Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Konservatisme versus liberalisme Henning Tjørnehøj skelner i Information den 12. juni mellem liberal og liberalist. Det er unødigt ordkløveri. Ord...
Debat
15. juni 2006

Aprops debatklimaet

Komplekse problemer i samfundet har det med at skabe nyt sprog, ny mening og nye diskurser. Jeg er derfor lidt i tvivl:
Når en talsmand for et trossamfund opildner til had mod folkevalgte i et repræsentativt demokrati gennem distribution af ’hadelister’, er det så et udtryk for en ny form for sensemaking i form af kooptering af udefrakommende værdier? Eller er det modsat et udtryk for udvikling af en ny perverteret dimension på de sidste års hadefulde debatklima i Danmark?

Jens Overgaard Nielsen
Virum

Så stil selv forslaget, Thrane Nørby

Ellen Thrane Nørby bedyrer i et indlæg her i avisen den 8. juni, at hun har travlt. Hun har så travlt, at hun ikke har tid til at møde op i Folketingssalen og stemme for forslag, der bekæmper kvindehandel, til trods for at hun få uger forinden på bedste bombastiske vis havde meldt ud, at nu ville hun sørge for, at der blev sat hårdt ind mod kvindehandel.
Thrane Nørby forklarer, at hun desværre ikke kunne være i Folketingssalen (og stemme mod regeringen?), da hun sad og forhandlede medieforlig på plads. Det er også helt i orden, og det skal hun ikke høre et ondt ord for, hvis hendes manglende tilstedeværelse så i stedet resulterer i, at hun personligt vil være garant for, at der fra hendes eller regeringens side til efteråret bliver fremsat et beslutningsforslag, der styrker kampen mod kvindehandel og sikrer en bedre hjælp til de kvinder, der bliver handlet.
Kan du love os det, Ellen Thrane Nørby?

Mads Reinholdt
Frederiksberg

Et irritationsmoment

Tillad en i øvrigt yderst tilfreds læser at kommentere Informations hyppige brug af forskellige skrifttyper i artikeloverskrifter.
Jeg tænker på skift mellem gråtoner og sorte typer. Det bruges meget ofte og for mig at se uden noget bestemt formål. Det opleves snarest som en uprofessionel og amatøragtig brug af de muligheder, der ligger i moderne tekstbehandlingssoftware.
Et eksempel fra fredagsavisen den 9. juni(her i kursiv for grå typer): »Vil han hanke op i Bush?« (om Foghs besøg hos Bush). Eller: »Er fundamentalisme det eneste alternativ?«. Jeg kan virkelig ikke se, at budskabet fremhæves. Tværtimod virker det distraherende. Overvej venligst problemstillingen.

Per Schjønning
Tjele

Asocial flygtningekampagne

Dansk Flygtningehjælp har iværksat en storstilet kampagne, for at Danmark årligt skal modtage 1000 flere af de såkaldte FN-konventionsflygtninge.
Det er velkendt, at man kan hjælpe mindst 100 flygtninge i deres nærområder for de samme penge, som det koster at hjælpe bare én flygtning her i Danmark, hvor udgiftsniveauet er tårnhøjt. Det betyder, at Dansk Flygtningehjælp hellere vil hjælpe 1.000 flere flygtninge i Danmark end 100.000 ved hjemlandet.
Som et af de blot 12 lande i verden, der modtager FN-konventionsflygtninge, har Danmark intet at skamme sig over. Jeg vil derfor tillade mig at udtrykke dyb undren over denne kampagne, der kun kan betegnes som direkte asocial. I skærende konstrast hertil står Venstres og regeringens flygtningepolitik, der går ud på at hjælpe så mange nødstedte som muligt for de rådige midler.

Kristian Pihl Lorentzen
MF for Venstre, medlem af Udvalget for Udlændinge og Integration

Krarups hykleriske Grundlovsopfattelse

Information den 3-4. juni er udstyret med to indlæg om Grundloven. Det ene er beskrevet i en annonce fra Grundlovskomitéen, hvis opgave er, at føre retssag mod statsministeren og det flertal i Folketinget, der erklærede ulovlig krig mod Irak. Det anden er en kronik af DF-pastor, Søren Krarup, med titlen: »Til grundlovens pris.«
Ifølge Grundloven er det ulovligt at føre krig, når landet ikke er i fare for at blive angrebet, eller når der ikke foreligger en FN-beslutning om krigsførelse. Altså to soleklare overtrædelser af grundloven. Blandt sagsøgerne i Grundlovskomitéen er det forældrepar, der mistede deres søn i Irak. Alligevel har statsministerens forlængede juridiske arm, kammeradvokaten, vurderet, at Grundlovskomitéen, inklusive de nævnte forældre, ikke har søgsmålskompetence. Men hvis ikke forældre, der har mistet en søn i krigen har søgsmålskompetence, hvem har så?
I Krarups kronik ses et foto, hvor kronikøren underskriver, at han vil overholde Grundloven, et ritual alle folketingsmedlemmer skal igennem. Den altid paranoidt disponerede Krarup ser imidlertid Grundloven blive angrebet af stort set alle:
Gymnasieelever fra hans elskede Christianshavns Gymnasium, venstrefløjen, Niels Helveg Petersen, menneskerettighedsforkæmpere, Europarådet, EU og selveste FN, og han afslutter patetisk kronikken disse ord: »Vi agter at stå vagt om den.«
Min pointe er imidlertid, at er der nogen der har angrebet og som orme gnavet i Grundloven, så er det regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, herunder Søren Krarup. Med krigserklæringen mod Irak er Grundloven blevet undermineret indefra.
Hvis Krarup her-og-nu skulle stå vagt om den, burde han støtte komitéens ret til at føre sag mod statsministeren, regeringen og mod Dansk Folkeparti, men se om han gør det. Grundlovskomitéen kunne jo risikere at vinde sagen. Mon ikke Informations læsere også i denne sag har gennemskuet præstens hykleri og dobbeltmoral?

Bent H. Claësson
København Ø

Konservatisme versus liberalisme

Henning Tjørnehøj skelner i Information den 12. juni mellem liberal og liberalist. Det er unødigt ordkløveri. Ordene kommer fra det samme latin og betyder 'frihed', og så kan friheden betones i forskelligt omfang. Frihedens modsætning er tvang, og den forøges, hver gang der føres mere politik i form af mere lovgivning og regulering.

Når CEPOS som borgerlig tænketank forstår sig som 'liberal-konservativ', er det fordi, man ikke mener at kunne begrænse friheden til økonomi eller markedskræfter, men at friheden bør være en ledetråd i alle forslag til reformer, hvad enten det drejer sig om kultur- og retspolitik eller skatte- og arbejdsmarkedspolitik. Som der står i CEPOS' værdigrundlag:

"CEPOS' ønsker at bidrage til mere personlig og økonomisk frihed, retsstat og demokrati samt en begrænset statsmagt understøttet af sunde borgerlige institutioner som familie, foreninger og kulturliv."

Når CEPOS kritiserer regeringens terrorpakke, når CEPOS lægger folkeskolens karakterer ud på nettet, når CEPOS vil have topskatten væk, når CEPOS analyserer begrebet lykke eller livstilfredshed, når CEPOS vil have flere privatiseringer, når CEPOS ønsker at styrke den private ejendomsret, er det så 'liberalisme' eller 'liberalitet'? Det er ønsket om mindre stat og mere civilsamfund og frivillighed.

Og så er den spændende debat i øvrigt ikke mellem kløvninger af liberal-begrebet, men mellem de to borgerlige idéstrømninger, nemlig konservatisme og liberalisme.

Henrik Gade Jensen
mag.art. i filosofi, projektleder på CEPOS Universitet

Skal jeg arbejde som prostitueret?

Ib Jørgensen (IJ) skriver i sit læserbrev "Mere polykrati mod kvindehandel" den 13. juni, at en løsning på den voksende kvindehandel er, at man gør 'almindelig' prostitution til et legitimt arbejde på linje med andre lønarbejderes.

Hvis en lovliggørelse indføres, mener IJ, at der skal være krav til de mennesker, der gerne vil arbejde med at sælge deres seksualitet og kroppe. De skal ifølge IJ bl.a. søge om licens, registreres, have sundhedstjek, betale skat (naturligvis!) og så skal staten formentlig sætte en aldersgrænse på 21 år folk i branchen. Midt i sit indlæg skriver IJ meget storsindet, at "faget naturligvis er åbent for alle nationaliteter og køn".

Hertil vil jeg så spørge IJ: Hvis salg af seksuelle ydelser gøres til en del af den almindelige arbejdskultur, skal staten så også sende folk i aktivering som sexsælgere/prostituerede?

Hertil kan jeg informere om, at jeg er 25 år, dansk, kvinde, heteroseksuel og besidder et fint helbred (ingen sexsygdomme). Hvis jeg bliver arbejdsløs efter endt studie, vil IJ så anbefale, at jeg forsøger mig som prostitueret?

Maria Bendix
København S.

Colombianske løgnehistorier

Colombias højreekstreme præsident, Alvaro Uribe, har lige vundet fire år mere ved magten. Men det er forkert, når danske medier skriver, at valget foregik fredeligt, og at et flertal stemte på ham.

Fejlen kan skyldes, at nyhederne fra Colombia oftest stammer fra colombianske regeringstro medier. Pressen i Colombia domineres af to regeringstro mediekoncerner, hvoraf vicepræsidentens familie ejer den ene. Så vil man tage pulsen på Colombia, må man også opsøge alternative medier og organisationer, som f.eks. rapporterer følgende:

Blot 45 procent af Colombias befolkning stemte ved valget. Colombiansk politi har op til valget destrueret ID-papirer og på den måde forhindret folk i at stemme. Hæren har i sidste øjeblik flyttet valgsteder og gjort det svært at nå frem til dem. Ved sidste valg stod Colombias hemmelige politi bag elektronisk valgsvindel i Uribes favør, og samme hemmelige politi står bag en nyligt opdukket 'sort liste' over faglige ledere som kulle likvideres af paramilitære dødspatruljer.

Colombia er ifølge ILO det land i verden, hvor det er farligst at være fagligt aktiv. Amnesty International siger, at regeringens dødspatruljer står bag mere end 2.750 drab og forsvindinger siden 2002. Til gengæld er Colombias hær verdens tredje største modtager af militær oprustning fra USA, kun overgået af Israel og Egypten.

Christine Lundgaard
København V

Sanders tvivlsomme fakta

Videnskabsminister Helge Sander har i et læserbrev den 6. juni imødegået mit indlæg af 1. juni. Han fremsætter i sit indlæg en række "fakta". Sander benægter besparelser og skriver, at der skal ske en tilførsel frem til 2010 af 12 mia kr. Men i 2006 skal f.eks. Københavns Universitet spare 60 mill kr.

Efter fem et halvt år med svagt faldende statslige bevillinger til forskningen er Sander som karlen, der skulle fange mus, og som efter at have ligget en rum tid på logulvet bekendtgjorde, at når han havde fanget en mus til foruden den, han havde kig på, så havde han to.

Sander hævder, at fusionsprocessen er baseret på de enkelte institutioners ønske. Det modsiges af rektorer og bestyrelsesmedlemmer i Ugebrevet Mandag Morgen den 12. juni ("ministerens oplæg (uden merbevillinger) er det mest tåbelige udspil at komme med til universiteterne"). Som påpeget i Information den 9. juni er effekten af fusioner ikke nødvendigvis positiv, specielt ikke når problemet er de lave bevillinger.

Udsultningen af grundforskningen og overførsel af midler til erhvervsforskningen ses bl.a. af, at der i næsten alle forskningsprogrammer nu kræves betydelig erhvervsdeltagelse - financiering og/eller -relevans. Den "massive ekstra oprustning af dansk forskning og danske universiteter" vil vedblive at være et fata morgana, når regeringens flertalsdiktatur som holdepunkt har et skattestop.

Holger Lindgreen
dr. scient, ph.d. , Græsted

Venstre ved man, hvor man har

»En regering kan ikke blande sig i den private presses synspunkter,« sagde regeringens presseminister, da muslimer blev hånet og krænket.
»Erhvervslivet skal ikke indrette bederum til muslimer på arbejdspladserne,« sagde regeringens arbejdsminister til det private erhvervsliv, da dette kom på tale.

Robert Refby
Vanløse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her