Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Debat
9. maj 2006

SF-lakaj for barbariske drikkeskikke

Villy Søvndal sluttede SF's årsmøde som lakaj for barbariske drikkeskikke ved at udtrykke forståelse for, hvis deltagerne gik hjem og fejrede et vellykket årsmøde med at åbne en flaske vin.

SF-formanden havde været virkelig revolutionær, hvis han i stedet havde sagt:

"Lad nu være med at gå hjem og drikke vin. Socialismens veteraner havde ret, når de anså drikkeri som udtryk for borgerlig degeneration."

Henning Sørensen
landsformand for Danmarks Afholdsforening

Nød lærer nøgen kvinde

Hvem har SF egentlig mest til fælles med, spørger Margrethe Vestager i et åbent brev den 6. maj.

Vi kunne spørge om det samme: Har SF mest til fælles med Det Radikale Venstre, der stiller sig yderst på højrefløjen i deres velfærdspolitik? Et parti, der vil fjerne efterlønnen, forkorte dagpengeperioden, øge brugerbetalingen, og sænke skatten for de mest velstående. Et parti, som har lavet forlig om en uretfærdig udligningsreform, der har drænet flere kommuner økonomisk. Ikke de rige nordsjællandske, men ganske almindelige kommuner som Hillerød.

Hvor mange af samfundets svageste, ser R som garant for deres velfærd? Eller måske har SF mere tilfælles med Socialdemokraterne, der som SF altid har været i opposition til asocial borgerlig politik. Et parti, der prøver at gøre skattestoppet mere socialt retfærdig. Et parti, der nægter at føre blokpolitik om noget så vigtigt som vores skattesystem. Fordi borgerne har krav på stabilitet og tryghed. Et parti, der beviseligt fører velfærdspolitik for hele befolkningen Fordi det beskæftiger sig med andet og mere end højtuddannede akademikere.

De radikale går til SF, fordi de står næst på listen. Efter Socialdemokraterne, de konservative og Venstre. Og det er vel at mærke først nu, da SF nærmer sig de 10 procent af stemmerne i meningsmålingerne.

Anne Sofie Sørensen og Daniel Witt Jason
Højskolen for Politik, Esbjerg

Kan de radikale med SF?

Margrethe Vedtager opfordrer i et interessant indlæg den 6. maj SF til at indgå et politisk samarbejde med de radikale, og Vestager skitserer en række punkter, hvor der formentlig let kan opnås enighed mellem de radikale og SF.

Det store problem er imidlertid velfærds-og fordelingspolitikken. Men det kunne da være interessant, hvis Margrethe Vestager i et oplæg til SF kunne tegne en skitse af en velfærds-og fordelingspolitik, der måske kunne danne grundlag for enighed mellem de to partier.

Tag for eksempel efterlønnen. Kunne de radikale acceptere, at en afvikling af efterlønnen forudsætter, at arbejdsløsheden permanent kommer ned på et niveau på to procent, som det var tilfældet fra 1958 til 1974, hvor arbejdsløsheden i gennemsnit var på 27.000 personer eller 1,8 procent af arbejdsstyrken?

Så længe, der er arbejdsløshed af betydning, har det jo intet formål at afvikle efterlønnen. For så fylder den ældre bare op i et job, der forhindrer en arbejdsløs i at få jobbet. I så fald sparer hverken samfundet eller staten en øre ved at afvikle efterløn.

Ole Thorbek
Værløse

Nej til fri hash

Radikal Ungdom vil have fri hash, selvom alt for mange unge allerede nu misbruger hash. Hvis hash endnu lettere tilgængeligt, vil endnu flere unge dulme sociale eller følelsesmæssige problemer med hash. Det vil give dem indlæringsmæssige problemer, da korttidshukommelsen er forringet i otte dage efter, man har røget hash, hvilket vil gøre deres liv sværere og gøre dem til en belastning for samfundet.

Marihuana blev lovligt i Alaska i 1975. Det førte ikke til et fald i alkoholforbruget, men medførte tværtimod en stigning i kokainforbruget. Derfor blev det ulovligt igen. Det er et asocialt og verdensfjernt middelklasse-forslag, som aldrig må blive til virkelighed.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Velfærd er tid

I den forgange uge er det kommet frem, at pædagoger er den faggruppe, der har den højeste erhvervsrisiko for at blive indlagt med stress og depressioner. Fagforeningen og a-kasserne melder også om flere fyringssager, øget sygefravær, flere samarbejdsproblemer osv.

Desværre er arbejdsmiljø ikke en del af regeringens nye velfærdsudspil. Vi pædagoger og andre offentligt ansatte, der til stadighed bliver udsat for dårligere normeringer og flere opgaver, skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Og jo, vi vil faktisk gerne blive længere på arbejde - hvis vilkårene er til det. Siden 1990 er der blevet merindskrevet 70.000 børn i landets institutioner, hvilket svarer til, at der mangler 9.000 ansatte i forhold til i dag. Velfærd er tid. Flere offentligt ansatte - er mere velfærd.

For os ansatte betyder flere hænder mindre stress og bedre arbejdsmiljø. For børnene betyder flere hænder mindre stress og mere nærvær. Desværre er der nogle inde på Christiansborg ,der har misforstået, at velstand ikke er det samme som velfærd. Hverken os mange offentligt ansatte eller børnene har nogen glæde af eskalerende boligpriser, skattelettelser for de rige eller øget privatforbrug.

Lars Nyhuus Henriksen
BUPL tillidsmand, Bryrup

Livsstil og flugtruter

I Information den 6.-7. maj skal vi igen trækkes med såkaldte livsstilseksperters og trendforskeres trivielle og bondesnu analyser af det moderne menneske (tema om "den nye inderlighed").

Analysen laves altid over skabelonen 'vi er alle hjernedøde flokdyr, hvis eneste drivkraft er bekymringer om, hvorvidt vi er in eller out i forhold til de nyeste trends". Poul Erik Jacobsen disker for eksempel op med følgende (ned-)vurdering af forskellige medborgere:

"Nærhed, ægthed, autenticitet og nostalgi er værdier, der er ekstremt populære lige nu, og som efterhånden fylder hele trendbilledet."

Samme Poul Erik Jacobsen betragter, såvidt jeg kan udlede, økologisk forbrug og almindelig ansvarlig omgang med det fælles miljø og de dyr, vi spiser som en af mange "flugtruter", som det moderne menneske i sin rodløshed tyer til.

Jamen, Poul Erik, det som du kalder flugtruter ville jeg kalde livstilsvalg, og det er noget, som vi alle benytter os af i det daglige: Nogle flygter ind bag kynisme, fladskærms-tv og duftfriskere, andre ønsker ikke at lade stå til overfor ftalatholdigt legetøj, burkalve og fupleverpostej - de vælger det fra, og det bliver forhåbentlig rigtig populært fremover.

Martin Butler
Frederiksberg

Meritpædagogikum findes skam

Catarina Bosæus foreslår i et læserbev den 5. maj, at den truende mangel på uddannede gymnasielærere delvist kan løses ved at indføre et meritpædagogikum. God ide, men det er allerede indført.

Hvis man har en relevant kandidatuddannelse, og hvis man har betydelig undervisningserfaring på gymnasialt eller højere niveau, f.eks. de timelærere på universiteterne Bosæus nævner, kan en rektor eller forstander tildele undervisningskompetence, når vedkommende blot har gennemført de fagdidaktiske kurser, der hører til det almengymnasiale pædagogikum.

I praksis betyder det, at sådanne kandidater kan søge en fast stilling umiddelbart, og som led i den gennemføre fagdidaktikken. Hvis man som led i en ansættelse i andre underviserjobs har taget pædagogiske uddannelser, kan man i dag få merit for dele af den teoretiske del af uddannelsesstillingerne.

Det vil nu næppe løse det truende problem alene. Derfor bør antallet af uddannelsesstillinger øges meget markant, hvad GL arbejder målbevidst for. Der skal formodentlig bruges mere end 650 nye gymnasielærere pr. år i de kommende år. Der er pt. omkring 350, der gennemfører pædagogikum. Det er en meget sikker vej ud i problemer.

Det er i øvrigt ikke helt korrekt, som Bosæus også skriver, at hvert gymnasium kun lige netop uddanner dem, de selv har brug for. I de nuværende amter sker der en koordinering, så uddannelsesstillinger i de områder, hvor gymnasierne ligger relativt tæt, ikke bare sigter mod en fast stilling, der hvor man først bliver ansat. Amterne er forpligtet til også at dække mindre fag ind og til at oprette uddannelsesstillingerne, der hvor der er plads til kandidaterne, også selv om, de efterfølgende skal ansættes på andre skoler.

På gymnasier og VUC'er, der har relativt længere til naboerne, er der en tættere sammenhæng mellem de udbudte uddannelsesstillinger og det kommende behov for faste ansættelser. Det vil være uhyre vigtigt, at denne koordinerende indsats fortsættes, når amterne ikke længere er iblandt os, også selv om den nødvendige forøgelse af antallet af uddannelsesstillinger bliver effektueret.

Gorm Leschly
formand for Gymnasieskolerne Lærerforening

Tørklædeundren

Hvis det er rigtigt, at unge, muslimske kvinder ikke er i stand til selv at vælge at gå med tørklæde, fordi deres fædre har præget og undertrykt dem, så er det jeg må spørge: Danske mænd, hvad er det I har gang i, når jeres døtre går med bare maver?

Ete Forchhammer,
Tikøb

Bange for sin skygge

DF's ældrecheck forventes afløst af helte-checken

til de efterladte for udført dåd i det fjerne østen.

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her