Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
6. juni 2006

Til det land, som moderen oprindeligt er flygtet fra, for - som hun siger - at "redde mine børn." Nu tager sønnen tilbage til det krigshærgede land. Med livet og sin mors livsglæde som indsats. Hvorfor? Spørger den fortvivlede mor og publikum. Fordi Udlændingestyrelsen kræver, at ansøgning om familiesammenføring skal indgives fra hjemlandet. Og fordi en mand mister sig selv, hvis han ikke kan tage sig af sin kone og sine børn.

Det er Sandholmlejrens virkelighed, der er flyttet ind på scenen i Mungo Park. Det er det sprog, der rent faktisk tales i asylcentrene, der tales på scenen. Dette er faktion på scenen. Kunst med indlejrede erfaringer. Kunst, som indfanger virkeligheden og stiller den til skue et andet sted i andre omgivelser, i håb om at virkeligheden skulle fange vores opmærksomhed.

Den virkelighed, vi ikke ser. Ikke vil kende til. Som er lige uden for foyeren, hvor asylansøgere, der har fået 'negativ', står med deres tomme ansigter og hænder i håb om, at der skulle falde en skilling af til supplering af 'de motivationsfremmede foranstaltninger'.

Hvor vil jeg ønsker at rigtig mange tager til Allerød og oplevede Sandholm live i anden. Det er måske ikke bidrag til en kanon (og tak for det), som Mungo Park har leveret. Men det er en af de vigtigste og vedkommende fortællinger, der længe er skrevet om noget - der ikke burde være Danmark.

Mungo Park vil noget med Sandholm. Insisterer på, at dette skal vi vide. Hvor gør det ondt.

Elsebeth Gerner Nielsen,
MF, Det Radikale Venstre

Christiania

Mit gamle hippiehjerte banker varmt for Christiania, og alligevel chokeres jeg. Nogle unge prøver at sælge lidt hash og bliver derfor gennembanket med køller. Hvem gør sådan noget, og hvilke værdier er det, de forsvarer? Er det sådan, at kampen for fri hash er blevet kampen for rå kapitalisme? Er pusherne så stærke, at I andre må finde jer i vold? Ved I, at sympatien med Christiania forsvinder proportionalt med de volds- og drabsepisoder, vi andre hører om?

Der er så mange gode tiltag på Christiania, at pushernes vold ikke må være årsagen til, at Christiania bliver normaliseret. Engang var det junken, der truede Christiania. Er det nu kapitalismen, der truer det? Er det den grådige jagt på profit, der er fjenden?

De mennesker, der dræbte den unge pusher, skal de forsat være en del af Christiania? Har Christiania ikke en grundlov, der ikke accepterer våben og vold? Er køller våben, eller har Christiania et baseballhold?

Enhedslisten har netop holdt årsmøde på Christiania. Det var et signal om, at vi er mange, der bruger Christiania og vil forsvare fristaden. Jeg vil gerne forvare Christiania mod normalisering, politichikane og rydning, men

jeg kan ikke forsvare voldelige profitmageres ret til at operere fra Christiania.

Jeg glæder mig til at høre nogle gode historier fra Christiania og opfordrer hashrygere til at købe deres hash et andet sted.

Allan Berg Mortensen,
Helsingør

Grov EU-spin om miljøet

Den 31. maj har Niels Busk et svar til mit indlæg om EU's sundhedsforringelser, hvor han glimrer ved ikke at forholde sig til mine eksempler. Derimod viderebringer han kritikløst århundredes største EU-spin, som miljøministeren fremlagde i sidste uge, og som påstod, at EU kun i to sager siden 1994 har forværret det danske miljø.

Dette er desværre ikke sandt. Alene siden 2005 har der været fire sager, som de grønne organisationer mener, er miljøforringelser.

Miljøministerens undersøgelse er komplet ubrugelig, da den kun opregner afgørelser fra miljøministermøderne i EU og ikke de mange miljørelaterede regler, der vedtages under det indre marked hos økonomiministrene. Desuden medtager undersøgelsen heller ikke afgørelser fra EF-domstolen, hvor nationale miljøregler er blevet underkendt.

Derudover kan nævnes de mange tilfælde, hvor danske politikere afholder sig fra at indføre skrappere regler pga. EU's regler. Konkret viste det sig umuligt at indføre skrappere regler for forurening fra brændeovne i 2005.

Eksperten i EU's miljølovgivning, Peter Pagh, kaldte i april 2004 miljøministerens statistikmetode "helt useriøs" og "utrolig endimensional". Nu kan samme ord desværre hæftes på Niels Busk.

Jakob Lindblom,
medlem af Folkebevægelsen mod EU

Drop prokuratorfiffene

Det hævdes (igen og igen), at biobrændsel er en mere miljømæssigt gunstig energikilde, idet denne form for brændsel er CO2-neutral, al den stund planterne jo blot afleverer den CO2, de har optaget i kraft af fotosyntese.

Det er imidlertid forkert - lidt i stil med at man tror, at man kan gavne miljøet ved at handle med CO2-kvoter - for dette regnestykke forudsætter jo, at de pågældende dyrkningsarealer ellers ville ligge golde hen, hvilket selvklart ikke er tilfældet.

Noget lignende gælder våset om 'grøn' strøm, 'blandingsstrøm' osv. Strøm er strøm og en besparelkse på x KWh er lige meget værd uanset produktionsformen. Satsning på vedvarende energi er positivt, men kun for så vidt, som der herved fortrænges en vis mængde konventionel energiproduktion totalt set.

Lad os dog blive fri for den slags prokuratorfif på miljøområdet.

Søren Blaabjerg,
Hørning

Fup og fiduser fra udenrigsministeren

Engang troede jeg, at man kunne respektere vores udenrigsminister - det har jeg efterhånden svært ved at gøre. Efter at EU's udenrigsministre i sidste weekend mødtes i Østrig for at diskutere, hvad man nu skulle gøre, er der næsten ikke kommet andet end halvdårlige forsøg på at fuppe Europas befolkninger fra ham.

På mødet, der fandt sted bag tykke klostermure, på tryg afstand fra Europas borgere, kom man tilsyneladende frem til at prøve at tage små dele af forfatningen og gennemføre dem. Det kan være, det tager tid, men på den måde håber man åbenbart på, at kunne få smuglet hele forfatningen ind af bagdøren.

Man glemmer helt, at både Frankrig og Holland stemte nej, at Luxembourg var lige ved at følge efter med et nej - og at lande som Danmark, Sverige og Storbritannien nok også havde stemt nej, hvis vi havde fået chancen.

Udenrigsministrenes trick består i, at de, som nævnt, vil tage små bidder af EYU-forfatningen og gennemføre dem enkeltvis, for på den måde forledes man til at tro, at ændringerne er af mindre karakter, og at folkeafstemninger dermed ikke behøves længere. Men det er jo den samme forfatning som før. Om man deler den op i to, fire eller otte dele, så er det den samme tekst, der allerede er blevet afvist. To gange endda. Mere end nogen anden EU-traktat nogensinde er blevet det.

Jeg undrer mig over, at man ikke i stedet overvejer, hvorfor EU-forfatningen blev afvist. Det er mærkeligt, at man partout ikke vil lytte til andre end sig selv. Ved på denne måde at søge at fuppe EU-forfatningen igennem vil man kun øge følelsen af, at der er afgrundsdyb

afstand mellem politikere og befolkninger når det kommer til EU. Det er barokt, at selv når noget afvises tages det ikke som et afslag.

EU og Europa fortjener nogle udenrigsministre, der ikke forsøger at fuppe tingene igennem. Så derfor: Nej tak til forfatningen - og nej tak til fup og fiduser.

Hanne Dahl,
formand for JuniBevægelsens ledelse

Overfald på Loach

Overfaldet på den fremragende filminstruktør og aktuelle guldpalmevinder Ken Loach den 1. juni er noget af det mest modbydelige, jeg længe har læst i dansk presse.

Overfaldsmanden Dominic Lawson tager Loach til indtægt for en lang række politiske forbrydelser, som hele Loach's livslange filmvirke er ét langt opgør med. Det sker ved hjælp af slibrige antydninger, og ikke på ét eneste punkt kan Lawson, hvem han så end er, drage en forbindelse mellem udtalelser eller film af Loach og så de forbrydelser, han anklager Loach for at støtte.

Det er ingen skam at være modstander af det kapitalistiske system, hvis forbrydelser i fortid og nutid er indlysende. Det er heller ingen skam, at Loach støtter et lille trotskistisk parti i England. Det er vel tværtimod den eneste mulighed for et rettænkende politisk menneske, der hverken kan stemme på de konservative eller på et 'arbejderparti' under Tony Blair.

Det værste i artiklen er den afsluttende svada om, at Loach burde være den britiske regering taknemlig for, at den har støttet hans guldpalmevinder, hvorved er underforstået, at man ikke kritiserer dem, der støtter ens film. Dette synspunkt, som også trives i Dansk Folkeparti, er i dyb konflikt med de demokratiske idealer, Ken Loach og nogle af os andre fortsat hylder.

Christian Braad Thomsen,
filminstruktør og forfatter

Mest fup - her er fakta

Dr. scient. Holger Lindgren opridser i sit indlæg den 1.juni et grumt billede af det "videnforarmede" Danmark, der angiveligt skulle have udviklet sig under den nuværende regering. Billedet af en universitetsverden på afgrundens rand er imidlertid meget svært at genkende. Det skyldes, at det er tegnet af nogle påstande, der er mere belastet af fup end fakta.

Lad mig her fremdrage nogle eksempler:

Påstand: Fortsatte besparelser, nedslidt udstyr og manglende fornyelse i lærerstaben præger undervisningen.

Det er fup. Fakta er, at regeringen frem til 2010 vil tilføre over 12 milliarder kroner ekstra til forskning, udvikling og videregående uddannelser. En betragtelig del skal gå til forskningsinfrastruktur og til en fordobling af antallet af ph.d.'ere, der altså vil betyde en solid fornyelse af undervisningskræfterne på universiteterne. Det kan næppe kaldes en "fortsat besparelse".

Påstand: Fusionerne af universiteter og sektorforskningsinstitutioner sker uden øgede bevillinger og ofte i modstrid med institutionernes ønsker.

Det er fup. Fakta er, at hele fusionsprocessen sker i åbenhed efter ønske fra universiteterne og netop er baseret på de enkelte institutioners ønsker. Som jeg har sagt tidligere, har jeg ingen masterplan liggende i skuffen. Og de ekstra 12 milliarder kroner, der er på vej, har jeg allerede nævnt.

Påstand: Regeringen har udsultet grundforskningen og omdirigeret midlerne til erhvervsforskning.

Det er fup. Fakta er, at regeringen ganske rigtigt ønsker at fremme universiteters samarbejde med private virksomheder - blandt andet via Højteknologifonden. Men hver en krone, som Højteknologifonden og andre tiltag har fået tilført, er ekstra penge - ikke "omdirigeret" fra andre forskningsområder.

Og sådan kunne jeg blive ved. Det er meget muligt, at Holger Lindgren er utålmodig eller uenig i den måde, hvorpå regeringen har valgt at fordele den massive ekstra oprustning af dansk forskning og danske universiteter, som nu er på vej. Men det grænser til fup at tale om "udsultning" i en situation, hvor alle faktisk har fået mere.

Helge Sander,
videnskabsminister (V)

Vær på vagt og overlev

Staten Mississipi i USA har offentliggjort deres nye motto: -Vær på vagt og overlev!"

Måske kunne Lars Løkke Rasmussen lade det tjene som inspiration for et motto for danske plejehjemsbeboere?

Sven Karlsen,
Brøndby

Etik i politik

Der er godt nok sagt og skrevet meget klogt om etik i politik i den sidste tid. Men hvorfor ikke omvendt? Politik, som en praktisk konsekvens af en bevidst og formuleret etik?

Jørgen B. Aanæs,
Roskilde

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her