Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
18. april 2006

Seeberg bider sig selv i halen

"Vi konservative deler ikke folk ind i 'dem og os'. Vi ser mennesker som individer. Det er vel der, vi adskiller os helt grundlæggende fra Dansk Folkeparti og tak for det."

Det skrev hun faktisk, Gitte Seeberg, som en sløjfe på et helt igennem hadsk indlæg den 11. april, hvis eneste formål i al sin tydelighed var at distancere sig fra Søren Krarup og skubbe ham over til 'dem'. Nuvel, det sidste kan forekomme som en meget relevant opgave; man har jo ligesom et hensyn at tage til sit omdømme, den gode smag m.v.

Men at hendes ytring i dén grad bider sig selv i halen, turde dog være klart for enhver, som er i stand til at holde hovedet nogenlunde koldt. Kan man det, ja, så er det ikke svært atøjne to fellow travellers, der i en perfekt verden havde ikke så lidt at sigehinanden.

Jeppe Weinreich
Århus C

Saddam ikke shiamuslimernes fjende

Præsident Saddam Hussein står ved besættelsesmagtens illegitime 'domstol' anklaget for henrettelsen af 148 shiamuslimer efter et mordforsøg på ham i Dujail i 1982. De blev efter gældende irakisk lov dødsdømt efter ifølge dommeren at have indrømmet, at de arbejdede for Iran, som Irak dengang var i krig med. Dødsstraf for landsforræderi og mordforsøg på statsledere er ikke unormalt.

Besættelsesmagten og marionetstyrets iransk støttede og importerede shiamuslimer bruger Dujail-sagen som sekterisk brændstof. Men Saddam forfulgte ikke shiamuslimerne som gruppe. De udgjorde flertallet i det regerende Baath-parti og havde høje civile og militære poster i staten.

Eksempelvis er shiamuslimen Sadoun Hammadi den, som længst har været udenrigsminister i det baathistiske Irak, hvis magtfulde olieministre overvejende har været shiamuslimer. Viceforsvarsministeren og flere ledende militærfolk under Iran-krigen var ligesom flere af Saddams rådgivere shiamuslimer. Baath-partiets undertrykkelse af shiamuslimerne er endnu en løgn, som skal retfærdiggøre besættelsen og Iraks partering.

Carsten Kofoed
København N

Vanvittigt med Muhammed-krisen.

Muhammed-krisen med forringede afsætningsmuligheder i Mellemøsten medfører nu, at Arla må foretage afskedigelser. Hvad med frugterne af den had/hetz-tone, som Dansk Folkeparti har ført overfor mennesker af anden herkomst?

Skal vi ikke hjælpe torturramte flygtninge samt fattige og syge mennesker? Eller har vi nok i os selv? Danmark er et rigt land og har ikke et velfærdsproblem, men derimod et fordelingsproblem og dermed et større socialt skel.

Statsministeren har ment, at vi skulle deltage i overfaldet på Irak, der aldrig har truet os. Ligeså talt om ytringsfrihed, som altså ikke er truet. Det forstår Uffe Ellemann, ligeså at vi ingen ret har til at håne andre. Vort omdømme i udlandet har lidt utrolig skade - også for vort erhvervsliv, så folk nu kastes ud i ledighed.

Befolkningen er delt i de nationalt og de globalt orienterende. Mellem dem, der ser Danmarks fremtid som en del af en multikurel verden, og dem, der åbenbart vil have et Danmark i 'krig' med udefra kommende, som om de er en trussel for dansk kultur.

Jens Chr. Stausholm Christensen
Esbjerg V

Vi klynker ikke

Tak for en udmærket leder i Information den 8.-9. april. Det er helt rigtigt, at højskolernes i meget høj grad må satse på, at eleverne vælger os. Desværre er der nogle grundlæggende misforståelser i den offentlige debat om højskolerne også i den ellers udmærkede leder.

For det første har højskolerne ikke bedt om flere penge. I Højskoleudvalget blev en forhøjelse af tilskuddet aldrig nævnt og Folkehøjskolernes Forening har ikke bedt om det. Det eneste der blev drøftet i udvalget var elevernes økonomi.

For det andet klynker vi ikke. Vi er i en situation, hvor den ene efter den anden dør er blevet lukket, og Højskoleudvalgets opgave var at overveje mulighederne for, at flere kan bruge højskolerne som et led i deres planer. Udvalget blev nedsat, fordi Venstre gerne så dette fremmet. Derfor er det naturligt, at højskolefolk forfølger netop de punkter, som udvalget peger på.

Det er vel også forståeligt, at mange højskolefolk er temmelig skuffede over, at det kun er et hjørne af udvalgets anbefalinger, der indtil videre har fundet vej ind til lovgiverne. Det var trods alt undervisningsministerens parti, der nedsatte udvalget og dikterede arbejdsopgaverne.

Ingen tvivl om at det er afgørende, at højskolerne leverer kvalitet. Det er imidlertid meget overfladisk at udnævne nogle få skoler som specielt fremsynede. Det er dejligt når det går en skole godt; men der er ikke en opskrift på det. Til gengæld kunne Information måske afdække den sikre vej til kvalitetssænkning, nemlig taxametersystemet.

Siden man i 1993 indførte byggetaxametersystemet har staten konsekvent sparet millioner på byggeri. Før 1993 kunne man søge om tilskud, men ændringen betød, at skolerne stadig fik de allerede bevilgede penge samt et beløb, som den enkelte skole skulle spare op til senere byggeri. Desværre var der indbygget det forhold, at det samlede elevtal på samtlige skoler indgik i beregningen, så når eleverne svigtede ét sted faldt tilskuddet hos alle andre. Det betyder, at selv skoler med stabilt elevtal og endda fremgang står med urenoverede bygninger og ikke en eneste nybygning. Det repræsenterer en kvalitetssænkning, der er meget synlig. (fork. af red.)

Louis Mogensen
forst., Egå Ungdoms-Højskole, medl. af Højskoleudv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her