Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

17. maj 2006

Atombrændsel nok

Uden at blande mig i rigtigheden af Preben Maegaards øvrige interessante påstande om atomkraftens fremtid i kommentaren "Atomkraften hører til på Teknisk Museum" (den 11. maj), anfægter jeg som fysiker, hvad PM betegner som "fortielsen at brændslet, uran, vil slippe op sammen med olien". Det passer ikke.

Verdens sagkyndige reaktorfysikere, både tilhængere og modstandere af atomkraft, er enige om, at der findes tilgængeligt uranbrændsel i jorden, som kan dække jordens totale energibehov til mindst 33.000 år. Udover disse reserver findes der tre-fire gange så store mængder af grundstoffet thorium, som også kan bruges som fissilt brændsel.

Ved brug af moderne reaktortyper hvor plutonium, uran og thorium alle indgår som brændsler, er der ca. 150 millioner års forsyninger til rådighed.

Lad os hellere koncentrere os om de faktuelle problemer. Der er nok at tage fat på uden at ty til useriøse mafiakonspirationsteorier.

Herbert Rosenbaum
fysiker, Gentofte

Med Rikke og Søren i skole

Regeringens første stopprøve for udlændinge er en 'integrationstest'. Her skal udlændinge mod betaling testes i, om de forstår hverdagsudtryk på dansk.

Dansk Folkeparti sikrer kvaliteten, så det er sandsynligt, at gode danske udtryk som: 'Fuck dig, din perker' og 'Skide muslim' vil blive grundigt afprøvet.

Herefter skal næste del af testen bestås. Den handler om kendskab til danske normer og værdier: 'Kan du forstå, at du skal følge dansk lov og ikke som os rigtige danskere køre for stærkt, arbejde sort og undgå i videst muligt omfang at bidrage til den fælles husholdning gennem skattesvig?'

Næste spørgsmål vil blive: 'Kan du forstå, at det er et udtryk for demokrati, at indlede en angrebskrig mod et land på den anden side af jorden - uden om FN?'.

Sidste spørgsmål lyder: 'Nævn tre grunde til at statsministeren i et demokrati gerne må vildlede Folketinget.' Herefter skal du blot bestå en integrationseksamen og senere en indfødsretsprøve. Velkommen til landet med de hyggeligste af alle folk på jord.

Ib Jensen
Søborg

Anerkendelse, respekt og apartheid

Satire og latterliggørelse har ifølge den kendte amerikanske retsteoretiker, Ronald Dworkin, været en vigtig del af kampen for ytringsfriheden. Niels I. Meyer mener ikke ( den 10. maj), at det "at forhåne og latterliggøre andre mennesker har været af central betydning ved begrebets indførelse" - han fortæller desværre ikke, hvor han har det fra.

Fred være med Voltaire og Tom Paine, samt tegnere som Siné og Daumier. Meyer kan ikke lide mit "ordkløveri" i kronikken den 2. maj: Skelnen mellem anerkendelse og respekt er tydeligvis svær for den respektfulde elite.

Et historisk eksempel kan måske hjælpe. Under apartheidstyret i Sydafrika leverede den Hollandsk Reformerte (protestantiske) Kirke det teologiske grundlag for racepolitikken ved at vise, at Gud skabte den sorte mand til at tjene den hvide. Ville Niels I Meyer respektere denne kristne tro og afholde sig fra at latterliggøre den? Jeg ville ikke.

Jeg ville anerkende dens ret til at præke sit vås og samtidig bekæmpe den. Jeg ville tolerere dens udsagn, men ikke vise nogen følsom hensyntagen i min kritik.

'Magtfulde instanser' som islam og kristendommen har teologisk set samme holdning til f.eks. ægtemandens overhundsposition i ægteskabet. Hvorfor skal nogle (religiøse) tåbeligheder friholdes for kritik og atterliggørelse?

Nils Bredsdorff
ytringsfundi og forskningsbibliotekar

Profit fremfor frihed

I regeringens velfærdsudspil lægges der op til et grundlæggende opgør med det SU-system, vi kender i dag. SU'en forslås at skulle bruges som et adfærdsregulerende instrument i stedet for at fungere som statens studiestøtte.

Dette gøres blandt andet ved at skære 1.000 kr. om måneden, hvis man er mere end to år om at starte en uddannelse efter studentereksamen. SU'en vil ligeledes blive skåret med 1.000 kr. om måneden, hvis man dumper eksamenen.

Tiltagene er, udover at være hamrende uretfærdige over for studerende, en del af en tendens i uddannelsespolitikken, som kræver, at unge piskes igennem pølsefabrikken (uddannelsessystemet) så hurtigt som muligt for derefter at kunne afsættes som varer.

Formålet med uddannelse er ikke at give mennesker frihed, men at mennesker skal skabe profit. Herfra vil jeg opfordre elever, studerende og alle andre med hjertet på rette sted til at gå imod udviklingen den 17. maj.

Jens Anton Tingstrøm Klinken
næstformand DGS-Storkøbenhavn

Med på en lytter?

"DF og S til Thor P.: Lyt til demonstranterne," lyder en overskrift i Information den 16. maj.

Nu er det selvfølgelig meget godt at opfordre en mand, som er kendt for at have et perceptionsfilter af armeret beton, til at lytte. Men ret beset er det jo ligegyldigt, om Thor P. lytter eller ej. Det afgørende er, at DF og S selv lytter.

For lytter de - og hører de efter - så undlader de at lave forlig med regeringen. Og undlader de at lave forlig, bliver der ingen velfærdsforringelser. Så enkelt er det.

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten

Afrikas udvikling og kvindelige vælgere

Jeg håber, det enten var en skrubtudse, eller at lederskribenten har et indgående kendskab til opdaterede, seriøse, forskningsbaserede statistikker angående kvindelige vælgere, når vedkommende den 15. maj spørger: "Men hvem arbejder seriøst for at udvikle Afrikas handel?" og dernæst konkluderer "Det er ikke en sag, som man kan score kvindelige vælgere på". Ellers lugter det fælt af chauvinistiske fordomme om, at kvinder kun vælger med hjertet og ikke kan tænke rationelt.

Vi er faktisk mange kvinder, som først og fremmest bruger hjernen, og ikke hjertet, når diskussionen drejer sig om langsigtet udviklingsbistand til blandt andet Afrika. Netop derfor er såvel børnebegrænsning, udvikling af infrastruktur og lige muligheder for samhandel med den øvrige verden uomgængelige områder. Og det diskuterer kvinder faktisk også.

Anne Cathrine Wolsgaard Iversen
København Ø

Rent miljø til alle

Miljøminister Connie Hedegaard (K) talte på en konference i Kina varmt for at få miljøproblemerne løst. "Det er en mennesketret for alle at have rent vand, ren luft, ren energi. Vi må skifte spor, og vi må gøre det hurtigt."

Nej, hvor bliver det dejligt at få lov til at ånde ren luft uden gyllestank og diselpartikler og afsindig larm fra monstermaskiner, pragtfuldt at landbruget ikke må anvende bunker af kemi, der siver ned til grundvandet og bruge løs af deres 'private brønde' til at vande markerne med, og at der skal gang i den alternative rene energi uanset hvad Venstre siger. Det lyder bare dejligt. Flot.

Eller gælder de rettigheder kun for kinesere?

Geo og Birgit Horn
Gandrup

Dril de kristne

I weekendens Etisk Talt nævner sognepræst Eva Holmegaard Larsen (EHL) den årligt tilbagevendende kritik af konfirmationen. Man får indtryk af, at EHL føler, at de danske medier på en eller anden måde forfølger folkekirken og konfirmationen. Ja, nærmest at hun er medlem af en institution, der offentligt bliver drillet og mobbet.

Hendes indignation bakkes op af argumenter (påstande?) omkring otte årige børns selvstændige og modne karakter. Med en sådan overbevisning ville EHL enten være en utrolig god eller utrolig dårlig pædagog.

Men det der egentlig fik mig kaldt til tastaturet ved hendes artikel var dette: "Der er bare lige den hage ved moral, at hvis den ikke deles af nogle flere, er det ligesom ligemeget."

Den sætning er en udemærket illustration af, at EHL er sognepræst, ovenikøbet en der ikke lige kan tænke uden for religionens strikse rammer. Et moralsk regelsæt kan sagtens have personlig relevans uanset om det deles af andre. Det ligger ligesom implicit i eksistensen af det personlige regelsæt, da et sådant ikke ville eksistere, hvis det ikke havde betydning.

Det handler om at tage stilling til, og ansvar for sine egne handlinger. Det er der intet skabagtigt over. Tværtimod.

Asger Sams Granerud
Frederiksberg C

Om igen - Vestager

Udlændingestyrelsen har aldrig udstedt så mange så mange opholdtilladelser til arbejde og studie, som de gør i dag. Det er derfor lodret forkert, når Magrethe Vestager i Information den 15. maj påstår, at folk med gode hjerner ikke gider komme til Danmark på grund af vores måde at behandle dem på.

Faktum er, at siden 2001 er antallet af opholdstilladelser til arbejde og studie fordoblet. I 2005 fik 35.053 EU-borgere og udlændinge udenfor EU en opholdstilladelse, fordi de enten havde fået et arbejde eller var i gang med et studie i Danmark. I 2001 fik mindre end 19.141 denne type opholdstilladelse.

I regeringens velfærdsudspil lægges der desuden op til, at der skal indføres en såkaldt greencard-ordning, der skal få endnu flere udlændinge med arbejde eller studie til Danmark, således at den positive udvikling kan fortsætte.

Det virker som om, at de radikale ønsker, at det går dårligt med den danske udlændingepolitik, når de bliver ved med at sprede budskabet om et fremmedfjendsk Danmark. Tallene taler for sig selv: Flere og flere udenlandske studerende og folk i arbejde kommer til Danmark. De skal være med til berige det danske samfund og også være med til at finansiere fremtidens velfærd.

Virkeligheden passer heldigvis ikke ind i Margrethe Vestagers sortsyn og kritik.

Torsten Schack Pedersen
MF(V) videnskabsordfører

Definer kirkeligt fællesskab og tradition

Eva Holmegaard Larsen skriver den 13.-14. maj om konfirmanderne, at de står ved den tradition og fællesskab, som forældrene er knyttet til på en eller anden måde: De er ikke så overfladiske, som medierne gør dem til.

Det kan hun have ganske ret i. Sandsynligvis gik bedsteforældrene regelmæssigt i kirke; men forældrenes generation går kun i kirke juleaften, til vielser, begravelser og konfirmationer. Børnene, som skal konfirmeres, går de obligatoriske 10-15 gange i kirke, som de skal for at blive konfirmeret. Derefter viser de sig hovedsagligt ikke i kirken før næste juleaften.

EHL burde være mere konkret i sit bud på, hvad det er for et fælleskab og en tradition konfirmanderne siger ja til - og måske skulle kirken tage bestik af resultatet.

P. Henriksen
Odense C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu