Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
16. maj 2006

Brian Mikkelsen er en sjov fætter

Efter at have læst regeringens medieudspil måtte jeg ganske enkelt grine. Min latter kunne godt skyldes selve medieudspillet, men det var nu ikke årsagen.

Næh, jeg morede mig over den dobbeltmoral og det dobbeltspil som regeringen så smukt har gennemført overfor danske kunstnere, musikere, komponister og andet godtfolk indenfor Danmarks indholdserhverv. Vi er godt nok blevet holdt for nar, så man må slå sig på lårene af grin!

Kunstnerne har i over et år forsøgt at få moderniseret betalingen for privates kopiering. Vi har i 15 år haft en kompensation for den kopiering, som Folketinget har valgt at sikre hele folket adgang til. Men teknologien udvikler sig, og de nye kopieringsapparater giver os ingen penge for kopierne.

Den teknologiske udvikling nødvendiggør simpelthen, at man moderniserer en ordning for at sikre, at der også fremover kommer penge til kunstnerne (når folk kopierer i stedet for at købe vores varer). Men den logik afviste regeringen. 20-30 kr. på en mp3-afspiller ville hæmme it-samfundet var begrundelsen, og regeringens forslag var at lade ordningen dø en stille teknisk død.

I det lys er det stor komik, at regeringen nu indfører en afgift på 2.000 kr. på pc'ere og andet it-udstyr, som blot potentielt kan bruges til at se tv på. Den adfærd viser jo helt tydeligt, at meldingen til de danske kunstnere alene var et spil for galleriet, og at kunstnerne har været til grin.

Endnu engang har regeringen lavet sjov og spillet det flotteste spin-spil.

Per Nørgård
komponist

Tv-licens skal betales af tv-seere

Anne Birgitte Nørgård påpeger i et læserbrev den 10. maj det urimelige i, at de, der ikke ser tv, skal tvinges til at betale tv-licens. Jeg er helt enig: Tv-licens skal naturligvis betales af tv-seere, ligesom benzinafgift skal betales af dem, der køber benzin. Alt andet ville da være hul i hovedet.

Der må da være fornuftige mennesker i Folketinget, som kan indse det tænkelige i at nogle danskere vælger at bruge deres tid på andet end at se tv. Eller en it-ekspert må kunne kryptere eller kode DR-TV og TV 2, så ikke-seere slipper for mistænkeliggørelsen.

Jørgen Ellehauge
Vangså Hede

Licenspenge til kommercielt tv

I sit medieudspil vil regeringen nu til at kræve fuld licens af enhver husstand, bare man har den mindste mulighed for at modtage et tv-signal - selv når det sker via pc eller mobiltelefon. Halvdelen af merindtægten ved dette, 75 mio. kr., skal anvendes til etablering af en public service fond. Denne fond kan så uddele penge til private kommercielle tv-stationer som f.eks. TV3, Kanal 5, Kanal 4 eller DK4.

Derved risikerer man, at staten kommer til at give underlødige tv-stationer en blåstempling for licensbetalernes regning. Det vil f.eks. kunne forekomme, at en privat tv-station kan sende porno om natten og absurde reality-programmer om dagen og samtidig få nogle at sine 'public service udsendelser' betalt for licenspenge. Jeg mener ikke, at seriøs public service hører hjemme iblandt udsendelser som Stripperkongens piger, Penislægens værksted eller nat-porno 'der tænder'.

Men det bedste var selvfølgelig, hvis man sikrede en vis minimumskvalitet for alle tv-stationer - kommercielle såvel som public service. For eksempel ved at forbyde porno eller ved i givet fald at kræve kodning. Men det indgår desværre ikke i regeringens udspil.

Nanna Gersov
Kastrup

Den uafsluttede befrielse

De allieredes sejr i maj 1945 betød langtfra, at 'friheden' derefter herskede overalt i Europa. I nogle dele kom der vel noget, der nærmest kan kaldes en anden form for statsterror, end den der udførtes i de områder, der beherskedes af Tyskland og de øvrige tabende lande. Den del af historien er tilsyneladende endnu ikke afsluttet i lande som Rusland, Serbien, Hviderusland og måske andre.

Der er nu gået flere år siden Sovjetunionens opløsning end hele den tid, nazisterne var ved magten i Tyskland. Snart er det lige så lang tid siden Berlinmurens fald som perioden mellem Første og Anden Verdenskrig. Det er så lang tid, at forestillingen om, at de blot er i en 'overgangsfase', efterhånden virker tvivlsom. Betragter vi i Vesteuropa grundlaget for vores egne samfund som holdbare? Eller duer de kun her men ikke for disse samfund?

Uden for Europa, i Kina og de arabiske lande, vil mange også mene at de vestlige modeller er for fremmede. Holder det kulturelle argument? Hvorfor da ikke i Tyskland, hvor andre traditioner tidligere dominerede? Eller for den sags skyld Danmark og Norge, hvor enevælden har en meget længere historie end parlamentarismen?

J.H.Wegener
Højbjerg

For dårligt DR

Det er knagme for dårligt, at Danmarks Radio ikke lørdag transmitterede det internationale stormøde Islamaphobia med 1.000 deltagere i Bella Centret.

I en tid, hvor forholdet til vores muslimske indvandrere, især fra Mellemøsten, er meget anstengt, ville det være mere and naturligt, at lade hele befolkningen få lejlighed til at følge med og direkte -

Har DR-ledelsen helt glemt, at Danmarks Radio er licensfinansieret, og at der påhviler dem en pligt til at holde offentligheden optimalt orienteret i alle påtrængende spørgsmål? I daglig tale kaldt public service .

Birk Keller
Nørrebro

Reform i stedet for forringelser

Statskassen bugner. Mange oplever i disse år en markant velstandsstigning. Alligevel vokser fattigdom og isolation blandt familier på kontanthjælp.

Især familier, hvor begge er på kontanthjælp, rammes af kontanthjælpsloftet. De får reduceret deres kontanthjælp og/eller boligstøtte. Så der er god brug for velfærdsreformer. Men når regeringen siger velfærdsreformer, så mener de forringelser.

I den kommunale verden - i al fald i København - ser man anderledes på det. Alle partier har indgået en aftale, der værner mod den ekstreme fattigdom og afbøder regeringens pisk-politik. Alle partier er enige om at iværksætte en indsats, der skaffer beskæftigelse, eller 'småjobs' på ordinære vilkår, til de ramte grupper.

Aftalen i København viser, at regeringen ikke alene har isoleret sig fra befolkningen, men også fra politikkerne i den kommunale verden. I dag har fagbevægelsen indkaldt til demonstration mod velfærdsforringelserne. Det er en god anledning til at vise, at det går den forkerte vej.

Signe Goldmann,
borgerrepræsentant for SF og Per Bregengaard, borgerrepræsentant for Enhedslisten

For groft

Ved de kommende velfærdsforhandlinger kan pædagoger se frem til, at deres mulighed for efter- og videreuddannelse bliver forringet. Det står i skærende kontrast til velfærdsudspillet, hvor der står, at livslang opkvalificering skal styrkes for alle grupper på arbejdsmarkedet. Men når det kommer til bundlinien, vil regeringen erstatte støtteordninger med brugerbetaling. Den enkelte lønmodtager skal altså selv punge ud.

Pædagoger er i forvejen én af de mellemuddannede professioner, som kommunerne prioriterer lavest, når der skal afsættes kroner og øre til efter- og videreuddannelse. Samtidig forventer man, at daginstitutionerne løser en række af samfundets store problemer. Det kan være integrationsopgaver, indsatser over for børn med sprog- og kommunikationsproblemer, løsning af problemer, som er opstået pga. social ulighed og så videre.

I 2004 blev der brugt 290 millioner kroner til statens voksenuddannelsesstøtte. 100 millioner kroner af den støtte, vil regeringen skære bort. Nok engang forringer regeringen mulighederne for dem i vores samfund, som hver dag knokler for at løse deres opgaver i skrabede rammer og for lav budget. Det er BUPL helt uforstående overfor. Det er simpelthen for groft og slet ikke godt nok.

Henning Pedersen
formand for BUPL

Velfærdspisken smælder

Regeringens velfærdudspil, er det største angreb på det danske velfærdsamfund nogensinde set.

Der bliver i udspillet lagt op til nedskæringer på helt fundamentale områder, som f.eks. SU'en, som man vilbruge som økonomisk pisk til at skubbe de studerende gennem uddannelsessystemet.

Man vil desuden afskaffe 10. klasse, som vi kender den i dag hvor det 10. skoleår bruges af både fagligt stærke og fagligt svage elever, der ikke er sikre på, hvad de skal, men som bruger det sidste skoleår til at udvikle sig på alle områder og få hold på uddannelsesplanerne.

I stedet vil man gøre det til en såkaldt ungdomsklasse, der udelukkende skal rettes mod erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Begge tiltag vil resultere i, at markant færre får en uddannelse.

Regeringen vil desuden halvere dagpenge og kontanthjælp til alle unge under 30 år og hæve efterlønsalderen markant. Samtidig har vores finansminister været ude og sige, at den danske økonomi aldrig har haft det bedre - vores udlandsgæld er halveret osv.

Alt i alt kan regeringens angreb kun ses, som et rent ideologisk felttog - man ønsker at skabe et samfund baseret udelukkende på konkurrence og konsekvensen bliver økonomisk usikkerhed for unge såvel som gamle.

Kæmp for velfærd og tryghed - kæmp mod regeringens velfærdsudspil.

Anton H. Otto
gymnasieelev, Vanløse

Nysprog

Velfærd har aldrig været liberalismens idé eller mål. Liberalismen er den stærkeste ret til at være den stærkeste og udnytte denne position.

Det er frihed uden ansvar. Statens magt og regulering skal indskrænkes. Ved siden af retten til at udpine og undertrykke, har alle - i frihedens navn - lov til at dele almisser ud til de der måtte være værdigt trængende.

Hvordan hænger det sammen med, at Venstre vil gennemføre en velfærdsreform. En reform er almindeligt vis en forbedring og en velfærdsreform må være en forbedring af velfærden.

Velfærdsstaten er et socialdemokratisk projekt, som er bygget gennem arbejdskampe og et århundrede med socialdemokratiske dominans. Socialdemokratiet er siden faldet på knæ for liberalisme - måske med et menneskeligt ansigt.

I dag er det ikke socialdemokratisk politik at afmontere Venstres reformmyte. Det folkelige pres kan tvinge Socialdemokraterne til at sige fra.

Velfærdsreformen rummer ingen forbedringer. Over en bred kam rammes arbejdsløse, elever, studerende, ældre og indvandre. De der ikke rammes, er de ressourcestærke og velhavende.

Det er nysprog at kalde det en velfærdsreform. Det regeringen vil gennemføre - helst med Socialdemokraterne - er ikke en reform. Det er et stort skridt i afmonteringen af velfærdsstaten.

Sune Hundebøll
København N

Brians skude synker

Kulturminister Brian Arthur Mikkelsens mediepolitiske udspil er kedelig læsning. Der lappes lidt på det bureaukratiske licenssystem i stedet for at satse på en medieskat, som ikke vender den tunge ende nedad idet alle betaler i forhold til deres indkomst. Når skuden er ved at synke, lapper man bare de værste huller. Er det rettidig omhu?

Mads Brandsen,
Odense C

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her