Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

31. maj 2006

Hvilken venstrealliance

Tobias Havmands konklusion i artiklen "Begge Perus kandidater har skummel fortid" den 24. maj om, at "uanset hvem vinderen i Perus præsidentvalg bliver, vil Peru dog tilslutte sig Latinamerikas brogede venstrealliance" er uklar.

Den eneste venstre alliance, der kan være tale om i Latinamerika, er Chavez-Morales-Castro (den venezuelanske-bolivianske-cubanske akse), hvor Alan García (den sandsynligvis sikre vinder i Perus præsidentvalg) er totalt uvelkommen.

Hvis Tobias Havmand referer til de mere moderate regeringer i Argentina, Brasilien, Chile, og Uruguay som del af en venstre alliance, så er der ligefrem tale om en overdrivelse. Det eneste, der kunne samle disse regeringer i en form for alliance, er deres deltagelse i handelsorganisationen Mercosur, men denne organisation blev oprettet, før disse lande valgte moderate venstreorienterede administrationer.

Carlos Salas Lind
København Ø

Studietider og de bedste universiteter

Det har vakt stor opstandelse, at de beregninger over studerendes gennemførelsestider ud fra SU-tal, som regeringen har fremlagt i velfærdsforhandlingerne, ikke har været retvisende. Og det er naturligvis også stærkt angribeligt, at der fremlægges tvivlsomme beregninger - ikke mindst når skævheden støtter det synspunkt eller den opfattelse, som beregneren ønsker fremmet.

Problemet ved den umiddelbare reaktion er imidlertid, at det helt væsentlige overses. Det burde være overraskende, at Forskningsministeriet ikke som et helt naturligt led i dets beslutningsgrundlag har sådanne oplysninger. Hvordan kan nogen tro, at vi kan skabe verdens bedste universiteter, når Forskningsministeriet ikke engang har de mest basale styringsredskaber - herunder et sammenligneligt datagrundlag.

Og universiteterne har næppe heller dette essentielle beslutningsgrundlag. Det er da også karakteristisk, at formanden for rektorkollegiet må nøjes med at karakterisere regeringens beregninger som misvisende. Han er åbenbart ikke i stand til at fremlægge, hvordan de faktiske tal er - og ikke engang for sit eget universitet.

Christen Sørensen
professor ved Syddansk Universitet, Odense

Hedegaards gratis tiltag

Så 'blæser' miljøministeren igen til kamp mod CO2-udledningen. Vi skal have energisparepærer, slukke for lyset og meget andet, men hvad hjælper det? Hvad betyder det med disse små tiltag, så længe vi et par gange om året tager flyet til feriemålene og brænder et helt årsforbrug for en familie af på et par timer direkte oppe i stratosfæren?

Hvad betyder det, så længe vi vælger store firehjulstrukne biler? Eller hvad med en VVM undersøgelse af CO2-udledningen i forbindelse med gratisavisernes fremstilling og distribution? Vi har på dette tidspunkt nået the point of no return - ingen kan længere gøre klimaændringen ugjorte. Fra nu af kan vi kun reparere, og tidshorisonten i denne er uhyre lang. Hvad vi igangsætter nu vil først få positiv virkning på lang sigt.

Gletschernedsmeltning, klimaændringer, arters udryddelse og livsbetingelser for mennesket er uigenkaldelige facts, som vi må se i øjnene er på vej. Med Fogh-regeringens placering på egne hænder i en blind Bush-kontekst og uden vilje til aktiv energi- og miljøpolitik kunne det jo tænkes, at miljøministeren har fået lov til at lufte et gratis tiltag af taktiske årsager.

Bent Brogaard
Galten

Hvordan beviser man sin uskyld?

MF for SF, Pernille Vigsø Bagge foreslår, at der indføres mulighed for, at man kan dømmes for uagtsom voldtægt, så kvinden ikke alene skal bære bevisbyrden for, at der rent faktisk var tale om voldtægt.

I den forbindelse vil jeg gerne spørge SF og Pernille Vigsø Bagge: Hvordan beviser 'man', at man ikke har begået voldtægt? Og er forslaget ikke et direkte brud med det fornemme retsprincip, at man er uskyldig indtil, ens skyld er bevist?

Kjeld Madsen
Århus C

Fælles ansvar

Fra 1960'erne og fremefter er der i byggebranchen blevet bygget rigtigt meget møg. Byggerier med fine tegninger, der ved indvielser er blevet rost for rationalitet og effektivt byggeri og i prospekter er blevet skamrost for brugervenlighed og æstetik. Men det viste sig, at håndværket var noget bras. Flot indpakning men indhold af discountkvalitet. Fordi det skulle være hurtigt, effektivt og billigt. Der skulle tjenes penge.

Sagen om Fælledgården, som langt fra er enestående, viser, at de samme sygdomstegn, har bredt sig langt ind den offentlige sektor. Kommunerne er gennem adskillige år blevet bombarderet med krav om effektiviseringer og New Public Management. Det har betydet, at også her skal det gode håndværk vige for flotte planer på papir fyldt med varm luft.

Aldrig er der blevet ansat så mange ledere, lavet indsatsplaner, evalueringer, møder, der al sammen er mundet ud i et stykke yderst taknemmeligt papir. Noget der sjældent har stor praktisk værdi, men som skal dække os i hoved og røv, hvis forholdene skulle blive afsløret. Når det bliver kulturen, får man personale, der handler derefter.

Der er masser af dybt kvalificeret personale, der kan deres håndværk; relationsarbejde, pleje, omsorg, som der gerne vil være med til at udvikle gode arbejdspladser. Men det kræver et brud med management tanken. Fælles ansvar frem for personlig vinding.

Peder Hvelplund
Hjørring

Energifond nødvendig

Knaphed på olie i verdens mest oliekonsumerende land, USA, som medvirkende årsag til krig, besættelsen af Irak og trusler om at intervenere i andre lande for at sikre sig adgang til deres olieressourcer - samtidig med at verdens folkerigeste nation, Kina, øger forbruget af olie uge for uge - sætter de danske reserver af olie i Nordsøen i perspektiv; den fest er snart forbi.

Klimaforandringer, nødvendigheden af at begrænse CO2-udledningen, skader på miljø og sundhed og ikke mindst en aftagende produktion af fossile brændsler set i forhold til den stærkt stigende efterspørgsel på globalt plan nødvendiggør en omstilling af energiforsyning baseret på fossile brændsler til vedvarende energi.

Her er vi i Danmark heldige. I disse år topper olieproduktionen i Nordsøen. Vi producerer mere, end vi forbruger. Priserne er de højeste i mange år og indtægterne større end ventet. Det er nu, vi skal kæde indtægterne fra Nordsøen sammen med investeringerne i fremtiden. Derfor må en fond, der fremmer vedvarende energi, energibesparelser og et mere hensigtsmæssigt energiforbrug baseret på indtægterne fra Nordsøen, sættes i værk nu.

Enhedslisten har fremlagt et sådant forslag i Folketinget. Desværre vil ingen af de andre partier være med til en sådan oplagt løsning på fremtidens udfordringer.

Per Clausen
energiordfører for Enhedslisten

Mærkværdig EU-kritik

Vi kender alle sangen. Søndag morgen - radioavisen begynder: "Et nyt forslag fra EU truer nu dansk drikkevand."

Det kan også være fiskene, fuglene eller vores mad. Der er mange varianter. Men er det sandt, at EU truer vores miljø? Nej, det er det så sandelig ikke. En opgørelse fra Miljøministeriet dokumenterer meget tydeligt, at det er langt fra virkeligheden. EU forbedrer ensidigt det danske miljø.

Ikke desto mindre kan man i Information den 24. maj læse endnu et af de her angreb på EU-samarbejdet. Nu er angrebet så også skrevet af et medlem af Folkebevægelsen imod EU, Jakob Lindblom, og så er det måske mindre mærkeligt, at tonen er bitter. De gode EU-miljøtal, som Lindblom åbenbart ikke kender, kan jeg så til gengæld lige oplyse om.

EU har i perioden fra 1994 til 2005 i alt vedtaget 187 retsakter på miljøområdet. Heraf har 104 af de vedtagne retsakter ikke påvirket de eksisterende danske miljøbeskyttelsesregler.

Det kan enten være fordi, der allerede eksisterer danske regler på området, eller også fordi forslaget ikke direkte påvirker miljøbeskyttelsen. Til gengæld har 81 af de i alt 187 vedtagne retsakter skærpet de eksisterende danske miljøbeskyttelsesregler eller resulteret i nye regler. Med andre ord: forbedret miljøbeskyttelsen i Danmark.

Og tilbage står så blot to stykker EU-miljølovgivning ud af i alt 187 siden 1994, som har svækket miljøbeskyttelsen i Danmark. Fakta er derfor, at EU har betydet et klart bedre dansk miljø. Det er ikke til at komme udenom.

Desuden vinder vi meget på, at de andre 24 lande også skal op på det meget høje EU-niveau for miljøbeskyttelsen.

Det stiller både miljøet og os danskere bedre, at også Polen, Portugal og de andre skal leve op til hårde krav. Miljøproblemer er jo særdeles grænseoverskridende. Det er ret utroligt at Folkebevægelsen mod EU ikke forstår det.

Niels Busk
MEP (V)

I den gale retning

For en gang skyld har Information den 29. maj en artikel om den kæmpeforandring, der i disse år sker inden for sundhedsvæsenet (men så er det også et ritzautelegram). Det drejer sig igen om et forsvar for centraliseringen, og igen slipper en af centraliseringens frontfigurer Bent Hansen med sit sædvanlige automatsvar "også vestjyder med en blodprop vil hellere køre til Århus og få et bedre liv bagefter end at blive kørt på det lokale sygehus." Men det er slet ikke det sagen handler om.

Bent Hansen og hans politiske flertal nedlægger de lokale sygehuse, som fuldt kvalificeret kan behandle de fleste patienter, og den eneste begrundelse, han nogen sinde fremfører, er, at nogle enkelte sygdomme som f.eks. blodpropper kræver specialiseret behandling.

Resultatet bliver forudsigeligt, at de specialiserede afdelinger sander til med simple sygdomsproblemer. Foruden en masse besvær for alle de mennesker der sagtens kunne være behandlet mere decentralt. Og det skal nok blive dyrt.

Men udviklingen får lov at køre blandt andet, fordi hverken de store elektroniske medier eller dagspressen som f.eks. Information interesserer sig for den.

Knud Jacobsen
læge, Ulfborg

Hvad sindet er fyldt med

Når folketingsmedlemmer for Dansk Folkeparti 'dummer' sig ved at komme med for rabiate udsagn (f.eks. på deres hjemmesider) og kommer i mediernes søgelys, bliver der straks taget affære af parties ledelse, og så hører man enten, at 'det var ikke mig, det var min webmaster', eller også bliver det 'trukket tilbage'.

Man kan i den forbindelse undre sig over, hvad Dansk Folkepartis folkevalgte virkeligt mener? Hver gang, de siger noget, der kommer en uhensigtsmæssig reaktion på, bliver det bare trukket tilbage, eller også findes der en anden undskyldning. Måske er det et udtryk for at Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer ikke kan mene noget selv, uden at de slår over i en hæslig retorik, der ikke hører hjemme i noget demokratisk samfund.

Hvad sindet er fyldt med, flyder munden over med. Ikke sandt?

Mads Munch Hansen
Slagelse

Apropos Tortur-Henriksen
Tortur kunne afskaffes overalt i verden, hvis betingelsen for at gå ind for denne afskyelighed blev, at man havde prøvet det selv. Så vidste man jo ligesom, hvad det er, man gerne vil påføre andre. Paradokset er så bare: Hvem kan gå ind for det?

Jørgen Aanæs,
Roskilde

Teologisk apartheid

I folkekirken er der en lille minoritet, der tror pådogmer og troslærer. Men den store majoritettror ikke på dem:Nogle er ateister; andre er agnostikere.Det der kendetegner dem, er, at de føler en tilknytning til kulturkristendommen. Hvis 'folkekirken' skal give nogen mening som begreb, bør dens medlemmers tro derfor være repræsenteret.

P. Henriksen,
Odense C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu