Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

29. maj 2006

Krarup - ikke et navn for alle

Kære Kamal,

Det må være en befrielse for dig, at pastor Søren har sagt nej til at mødes med dig i DR (ligesom han har opgivet sin bombastiske trussel om sagsanlæg). At udveksle verbale ytringer med denne kristne mullah er som at argumentere over for en arrig, bjæffende køter.

For mit eget vedkommende har jeg altid sagt nej til at deltage i den slags surrealistiske forestillinger med pastor Søren. Hans ordvalg over for dig - "underlødig og under mit niveau" - savner enhver forbindelse med virkeligheden, ganske som størsteparten af hans øvrige udråb. Det forholder sig slet og ret omvendt.

Og et enkelt budskab til redaktionen: Præsten bør omtales uden efternavn. Det er skamfuldt for de mange bærere af dette iøvrigt ubelastede slægtsnavn at blive associeret med den bjæffende præst.

Ole Krarup
mangeårig professor i retsvidenskab, MEP

Tyrkiet undertrykker groft

I Information for den 20.-21. maj spørger Anders Johansen undrende, hvorfor det skal være en betingelse for Tyrkiets indlemmelse i EU, at Tyrkiet anerkender Det Osmanniske Riges folkedrab på armenierne under Første Verdenskrig.

Jamen, jeg kan da godt fortælle Anders Johansen, hvorfor jeg synes, kravet er velbegrundet. Tyrkiet fører en hårdhændet 'fortyrkningspolitik' over for sine sproglige og etniske mindretal, især mod det kurdiske folk, der nægtes retten til eget sprog og på adskillige måder forskelsbehandles og chikaneres.

Tyrkiet har i de seneste årtier ødelagt adskillige landsbyer i det kurdiske område, i øvrigt med brug af våben, landet er kommet i besiddelse af gennem sit medlemskab af NATO. Kun på grund af et vedvarende pres fra EU-landene er Tyrkiet ved modstræbende at lempe på denne grove forskelsbehandling.

Så længe Tyrkiet ikke erkender, at begivenhederne i Armenien havde karakter af folkedrab, vil Tyrkiet betragte en eftergivenhed fra EU's side som en stiltiende accept af behandlingen af kurderne, og lige så længe vil undertrykkelsen af kurderne fortsætte i det tempo, udlandet tolererer. Men netop ved at vægre sig herved forekommer det mig, at Tyrkiet ønsker at opretholde sin nationale selvforståelse ved en historieforvrængning, der åbenbart er nødvendig for at forsvare den fortsatte grove undertrykkelse af det kurdiske mindretal.

Niels O. Fruensgaard
Aalborg

Plejeproblemet er over 20 år gammelt

For ca. 20 år siden arbejdede jeg på et plejehjem, medens jeg studerede. Det var for mig en god løn, og arbejdstiden passede mig også godt. Jeg fik et hurtigt løfteteknikkursus på to timer, og så var jeg i gang.

Kollegaerne var søde og flittige, men der var megen sygdom blandt personalet pga. af det hårde fysiske arbejde med at løfte mange ældre, som ikke kunne gå. Derfor var der næsten aldrig tid til at gøre arbejdet ordentligt. At få de ældre op om morgen inklusiv vask var nærmest akkordarbejde og blev ikke gjort godt nok.

Ældre som af forskellige årsager ikke ville op om morgenen (pga demens eller deprimeret over manglede familiebesøg), forsøgte personalet at tale pænt til, men tidspresset kunne medføre, at tonen godt kunne være mindre pæn, som f.eks. hørt i reportagen på DR for nylig. Der var ikke tid til dybe psykologiske samtaler med beboerne.

Jeg valgte at stoppe, da jeg synes, at det var utilfredsstillende arbejdsforhold. Men det var også nemt for mig, da jeg fandt et andet studiejob. Jeg havde jo ingen planer om at arbejde der de næste 30-40 år.

Efter jobbet på plejehjemmet håbede jeg på, at mine forældre ikke skulle opleve deres sidste dage på et plejehjem, hvilket de heldigvis heller ikke kom til. Som en landmand sagde i tv; hvis han behandlede sine dyr, som vi behandler de ældre, ville der være tale om vandrøgt.

Mange plejehjem er - ikke af ond vilje - opbevaringscentre af ældre. DR har haft en udsendelse om en solstrålehistorie om et plejehjem på Nørrebro

Så længe denne del af den offentlige sektor er kendetegnet ved, at de fleste jobbet kræver begrænset uddannelse, og lønnen er lav, bliver det nok ikke meget bedre. Der skal nytænkning til mht. ledelse og organisering, uddannelse og løn.

Det hjælper ikke, at denne sag lige popper op i medierne og 'folkedomstolen' dømmer plejehjemmene. Problemerne er over 20 år gammelt

Henrik M. Thomsen
Lyngby

Ombudsmand og etatsråd

Robert Ellis' interessante og oplysende indlæg i Information den 25. maj skæmmes desværre af en kuriøs. nærmest komisk, sprogfejl, som kunne have været undgået ved lidt redaktionel omhu.

Mordet på dommeren fandt sted i en institution der på tyrkisk hedder "Danistay", hvilket på andre sprog oftest omskrives som den øverste forvaltningsdomstol - noget i retning af en ombudsmandsinstitution. Glosen ombudsman optræder undertiden på tyrkisk; men noget helt tilsvarende har man endnu ikke - trods mange års drøftelser - fået indført.

Information anvender i denne sammenhæng ordet "etatsråd", der jo ganske vist eksisterer på dansk, omend i en ganske anden bemærkelse. Det var i forne tider en ærestitel, som gav indehaveren plads i tredje rangklasse. Således fik H. C. Andersen den tildelt i 1867; men ordet er forlængst gået af brug, og der er ingen grund til at genoplive det i misvisende sammenhænge.

Jens Juhl Jensen
København

Mennesker og profit

Jeg er en pige, som i de sidste 10 måneder har gået på Ågård Ungdomsskole. En skole jeg er rigtig glad for at gå på.
De 10 måneder har gjort, at jeg har udviklet mig meget. Jeg er blevet mere ansvarlig og bedre både socialt og fagligt. Et år jeg ikke ville være foruden, og det synes jeg heller ikke andre unge skal.
Det vil regeringen, plus andre tankeløse partier, forhindre. Deres begrundelse er, at unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, og at 10. klasse bare er et sabbatår, for unge, som ikke ved, hvad de vil. Det passer ikke. Unge vælger 10. kl. for at udvikle sig selv.
Det er også bevist, at unge der har været på efterskole, kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet. Det er fordi, at på en efterskole bliver du mere sikker på, hvad du vil bagefter, fordi du lærer dig selv bedre at kende.
Det gør mig så frustreret, at 10. klasse bliver ændret. Jeg føler mig magtesløs, men det er svært at gøre noget imod regeringen, når de ikke vil lytte til os og vores erfaringer. Regeringen tænker kun på profit og status, men hvad med menneskene bag?

Johanne Lindberg Callesen
efterskoleelev, Varde

Luk kæften på Søren Krarup

For et halvt års tid siden forsvarede jeg på denne plads i avisen Informations redaktionelle kurs, når den – efter nogles mening – tillod Søren Krarup at komme til orde i det omfang tilfældet var. Information skal ikke være et menighedsblad for dem med de ’rigtige’ holdninger.
Nu har den megalomane meningstyran fra Dansk Folkeparti gravet sin egen grav – hvis man ellers i medieverdenen tager debat og demokrati seriøst. I sin afvisning af at tage en debat i DR’s P1 med Kamal Qureshi, fordi denne er underlødig og befinder sig under Søren Krarups niveau, demonstrerer Krarup en højrøvethed af himmelske dimensioner. Den mand er uværdig til at deltage i det danske debatforum. Det håber jeg medieverdenen i almindelighed og Information i særdeleshed vil meddele ham, så selv han kan forstå det – i hvert fald lære det udenad.
Søren Krarup har ikke blandet sig i DR’s redaktionelle dispositioner. Adskillige andre er parate til en holmgang med den oppustede gummidansker. Situationen er endnu værre. Søren Krarup har øvet mental vold mod ytringsfriheden. Havde jeg været chef for den afdeling i DR, ville jeg efter en orientering til lytterne om problemets substans have spillet sørgemarcher programtiden ud.

Bjarne Segefjord
Brovst

Dansk Folkepartis officielle politik

Det er en generel opfattelse, at Dansk Folkepart er topstyret. Det har partiet selv slået fast mere end én gang. Sidste gang var i forbindelse med Louise Frevert-sagen, der rullede i oktober 2004.
Resultatet blev en tilbagegang for Dansk Folkeparti i København ved kommunalvalget i fjor. Som resultat heraf fratog partiledelsen hende uddannelsesordførerposten i Folketinget og betroede den til Martin Henriksen.
En uge efter denne overdragelse postulerede Henriksen via sin hjemmeside, at islam siden begyndelsen havde været en terrororganisation. Denne gang stod Henriksen ved sin udtalelse, men pres fra bl.a. statsministeren fik Henriksen til at fjerne indlægget fra hjemmesiden. Forleden formåede Henriksen så at gentage succesen; på sin hjemmeside udtrykte uddannelsesordføreren, at han ville fryde sig, når de muslimske mænd (fra det formodede æresdrab i Slagelse) sendes hjem til tortur og politisk forfølgelse. Yderligere opfordrede Henriksen Præsident Bush til at ’trykke på knappen’, hvor der hentydes til brugen af atomvåben mod Iran. Henriksen har siden beklaget sig med, at disse udtalelser var taget ud af kontekst.
Louise Frevert og Martin Henriksen er absolut ikke de eneste medlemmer af Dansk Folkeparti, der optræder under den propagandistiske og racistiske fane. En efter en bliver medlemmerne sat på plads af ledelsen i Dansk Folkeparti, og en beklagelse til pressen gives, om at det selvfølgelig ikke er partiets officielle holdning.
Men hvad er så partiets ’officielle’ holdning? Kan hele partiets politiske holdning afgøres ud fra, hvad Skaarup, Thulesen Dahl og Kjærsgaard proklamere? Det virker svært at tro, når medlemmer af partiet vælger at udtalelse sig på deres hjemmesider, når de skriver debatindlæg til diverse aviser og stiller op til interview foran pressen.
Politikere er ikke uden politisk ansvar når de udtaler sig offentligt. Det er unægteligt en del af jobbet som politiker. Yderligere må man spørge sig selv om, hvordan det kan lade sig gøre, at partiets medlemmer får lov til at udtale sig på denne måde, når det ikke er partiets politik. Hvori ligger interessen i medlemmer, der ikke udtrykker partiets politik?
Enkelte fortalelser er tilforladelige. At kræve en fejlfri linie virker urimeligt. Men gang på gang falder udtalelser uden for partiets politik, hvilket fjerner muligheden for, at det er fortalelser. Fortalelser sker en enkelt gang, måske to, men så heller ikke mere. Herefter bliver det personens virkelige holdning og ikke en ’smutter’.
Et politisk parti er bl.a. en samling af politisk aktive folk, der deler sammen holdning, men hvis det er sandt, så taler partiet med to tunger. Hermed ikke sagt, at politikere fra samme parti nødvendigvis skal være enige ned til mindste detalje. Alligevel optræder en større gruppe fra Dansk Folkeparti, med markant afvigelse fra andre dele af partiet.
Toppen i Dansk Folkeparti er formegentlig rasende på Henriksen, akkurat som de var det på Frevert, men så længe disse mennesker forbliver under mor Kjærsgaards vinger, så er det et signal om accept fra partitoppen af denne holdning, hvilket må anses for værende en skjult agenda.

Sune Scheller
stud. mag ved Københavns Universitet, København S

Apropos klassesamfundet

Vi får først det klasseløse samfuund, når folk holder op med at tro, at de er noget særligt.

Leif Grage
Valby

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu