan se ud over deres egne nærsynede tankesæt. Danske energieksperter har længe gennem omhyggelige analyser vist, at vedvarende energi, energieffektivisering og energibesparelser allerede inden for den næste snes år kan gøre os stort set uafhængige af fossile brændsler. Det samme gælder for en række andre europæiske lande. Det kræver bare en langt stærkere energipolitisk indsats i de enkelte lande.

Danmark var faktisk på rette vej under Svend Auken som energiminister, men det er lykkedes Fogh-regeringen at afspore den lovende danske udvikling, så vi er på vej ud i den samme suppedas, som resten af EU. Resultatet er, at EU er blevet uhyggeligt afhængig af olien fra det ustabile Mellemøsten og af gassen fra et Rusland, som ikke har glemt sine stormagtsdrømme.

Det er ikke løsningen at harmonisere energipolitikken i EU, eftersom mulighederne for bæredygtige løsninger er stærkt afhængige af de lokale energipotentialer. Den bedste løsning vil være, at EU for første gang erkender, at et af dets direktiver er en direkte fadæse og derfor bør afskaffes. I dette tilfælde direktivet om liberalisering af energimarkedet. En sikker energiforsyning er vital for det moderne samfunds funktion, og energiområdet bør derfor tilbageføres til det enkelte nationale samfunds planlægning og styring. Det kan ikke overlades til kortsigtede markedskræfter.

Niels I. Meyer
professor emeritus

Uvidende Hanne-Vibeke Holst

Hanne-Vibeke Holst vidste ingenting (læs: ingenting) om Grundtvig. Det lidt, hun mente at vide, var forkert. Hun brugte ikke nogen tid på at sætte sig ind i emnet. Hun indså selvfra begyndelsen, at hunsom ateist manglede de fleste forudsætninger for at forstå en kristen åndskæmpe. Alligevel holdt hun ifølge David Rehlings referat den 1.-2. april foredrag om Grundtvig og Kierkegaard for en fuld Vartov-sal. Da hun var på den mest gyngende grund, måtte hun forsikre, at hun skam havde skrevet et manuskript. Det handlede tydeligvis om alt muligt andet, f.eks. om alle den berømte forfatterindes andre gøremål og berømte omgangskreds.

Hvorfor sad de der så allesammen for at høre på sådan en gang fordomsfuld overflade? Det er jobare lysende forkert, når hun kalder Grundtvig en nationalist (ved hun det mindste om Grundtvigs kæmpemæssige verdenshistoriske orientering?). Når hun opfatter ham somtilbageskuende (ved hun, at Grundtvig brugte nogle højdramatiske år i sin ungdom på at skille sig ud af romantikkens nostalgiske historieforståelse?), og når hun hævder, at han (ligesom hun selv) undlod at gribe ind, skønt han vidste, at han burde gøre det, så er alle disse påstande hentet ud af luften.

Hvis nogen enkelt dansker i nyere tid ikke passer til den karakteristik, er detGrundtvig. Hvadenten man sympatiserer med hansvirksomhed eller ej, så har han som få andre sat sig spor overalt i det moderne Danmarks tilblivelse. Han var nærmest rastløs af initiativkraft. Når man er så uvidende, så misinformeret og uoplyst om et emne, må man jo tale om noget andet. Og så har man heldigvis altid sig selv nærmest ved hånden. Kære Grundtvig i din grav! Tilgiv hende, for hun vidste virkelig ikke hvad hun gjorde.

Og hvorfor spilder Information David Rehlings og læsernes tid på at fortælle om, hvad Hanne-Vibeke Holst ikke vidste?

Erik A. Nielsen
professor, Valby

De vises sten

Det er ufatteligt at tre kloge herrer som Hans Hauge, Lars Hedegaard og Claes Kastholm tror, at de har patent på ytringsfriheden. Den ytringsfrihed, som prioriteres højt af såvel får som bukke, har jo altid haft nogle etiske stopklodser.

I den forbindelse er det også ufatteligt og beskæmmende, at ledende landbrugs- og erhvervsfolk først nu, hvor de rammes på pengepungen, siger fra overfor den borgerlige regering og dens støtteparti.

Det er ufatteligt, at disse tre musketerer er så lidt omstillingsparate. Verden er ikke gået i stå. Danmark er ikke mere et lille idyllisk smørhul med fast cementerede hegnspæle.

Det er ufatteligt, at treenigheden ikke har opdaget den globaliserede verden med dens multietniske samfund, hvor der skal være plads til integration, medmenneskelighed og dialog. En øvelse, der nødvendigvis kræver, at vi er parate til en omdefinering af vores samfund og den nationale identitet.

Det er også ufatteligt, at statsministeren har planer om at gå på 'køb dansk'-barrikaderne uden at foretage et større samfundskritisk serviceeftersyn i det såkaldt lykkelige og så tolerante Danmark, hvor hver femte dansker lider af depression, og hvor nervepiller er opium for folket.

Det er ufatteligt, hvis det ikke bliver et af hovedtemaerne i debatten om velfærdsreformerne.

Lise Barsøe journalist,
Hornslet

Fjendebilleder

Hvis man vil have let spil, skal man konstruere sig modstandere, der forfægter standpunkter, der er så bælgøjede, at de er lette at kritisere.
Den kulturrelativistiske elite forfægter en elastisk definition af ytringsfriheden og hilser den nye tendens til at fredhellige religiøse dogmer velkommen. Den dannede elite byder alle, der ikke vil stigmatiseres som racistisk højrefløj, en respektfuld og hensyntagende brug af deres ret til at kritisere de religiøse symboler. Den multikulturalistiske tværpolitiske regnbueelite skaber sig et modstanderbillede af en uvidende, xenofobisk og desperat borgerlighed, det er let at kritisere.
Informations tredelte portræt af denne borgerlighed den 31. marts gør det alt for let at kritisere og derefter at ignorere kritikken af den igangværende indsnævring af ytringsfriheden og indsivning af religiøs formørkelse og tabubelagte ytringsfri områder af det offentlige rum. Der findes ikke en respektfuld og høflig ytringsfrihed. Der findes ytringsfrihed. Det er ikke et fundamentalistisk men et fundamentalt standpunkt.
De tre borgerlige personager er ansat på blade, hvor hensynsløs kritik og satire af anden hokuspokus end den muslimske er forbudt. Tilhørsforholdet ses af, at de sidste 10 års indvandrerpolitik ikke berøres med et ord.

Nils Bredsdorff
forskningsbibliotekar

Ikke men, men og

Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, tåler ikke et ’men’. Til gengæld lever den i kraft af flere ’og-er’ – eller udlagt:
Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, og den er et privilegium, som de bedste blandt vore forfædre tilkæmpede sig på egne og vore vegne, og privilegiet forpligter, og svigter man forpligtelsen, mister man privilegiet – med rette. Sværere er det vel ikke?
Hvis offentligheden nu er blevet »revet midt over«, som Hans Hauge måske rigtigt udtaler til Information den 31 marts, kan det vel ikke udelukkes, at miseren slet ikke har noget med hverken ytringsfrihed eller islam at skaffe, men at man ikke uden videre kan afvise en begrundet mistanke om, at den angivelige zionist Flemming Rose var ude i et ganske andet ærinde:
At forhåne nogle folkeslag, hvis syn på staten Israel, han ikke just deler.
Hvis det ellers har noget på sig, kunne man da godt blive så harm, at det udtrykt med ubehersket anvendelse af ytringsfriheden for fuld udblæsning kunne bringe én betænkeligt nær en overtrædelse af injurielovgivningen – og så måtte man jo alligevel beherske sig og praktisere lidt gemen egennyttig selv-censur – og det overlever både demokratiet og ytringsfriheden såmænd nok.
Så Fred være med Flemming Rose.

Claus Cornelius Hansen
Hørsholm

Aprilsnar?

Tør man mon håbe på, at det var en aprilsnar, at Information forleden fyldte fire sider med en gang mudderkastning, der tydeligt var sakset fra en af de mere paranoide af højrefløjens hadesider på nettet?

Per Vadmand
Ringsted

Forestilling om et ikke-borgerligt Danmark

Tænk hvis de sendte en debat mellem Preben Wilhjelm og Anders Fogh om terrorlovpakken i tv. Og at Anders Fogh mødte op.

Ib Jensen,
Søborg

Bekymring

Selv om det står i avisen,
kan det godt være sandt.

Leif Kragh,
Solrød

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her