Arrogant Tørnæs
Ulla Tørnæs udtaler, at det er meget bekymrende med den udvikling, der sker i Bolivia, efter at en demokratisk valgt præsident nu iværksætter en nationalisering af landets rigdomme, et program som han er valgt på af flertallet af landets indbyggere.
Vi taler om et land, der er blevet udnyttet så længe, det har eksisteret som nation. Dets rigdomme er blevet taget ud af landet af de multinationale selskaber med det til følge, at dets folk lever i fattigdom uden ret til at udnytte deres egne naturresurser.
Det er bekymrende, at vi har en udviklingsminister, der er valgt af det danske folk til at varetage udviklingshjælp til tredje verdenslande på en så arrogant måde. Det er meget bekymrende, at udviklingsministeren ikke bakker op om et program, der kan bringe et land ud af fattigdom, og give dets folk deres værdighed tilbage. Kan det virkelig være rigtig?
Eugenia, Fatima og Max Madsen
Hadsten
Kinas befolkning er ikke slaver
Rolf Dorset sammenligner i Information den 9. maj kinesisk fabriksarbejde med slaveri, og undrer sig over, at vi trods vores viden om de elendige produktionsforhold »uanfægtede« lader det fortsætte.
Jeg vil gerne give Rolf Dorset en grund til, at jeg ganske uanfægtet og med stor tilfredshed køber kinesiske importvarer. Grunden er Verdensbankens Global Monitoring Report for 2006, der viser, at Kina på ganske få årtier har løftet hundredevis af millioner af mennesker ud af fattigdom. Faktisk forventer Verdensbanken at antallet af mennesker, der lever under FN-grænsen for ekstrem fattigdom det er dem, der må leve for under en dollar om dagen inden 2015 vil blive reduceret til tæt på nul procent for hele den østasiatiske region. Og det på trods af at der i dette område var omkring 30 procent ekstremt fattige så sent som i 1990.
Kinas udvikling er således historien om en dramatisk fremgang, både målt i økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse og forbedrede livsvilkår for mennesker. Personligt betragter jeg den slags som gode nyheder.
Jesper Ib
Copenhagen Institute/mod-attac
De kloge præster
I radioavisen den 10. maj fortalte biskop Jan Lindhart, at han vil have præsterne ansat i virksomhederne, for at de kan give etisk vejledning til disse. Blandt begrundelserne er, at præsterne har en uddannelse, hvor de blandt andet lærer meget om vores historie. Og at præsterne er klogere end andre.
Til det første har jeg dette spørgsmål: Når nu præsterne er vidende om vores historie på et højere niveau end de fleste hvordan tolker de så, at religionerne har et meget stort ansvar for vold og terror i verden? Nu og før.
Til det andet: Når præsterne er klogere end andre, er det så en type som Jesper Langballe, Jan Lindhart tænker på? De rettroende, som Lindhart åbentbart tilhører, har efter min mening tilgode at vise os andre, at man kan være rettroende uden af være bedrevidende. Og meget, meget dårlige til at lytte til andre i etiske spørgsmål. Lad os alle samles i læsning af Henrik Pontoppidans fantastiske roman De dødes rige. Den bør ligge på ethvert natbord.
Bitte Jacobsen
København V
Formynderi og kulturchauvinisme
Jakob Schmidt-Rasmussen kalder i Information den 9. maj fri hash for et »asocialt og verdensfjernt middelklasse-forslag.« Og jo, det er desværre en kedelig kendsgerning, at det ofte er de unge og de svage, der falder i, når noget ikke bare kan forbruges, men også misbruges.
Det gælder for hash, såvel som for alkohol, junkfood og smøger: Hver 20. dansker dør af en alkoholrelateret lidelse. Hver 15. voksne dansker lider af svær fedme. Og hvert år dræber smøgerne 12.000 danskere. Fælles for de nævnte og tilladte forbrugsmidler er, at de både kan forbruges og misbruges, og at misbruget ofte har en stærk social slagside. Hvis vi skulle følge Schmidt-Rasmussens logik, skulle vi derfor forbyde hele molevitten. Men når vi lader være, er det jo fordi, at der i sig selv ikke er noget forgjort i at drikke vin, spise burger eller tage en smøg.
Det samme kan man sige om at ryge en joint i ny og næ. Men næ-næ-næ-næ-næ, det må man ikke, for her har politikerne nemlig valgt at trække en ikke bare formynderisk, men også kulturchauvinistisk streg i sandet.
Zenia Stampe
landformand for Radikal Ungdom
Gå hjem og vug
Nej, nu må jeg be om mine himmelblå, skal vi, som nu er bedsteforældre, stå til spanking, fordi vi af forskellige grunde ikke vil stå til rådighed for vore travlede børn og deres forsømte unger? (jv. Påtale af Kasper Bonnén den 10. maj).
Ja, jeg er vred. For vores generation gælder det, at hvis man var kvinde og i jeres situation, måtte man afbryde sin uddannelse, fordi vi fik vore børn, mens vi var unge og fertile. Så måtte uddannelsen vente, til børnene var vokset op og kunne klare sig selv. Dengang hed det hjemmegående, jeg vil snarere kalde det hjemmeløbende. Man kunne have to blebørn på samme tid, med stofbleer og håndvask, skyldning og tørring hver dag, barnevogne kunne ikke komme med busserne, indkøb foregik til fods med barnevogn til nærmeste butikker, fædreorlov var en by i Rusland osv.
Når vi så kunne genoptage eller starte på vores uddannelse og få lov til at bruge vore kundskaber og evner med et arbejde som mange fortsatte med langt op i alderen, selv holdt jeg ikke op før jeg var 73 - ja så tillader vi os at nyde vores otium uden dårlig samvittighed.
Så kære Kasper , gå hjem og vug.
Tove Marie Petersen
Nærum
Fart på Valkyrier
DR 2's tema-aften tirsdag om Wagners Ring var interessant. Men guldet mistede unægteligt glansen ved introduktionen af anden del, nemlig dokumentarfilmen om Chereaus opsætning i Bayreuth for ca 30 år siden. Her undskyldte journalisten, at tv-udsendelser dengang fortalte langsommere. Med andre ord: Grundighed er ikke trendy og slet ikke en dyd.
Det hænger godt sammen med, at en af de kommenterende til Holtens opsætning på Operaen, af alle, var den hurtigsnakkende Lotte Heise. Wotan bevar os hr. journalist - er du vokset op med MTV og CocaCola reklamer?
Kjeld Chr.Krarup
København Ø
Bevægelse i bevægelsen
Menneskerettigheder, miljø, WTO, EU og landbrugsstøtte var blot nogle af de emner, der blev diskuteret på det netop afsluttede European Social forum (ESF) i Athen. Et rekordhøj deltagerantal på over 30.000 var samlet for at diskutere en alternativ og mere social dagsorden under parolen 'En anden verden er mulig'.
ESF blev afholdt for fjerde gang og er en aflægger af den globale bevægelse, World Social Forum, der startede i Porto Alegre i 2001. Bevægelsen er rum for organisationer, partier og enkeltpersoner for at diskutere, udveksle idéer og danne globale netværk.
Over 100.000 mennesker deltog den 7. maj i den farverige demonstration, som var afslutningen på fire dage med seminarer, workshop og kulturelle arrangementer. Den stigende interesse for at deltage i den unikke platform for ideudveksling, vidner om at der er fremgang i bevægelsen og en tro på en anden om mere retfærdig verden.
En central vision fra mange deltagere på ESF var bl.a., at sociale og miljømæssige hensyn kommer på dagsordenen, og at langt mere retfærdige handelsaftaler bør kræves for at undgå, at ulande sakker atter agterud i globaliseringen. Mange andre ideer og visioner blev udviklet og udvekslet i det sprudlende miljø af græsrødder og politisk aktivitet
Ingeborg Overby Gaarde
delegeret ved European Social Forum, SF-ungdom
Sur præst
I kronikken "Ud vil jeg, ud" den 6.-7. maj reflekterer Karin Friis Plum over det stigende antal udmeldelser af folkekirken, som hun i egenskab af sognepræst har været vidne til
Der synes imidlertid at mangle i hvert fald én gruppe af personer, der melder sig ud, som Plum ikke nævner. Nemlig gode gammeldags ateister. De findes, tro mig, og de melder sig ud i stor stil. Besynderligt, at Karin Friis Plum ikke er stødt på dem.
Ateisterne er som bekendt af den overbevisning, at kristendommen, og med den folkekirken, ganske simpelt leverer et fejlagtigt verdensbillede. Den kristne eller religiøse virkelighedsopfattelse er ifølge ateisterne ikke nødvendigvis usympatisk, uforståelig, umenneskelig, utraditionel, unødvendig, dum eller noget andet, men simpelthen fejlagtig.
Samme mønster gør sig gældende i debatten om de tomme folkekirker. Her ser vi præster, som ser livsgrundlaget smuldre, argumentere for, at den danske folkekirke grundlæggende har fat i den lange ende, og at midlet mod de tomme kirker er, at kristendommens budskab skal tilpasses samtiden. Et forståeligt budskab, som dog synes at overse, hvad i hvert fald ateisterne mener er den virkelig årsag: At kristendommen beskriver virkeligheden fejlagtigt, og at den danske befolkning er ved at fatte dette.
Karin Friis Plums respekt for folk, der melder sig ud af folkekirken, kan, usympatisk nok, tydeligvis ligge på et meget lille sted. De frafaldne fremstilles over en bred kam som ignoranter, der svigter kirkens fællesskab.
Mon årsagen til at så mange foretrækker blot at indsende en udmeldelsesblanket - frem for at tale med præsten ansigt til ansigt - er, at man så undgår at stå skoleret overfor frustrerede og dårligt reflekterede præster?
Mikael Christensen
København V
Vedvarende energi vind i sejlene
Klimaændringer og vores stigende forbrug af jordens naturressourcer betyder, at vi med sikkerhed kommer til at stå overfor forsyningsproblemer i fremtiden. Derfor skal vi allerede nu formulere en fremadrettet og visionær energipolitik, der sikrer mere vedvarende energi i dansk energiforsyning.
I Socialdemokraternes nye energioplæg har vi formuleret vores bud på, hvordan Danmark kan komme på forkant med udviklingen og udvikle en strategi for massiv udbygning af Vedvarende Energi.
Området er alt for vigtigt til at overlade udelukkende til markedet. Det er derimod en politisk opgave at skabe rammer, som sikrer forsyningssikkerhed og miljø. Derfor foreslår vi ambitiøse mål, der skal sikre dansk energiforsyning.
I løbet af 20 år skal vi blandt andet nå op på, at mindst 80 procent af den strøm, der kommer ud af stikkontakten, kommer fra vedvarende energikilder. Og vi skal også nå op på, at mindst halvdelen af det samlede energiforbrug kommer fra vedvarende energi.
Socialdemokratiets oplæg indeholder desuden en ottedobling af havvindmøller(3000 MW) i de kommende 10 år, samt ekstra fem mia. kr. de kommende år til forskning, udvikling og demonstration af vedvarende energi.
Nu skal vi have startet en god cirkel for danske energipolitik: Mere vedvarende energi, mere forskning, en strategi for biobrændstoffer produceret af restprodukter, fleksibelt forbrug og meget mere. Kort sagt: den vedvarende energi skal have medvind. Socialdemokratiet vil give den medvind. (fork. af red.)
Torben Hansen
miljøordfører(S)
Iran-uran
Iran beriger uran beriger Iran bekriger...?
Birgitte Gjøtz Petersen
Humble