Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
24. april 2006

Mens 20-30 betjente dagligt patruljerer på Christiania, er der blot en enkel betjent, der arbejder med kvindehandel.

Politiets voldsomme indsats på Christiania beløber sig til 24 millioner kroner. I samme periode har man nedlagt den såkaldte baglandspatrulje, der jagtede bagmændene.

Det er i bogstaveligste forstand helt ude i hampen, at politiet finder det vigtigere at lede efter hashklumper på fristaden end at sætte ind over for kyniske bagmænd, der handler med unge kvinder.

Jeg har derfor foreslået socialudvalget at kontakte Københavns Politi, så vi kan få en forklaring på politiets besynderlige prioriteringer

Rikke Lauritzen,
medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten

Apropos citat II

Kjeld Olesen har god grund til at korrigere Kristen Bjørnkjærs citat fra Thomas Nielsens afskedstale i 1968 (indlæg den 20. april).

Det vil være forkert at gøre det til en historisk kendsgerning, at han sagde: "Vi har sejret ad helvede til." Thomas talte ikke akademikersprog. Han talte arbejdersprog, og her var udtrykket 'ad helvede til' en simpel forstærkning af udsagnet. Som jeg husker det, formulerede han sig således:

"Vi har ad helvede til sejret!" Om det er mere historisk korrekt end Kjeld Olesens "Vi har sejret ad helvede til - godt", ved jeg ikke. Men det kommer ud på det samme.

Erik Holm,
kontorchef i statsministerens sekretariat i 1970'erne

Ufortjent ros

Hvor meget rykker filmen En soap egentligt ved den traditionelle opfattelse af kønsroller, og hvor meget bekræfter den de gammeldags fordomme om kvindelige/mandlige værdier?

Jeg kedede mig bravt. Grunden var filmens karakterer. Charlotte indeholder mange traditionelle 'maskuline egenskaber' som f.eks. aggressiv seksualitet og voldsom fremtoning. Som Informations Claus Christensen skriver i sin anmeldelse af filmen den 7. april: "Men hvad nu hvis kvinden er mere mand end kvinde, og manden allerhelst vil være en kvinde..."

Det undrer mig, hvorfor den 'maskuline' Charlotte og den 'feminine' Veronica skal være så stereotype i fremstillingen? Det er kedeligt at se de traditionelle 'feminine egenskaber' som skrøbelighed og forfængelighed skabe kvinden Veronica i stedet for at lade hende indeholde andre og flere egenskaber, så forestillingen om kvinder og mænd bliver mere nuanceret og komplekst.

Kønnet er konstrueret og ikke noget, vi er, men noget vi gør. Derfor er problemet med En soap den måde, filmen implicit siger, at det er igennem visse bestemte karaktertræk, vi skal kunne genkende kønnene. Den ros, filmen har fået for at være fordomsfri og grænseoverskridende, er ufortjent.

Mia Høwisch Kristensen,
København N

Glædeligt - og beskæmmende

Gennem flere år har mennesker, der har haft deres jævnlige gang på et af landets asylcentre, gentagne gange påpeget overfor de ansvarlige ministre, at vilkårene på centrene er umenneskelige. Men de ansvarlige har ikke villet lade virkeligheden gribe forstyrrende ind i den politiske beslutningsproces.

Nu har Henriette Kjær (K) og Eyvind Vesselbo (V) aflagt besøg på et asylcenter og er blevet påvirket af realiteterne. Hvor er det glædeligt, at disse to har fået øjnene op og nu forholder sig til realiteterne. Samtidig rummer denne begivenhed et chokerende budskab: Ofte har man haft på fornemmelsen, at politikerne laver love uden at kende konsekvenserne, nu er det så bekræftet.

Sagen rummer også perspektiver: Hvad vil der ske, hvis politikerne kom på besøg hos flygtningefamilier på starthjælp? Eller endnu bedre - hvis de selv i en måned blev flyttet fra deres gode boliger til en betonlejlighed og kun fik starthjælp at leve af? Eller hvis de kun fik halv dagpenge, som der lægges op til i regeringens 'velfærdsudspil'? Hvad vil der ske, hvis de politikere, der træffer beslutninger om nedskæringer i daginstitutioner kom i praktik en måneds tid i en institution? Eller en praktik i ældreplejen? Fortsæt selv tankeeksperimentet. Lad os sende politikerne i praktik i virkeligheden.

Lene Fruelund,
folketingskandidat i Silkeborgkredsen, Enhedslisten

På med tørklæderne, indvandrermænd

Der har været en livlig debat efter at den tørklæderamte Asmaa Abdol-Hamid er blevet ansat som studievært på et program på DR2.

Meningsudvekslingerne går højt. Nogle mener at hun skal have frihed til at vælge sin 'egen tøjstil' f.eks. at bære tørklæde, andre at hun er en undertrykt kvinde, som ikke har frihed til at vælge sin 'egen tøjstil' og derfor ikke skal have lov til at optræde med tørklæde.

Problemet er bare, at man ikke løser undertrykkelsen ved at tvinge den undertrykte til noget andet. Det giver ikke nogen mening. Faktisk bør man gå efter dem, der undertrykker, meget mere håndfast, end man gør i dag.

Det kan være religiøse ledere. Hvorfor ikke i ligestillingens navn tvinge dem til ikke at udtale sig om f.eks. tøjstil, uden at det gælder for begge køn? Dette skal selvfølgeligt også gælde for den katolske kirke og Jehovas Vidner.

Helgi Breiner,
København Ø

Fodgænger-fællesskab

Læserbrevet den 19. april fra Uwe Max Jensen fik mig til at tænke på en dejlig sang af Gnags: Fodgænger fra albummet X fra 1983.Interessant betragtning af UMJ, at kørslen i sig selv blokerer udsyn, sansning, humanitet samt langsomt gør en gangbesværet. Jeg tror, det er rigtigt.

Sangteksten 'Fodgænger', som i mine øjne er et fuldendt digt, belyser netop dette: Lyde og lugte fornemmes kun af fodgængeren (evt. cyklisten). Medmenneskeligheden og fællesskabsfølelsen kan kun komme til udtryk ved øjenkontakt, hilsen, smil.

Fodgængere: "Så er vi da noget, selv imod ensrettet" Fin, underspillet, århusiansk humor og indsigt.

Marianne Wiltrup,
billøs, Frederiksberg

Radikale ulykker

Dansk Folkeparti planlægger en annocekampagne, der skal pege på alle de ulykker, Det Radikale Venstre gennem årene har påført det danske samfund. Vi ser frem til denne gratis reklame, og nævner lige et par ulykker, der også ville have været på listen, hvis de radikale de seneste fem år, havde haft samme indflydelse på regeringen som Dansk Folkeparti.

I så fald ville danskerne sandsynligvis været gået glip af alle løjerne ved at deltage i en illegal krig mod Irak på et løgnagtigt grundlag.

Vi ville sikkert heller ikke have haft fornøjelsen af at se vrede muslimer brænde vores ambassader og flag af, fordi vores statsminister ikke fandt det umagen værd at mødes med de arabiske ambassadører, der bad om det.

Vi ville givetvis heller ikke kunnet have moret os over en lov, der bomber folkeskolen et godt stykke tilbage mod spanskrørets tid. Kontakten mellem befolkningen og det hemmelige politi, som fremover skal kunne følge meget nøje med i vores gøren og laden, ville heller ikke blive nær så intim, som regeringen nu har lagt op til.

Jo, der er ulykker nok at fremhæve i Dansk Folkepartis annoncer - vi glæder os allerede.

Ellen og Jens Frydendal,
Tjele

Forskel på liv

"Volden blusset op i Mellemøsten," blev der sagt i DR's nyheder i sidste uge med reference til det nyeste attentat i Tel Aviv. Nej, volden har været konstant, hvis man tæller den vold, der rettes mod den palæstinensiske befolkning med.

Gaza er vidne til massiv beskydning. Officielt fra israelsk side er begrundelsen, at der affyres raketter fra militante palæstinensere. Men målestoksforholdet er en til fire - for hver affyret, hjemmenørklet palæstinensisk raket affyrer Israel fire moderne missiler den anden vej.

På Vestbredden oplever Nablus militærinvasioner hver uge - alene sidste mandag blev 20 palæstinensere såret. I Hebron får bosætterne lov til at behandle den palæstinensiske civilbefolkning chokerende umenneskeligt. Palæstinensiske huse og plantager destrueres uophørligt grundet opførelsen af den såkaldte sikkerhedsmur.

Derfor er det også spil for galleriet, når Ehud Olmert påstår, at 'Israel ikke vil rette gengældelsesangreb mod palæstinenserne.' Volden er i sandhed ikke blusset op igen, den går 'bare' ud over den anden side også. Og ja, det er slemt at se på og værre at opleve. Men det undskylder ikke, at menneskeliv relativiseres.

DR er ikke alene om denne tilgang til den israelsk-palæstinensiske konflikt. Over hele linjen af nyhedsformidlere rettes kameraer og mikrofoner mod centrum, når et ungt palæstinensisk menneske sprænger sig i døden. Rituelt bliver de forskellige statslige organer afkrævet en ligeså rituel afstandtagen.

Er det et udtryk for uvidenhed? Eller arrogance? Hvornår vil arabiske menneskeliv tælle liges meget som jødiske liv - og vores eget?

Gitte Rasmussen,
København N

Naturvidenskabelig undren

Jeg har i årevis undret og ærgret mig over Informations manglende prioritering af naturvidenskabeligt stof.

For år tilbage blev jeg mandag efter mandag begejstret, inspireret og udfordret på avisens ugentlige videnskabsside. Siden blev desværre nedlagt uden at blive afløst af andre lignende tiltag. Med Fakultetssiderne forsøger avisen nu at give et indblik i, hvad der foregår på universiteterne. Bla. opfordres kandidater til at sende deres speciale ind under overkskriften "Dit speciale kan blive til en forside på Information."

Et spændende initivativ som imidlertid igen fylder mig med undren: Information er nemlig kun interesseret i specialer indenfor det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Hvorfor mener Information ikke, at naturvidenskabelige specialer er relevante at formidle til avisens læsere?

Men allermest undrer det mig, at Information ikke er interesseret i at give læserne en forklaring på denne prioritering: Den 10. marts skrev jeg et brev til fakultetssiderne, hvori jeg gav udtryk for min undren og efterspurgte en begrundelse. Jeg har ikke modtaget et svar. I et læserbrev den 10. april giver Daniel Henschen udtryk for sin forundring over udelukkelsen af de naturvidenskabelige specialer. Avisen benytter heller ikke her muligheden for at kommentere prioriteringen.

Jeg opfatter Information som en avis, der er interesseret i at debattere de journalistiske prioriteringer med læserne og synes, I skylder læserne en forklaring.

Signe Ingvarsen
biologistuderende KU

SVAR: Som det fremgår af Fakultetssiderne i dag, efterlyser vi i for fremtiden også tværvidenskabelige specialer.

red.

Søren Krarup I

Det eneste gode ved åndsfællerne Abu Laban og Søren Krarup er, at de giver os ateister en dejlig masse gode argumenter.

Per Vadmand,
Ringsted

Søren Krarup II

Så skete det. Søren Krarup har skrevet én sætning, der giver mening: "For ånd har at gøre med spørgsmålet om at kunne være sig selv" (Information den 19. april).

Ærgerligt at forfatteren ikke selv forstår sentensen, men udlægger den som et spørgsmål om at kunne være sig selv nok.

Ib Jensen,
kolonihaveejer, Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her