Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Inden for lovens rammer Familiehenrettelse - æresdrab - mord - kvindelikvidering. Ukært fænomen har mange navne. Østre Landsret placerede tirsdag ...
29. juni 2006

Familiehenrettelse - æresdrab - mord - kvindelikvidering. Ukært fænomen har mange navne. Østre Landsret placerede tirsdag strafansvar hos alle ni tiltalte i sagen om drabet på en dansk statsborger, der trodsede sin etnisk pakistanske families interesser.

Da gæstearbejderne i 1960'erne valgte at tage til Danmark og efter en årrække besluttede at forblive og bringe familien hertil, genoplivede de traditioner og dannelsesinstitutioner fra egen kulturkreds. I og med at mange af de tilvandrede netop ikke sætter Grundlovens frihedsrettigheder højt, importerede det danske samfund samtidig et parallelt livssyn, der kan koste kvinder livet for en handling, som efter dansk målestok er både respektfuld og fuldt lovlig - nemlig et kærlighedsægteskab.

I den kollektive livsforståelse, hvor respektabiliteten bindes op på ære, indgår i et livssyn, hvor den enkelte person ikke tæller som individ og medmenneske. En persons værd afgøres først og fremmest af køn, status og klantilhør.

Kvinden betragtes som et potentiale i familiens besiddelse, der kan omsættes til noget klanen har brug for f.eks. penge,status eller indflydelse. Hendes selvbestemmelse i forhold til seksuel udfoldelse, myndighed over opholdssted og økonomi respekteres ikke.

Der er dømt i omkring 20 af den slags drab i Danmark siden 1995 ( jvf. Socialrådgiveren nr. 18 2003 ).

Dommen i tirsdags viser endnu engang, at det danske samfund kun vil tolerere den 'multikultur', der kan udøves indenfor rammerne af vor egen kultur.

Kirsten Damgaard
København V

Sproglig forarmelse spreder sig

"Det vil ikke være i danskeres interesse at være henvist alene til engelsk - eller amerikansk - når de skal informere sig om begivenheder og forhold i deres nærmeste, ikke-engelske eller kun delvis engelske omverden. "

Sådan stod der i undervisningsministeriets rapport Fremtidens sprogfag (2003), der satte sproglig mangfoldighed som et mål for skolerne og anbefalede, at et normalt skoleforløb skulle føre til god beherskelse af mindst to fremmedsprog og kendskab til et tredje fremmedsprog.

Fremmedsprogene blev beskrevet som vinduer ud til andre verdener, der kan være helt fremmedartede, selv om de ligger geografisk tæt på os. De blev set som de redskaber, der hjælper os til at agere i læse- lytte- og talesituationer og ruster os til det nydelsesfulde møde med andre kulturers æstetiske udtryk. Sprog er jo blandt meget andet også viden om de usynlige spilleregler, der skal sætte os i stand til at klare kulturmødet og læse alt det, der står mellem linierne.

Mangfoldighed i sprogundervisningen var slagordet og visionen i 2003. Men hvordan ser det så ud i dag?

Fagene fransk og tysk oplever massiv tilbagegang i gymnasiet. Der er nu dobbelt så mange gymnasieelever med spansk som med tysk og fransk tilsammen.

Tidligere havde omkring 45 procent af studenterne i det almene gymnasium tre moderne sprog plus latin. I dag er det kun 10 procent. Hovedparten af fremtidens HF'ere vil afslutte deres eksamen med kun ét sprog - engelsk.

Færre gymnasie- og hf- elever med fransk og tysk giver på sigt færre liniefagsstuderende på seminarierne og dermed færre tysk- og fransklærere i folkeskolen.

I praksis læses der i universitetsstudierne i dag stort set aldrig franske eller tyske tekster. Den sproglige forarmelse breder sig.Er det virkelig, hvad et lille land som Danmark trænger til?

Lisbeth Rütz
Frederiksberg C

Til højre for Dansk Folkeparti

Venstres Ungdom mener, at Venstre nemmere kan få sin økonomiske politik igennem sammen med Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne end sammen med Dansk Folkeparti. Det harVU ret i. For Det Radikale Ventre og Socialdemokraterne ligger nationaløkonomisk til højre for Dansk Folkeparti.

Niels Erik Søndergård,
Odense SV

Apropos etiske investeringer

Det er meget godt med en hel kronik om etisk inverstering (den 27. juni). Men hvor går en privatmand hen med en del penge på rate- og kapitalpension mm , når Danske Bank ikke kender til etiske inversteringer? Vindmølleinteressentselskaber er for risikable for mig, andele i Merkurbanken er under overvejelse.

Kaj-Ole Staunsholm,
Ishøj

Rorskarl for Gitte Hænnings

Gitte Hænning fylder i dag tre snese år. Hun blev ikke gift med farmand, der døde for nogle år siden.

Nu har hendes jævnaldrende beundrere måske så en chance for et ja, hvis de tilbyder sig som rorskarl, når Gitte synger "Ta' med ud og fisk!" Især én som mig, der som 26-årig adlød hendes: "Ta' en gammel sweater på og lad bare skægget stå".

Niels Stubkjær
cyklende viking, København Ø

Giga-sol

I en i øvrigt interessant artikel om solen skriver Cole Moreton fra The Independent den 26. juni, at "solens anslåede energiproduktion ligger på 368 millioner megawatt".

Det må siges at være et uhyre lavt skøn. Solens samlede effekt er faktisk omkring 368 milliarder terawatt, altså en hel milliard gange større. Det fremgår ikke hvordan dette fejlskøn er opstået. De i artiklen nævnte fire ton, som solens masse mindskes med hvert sekund som følge af energiudstrålingen fra fusionsprocesserne, er i øvrigt også forkerte. Her er fejlen dog 'kun' en faktor en million. Det mere korrekte tal er fire millioner ton pr. sekund.

Trods dette, efter jordiske forhold, enorme massetab har solen med sine to milliarder billioner megaton kun mistet ca. 0,3 promille af sin masse i løbet af sit hidtidige liv på 4,5 milliarder år på grund af udstråling (hvis denne har været konstant).

Af solens udstråling rammer i øvrigt kun godt 150 millioner gigawatt jorden. Det kan sammenholdes med, at hvis alle mennesker brugte lige så meget energi som en gennemsnitsdansker (fem kilowatt) ville menneskehedens energiforbrug være på 30.000 gigawatt eller 5.000 gange mindre end solindstrålingen. Det siger da lidt om potentialet i vedvarende energi.

Georg Galster
Frederiksberg C

Lempelig skat på grønne investeringer

Det er vigtigt at sikre et bæredygtigt miljø og værne om naturen. Ligesom det er vigtigt med økonomisk vækst for at sikre fremtidens velfærd. Det kan for eksempel ske ved at lempe skatten på investeringer, som har en potentiel positiv virkning på miljøet.

I Holland har afkast fra grønne investeringer siden 1997 været stort set skattefri, hvilket har betydet, at investeringslysten for netop disse projekter er steget kraftigt, skrev Information den 10. juni. Danmark bør, ligesom Holland, være med i denne udvikling og bane vejen for en bæredygtig fremtid.

Grønne investeringer er til gavn for os alle. Det er en gevinst for samfundet, som ikke direkte regnes med, når investorerne overvejer, hvor de skal placere deres penge. Det betyder, at der er færre grønne investeringer, end det samlet set er rentabelt for samfundet. Som resultat heraf mister vi alle et positivt bidrag fra investeringer, som ikke bliver realiseret.

Derfor er det nødvendigt at opveje dette ved at sænke skatten på grønne investeringer. Hvilket vil betyde, at investeringer, som indirekte gavner samfundet, vil blive opprioriteret.

Henrik Sturtzel
økonomi- og erhvervs ordfører for Radikal Ungdom

Beskat fortjeneste - ikke værdistigning

Der rumles en del om forhøjelse af ejendomsskatten, bl.a. for at dæmpe en 'truende overophedning af økonomien'. Nogle har omsider også fået øje på det svenske system, hvor den største skat er lagt på fortjenesten ved salg af fast ejendom. Ejendomsskatten i Sverige er en procent af vurderingen, men skatten af en eventuel fortjeneste ved salg af ejendom er ca. 20 procent.

Vi har netop solgt vores hus i Sverige, som vi købte 1985 for 75.000 svenske kroner (dengang 90.000 danske). Salgsprisen 2006 var godt 600.000 svenske kroner minus salgsomkostninger (omregnet ca. 450.000 danske). Af prisforskellen, beregnet i svenske kroner uanset valutakursen dengang og nu, skal vi betale 20 procent i skat, altså ca. 100.000 svenske kroner - dog med fradrag af dokumenterede udgifter til "væsentlige forbedringer" indenfor de sidste 10 år. Almindelig vedligeholdelse tæller ikke.

Det kan synes urimeligt - vi skal jo have noget andet at bo i. Den såkaldte fortjeneste forsvinder ved købet af et andet hus, hvis den ikke ligefrem bliver negativ, når man flytter nærmere en by med de faciliteter, såsom adgang til læge, sygehus, dagligvarer, man oplever et stigende behov for med årene.

Men når danskere synes, at huse udenfor de større byer i Sverige er meget billigere end i Danmark, skyldes det i høj grad skatten på fortjeneste ved ejendomssalg. Forskelle i reglerne for belåning af fast ejendom betyder desuden, at svenskerne ikke har samme muligheder for at udnytte friværdi som danske husejere.

Til gengæld betød husprisernes himmelflugt i særligt attraktive kystområder, at den fastboende befolkning måtte flytte - deres fiskerhuse blev på papiret millioner værd, og ejendomsskatten tilsvarende umulig at betale ud af deres indtægt. Noget tilsvarende kan blive følgen af en generel forhøjelse af ejendomsskatten i Danmark.

Indførelse af en skat på fortjeneste ved ejendomssalg kunne, som i Sverige, have en gunstig indflydelse på prisudviklingen. En fordel er, at den ikke ville ramme - eller begunstige - det flertal, som ikke spekulerer i handelen med ejendomme, eller som slet ikke tænker på at sælge deres hus.

Men kapitalisering af friværdi? Ja, vil man dén tillivs, må man til at interessere sig for lånemarkedet. Men det er der næppe stor sandsynlighed for, at man vil, som det politiske landskab ser ud.

Det kunne jo genere bankerne.

Ulla Paul og Tørk Haxthausen
Sandvig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu