Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

4. maj 2006

Begrebsforvirring

Er Søren Krarup ond? Eller er han i virkeligheden ligeså generøs og fair, som han (Information den 2. maj) påstår at vores asyllovgivning er?

Når han anklager afviste asylansøgere for at udnytte deres børn i en kamp imod den danske stat, er det så et udtryk for hans store omsorg, eller blot et fejlslagent forsøg på at mistænkeliggøre nogle forældre?

Er han en farisæer, som har fået øje på endnu en angrebssvinkel mod en presset gruppe, eller er han godheden selv, der bare ikke kan regne ud, at disse forældre blot har valgt det mindste af to onder for deres børn?

Jeg ved ikke, om Søren Krarup er god eller ond - men jeg ved, at det ofte får onde følger, når han får sin vilje.

Sven Karlsen
Brøndby

MEP'ere i FN's generalforsamling

I dag består den danske delegation til FN's generalforsamling udelukkende af folketingsmedlemmer og så to ungdomsdelegater udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd. Men hvorfor ikke også vore medlemmer af Europaparlamentet?

FN tager sig af de grænseoverskridende problemer, og netop derfor vil internationale parlamentarikere have særlige forudsætninger for at deltage i arbejdet. Ud fra en demokratisk synsvinkel er det også oplagt, at Europaparlamentet bør være repræsenteret ved Generalforsamlingen, da MEP'erne er direkte valgt af de europæiske befolkninger. Det vil i givet fald underbygge argumentet om at ved at deltage i EU, opnår man mere indflydelse, og at man i virkeligheden vinder suverænitet. Steen Gade har udtrykt det derhen, at "Danskerne har to stemmer; én til folketinget og én til Europaparlamentet, nordmændene har kun én stemme."

MEP'ere i de nationale delegationer vil tillige være et signal om, at vi på langt sigt ønsker, at EU bliver permanent repræsenteret i FN's sikkerhedsråd, i stedet for at EU som nu er repræsenteret gennem to nationalstater; Frankrig og Storbritannien.

Sidst men ikke mindst vil forslaget være offensivt i forhold til EU-modstanderne, der vedbliver at præsentere FN, som et alternativ - og modsætning - til EU. Vores forslag vil betyde, at EU tværtimod bliver integreret i FN, og at FN i endnu højere grad end i dag vil kunne trække på EU - hvilket Kofi Annan ofte har givet udtryk for ville være ønskeligt.

Erik Boel og Jens-Kristian Lütken
henholdsvis landsformand og medlem af hovedbestyrelsen for Europabevægelsen

Historieforfalskning?

I interviewet med Niels Barfoed den 29.-30.april er der to ting, der støder mig. Mange af Barfods - desværre anonyme - arabiske venner er imod at betragte Muhammed-sagen som et spørgsmål om ytringsfrihed. Barfoed mener tydeligvis heller ikke, at ytringsfriheden er truet - den "har aldrig været større."

Hvor er den muslimske ven, Salman Rushdie, blevet af, som Barfoed med rette roses for at have støttet? Rushdie har utvetydigt med sit manifest erklæret, at sagen om Muhammedtegningerne er en del af kampen mod islamisternes censurkrav.

Niels Barfoed hævder, at jeg og andre marxister fra '68 skulle have vendt det blinde øje til forholdene i Sovjet og østblokken. Det er lodret løgn. 1960'ernes nye marxisme, neomarxismen eller de kritiske marxismer opstod i høj grad på grundlag af en kritik af sovjetmaxismen og de østeuropæiske samfundsforhold. Studenterfronten i Århus gjorde Wolf Biermann til æreskunstner, Agnes Heller, som for nylig fik Sonningprisen, blev læst af os som dissident, før hun blev opdaget af Barfoed.

Den nye, kritiske marxisme blev stærkt kritiseret for antikommunisme af DKP's kommunister, som forsvarede Sovjet. Barfoed burde vide det. Måske er han bare uvidende. I det tilfælde er det ikke et bevidst forsøg på historieforfalskning.

Nils Bredsdorff
forskningsbibliotekar, RUC

Tyndt

Information den 29.-30. april bød på en forsidehistorie om det danske dialoginstitut i Kairo, som ifølge artiklens forfattere er ufarligt, fordi det er fysisk placeret i dagbladet Al Ahrams bygning. Forfatterne underbygger deres påstand med en henvisning til, at menneskerettighedsforkæmperen, den ægyptiske professor Saad el-Din Ibrahim, ikke kender det danske institut. Også andre kilder får lejlighed til at udtale sig ligeså uforpligtende.

Artiklen indeholdt ingen beskrivelse af, hvad det danske dialoginstitut egentlig foretager sig, og ligger dermed lunt i kapløbet om prisen for årets tyndeste historie i dansk dagspresse.

Men konkurrencen om prisen er hård, og den føres tilsyneladende i bladets egne spalter. Længere inde i samme avis skriver journalist Mikkel Fyhn Christensen således i både billedtekst og artikel, at det har kostet den danske stat en halv milliard kroner at ombygge det danske institut i Damaskus. En halv milliard statskroner til ombygning af instituttet i Damaskus - det er mange penge. Kan det virkelig have sin rigtighed?

Søren Møller Christensen
forlaget Vandkunsten, København S

SVAR: I artiklen "Udskejelser efter Mekka" den 29.-30. april fremgik det, at der er blevet postet en halv milliard kroner i Det Danske Institut i Damaskus. Den tidligere direktør for instituttet Peder Mortensen, som stod bag restaureringen, oplyser at beløbet inklusiv årlig drift snarere nærmer sig 30 millioner kroner. Det svarer til cirka 350 millioner syriske pund. Information beklager fejlen.

red.

Brug danske sinologer

Københavns Universitet (KU) er på forkant, når man skal leve op til regeringens krav om at opruste sig til den globale kamp og formidle kontakter mellem erhvervsliv og akademia.
Hvad kunne være et mere brilliant emblem på dette, end at KU sidste fredag afholde en jobmesse for kinesiske studerende i Danmark, hvor der blev formidlet kontakt til de store danske virksomheder?
Hvis der er noget, der batter globalt for Danmark, så er det Kina. Men, udtaler arrangøren Per Hald til Information den 1. maj, danske virksomheder har svært ved at bruge ikke-globaliserede kinesere, der ikke kender til vestlig eller – endnu mere specifikt – til dansk kultur. Derfor er det jo en genial idé at invitere dansk-boende kinesere til jobmessen. Tillykke.
Mindre heldigt og meget besynderligt er det dog, at KU glemmer sine egne studerende. Universitetet og landets skatteydere poster masser af penge på SU og rejselegater i at uddanne danskere i at at opnå netop de nævnte kværkulturelle kompetencer:
Sinologer, der skal være eksperter i kinesisk sprog og ikke mindst kulturafkodning essentielt for erhvervslivet. Det er en gruppe af studerende, hvis antal stiger stødt, men på trods af deres evidente potentiale for landets fremtid på den globale scene, lader universiteterne tilsyneladende ikke op til støtte op om gruppen.
Det er da også meget nemmere bare at efterlade dem som stereotyper som navlebeskuende humanister eller som forræderiske brain-drainere, når de bliver nødt til at forlade landet for bedre græsgange.

Dennis Christian Larsen
København S

Giv iranerne atomfrihed

Man hører snart uafbrudt om uran-krisen i Iran. Bush truer med at bombe deres atomanlæg, men det sætter ham i et meget dårligt lys, når han selv får produceret atombomber i massevis, og lige har udtalt at han vil have produceret endnu flere.
Det er forfærdeligt, at USA – liberalismens hovedsæde – sammen med den danske regering, der under hele Muhammed krisen har talt for de universelle og liberale friheder, går ud og kræver sanktioner af Iran. Disse sanktioner vil sætte en stopper for iranernes udvikling af et energialternativ til olien.
Helt ærligt kan jeg godt forstå iranernes handling i den her sag, det er på tide nogen tør stå op imod Bush’ regime.

David Kofoed Wind
1.g’er Nærum Amtsgymnasium, medlem af DSU

Det hedder rollespil

»Men er alt teater pr. definition ikke interaktivt?« spørger Anne M. Christensen retorisk i sin artikel om børneteaterfestivallen (Information den 2.maj).
Selvfølgelig er det det, men det er heller ikke derhen, AMC ønsker at føre læseren, men derimod at spørge til om publikum i teatret kan tage aktiv del i forestillingen og måske ligefrem styre handlingen?
Ja er det korte svar. Det findes, det har det gjort længe, og det kaldes rollespil. Rollespil, enten i form af bordrollespil eller levende rollespil, går skridtet videre end teatret og lader publikum og skuespillere smelte sammen i et.
Deltageren anbringes som hovedperson midt i fortællingen, som enten udleves gennem fortælling og dialog (bordrollespil) eller gennem ageren og dialog (levende rollespil). Deltagerne er i fællesskab hinandens publikum og skuespillere. Publikum, når de iagttager deres egen interaktion med de andre deltagere, og skuespillere, når de interagerer med de andre deltagere.
Jeg kan kun opfordre de nysgerrige til at drage ud i sommerlandet og besøge de mange bord- og levende rollespilsarrangementer, som finder landet over. De er for folk i alle aldre.

Morten G. Petersen
medlem af Viking-Cons rollespilsudvalg, Valby

5. maj og Information

I betragtning af Informations udgangspunkt som modstandsbevægelsens nyhedstjeneste, synes jeg, det er underligt, at avisen ikke repræsenterer en bombastisk, indvandringskritisk holdning. Udgangspunktet taget i betragtning burde Information faktisk matche Dansk Folkeparti.
Den 5. maj 1945 stod Information i den grad og helt berettiget med palmerne. Hvis det lykkes at redde dansk kultur og sammenhængskraft, har adskillige af avisens redaktions-hold intet grundlag for palmesvingeri i den anledning.
Man kunne have forventet det modsatte af en avis, der i udgangspunktet forsvarede Danmark via medarbejdere, som satte både liv og førlighed på højkant i kampen mod en fremmed-intervention.

Niels Dujardin
Skanderborg

På Sjølunds fagre cykelstier

Rådet for Større Færdselssikkerhed og næsten alle politifolk ved, at farten dræber, og det gælder også på cykelstierne – ikke mindst de dobbeltrettede ude på landet.
Nu grønnes vårens hæk, og mange bruger ofte cyklen i de næste fem måneder. Det er derfor på tide, at myndighederne slår fast med syvtommersøm, at cykelstierne er til cyklister – ikke til cykelrytteres vilde ridt, når der køres om kap eller trænes med hastigheder, der fører til mange over- eller underhalinger af fredelige cyklister, der bare skal fra et sted til et andet på sikker og uforurenende vis.

Niels Stubkjær,
cyklist på 64, København Ø

I disse tider

Er det blasfemi at pisse over kors?

Uwe Max Jensen
Egå

Man snor sig vel

Malmø stoltserer over Turning-Torso,
her brandes vi med turning Thorning.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu