Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

2. maj 2006

Opråb til skoleelever

Undervisningsminister Bertel Haarder afskaffede i sommeren 2005 muligheden for gruppeeksamen i primært landets folkeskoler, men sågar også på videregående uddannelser. Forslaget blev vedtaget internt i ministeriet, og kom aldrig til debat i Folketinget.

Afskaffelsen strider mod folkeskolelovens formålsparagraf, som siger, at afgangsprøverne i folkeskolen skal afspejle den daglige undervisning. Da vi i Danmark har ry for at være gode til at tale om tingene, har regeringen selvfølgelig lagt vægt på, at den daglige undervisning skal foregå i grupper. Dette forbereder os også til senere at skulle være en del af vores demokratiske samfund.

Desværre skaber dette følgende problematik og kontradiktion fra ministeriets side: I folkeskolen lægger regeringen vægt på, at der arbejdes i grupper, men samtidig afskaffer de den eneste mulighed for os elever til at vise vores samarbejdsfærdigheder i en prøvesituation.

Jeg vil opfordre alle elever på landets folkeskoler til at møde op i dag og deltage i de af Danske Skoleelevers (DSE) arrangerede demonstrationer imod afskaffelse af gruppeeksamen. DSE har prøvet den parlamentariske vej bl.a. gennem en underskriftsindsamling, som nåede op på 42.000 underskrifter på bare to uger.

Disse underskrifter blev den 4. januar i år overrakt til ministeren af DSE's formand, Alexander Grandt Petersen. Ministeren udtalte herefter, at det var den mest positive dialog, han havde haft med en elevorganisation, men at ikke et komma ville blive rykket. Derfor går vi nu på gaden. Af med fløjlshandskerne.

Lauge Hjorth Mikkelsen
elevrådsformand Stillinge Skole

Nytænkning i folkeskolen

Bertel Haarder har besluttet at afskaffe gruppeeksamener i folkeskolen ud fra det synspunkt, at enkeltmandseksamener giver et mere retvisende billede af den enkelte elevs standpunkt.

Men hvis man vil have et retvisende billede, synes jeg, det er indsnævret kun at fokusere på de boglige færdigheder. Vurderingen af eleverne bør være en kombination af enkelt - og gruppepræstationer, fordi man herved dels får indblik i den enkelte elevs boglige færdigheder og dels i elevens sociale kompetencer og evne til at planlægge, samarbejde og løse opgaver med andre.

Vi har ofte hørt, at nyskabelse og nytænkning bør være grundstenen for Danmarks evne til at skabe vækst i samfundet. Men nytænkning skabes ikke kun ved enkeltmandspræstationer, men ofte i grupper, hvor fleres meninger og input tilsammen kan skabe geniale ideer og løsninger.

Hvis man skal sikre både et højt vidensniveau og evnen til nytænkning, bør der være eksamensformer, som både vurderer vidensniveauet og evnen til at udvikle ideer i samarbejde med andre - måske en kombination af gruppe- og enkeltmandseksamener. Men politikerne har valgt ikke at tage os skoleelever med på råd, hverken før eller efter beslutningen blev taget, og derfor vil der i dag være en landsdækkende demonstration.

Frederikke C. J. Reinhardt
9.a, elevrådsformand, Vedbæk Skole

Den fjerde statsmagt i Grundloven?

Mogens Lykketoft, manden der blev dømt til taber af medierne før valgkampen. Og Muhammed-karikaturerne som Jyllands-Posten bragte for at gøre opmærksom på et problem, og inden vi fik set os om, så var der et problem - vi blev alle sammen gidsler i den største diplomatiske krise i nyere tid.

Hvad har disse to sager til fælles? Mediernes iscenesættelse af virkeligheden; eller journalistisk socialkonstruktivisme. Inden for klassisk demokratiteori prises mediernes rolle som vagthunde, der skal oplyse den kritisk indstillede offentlighed om, hvad den lovgivende og udøvende magt foretager sig, sådan at disse kan holdes til ansvar af borgerne.

Implicit i disse teorier ligger en præmis om, at medierne er saglige og pluralistiske. Når journalister bestemmer, hvem der bliver valgt til statsminister og - mere eller mindre bevidst - kaster Danmark ud i en international krise, som det ifølge Grundloven kun er regeringen forbeholdt, så mener jeg, der er et problem.

Medierne er ikke længere borgernes vagthunde overfor politikerne, de er en trussel mod demokratiet. Skal medierne have lov til at tage magten uden om de demokratiske institutioner?

Nej, den logiske konsekvens er, at de underlægges de samme krav om magtfordeling og gensidig magtkontrol, som Folketing og regering. På den måde kan de legitimt italesætte Danmark, definere hvad der er bedst for Danmark, hvem der er Danmarks fjender og så videre. Legitimiteten er nødvendig fordi medie-iscenesættelsen af virkeligheden har konsekvenser for alle, der lever i Danmark.

De to sager nævnt ovenfor understreger det velkendte diktum, om at medierne er den fjerde statsmagt;hvem tager konsekvensen og indskriver dem i Grundloven?

Signe Kjær Jørgensen
Skovlunde

Danmark for folkene

Vi har aldrig fået et svar på, hvorfor Dansk Folkeparti stemte for krigen i Irak. De mener jo som bekendt, at vi ikke skal bekymre os om vor næste, hvis denne bor for langt væk. Og Irak er meget langt væk, Søren og Pia.

Nu tilkendegiver Kenneth Kristensen fra Dansk Folkepartis Ungdom (den 28. april.), at han er bekymret for, hvad udlandet tænker om sit partis manglende lederrolle over regeringen. Er disse mon de første skridt på vej mod hele Verdens Dansk Folkeparti?

Ib Jensen
Søborg

Naive Per Stig

Udenrigsminister Per Stig Møller har flere gange givet udtryk for, at udsigten til at idømmes en fængselsstraf for krigsforbrydelser etc. ved domstolen i Hagg vil afskrække diktatorer og deslige fra at bedrive deres virke med brutalitet etc., og som eksempel angives den kommende sag i Haag mod Charles Taylor.
Dette standpunkt udtrykker en forbløffende naivitet, som man ikke ville tro muligt hos en realpolitiker. Hvordan skulle udsigten til fængselsstraf skræmme mennesker, som har grebet magten og til stadighed brutalt kæmper for at beholde denne også med livet som indsats?

Anders Johansen
Humlebæk

Rod i Junibevægelsen

Ved JuniBevægelsens landsmøde i marts i år var der udbredt kritik af en kampagnepjece med titlen »7 ideer der kan forandre EU«.
Kritikken fokuserede især på et forslag i pjecen om folkevalgte kommissærer, der blev udlagt som et skridt mod en EU-forbundsstat. Efterfølgende gav bevægelsens talsperson Hanne Dahl da også udtryk for, at pjecen var trukket tilbage. Det beroligede mange kritikere, da det drejer sig om et forslag med vidtrækkende politiske konsekvenser.
Det er derfor med betydelig overraskelse, at man i Information den 28. april kan se en helsidesannonce fra JuniBevægelsen, hvor der direkte henvises til den famøse pjece. Spørgsmålet er, om ledelsen har godkendt denne annonce – eller om der er almindeligt rod i bevægelsen? Da det drejer sig om et vigtigt principielt spørgsmål, må man forvente en klargørelse fra bevægelsens ledelse efter offentliggørelsen af annoncen.

Niels I. Meyer
medlem af JuniBevægelsen

Europæernes dilemma

Tak til Information for det fremragende Europa-tillæg den 28. april. Der er mange holdninger til EU: tilhængere, skeptikere og modstandere.
Det er værd at tænke over, at nejsigerne til EU-Forfatningen kritiserer EU for manglende åbenhed og demokrati, langsommelig beslutningsproces og uklar kompetencefordeling. Det er jo bla. på disse områder, EU-Forfatningen vil betyde forbedringer:
Artiklerne I-2 om retsstat, ligestilling, demokrati og menneskerettigheder, I-3 om velfærd, I-9 om grundlæggende rettigheder og I 11-14 om kompetencefordeling. Hertil kommer mere indflydelse til Europa-Parlamentet (de folkevalgte) og hele Del II om grundlæggende rettigheder. Sammenlign med vores egen gamle grundlov, der eksempelvis intet siger om menneskerettigheder.
Jeg opfordrer til, at vi kommer ud af dette europæernes dilemma, frigører os fra fordomme og tænker fremad, så vi får en EU-Forfatning, hvor vi kan leve op til mottoet i I-8 om »Forenet i mangfoldighed« og på det grundlag fortsætte med forbedringer i fællesskab, herunder forenklede beslutningsprocedurer med øget brug af kvalificeret flertal. Det er også nødvendigt for at kunne klare globaliseringens udfordringer, f.eks. ved at styrke Lissabon-processen med viden, vækst og velfærd.

Erik J. M. Pedersen
hovedbestyrelsesmdl., Den Danske Europabevægelse

Krig mellem retfærdigheder.

Findes der en klart defineret opfattelse af retfærdighed? Dette centrale og provokerende spørgsmål stiller Mikkel Boje Smidt den 27. april i anledning af min utilitarismefælde (den 25. april). Svaret er nej.
Der findes netop ikke én, men mange retfærdigheder. Mange problemer skyldes ikke fravær af retfærdighed, som det ofte formodes, men snarere kamp mellem forskellige retfærdigheder. Alligevel kan vi ikke undvære retfærdighedsbegrebet. En central samfundsvidenskabelig bog af John Rawls fik endog titlen En teori om retfærdighed. Og almindelige mennesker over det meste af verden opfatter retfærdighed som en elementær værdi, når de protesterer mod personlige og politiske uretfærdigheder. Retfærdighed er sikkert den væsentligste moralsk-juridiske værdi overhovedet.
Derfor må vi som udgangspunkt acceptere folks forskellige opfattelser af retfærdighed. Også gengældelse er et retfærdighedsbegreb og bør ikke affærdiges som »primitiv hævn.« Peter Høilund søgte at rehabilitere det foragtede begreb retsfølelse i den fremragende bog Den forbudte retsfølelse, der ganske vist mere handlede om dommerne end om ’folket’.
Vi må diskutere retfærdighed og retsfølelse. Vi må søge at nærme os enighed. Men dette modvirkes af de gængse kriminologiske korstog.

Jean Fischer
Sorø

Ransag samvittigheden

Jeg har lige set Anna Bros fantastisk teaterstykke Sandholm opført af Mungo Park i Teaterhuset i Odense. Det sætter flygtningedebatten på en spids: Ved at ’stramme op’, hvilket umiddelbart kan lyde reelt nok, efterlader Danmarks regering nogle skrøbelige mennesker totalt i stikken. De får afslag på asyl, fordi politikerne ikke mener, danskerne vil acceptere at disse stakler bliver sluset ind i samfundet.
Danskerne har fået nok af de fremmede, siger partierne i regeringen, især støttepartiet. De får afslag, selv om de ville blive forfulgt i deres hjemlande, hvis de vendte hjem. Så må de vente på nedsatte vilkår i årevis, uden at kunne komme videre med deres liv. Det er til at blive sindssyg af, specielt hvis man også har været igennem en krig og en lang og usikker flugt. Kan vi være dette bekendt? Hver af os må tænke over dette og ransage vores samvittighed.

Lucy Bergström
Munkebo

Beskæmmende S-udtalelse
Socialdemokraternes nye integrationsordfører John Dyrby udtaler: »...for jeg kan ikke pt. forestille mig at være i regering med DF« (Information den 28. april). Dermed afviser et socialdemokratisk folketingsmedlem altså ikke, at der senere kan blive tale om et regeringssamarbejde. Dybt beskæmmende at læse.

Kjeld Olesen,
Hellerup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu