Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Gratisaviser er spam I et par år har vi haft lovgivning for elektronisk spam. Men fysisk spam er stadig lovligt, og det griber om sig. På nuværend...
Debat
27. maj 2006

Ét Europa-Parlament

91.437 borgere har skrevet under. Jeg indgår selv i tallet. I Nyt Europa støtter vi kampagnen www.oneseat.eu. Det rejsecirkus, som hver måned udspiller sig, når europaparlamentarikerne pakker alt i metalkasser og drager fra Europa-Parlamentet i Bruxelles til Europa-Parlamentet i Strasbourg, hører ingen steder hjemme. Det er et cirkus til 200 millioner euro om året, som bør lukkes.
Jeg tror, det vil lykkes at samle 1.000.000 underskrifter. Dermed bliver det aktuelt at diskutere, hvad parlamentsbygningen i Strasbourg alternativt kunne bruges til. Vi foreslår, at parlamentsbygningen bruges til at samle unge fra Europa, og for den sags skyld hele verden, i et løbende Europa- og verdensparlament. Et demokratisk eksperimentarium for unge.
De sparede 200 millioner euro kunne i det hele taget investeres i mere borger-til-borger kontakt på tværs af landegrænser. www.oneseat.eu er et eksempel på de gryende grænseoverskridende politiske alliancer. Medlemslandenes regeringer har stadig det sidste ord i diverse sager. Men de har ikke længere nødvendigvis det første ord.
Initiativet vil mere og mere komme fra grænseoverskridende politiske alliancer mellem borgere. Dét er en positiv udvikling.
I mellemtiden har 91.779 skrevet under. Det går fremad.

Steen Gade
MF, fmd. Nyt Europa

Forbrugerne og de produktive

Simon Espersen konstaterer (med forbløffelse) i Information den 22. maj, at »Rent faktisk mener socialister, marxister, neomarxister med mere, at du har ret til at forbruge, selvom du muligvis slet ikke har en placering som produktiv i det hele taget!«
Skal det tages som udtryk for, at Simon Espersen rent faktisk mener, at arbejdsløse, handicappede, hjemløse og andre udstødte og ikke produktive grupper i samfundet skal fratages deres forbrugsmuligheder?
De produktive har, ifølge Espersens tankegang, fundet den sande måde at realisere sig selv på, nemlig gennem at producere. Måske er det derfor, at de produktive transnationale firmaer slipper for at betale skat, mens de mindst bemidlede i samfundet får begrænset deres forbrugsmuligheder via nedskæringer i kontanthjælp, dagpenge osv. Det er jo de produktive, der har indset, hvordan tingene hænger sammen.

Mikkel Beveridge Lønblad
Vanløse

Marx’ og kommercialiseringens helvede

I en kommentar den 22. maj fremfører Simon Espersen den tese, at Marx var fortaler for forbrugerisme. Espersen fremlægger ikke nogen dokumentation for denne opsigtsvækkende påstand, hverken i form af henvisninger til Marx selv eller til den omfattende forskning på feltet.
Faktisk udviklede Marx allerede i Parisermanuskripterne fra 1844 en opfattelse, der var stik modsat den, Espersen skyder ham i skoene. Efter generelt at have kritiseret forskellige varianter af fremmedgørelse og af forbrugerisme retter Marx kritikken mod specielt pengedyrkelsen som den fortættede form herfor:
»Hvad jeg ikke formår som menneske, hvad alle mine individuelle væsenskræfter altså ikke formår, det formår jeg i kraft af pengene. Pengene gør altså enhver af disse væsenskræfter til noget, som den ikke er i sig selv(…) Som denne fordrejende magt fremtræder de da også vendt mod individet og mod de sociale og andre bånd, som for deres vedkommende hævder at være væsen. De gør troskab til troløshed, kærlighed til had, had til kærlighed, dyden til last, lasten til dyd…« (Villy Sørensen udg.: Karl Marx. Økonomi og Filosofi. Ungdomsskrifter).
Menneskets artskendetegn var for Marx den frie skabende udfoldelse. Den kapitalistiske udvikling af forbrugerisme, materialisme og fremmedgørelse forkrøblede for Marx at se netop menneskets dybeste artsudfoldelse, den frie skabende virksomhed. Allerede i 1844 foregreb og kritiserede Marx således det kommercielle helvede, vi i dag er havnet i, hvor menneskene efterhånden er reduceret til evige forbrugere og alle livsforhold og sociale sammenhænge er gennemtrængt af det, han kaldte »den egoistiske beregnings iskolde vand« .
Stakkels Marx. Efter at være misbrugt til stalinismens ideologiske konstruktioner skal han nu åbenbart spændes for den neo-liberalistiske fundamentalismes vogn. Men bortset fra dette misbrug, så kan man også undre sig over standarden i Simon Espersens argumentation. Én ting er, at tænketanken Copenhagen Institute indgår i det netværk af institutioner, der udbreder den i dag dominerende ideologi, institutioner som giver nem beskæftigelse til mange håbefulde kandidater til det neo-liberalistiske præsteskab. Men behøver man virkelig i al sin forkælelse at være så plat? Følger man ikke på Copenhagen Institute de gængse regler for akademisk arbejde, argumentation og bevisførelse?

Curt Sørensen
professor, dr.scient.pol.

Genåben Fanø Navigationsskole

De danske rederier står til at øge deres markedsandel af søtransporten med 50 procent i løbet af tre-fem år. Samtidig er de i gang med et historisk stort nybygningsprogram til 75 mia. kr., som mere end fordobler den danske flåde.
Men der er massiv mangel på skibsofficerer, og Simac i Svendborg – som har monopol på at uddanne søofficerer – kan kun tiltrække knap halvdelen af dem, der er brug for. Fanø har igennem mange hundreder af år rekrutteret og uddannet mange og dygtige danske officerer. Derfor bør erhvervsminister Bendt Bendtsen hurtigst muligt genåbne Fanø Navigationsskole og MUV – Maritimt Uddannelsescenter Vest – som han med et pennestrøg lukkede og flyttede til sit valgområde i det sydfynske for to år siden.

Søren Maagaard
kaptajn, Fanø

Gratisaviser er spam

I et par år har vi haft lovgivning for elektronisk spam. Men fysisk spam er stadig lovligt, og det griber om sig. På nuværende tidspunkt får vi hver uge Søndagsavisen og den lokale sprøjte ind ad brevsprækken. Men fremover vil vi få endnu to daglige aviser i postboksen, om vi vil det eller ej. For 'Reklamer-nej-skiltet' gælder kun for Post-Danmark.

Er det ikke efterhånden på tide at få reguleret dette reklamecirkus, så vores postkasser kan blive brugt det de er beregnet til: nemlig adresseret post og ønskede reklamer?

Helgi Breiner
København Ø

Uran nok til 2o millioner år

Professor Bent Sørensen, RUC, formaner mig den 19. maj om, at "rigtige fysikere har under deres uddannelse lært, at man altid skal opgive sine kilder". En fremragende forsker som Bent Sørensen ved også, at man aldrig skal blande politik ind i fysik.

Mine kilder er lettilgængelige og mangfoldige. De er baseret på de sidste 30 års forskningsresultater i reaktorfysik. De letvandsreaktorer, Bent Sørensen refererer til, er ligeså forældede som damplokomotiver. IAEA bør mildest talt opdatere deres vurderinger.

Letvandsreaktorer er kun i stand til at forbrænde ca. en procent af verdens fissile uran (U235) som udgør 0,7 procent af natururan. Ved brug af letvandsreaktorer er der ca. 33 års kendte uranreserver tilbage. De moderne reaktortyper (FBR-IV) kan omdanne resten af natururan til brændstof. Dermed bliver 33 år til 4,7 millioner år.

Et andet fissilt grundstof er thorium. I jordskorpen er der tre-fire gange så meget thorium end uran. Vi har således dækning for ca. 20 millioner års energiforbrug. Vi har slet ikke regnet med det uran, der findes i havvand og de kæmpe forekomster, som for nylig er fundet i Canada.

Disse fakta kan næsten alle findes i kapitlet 'Kerneenergi' i gymnasiernes

lærebog Fysik II - Spektrum

Herbert Rosenbaum
fysiker, Gentofte

Bedre - ikke hurtigere - uddannelser

Regeringen vil piske studerende med trusler om bistandshjælp eller lavere SU for at få dem hurtigt gennem studierne. I SF vil vi gerne forbedre og effektivisere uddannelserne. Men det er ikke, fordi vi ser noget problem i, at man bruger et år eller to ekstra på studierne. For færdiguddannede kandidater bliver alligevel ikke ansat på en kort studietid eller deres specialekarakter, men mere på studieprofil og cv.

Men hvad kan man så gøre for at kvalitetsudvikle studieforløbene? Vi foreslår, at uddannelsesmiljøet forbedres via en bedre vejledning til de studerende, mentorordninger, som man har i USA og skabelse af mere sammenhængende studiemiljøer.

Eksamen skal være en del af uddannelsesprocessen og skal derfor være med til at ruste den studerende til den virkelighed, de kommer ud i efter uddannelsen. Derfor er det vigtigt at bibeholde muligheden for gruppeeksamen.

Praktikophold skal være en obligatorisk del af alle universitetsuddannelser både af hensyn til de studerende, men også af hensyn til erhvervslivet, så de kan få brudt de traditionelle rekrutteringsmønstre.

Specialeforløb er ofte for lange. Det skal vare et halvt år, som det i dag typisk er normeret til. Samtidig skal der tilbydes en løbende og mere pædagogisk rettet vejledning. Dette vil kræve efteruddannelse af universiteternes undervisere.

Morten Homann
MF (SF)

Boycot Da Vinci-mysteriet

Til Niels Erik Søndergård: Skynd dig at glemme den mærkværdige konspirationsteori, du opruller den 23. maj.

Da Vinci-mysteriet er ikke ateisternes og de kulturradikales (hvem det så er) blasfemiske angreb på kristendommen. Bogens ærinde er strengt kommercielt.

Mit bedste bud er, at blandt de som man på en eller anden måde måtte kunne henregne under de nævnte grupper, vil de fleste være enige i, at såvel bog som film er noget bras. Og det er højst tvivlsomt, at ønsker om at underminere og miskreditere trossamfund i særlig grad skulle kendetegne ateister og/eller kulturradikale.

Tvært imod tyder meget på, at mange folk, som finder det i orden at håne, spotte og latterliggøre troende og deres trosretninger, føler sig overordentlig faste i troen selv. En anden, forstås.

Ralf Andersson
Frederiksberg

Advarsel: Dette er fiktion

I Indien skal Da Vinci Mysteriet vises med mere omfattende fiktionsadvarsler, end vi allerede kender i dag. I et splitsekund føler jeg mig lige pludselig globalt fremmedgjort.

Først var det Muhammed, nu er det Jesus der skal beskyttes. Hvornår bliver jeg beskyttet fra religionen? Jeg vil skærmes fra indflydelsesrige religiøse fantaster fra både ind- og udland.

Omvendt kunne man tage ideen til sig, og foreslå, at Bibelen, Koranen, Torah'en og Dianetics skulle udstyres med en advarsel: "Dette er fiktion".

Kommer turen så efterfølgende til Harry Potter, Peter Plys, Ice Age og Kulturkanonen, vil jeg naturligvis hverken læse dem op eller vise dem for mine børn. Men vil Bush og Fogh have en rød trekant på Genevekonventionen, så kræver jeg sgu' også en på Irak-krigens beslutningsgrundlag.

Balder Mørk Andersen
Frederiksberg

Anders Fogh i stormvejr

Vores allesammens statsminister, Anders Fogh Rasmussen, bliver mødt med storm på hans rejser. I Grønland var det snestorm, og i Irak var det nu sandstorm. Er Danmark så det eneste sted, han er fredet, eller vil han blive mødt med politisk storm i egne rækker?

Michelle Nielsen
Frederiksberg C

Apropos plejehjemsskandalerne

Man kan vel med en vis ret sige, at skandalerne om, hvordan man behandler gammelt kød, nu har bredt sig fra supermarkederne til plejehjemmene.

Mads Lund Larsen
Taastrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her