Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Mænd - ikke tørklæder Heldig som jeg er, fik jeg set slutningen af Debatten på DR2 torsdag aften. Det handlede om tørklæder. De tørklæder nogle mu...
Debat
22. april 2006

Ambassadørbrevet til statsministeren

I artiklen »Regeringen, der partout ville misforstå« (den 12. april.) dokumenterede jeg, hvorledes regeringen i månedsvis uberettiget har skudt muslimske ambassadører krav om strafferetlige sanktioner mod Jyllands-Posten i skoene.
Det har fortørnet Gorm Winther, som i et indlæg den 19. april betvivler, hvilke sprogeksperter der har fastslået, at Anders Fogh Rasmussen fejlfortolkede brevet fra de 11 muslimske ambassadører.
Lektor i engelsk juridisk sprog ved Copenhagen Business School, Helle Pals Frandsen har påpeget, at det »er en moralsk bebrejdelse, ambassadørerne efterlyser, og man skal strække formuleringen meget langt, hvis den skal fortolkes som en opfordring til at tage retslige skridt« (Information den 18. marts), og tidligere lektor i statskundskab og international politik ved Københavns Universitet, Michael Wolfe har konkluderet, at det er »en decideret forkert oversættelse at sige, at de beder Fogh tage retslige skridt mod Jyllands-Posten.« (Politiken den 19. marts).
Jeg skriver i min artikel, at brevets indhold »kan diskuteres«, men modsat sprogeksperterne læser Gorm Winther lige så firkantet som statsministeren og anfører brevets passage om, at man ikke bør »tillade« pressen at »misbruge islam«.
Men hvad Winther undlader at tage i betragtning, er, at ambassadørerne eksplicit refererer direkte til statsministerens egen åbningstale den 4. oktober 2005, hvor Fogh siger, at terroristerne har »misbrugt islam til at begrunde deres afskyelige forbrydelser«.
Brevets parallel går naturligvis på, at ambassadørerne her er enige med Fogh og derfor heller ikke mener, at man skal »misbruge islam« fra anden side – den mest kritiserede af JP-karikaturerne fremstiller som bekendt Muhammed som terrorist.
Derfor er det klart, at de forventer en tilkendegivelse fra statsministerens side i overensstemmelse med hans åbningstale. Men at de på den baggrund skulle kræve »retslige skridt« mod Jyllands-Posten, afvises altså i bedste fald som en tendentiøs tolkning.
Til gengæld står detklart, at ambassadørerne kritiserer en veldokumenteret smædekampagne mod muslimer i Danmark og anmoder om et møde, som statsministeren afviser.
Min pointe er derfor, at hvis brevet kan misforstås, er ambassadørerne umisforståelige i deres omgående afvisning af Foghs udlægning – men til trods herfor vælger han i månedsvis at vildlede befolkningen ved at fastholde et fiktivt angreb på pressefriheden, mens han afsporer diplomatiet og eskalerer krisen.
Winthers afsluttende kobling af ovenstående problematik med udsigten til at blive udslettet i et atomragnarok som følge af »religiøse uoverensstemmelser« og den igangværende Iran-krise taler sit eget proportionsforvrængende sprog.

Rune Engelbreth Larsen
Højbjerg

Jo – det handler om kvadratmeter
Rikke Hvilshøj adspurgt om sit syn på, at afviste asylansøgere må leve far, mor og børn i årevis på ni kvadratmeter.:
»Jeg synes ikke, det er relevant at diskutere kvadratmeter«.
Kære Rikke Hvilshøj, hvis det gjaldt dig selv og din familie, var det så heller ikke relevant? Vi ved jo godt, hvad sådanne boforhold gør ved mennesker. Hvis du virkelig mener, hvad du siger – og det altså ikke bare er kynisk retorik – så flyt ind på ni kvadratmeter i en af vore flygtningelejre sammen med din mand og børn – i minimum et halvt års tid (flygtningefamilierne sidder der som bekendt i årevis). Med nedbrudte og fortvivlede mennesker uden fremtidsudsigter omkring dig.
Eller du kan nøjes med dette tankeeksperiment, drage et lettelsens suk over, at du slap for denne uværdige og umenneskelige behandling – og begynde at behandle andre, som du ønsker selv at blive behandlet.

Jonas V. Thomsen
Rødovre

Baghavens børn

Det virker umiddelbart fjernt, men ligger lige i baghaven; asylcentret Kongelunden på Amager.
På den ene side kommer det bag på os, at et besøg på de danske asylcentre var, hvad der skulle til for, at politikerne endelig begyndte at snakke om, at der bør gøres noget for børnene omkring på landets centre.
På den anden side kan vi godt forstå, at det er en overvældende oplevelse at komme og selv føle den nedtrykkende stemning og se de barakker, som børnene bor og leger i hver dag.
Det er os frivillige, der hver mandag tjekker børnehavens lokaler, når vi har slukket lyset og er på vej hjem – for at finde de sidste børn, som gemmer sig i hjørnerne for at undgå at komme ud på de tomme gange igen.
Det er os, der sammen med alle de andre voksne på asylcentrene, forældre, pædagoger, lærere og øvrigt personale, kæmper med den umulige opgave at skabe tryghed, ro og struktur i børnenes kaotiske hverdag, under rammer, hvor selv de stærkeste må se sig slået ud.
Når man kender Kongelundens børn, er det svært at tale om dem uden at få en klump i halsen, men det er måske netop også med denne, at børnenes sag skal tales.
Selvom følelser normalt ikke betragtes som argumenter i debatter som disse, er det måske for en gang skyld på sin plads at stoppe op og spørge, om denne klump netop ikke er udtryk for, at vi har nået en grænse – en grænse hvor det ikke mere handler om statikstikker og økonomi, men om grundlæggende menneskelige værdier og humanisme.
Det handler om, at give børnene det værdige liv, de som mennesker har krav på.

Inga Gerner Nielsen, Sisse Gry Olsen
Frivillige i Ungdommens Røde Kors

Mænd - ikke tørklæder

Heldig som jeg er, fik jeg set slutningen af Debatten på DR2 torsdag aften. Det handlede om tørklæder. De tørklæder nogle muslimske kvinder vælger at bære. Diskussionen gik på, om det stakkels tørklæde er kvindeundertrykkende eller et symbol på selvstændighed. Det kan man jo diskuttere længe uden at komme langt.

Jeg kom til at tænke på, hvem der understykker. Det er da ikke tørklædet? Det blev sagt i Debatten, at det var fædrene, brødrene og fætrene, der tvang pigerne til at bære tørklæde. Så er det jo pludselig ikke tørklædet, der er undertrykker, men mændene. Skulle vi så ikke til at diskutere dem i stedet for de stakkels undertrykte kvinder, og hvorvidt de skal lade tørklædet ligge?

Hvad nu hvis jeg, en dansk pige, begyndte at gå med tørklæde? Ikke fordi jeg valgte at blive muslim, bare fordi jeg gerne ville. Det kunne måske være meget smart på en dårlig hårdag. Ville det være undertrykkende? Nej, selvfølgelig ikke. Så hold op med at diskutere tørklædet, det er bare nogle tråde, der var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Mændene er dem, der skal diskuteres. Måske de skulle begynde at bære tørklæde?

Siri McIlquham Schmidt
Hf-studerende, Valby

Asmaa er en god rollemodel

"Hvorfor må mænd vise sig uden tildækning af særlig art," spørger Kurt Kristensen den 20. april. i sin påtale af muslimske kvinder med tørklæde.

Ha, ha. Er der noget, mænd af en vis position gør, når de optræder offentligt, er det da at bruge 'tildækning af særlig art', nemlig sort habit (evt stribet hvis de er for tykke), hvid skjorte og en snærende bånd om halsen. Det må være rædsomt, værre end et tørklæde om hovedet.

Hvad skal denne 'uniform' signalere? Magt, lov, orden? Der skal en Nelson Mandela til for at turde skille sig ud i klædedragt, når vestlige herrer mødes.

I arabiske lande tildækker mænd, der ikke er gået over til vestlige vaner, sig i en dragt, der sikkert er en arv fra beduinerne som beskyttelse mod stærk sol og sandstorme. Der ses nu en speciel undtagelse: Den iranske præsident, der optræder som en vestlig politiker i søndags-vindjakke. Hvad det så skal signalere.

Asmaa vækker harme hos nogle såkaldte kvinder for frihed, der frygter, at deres sarte døtre skal antage hende som rollemodel. Så sluk dog for tv, når hun er på.

Asmaa er en fin rollemodel for unge muslimske kvinder (med eller uden tørklæde, frivilligt eller påtvungent), der her ser, at åbenhed om deres tro ikke hindrer dem i at tage en god uddannelse, vinde respekt i mange kredse, blive kendt som en klog tv-værtinde og som sådan være ambassadør for kulturelt samarbejde til gensidig gavn og glæde.

Aase Bak-Nielsen
Nibe

Pias søde hunde

Stuerene eller ej, renlige er de ikke blevet,
og stedse falder de til patten.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Tørklædet

I DR2’s Debatten den 19. april udtalte en repræsentant fra Kvinder for frihed, at læren af krisen omkring Muhammed-tegningerne var, at vi påklædningsmæssig i tv skulle mødes på neutral grund. Neutral grund? – Er det med eller uden tørklæde?

Ole Thorbek
Værløse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her