Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

30. maj 2006

Jeg blev ofte meget glad

Jeg blev glad - når min gamle mor på over 90 fortalte om hjælpere, der havde fået hende til at le.

Når hjælpere spurgte min mor til råds om madlavning

Når hjælpere stænkede min mor med parfume og påstod, at det kostede en krone at lugte til hende.

Når hjælperne roste min mors smukke frisure.

Når en plejer hjalp hende med at lave tale til vores guldbryllup.

Når plejere hentede hende til hyggeaften.

Når hjælpere sagde, at de kunne lide min mors lune.

Når min mor i sin kørestol var med på juleindkøb i et stort center (med frokost)

Når en hjælper inviterede min mor m.fl. på besøg i sit eget hjem

Da en yngre hjælper den sidste aften, min mor levede, gav hende et farvelkys på kinden.

Da en hjælper sørgede for, at en medbeboer i kørestol sagde et sidste 'farvel og sov godt' til min mor.

Når alle hjælpere, på trods af at min mor nok var bevidstløs, talte til hende og tog vare på hendes værdighed.

Alt var naturligvis ikke rosenrødt; men plejere har jo ingen skyld i, at det er nødvendigt - på trods af de gamles modvilje - at bruge lift eller i at livskvaliteten bliver dårlig på grund af manglende syn og hørelse. Min mor boede i sit sidste leveår i et såkaldt 'leve-bo miljø' på Kastaniehaven i Give.

Vil vi have mere pleje, må vi betale for det i stedet for at give skattelettelser til de bedst aflagte i vort samfund

Hanne Rahbech
Grindsted

Metal og servicedirektivet

Jens Boe Andersen fra Dansk Metal kritiserer onsdag den 24. maj Ny Agenda for at søge "imaginære hår" i den suppe, der kaldes servicedirektivet. Han mener, vi har overset de undtagelser, der står i direktivet, og som friholder nogle områder fra liberaliseringer.

Det er ikke tilfældet. Vi mener bare ikke de er gode nok. Vi deler f.eks. det synspunkt, som er fremsat af uddannelsesorganisationerne, at det er en dårlig idé at forpligte sig til at liberalisere på uddannelsesområdet, særligt når konsekvenserne er uklare.

Vi mener også, at fagbevægelsen har pligt til at modarbejde ethvert skridt mod social dumping. Og her har vi en bekymring.

Arbejdsretlige spørgsmål er undtaget, ligesom udstationeringsdirektivet, der fastslår, at værtslandets løn- og arbejdsforhold også gælder for udenlandske arbejdere, vil være uberørt af servicedirektivet. Men mange af de foranstaltninger, medlemslandene bruger til at kontrollere overholdelsen af reglerne (f.eks. registrering af virksomheder), kan blive forbudte under servicedirektivet.

Så inden Jens Boe Andersen stirrer sig helt blind på de eksportmuligheder, direktivet sikkert åbner for danske virksomheder, burde han kigge på analysen på vores hjemmeside og overveje, om ikke Metal burde interessere sig for den slags hår i suppen.

Kenneth Haar
Ny Agenda

Prostitution, fodbold og mellemkvinder

Endnu engang er en fra Informations Store Kor af seksualmoralister ude at hyle (bagsidelederen 29. maj). Denne gang drejer det sig, som så ofte, om prostitution, og omkvædet er det samme som altid: overgreb, slaveri, menneskehandel.

Turde man, endnu engang, og uden tvivl endnu engang forgæves, bede om et par opklaringer fra korets tekstafdeling?

Hvad er det nu, slaveri er? Er al prostitution slaveri? Er menneskehandel - køb og salg af mennesker - det samme som køb og salg af seksuelle tjenesteydelser?

Er en journalist på et dagblad et udslag af menneskehandel? Er en kvinde, der handler med seksuelle tjenesteydelser, en slave? Er alle østeuropæiske kvinder, der kommer til Vesten for at være prostituerede, slaver?

Er der forskel på kvinder som handles, og kvinder som handler, når det har at gøre med prostitution? Kan kvinder overhovedet handle?

Er det så utvivlsomt bedre at blive hjemme i Hviderusland i udsigtsløs jammerlig fattigdom end at rejse til VM i fodbold og tjene nogle penge? Er det så forkert, hvis østeuropæiske eller afrikanske kvinder benytter sig af mellemmænd - som de facto ofte er mellemkvinder - for at komme til at tjene penge til sig selv, børn, familie?

Kan man bare sådan uden videre mane enhver forskel væk ved at putte alt i den sorte gryde og hyle 'kvindehandel' og 'slaveri'?

Henning Bech
professor, dr. scient. soc, sociologisk Institut, Københavns Universitet

Misforstået PR for kristendommen

Med det nye islamkristiske præstenetværk, omtalt i Information den 27.-28. maj af Mette Kingsey, gives et billede af danske præster som intolerante og fordomsfulde. Netværkets formål er angiveligt at fokusere på forskelle mellem kristendom og islam. For at imødekomme dette formål fremstilles islam af en af netværkets støtter, sognepræst Edith Thingstup, som en kvindeundertrykkende religion, hvor man stener mennesker.

Det kan ikke være hverken i Folkekirkens eller dette netværks interesse at fordømme andre religioner og dermed i arrogant ligegyldighed gøre den kristne kirke en bjørnetjeneste. For hverken den enkelte muslim eller islam som sådan vil kunne acceptere denne ubehagelige tilgang, lige som jeg som kristen må væmmes ved at se min religions repræsentanter ty til så underlødig argumentation.

Rebekka Højmark Jensen
stud. teol., København K

Er Etisk Råd smagsdommere?

Principielt mener jeg, at eksistensen af et Etisk Råd er en god ting. Men mit problem med det nuværende råd og organiseringen af det er, at det ikke lever op til sit ansvar at give råd til den offentlige debat og politikere. For man får ofte indtryk af, at nogle medlemmer sidder i rådet udelukkende for at få sine holdninger udført til praktisk politik.

Det gælder f.eks. aktiv dødshjælp eller insemination af lesbiske. Vi har brug for et Etisk Råd, der ikke giver færdige løsninger men redskaber til at debattere etiske spørgsmål.

Helgi Breiner
København Ø

Hvor skal det ende

Den truende menneskeskabte klimakatastrofe - som sådan set er i fuld gang, på trods af at det ikke har skortet på advarende ord fra miljøbevidste folk i efterhånden vist snart fire årtier - er et godt eksempel på, hvor katastrofalt det kan være, når dumhed, dorskhed og vækstorienterede kapitalinteresser går hånd i hånd, med 'eksperter' som Bjørn Lomborg, 'statsledere' som Bush og Fogh, 'oplysningskilder' som Jyllands-Posten, der for vist ca. en menneskealder siden skrev de vise ord: "Miljøet har en lang lunte" (det var tænkt som en beroligelse).

Desværre er det en cocktail, som det er uhyggeligt svært at stille noget op over for, bl.a. fordi det jo i vore vestlige demokratier (der står for den største andel af miljøuansvarligheden) ikke nødvendigvis just er de klogeste, der bestemmer, men derimod de, der er bedst til at forføre de brede masser.

Oplysning og indsigt eller rettere mangel på samme er i sandhed de aktuelle demokratiske styreformers akilleshæl.

Ergo handles der altid for lidt og for sent, allertidligst et godt stykke tid efter at der er kommet masser af 'lig på bordet'. Man må jo lige have beviser først.

Søren Blaabjerg
Hørning

Om Tidehverv og kapitallogik

Idehistorikeren Søren Jensen og højskolelærer Ole Vind fra Grundtvigs Højskole har den 23. maj kommenteret mit indlæg "Tidehverv og kapitallogik" (Information den 19. maj), hvilket jeg siger tak for.

Det spørgsmål jeg rejste til centrum-venstre, var centreret om, hvorvidt man var i stand til at imødegå Tidehvervs påstand om, at forudsætningerne for demokratiet var tilstedeværelsen af Luthers dobbelt-regimente ontologi. Hverken Jensen eller Vind behandler spørgsmålet. Deres ærinder blev et andet.

Jensen vil tale om konsekvenserne af Krarups standpunkt, og Vind vil konstatere, at humanismen har leveret de teoretiske forudsætninger til demokratiet. Det er jeg ikke uenig i, men det var ikke det, spørgsmålet drejede sig om.

Hvad angår Voss' efterlysning den 20. maj af en sandsynliggørelse af påstanden om, at det revolutionære venstre var totalitær, er der kun rudimentært at tilføje, at SAP (RSF) i 1970'erne og 1980'erne henholdt sig til en abstrakt utopi og til ideen om, at partiet skulle lede arbejderklassen i en revolutionær kamp.

Alt sammen totalitære elementer, som i de rette samfundsmæssige sammenhænge og konjunkturer kan medvirke til etableringen af en totalitær udvikling.

Thue Kjærhus
Rønshoved Højskole

I troens navn

Det gør mig trist og forstemt, når Georg Metz gang på gang giver udtryk for, at han får kvababbelser af al den kristendom, som udfolder sig i Danmarks Radio, sidst i lørdagsklummen den 27. maj. , hvor han efterlyser mere oplysning og mindre forkyndelse. Radioen er ifølge Metz snart sagt oversvømmet med religiøse bekendelser og vammel selvgodhed i troens navn.

Hans overlegne og intolerante facon er sårende og krænkende over for dem, der bekender sig til kristendommen på akkurat samme måde, som Muhammedtegningerne var det over for dem, der bekender sig til islam.

Hvis man skal gøre sig håb om en fredeligere verden, som det er til at holde ud at leve i, vil et bidrag være at gøre op med den respektløse, ironiske og slagfærdige debatform, hvor man selvpromoverende affejer modparten og udnævner denne til håbløs idiot.

Vi har ikke brug for en skråsikker og bedrevidende debat (debatre = slå ned), hvor der slås ned for fode, men for interesse, lydhørhed, ydmyghed og dialog.

Dette blev så til en forkyndelse, som imidlertid er så kortfattet, at det næppe med rette kan siges, at Information af den årsag er druknedøden nær på grund af oversvømmelse.

Niels Hansen
Risskov

Er Ole Hartling kristen fundamentalist?

Formanden for Etisk Råd udtaler sig jævnligt om etiske spørgsmål i offentligheden f.eks. i den 26. maj i Information:

Hans argumentation er svær at argumentere imod, for han ofte bruger et religiøst præget sprog og argumentation. Han siger f.eks., at han vil kunne gå ind for aktiv dødshjælp, hvis det sker i kærlighed. Hvad mener han med det? Eller hvad med abort: Skal aborter ikke også kun ske, når det handler om kærlighed?

Anders Fogh Rasmussen har givet udtryk for, at han ønsker mindre religion i det offentlige rum. Ole Hartlings debatniveau er desværre et eksempel på, at det faktisk vil være en fordel, hvis vi får klarlagt, hvornår diskussionen handler om religion, dets menneskesyn og formynderi, og hvornår der er tale om en diskussion mellem to jævnbyrdige holdninger.

P. Henriksen
Odense C

Tro og politik

Ud med de hellige, ja. Men Hr. Rasmussen, hvad med at blande politik og politik og komme i dialog med os og ikke bare overlade det til hånddukkerne?

Ivan Gullev,
Frederiksberg C

Insemination og anonymitet

Under stor politisk opmærksomhed blev der for nylig stemt om, hvem der skal have ret til insemination og til hvilken pris. Men det etiske spørgsmål om et hvert menneskes ret til at kende sine forældre, eller i det mindste vide hvem de er, hvor blev det af? Er det bare noget, man ikke taler om?

Jørgen Aanæs,
Roskilde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu