Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE - TØRKLÆDEDEBAT

Debat
18. april 2006

Skridttæller

Er den fysisk utilpasse, intimiderede og tørklædekrænkede Vibeke Manniche (Information den 12. april) monstro lig med den børnelæge, der i DR-TV morgennyhederne den 15. marts foreslog, at man installerede "adfærdsmodificerende skridttællere" på overvægtige børn?

Svaret på dette spørgsmå kan være af betydning for forståelsen af pågældendes frihedsbegreb (Manniche anføres at være Kvinder for Friheds forkvinde).

Benny Lihme
København K

Tørklæde-nysprog

"Tørklæder styrker ligestillingen." Dette fantastiske eksempel på nysprog er blevet fremsat af Rikke Andreassen, talsperson fra Feministisk Forum, i en Deadline-udsendelse den 8.april. Anledning: DRs nye tørklædeklædte studievært.

Den naivitet og uvidenhed, der stråler ud af udsagnet, gør, at jeg for første gang i mit liv er glad for, at jeg ikke har døtre. Nu begynder i-egen-selvforståelse-feminister gudhjælpeme' selv at skære den ligestillingsgren over, som det er lykkedes for kvinderne ved sej kamp at kravle op på. Det næste bliver vel, at vold mod kvinder udtrykker øm omsorg. Eller hvad med at voldtægt udøves for at styrke kvindens selvtillid.

En kvinde i Vesten kan med rette gøre gældende, at hun selv har valgt at bære tørklæde. Men hendes frihed forværrer den tvang, der udøves mod dem af hendes medsøstre, der ikke ønsker at bære symbolet. Tørklædet signalerer uanset den konkrete bærers eget sindelag (et ønske om) sharia, islamisk lov (påklædningstvang, håndsafhugning, stening). På den baggrund kan det f.eks. overhovedet ikke komme på tale, at folkeskolelærere bærer det symbolladede, kønsadskillende tørklæde, eftersom underviseren fungerer som autoritet og rollemodel. Heller ikke læger skal skilte med deres religiøse tilhørsforhold over for deres patienter/klienter. Eller en public relation kanal.

Med baggrund i tørklædebrug på verdensplan kan det dokumenteres i metermål, at tørklæder er udtryk for et menneskesyn præget af mandens dominans og kontrol over kvinden. Med tilsløring følger adskillelse mellem de to køn. Kvindens seksualitet anses for farlig og ukontrollabel for manden. Derfor skal den holdes nede, blandt andet gennem tildækning. Slør bæres først og fremmest af seksuelle og ikke religiøse grunde. For at dække håret og ikke vække lyst. Det er kvinden, som er i skyld i den fremkaldte lyst, ikke manden, som føler den. Tørklædet sætter skel mellem de rene og de urene kvinder, de rigtige og de forkerte kvinder, de sensuelle ufornuftige kvinder og de letantændelige, virile fornuftige mænd. Med den skillelinie bliver ligebehandling og ligestilling en by i Afghanistan.

Kvinder, der bærer tørklæder gør det med få undtagelser, fordi de bliver tvunget til det. Intet sted, hvor islamisterne er kommet til magten rundt omkring i verden, overlades det til den enkelte kvinde selv at beslutte, om hun vil bære et hovedtørklæde. Som det gentagne gange er blevet påpeget:

Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder. Og hvor kommer den kontrol tydeligere til udtryk end i tørklædet? Som derfor også er et uomgængeligt krav fra islamisternes side.

Tørklædet udtrykker mere end noget andet en kultur, som frygter kvinders frihed og ret til selvbestemmelse, og som dermed er uforenelig med modernitet, ligestilling og demokrati. Tænk at det skal være så svært.

Lone Nørgaard
lektor, cand.mag, Frederiksberg

Hvad er undertrykkende?

I virkeligheden lever vi kvinder, i det frie Danmark, med daglig undertrykkelse. Vi undertrykkes, når vi ikke ønsker at udstilles som seksualobjekter - for det er i alle andres ret at udstille os. Derfor er det offentlig rum gennemsyret med porno, som vores børn skal forholde sig til.

Vi undertrykkes, når vi skal træffe beslutninger på arbejdsmarkedet på meget kort tid eller frasige os retten til at træffe beslutninger, idet vi skal nå at hente børn i daginstitutionerne, før de lukkes.

Det er ikke tørklædet eller korset (symbolet på en krusifikation), der undertrykker kvinder. Det er mænd. Og mænd i alle samfund - også i det frie Danmark - undertrykker kvinder med vold, psykisk press og arbejdsvilkår. Asmaa er en selvstændig, stærk kvinde med sin meningers mod. Hatten af for det. Og ja, hun virker intimiderende på dem, som er underlagt idealer skabt af mænd, for hvordan kvinder skal se ud, agere og leve.

Gid Vibeke Manniche og hendes 'frie Kvinder' gjorde status over deres kvindeideal. Det er ikke dækkende for mig. Det ville være dejligt, hvis de talte på egne vegne og ikke på andres.

Michelle Nielsen
Frederiksberg, kommentar på www.information.dk

Opgør med halalhippierne

Godt gået Kvinder for Frihed; langt om længe. Tøger Seidenfaden, Politiken, Ekstra Bladets leder, DR, Rikke Andreassen fra Feministisk Forum mfl. vrøvler om, at det er Asmaas frie vilje. Det er ikke pointen.

Asmaa Abdol-Hamid er ambassadør for en reaktionær lille del af muslimerne og kæmper for større udbredelse af de mest reaktionære ideer i denne religion, dvs mere udbredt brug af hajiben, sharia osv. Dét er pointen.

Vi svigter de 90 procent af muslimerne, hvis vi ikke protesterer og endda protesterer kraftigt. Længe nok har halalhippierne sat dagsordenen. Hvor befriende at Kvinder For Frihed endelig har taget handsken op og går imod den forsvindende lille del af reaktionære muslimer, der har kørt Danmark rundt ved næsen i alt for mange år.

Eyvind Kofoed
Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her