Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
5. maj 2006

Befolkningen hånes

Dansk Folkeparti skal altid stå for skud, især fra de radikale, som altid kun taler i overskrifter og bruger store ord om tolerance og åbenhed. Det bliver kun ved overskrifterne for reelt gør de ved den holdning ikke noget konkret ved de invandrerproblemer, Danmark står midt i.

Men de fremstår som de gode og dem med de rigtige holdninger, hvorimod DF må stå med lorten i hånden og finde sig i at blive hånet. De konfronterer problemerne. Et konkret eksempel var en debat mellem Pia Kjærsgaard og Marianne Jelved angående problemet med delt baderum for muslimer. Mariannes løsning er blot at skubbe bolden videre til skolerne, hvilket er det samme som ikke at gøre noget og udtryk for en konfliktsky holdning - en typisk radikal slatten holdning.

Derved risikerer de ikke noget, men på typisk kulturradikal manér. Lidt à la Rifbjerg, som altid har en sjov bemærkning og slet ikke kan se, at der skulle være nogle problemer. Nej, for de bor aldrig der, hvor problemerne opstår. Alle de politikere, der går rundt og taler ned til DF og håner dem, håner i virkeligheden også en stor del af befolkningen.

Kathrine Villard
København K

Man kan men hvad man vil

I Informations, i øvrigt meget fornuftige, leder den 1. maj om FN's Sikkerhedsråds rolle, skriver burch, at man kan mene, hvad man vil, men det er helt sikkert, at USA's angreb på Irak var en logisk konsekvens af, at Saddam Hussein nægtede at følge rådets resolutioner. Det kunne Venstres Troels Lund Poulsen ikke have sagt bedre.

Så vidt jeg ved, er det også nogenlunde det eneste, man kan få den udenrigspolitiske ordfører til at mene om den sag overhovedet. Sig mig, har man på Information helt glemt, at man fik Cavling-prisen for at afdække alle de usande og propagandistiske begrundelser der blev fremført for at gå i krig med Irak?

Peter Øgaard Madsen
Århus

Kastholm og støttekronerne

I Information den 2. maj beskyldes Claes Kastholm Hansen for at være inhabil. Det er sandt. Han uddeler hvert år millioner af støttekroner til dansk litteratur, men han holder sig ikke tilbage for at komme med personlige udfald mod navngivne danske forfattere, ofte i hånlige og nedgørende vendinger.

I sommeren 2005 har Claes Kastholm Hansen således kritiseret Jakob Ejersbo og Jette A. Kaarsbøl for at være dårlige forfattere, mens Karen Jespersen og Ralf Pittelkow dog er blevet rost. Her i landet har vi ellers en række bestemmelser om inhabilitet.

I Forvaltningslovens § 3 står der således, at "den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald (...) eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed."

Bestemmelsen blev brugt da daværende kirkeminister Tove Fergo fremsatte sin personlige mening om pastor Grosbøll og hans gudsbegreb. Hun blev derefter erklæret for inhabil, og sagen mod Grosbøll blev overført til et andet ministerium. Noget lignende burde for længst være sket med Claes Kastholm Hansen. Eller gælder lovens ord om inhabilitet ikke på det kulturelle område?

Egon Clausen forfatter
Gentofte

Skattelettelser for de svage

Martin Lidegaad starter i Information den 2. maj debatten om den uendelige mængde af syltekrukker, regeringen har gang i, ved at pege på regeringens passivitet i forhold til alternativ energi.

Regeringens svar, når der peges på et sagskompleks i det danske samfund, er at nedsætte en kommision/udvalg for så at skyde det ned når arbejdet er færdigt. Velfærdskommision, investeringer i uddannelse og forskning, rækken er lang, det eneste der holder er skattestoppet. Nu når Lidegaard har proppen af, kunne der også tages fat på forslaget om en skatteomlægning fra arbejdsindkomst til skat på fast ejendom. Omlægningen kunne bruges til forhøjelse af den skattefrie bundgrænse.

Det må være nemt for DF at være med, de kalder sig de svages beskyttere, Socialdemokraterne må også kunne være med, SF og Enhedslisten må være naturlige samarbejdspartnere ved en sådan reform - og så er der et flertal mod regeringen og mulighed for at gennemføre nogle af de mange syltede reformer regeringen har henlagt.

For regeringens plan om at gennemføre skattelettelser for de stærkeste skuldre lige inden næste valg - den er for usympatisk. Svar udbedes fra de nævnte partier

HC Grau Nielsen
Odense

Miskendt

Det er ret morsomt, at Søren Vad Møller i sin omdiskuterede debutroman, Enegang - Anden der vandrer, lader sin digterspirende hovedperson stifte et forlag med det betegnende navn, Miskendt. Og lige så ubegribeligt er det, at ingen anmeldere mig bekendt har noteret sig det overdådigt ironiske, at Møller efter at have fået sit manuskript retur fra mere end ét forlag ender med at få det udgivet på Lindhardt og Ringhof.

Åbenbart har man helt glemt, at bemeldte forlag for kort tid siden blev lagt for had som branchens Spielverderber, fordi det ikke ville udgive Martin Glaz Serups digte. Nu udgiver Lindhardt og Ringhof ikke desto mindre et manuskript, som andre ikke ville satse på, så måske forlaget burde tage navneforandring. Hvad med Miskendt?

Peter Tudvad
København N

Apropos kommunalreformen

Gad vide hvilken valutakurs der ville kunne udregne prisen på menneskelige omkostninger i form af energiforskydninger hos de ansatte i amter og kommuner – og hvordan udregnes denne pris i en fastfrossen skatteprocent, uden at det går ud over serviceniveauet?

Inge Nørgård
psykolog, Skanderborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her