Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

6. maj 2006

Spin – eller bare dårlig journalistik

Ifølge Børsen er halvdelen af de 133.000 ledige, der på beskæftigelsesministerens Jobnet er registreret som jobsøende, reelt uinteresserede i at arbejde. En ’nyhed’, TV 2 og tekst-tv ukritisk har viderebragt, øjensynligt for at levere skyts til højrefløjen i den aktuelle dagpengedebat.
Men hvad er Jobnettet egentlig for en størrelse? Det er en formidlingsinstans, som alle kan tilmelde sig, også folk, der ikke er forsikrede og ikke modtager dagpenge, men måske blot er på udkig efter ønskejobbet eller parate til at påtage sig alt muligt arbejde, bare de får en vis frihed til selv at vælge, hvad det skal være, samt hvornår det skal være.
Det ved både Børsen, Claus Hjort Frederiksen og TV 2-redaktionen. Alligevel bruges historien i den aktuelle velfærdsdebat til at mistænkeliggøre samtlige ledige på dagpenge.

Per H. Christiansen
Frederikssund

Energiplanlægning

Sønderjyllands to elforsyningsselskaber er nu slået sammen til et, Energi Syd. Det nye selskabs samlede formue udgør ca. ni milliarder. Nu skændes man om, hvad de mange penge skal bruges til.
De store elkunder vil have de syv mia. udbetalt, mens selskabets bestyrelsesformand, fhv. amtsborgmester Kresten Phillipsen, hellere vil bruge pengene på at udlægge bredbåndsnet til kunderne. Phillipsen er også bestyrelsesformand i Elsam, der beskyldes for at have taget en mia. for meget for strømmen, hvilket han ligefrem er stolt af.
Ovenstående viser i en nøddeskal, hvorfor markedskræfterne saboterer enhver form for energiplanlægning. Man vil hellere solde pengene op end investere i alternativer. Når Flemming Hansen i Information den 3. maj kalder de radikales nye forslag til langsigtet energiplanlægning for planøkonomi og bedyrer, at markedet sagtens kan klare opgaven, siger han jo med andre ord, at han sagtens kan undværes. Det er jeg ikke uenig i.

Jens Kimby
Haderslev

Mere klartseende kulturradikale

Connie Hedegaard tager den 2. maj afstand fra de kulturradikales had til religion. Men hun overser, at der er sket meget med kulturradikalismen, siden Georg Brandes udtalte: »Jeg hader kristendom.«
De kulturradikale er blevet mere glade for religion, og islam nyder en særstatus. I dag ville udsagnet om kristendom højst udløse et ok, efterfulgt af et gab. Kan man i dag forestille sig, at en kulturradikal ville turde udtale: »Jeg hader islam«? Næppe.
En del kulturradikale holder så meget af islam, at de har svært ved at sondre imellem islam som religion og islam som ideologi, selvom islam i sin kerne særligt befordrer denne udvikling, som bør være dybt uønsket i et frit samfund.
Forleden udtalte Margrethe Vesterager på de radikales gruppemøde, at den islamiske ekstremisme var et begrænset problem. Hertil svarede Naser Khader: »Jeg er så træt af dig og din viden på det område. Det er dumt og naivt af dig at sige sådan noget«.
Connie Hedegaard siger også, at hun ikke er kulturradikal, hvis Klaus Rifbjerg er det. Til de, der måske er kulturradikale, vil jeg gerne sige, find bare selv ud af hvad I er, men overfor islam og islamisme ville jeg ønske, at I generelt var mere opdaterede, mere vidende og klartseende.

Lene Kattrup
Stenløse

Udbytning eller udnyttelse

I anledning af Camilla Burgwalds læserbrev den 3. maj: Når jeg taler om prostitution og porno som sammenligneligt med andet lønarbejde, så taler jeg her om den prostitution og den porno, der udføres af og laves med selvstændige kvinder/mænd på baggrund af et frivilligt valg – dvs. uden anden tvang end den, der sættes af (løn)arbejdets uomgængelige nødvendighed.
Kvindehandel, slavelignende arbejdsforhold osv. er en ganske anden sag. Her er tale om grov udnyttelse, hvilket naturligvis er helt uacceptabelt (og kriminelt). Ingen tvivl om det.
Hvad angår de kvinder, der frivilligt indgår i prostitution eller vælger pornobranchen som en levevej, så er mit forslag, at man simpelthen gør forholdene ordnede, dvs. indlemmer disse brancher i det kontrollerede og socialt accepterede arbejdsmarked. Så undgår man formentlig også social stigmatisering, der dybest set skyldes manglende social og moralsk accept.

Paw Hedegaard Amdisen
idéhistoriker, Horsens

Ingen højere boligskat

En analyse af samfundsøkonomien de sidste 30 år viser, at denne er en funktion af boligejernes økonomi.
Samfundsøkonomien blev smadret under Anker, hvor renten nåede over 20 procent, det blev bedre under Schlüter, men pga. problemer med betalingsbalancen forringedes fradragsretten for boligejere i skattereform, som førte til prisfald på boligmarkedet og deraf følgende nedtur. I 1990’erne blev boligejernes økonomi igen løbende bedre pga. lavere renter. Med skattestoppet og de afdragsfrie lån fra 2001 er huspriser steget eksplosivt, og samfundsøkonomien er bedre end nogensinde.
Alligevel mener de ’kloge’ vismænd og andre, at boligejernes økonomi igen bør forringes. De burde tænke sig om. Højere boligskatter, som påvirker prisdannelsen på boligmarkedet med skat/rente, vil skade økonomien i både staten og samfundet. Skattestoppet og de afdragsfrie lån har øget provenuet i statskassen, som bør anvendes til at sænke skatter og afgifter til EU niveau.

Claus Zilmer
København S

Den danske stat har svigtet

Kære Søren Krarup. I din egen opfattelse er du ikke noget ondt menneske, men ved at læse dit indlæg den 2. maj i Information får man rigtignok et andet indtryk af dig end det, du selv har: Dit syn på andre mennesker virker uhyggeligt.

Du taler om de "nedtrykte forældre" med "forgræmmede ansigter," som du har mødt i Sandholmlejren, uden at det har gjort noget som helst indtryk på dig ud over, at du er indigneret over "forældrenes skamløse og skammelige brug af deres børn i pressionsforsøget mod den danske stat." Hvorfor rejser de ikke bare hjem? Hvorfor "blæser de på vores lovgivning?"

Svarene er meget enkle: Fordi deres hjemlande ikke vil modtage dem, når de ikke rejser frivilligt. Fordi det er alt for farligt, både for dem og deres børn, at rejse hjem. Fordi de hellere vil klamre sig til de usle forhold, vi byder dem, end risikere liv og lemmer i deres hjemland.

Jeg kender en irakisk familie, der tog tilbage til Bagdad for at forsøge at skabe sig en tilværelse der. Efter halvandet år kom familien tilbage. Det var så farligt, at faderen fortalte, at de havde været bange hvert minut.

For mig er det uforståeligt, at du kan tale om, at forældre er "kyniske," når de blot som alle andre forældre vil gøre alt for at beskytte deres børn, samtidig med at du roser den danske stat for at være "omhyggelig og generøs". Det er den danske stat, der groft har svigtet disse ulykkelige mennesker.

Ulla Paarmann
Bagsværd

Fnidder

Den Blå Ports redaktions kommentar den 2. maj og Egon Clausens indlæg den 5. maj er politiske kommentarer, der ikke vedrører Kunstrådets og dets litteraturudvalgs arbejde, skønt de pågældende gerne vil blande tingene sammen.

Litteraturudvalget, som jeg er formand for, består af fem medlemmer med vidt forskellige politiske holdninger, der naturligvis ingen indflydelse har på vores beslutninger, som træffes i enighed. Det eneste, vi forholder os til, er kunstrådsloven, litteraturloven og forvaltningsloven. Loven bestemmer, at kriteriet for vore beslutninger skal være de støtteansøgende projekters kunstneriske kvalitet, og det bestræber vi os på at leve op til.

Der er offentlighed i forvaltningen. Enhver kan se, hvem der får støtte hos os. De brugerundersøgelser, som Kunstrådet med jævne mellemrum lader Rambøll gennemføre, viser, at Litteraturudvalget scorer størst tilfredshed på alle områder. Ifølge den nyeste undersøgelse (for et par måneder siden, den er tilgængelig på Kunstrådets hjemmeside) er over 70 procent af brugerne tilfredse med Litteraturudvalgets måde at gøre tingene på.

For de andre fagudvalgs vedkommende - billedkunstudvalget, scenekunstudvalget, musikudvalget - ligger scoren på 53-54 procent. Et niveau på over 70 procent er bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at vi behandler flere tusinde ansøgninger om året og kun kan imødekomme ca. 20 procent. Man skulle således tro, at mange flere af dem, der ikke får støtte, ville være utilfredse. Dette er altså ikke tilfældet.

Med disse oplysninger er diskussionen slut for mit vedkommende, idet jeg ikke synes, at argumentationsniveauet i indlægget fra Den Blå Ports repræsentanter og i Egon Clausens læserbrev giver mulighed for en mere kvalificeret debat om de rent politiske problemstillinger. De to indlæg udtrykker bare det almindelige fnidder, der er så populært i visse meget snævre københavnske miljøer.

Claes Kastholm Hansen
formand, Litteraturudvalget

Malplaceret tolerance

Rune Engelbreth Larsen begiver sig den 29.-30. april nu ud i studier af hundekirkegårde i forbindelse med ambassadørbrevet. Han mener at have fundet ud af, 'hvor hunden ligger begravet.' Denne gang lokaliseres hunden oven i købet uden den uundværlige hjælp fra eksperter.

Man behøver ikke særligt store kundskaber i engelsk for at kunne læse, hvad det var, ambassadørerne skrev til Fogh. Brevet kan læses på internettet, og det er ikke første gang, at en masse mennesker skriver om det famøse brev uden at have læst det. Det er selvfølgeligt ikke særligt flatterende for en historiker, når vedkommende afslører misbrug af den væsentligste kilde i sagen og klamrer sig til eksperter.

Typisk nok kaldes man af Engelbreth både islamofob og paranoid, hvis man tager et nuanceret standpunkt. Det minder om noget, vi har set før. Antropologen på feltstudier fascineres af den ædle vilde, en engelsk gentleman kasseret på session opstår senere som en fugl Fønix i beduinklæder - Lawrence af Arabien.

For en 30 år tilbage sad vi i små kredse på universitetet og bedrev diverse avancerede intellektuelle kopulationer på den 'forarmede arbejderklasse'. De stakkels indvandrere og flygtninge har åbenbart altid ret. Vi, der ser nuanceret på det, er imidlertid kun indstillet på dialog og samvirke med demokratiske muslimer.

Engelbreths tolerance er malplaceret - han favner alle muslimske indvandrere, uanset hvor fundamentalistiske de er og det af bare iver for at være politisk korrekt på andres vegne.

Gorm Winther
forskningsprofessor, ph.d, cand. oecon.

Feminisme og prostitution

Camila Burgwald fra SF mener (Information den 3. maj), at arbejdstagerne i prostitution og porno "indgår i slavelignende relationer (trafficking)." Ja, så. Gør de alle sammen det? Eller er det kun nogle få af dem? Og er problemstillingen sådan bare den samme i alle områder af prostitution og også i porno? Det er der vist ikke meget, som tyder på.

Så hvorfor hævder Burgwald det? Hvad er den drivende motivation? Har den mon noget med feminisme at gøre? Og i så fald hvilken form for feminisme? De er da vist ikke alle imod prostitution og da slet ikke alle imod porno?

Henning Bech
professor, dr. scient. soc., Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu