Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
1. juni 2006

Vinkelvild

Opslaget side 16-17 i Information den 30. maj er intet mindre end et mirakel. Læsningen af Anne Middelboe Christensens vinkelvilde anmeldelse af Tivoli Varieteen gør en vild i varmen, og havde man bare boet i København, var man strøget lige ind at se forestillingen. Det kalder jeg formidling af højeste klasse : sensuelt, vittigt, vidende, smittende - mein Hertz was willst du mehr

Det skulle da lige være at overvære weekenden på Vestbirk Højskole sammen med Anita Brask Rasmussen og opleve den vidunderlige Annika Aakjær synge :Vi har spildt vores tid.

Kvinderne fører sig stærkt og smukt frem under kulturformidlingens banner i Information. Udover de ovennævnte, søstrene Lillian Munk Rosing og Camilla Dahlgreen samt Karen Syberg.

G. Sandemann Rasmussen,
Viby J.

Fjern tamilske tigre fra EU's terrorliste

EU's beslutning om at sætte de tamilske tigre på listen over terrororganisationer gør det næppe lettere at finde en fredsløsning for Sri Lanka.

De tamilske tigre (LTTE) kontrollerer en del af landet og ved at stemple dem som terrorister er der risiko for at fredsprocessen bliver helt ødelagt.

Landet står allerede tæt på en total borgerkrig. Sri Lankas præsident og bl.a. Norge har taget afstand fra terrorstemplingen og det burde Danmarks regering også.

Danmark indgår i en nordisk fredsmission sammen med Norge, Sverige, Finland og Island - og vi kan derfor spille en positiv rolle for udviklingen på Sri Lanka, men det kræver også mod fra dansk side.

En fredelig løsning på Sri Lankas konflikt kan kun sikres, hvis der lægges pres på begge parter i konflikten - således at der ikke sker overgreb på nogle civile hvad enten de er singalesere eller tamiler.

Lave K. Broch,
næstformand for Danmarks Fredsråd og bestyrelsesmedlem i FN-forbundet

Om demokrati og Luther

Thue Kjærhus anholder den 30.maj Jensen og Vind for ikke at forholde sig til Tidehvervs sammenkædning af lutheranisme og demokrati.

Tidehverv forklarer den historiske udvikling som et resultat af en teologisk ide. Jeg savner imidlertid the missing link:

De nordeuropæiske fyrsters omfavnelse af Luther fulgtes i første omgang af en meget mere direkte sammenblanding af den verdslige og den religiøse magt, idet kirkens mænd blev fyrstens undersåtter. Enevælden, legitimeret af Luthers lære, udraderede snart enhver opposition.

DDR var egentlig det sidste styre med direkte rod i den lutherske enevælde: Her styredes folket af partiet, hvis legitimitet var at være benådet med Marx' og Engels visdom.Embedskulturen var arvet fra nazismen, som havde arvet den fra Preussen.

En tese om demokratiets udvikling i Europa, mere grundet i historien, kunne være: Den romerske kirke videreførte gennem sine institutioner de retsstatsprincipper, som var udviklet i Romerriget, men som truedes af folkevandringerne. Den tese forklarer ikke alt, men den har mere konkret historie i sig end en forklaring, der deducerer 400 års udvikling fra et bibelcitat.

Henrik Møller Jensen,
Odense

Islamkritisk Netværk

Den 30. maj skrev stud. theol. Rebekka Højmark Jensen et kort indlæg fuld af billige slagord om Islamkritisk Netværk.

Rebekka Højmark Jensen føler så stor væmmelse ved dette islamkritiske initiativ, at de uigennemtænkte fraser i indlægget nærmest står i kø: Netværket er udtryk for intolerance, arrogance, fordomsfuldhed og medmenneskelig ligegyldighed.

Men selv med den tarveligste teologiske indsigt ville Rebekka Højmark Jensen vide, at hun - der betegner sig selv som kristen og således fastslår, at kristendommen er sandheden - dermed også slår fast, at islam er usandheden. Og hun ville også vide, at det er hendes pligt som kristen af kærlighed til muslimen at udsige denne sandhed om islam. At nægte muslimen evangeliet pga. frygtsomhed og trang til at pudse sin toleranceglorie er at forråde evangeliet og svigte muslimen.

Rebekka Højmark Jensen slutter med at slå fast, at det ikke kan være folkekirkens opgave at fordømme andre religioner, når nu hverken muslimerne eller hun selv synes om det.

Havde Rebekka Højmark Jensen sat sig ind i tingene, ville hun vide, at Den danske folkekirke er evangelisk-luthersk, og at præster i folkekirken er forpligtet af bl.a. det reformatoriske skrift, Confessio Augustana (CA), der er et af folkekirkens bekendelsesskrifter. I CA's allerførste artikel om den treenige Gud hedder det:

"De (de lutherske menigheder) fordømmer alle kætterier, som er opstået imod denne artikel, således (...) Muhammedanerne". Inden Rebekka Højmark Jensen en anden gang sætter sig til tasterne, bør hun læse på lektien.

Henrik Frost,
cand. theol., Vanløse

Pind og provinsen

Pludselig burde det stå klart for alle, hvorfor Søren Pind aldrig rigtig er slået igennem i København.

De fleste københavnere er da også de mest tolerante og progressive i Danmark, hvorfor intolerante tiltag som Søren Pinds seneste stuntnummer med sygeliggørelse af lesbiske og enlige, der bliver ligestillet med heteroseksuelle par, ikke er københavnernes kop te.

Lea Møller Vilhelmsen,
Brønshøj

Mere uran?

Som de gamle romere sagde: At fejle er menneskeligt, men at fremture.

Herbert Rosenbaum fremturer den 27-28. maj i sin påstand umådeligt store uran-reserver. Han mener, at uran brugt i formeringsreaktorer (FBR) frembringer 143.000 gange mere energi, end hvis de anvendes i dagens letvandsreaktorer, og det til trods for at han i foregående sætning fortæller, at den teoretisk maksimale formeringsfaktor er 143.

Som kilde til sin fysisk umulige påstand angiver Herbert Rosenbaum en gymnasiebog. Jeg har ikke haft lejlighed til at kikke i den, da den ikke bruges på de gymnasier, jeg har kontakt til, og kan derfor ikke sige, om der er fejl i bogen, eller om Rosenbaum har fejlfortolket sin læsning. Ovenstående antyder ligesom Rosenbaums første indlæg, at ekstra nuller let sniger sig ind i hans omgang med tal.

I øvrigt bliver den teoretiske formeringsfaktor 143 i praksis reduceret til mellem 15 og 20, og formeringsdreaktor-teknologien har endnu ikke nået et kommercielt stade, hvilket er årsagen til at de reaktorer, som atomkrafttilhængere rundt omkring i verden presser på for at få bygget, er letvandsreaktorer.

Bent Sørensen,
professor i fysik, RUC

Kun pisk til København

Boligbyggeriet i København er for ringe, og det er kun etageejendomme, man vil bygge. Det er muligt, at nogen helst vil bo i etageejendomme, men hvad med dem, som drømmer om at bo i et nyt parcelhus? Skal de tvinges ud af København eller hvad? Regeringen taler om frit valg, men det eneste, vi får, er en pisk over nakken.

Den er også gal med den nye Amager Strandpark og kystområderne i det hele taget. Den nye Strandpark er elendig og skal laves om. Det eneste, man har fået, er en bunke sand til 200 milloner kr. Ved at flytte kystlinien længere ud kunne man lave et strandområde, som var mere spændende og interessant. Der mangler også mere grønt ved stranden. Ved stranden kunne der blive plads til nogle parcelhuse. Desuden kunne man også opføre et nyt flot kunstmuseum med en restaurent.

For ganske få midler kan man udvide arealerne, bygge parcelhuse, anlægge gode strande, gode havne, gode friarealer etc. Men det nytter vist ikke meget med de uduelige politikere, vi har. Fra dem får vi kun pisk, pisk og atter pisk Så de skal skiftes ud.

David Neil Kristensen,
København S

Upper middle-class

Bent Winther er tilsyneladende gjort til medredaktør på avisen for, at vi enfoldige læsere kan fornemme, hvordan man ude i den globaliserede presseverden for længst har distanceret sig fra Informations sympati for de svage.

Den 26. maj i artiklen "Working class hero" går det ud over de ufaglærte og deres forbund 3F, hvis forbundsformand slår et slag for efterlønnen. Ifølge Bent Winther er det "uden sans for proportioner", at den befolkningsgruppe, som har allermest brug for at kunne trække sig tidligt tilbage, nu siger fra overfor regeringens udspil.

Winther glæder sig til et kommende bredt forlig omkring regeringens forslag - der også omfatter nedskæringer af unges dagpenge, SU, 10. klasse, de 55-åriges efterløn om få år osv. - mens modstanderne dæmoniseres som "de mest destruktive kræfter i dansk politik" og "en lille marginaliseret venstrefløjsforening" - hvem de så kan være?

Den 17. maj var der over 100.000 der protesterede mod bl.a. Winthers projekt, men når nu tv og alle aviser forsøger at negligere fremmødet og modstanden, behøver vi så den samme sang i Information?

Johan Keller,
Kgs. Lyngby

Tårer påbudt?

Højrefløjen, bl.a. repræsenteret ved VU's landsformand, har fremsat en mærkelig kritik af 17. maj-demonstrationen: De unge hyggede og morede sig (indlæg den 30. maj).

Og? Er det et stort problem for højrefløjen, at den nye tids venstrefløj har droppet den forstillelse, vi gamle mødte op med, når vi tog det gravalvorlige fjæs på til Schlüter-demonstrationerne i 1980'erne. Vi jublede faktisk ligeså meget indvendig dengang, som de unge gør udvendigt idag.

Og hvorfor skulle de ikke det? Deres jubel skyldes jo ikke tingenes tilstand, men glæden over at opdage, at man ikke er alene med sin følelser. Nøjagtigt på samme måde, som når VU'erne hujer over en af Bertel Haarders smædesange om Socialdemokraterne, så kan unge venstreorienterede også føle glæde ved at demonstrere deres modstand mod liberalisterne.

Hverken venstre eller højre har nemlig monopol på glæden ved åndsfællesskab - selvom det bedst dækkende udtryk tilhører venstrefløjen: solidaritet.

Sven Karlsen,
Brøndby

Bevar kompetenceåret

Inden vi satte os til forhandlingsbordet, gjorde vi det fra Socialdemokratisk side klart, at vi ikke vil være med til at fjerne SU'en til kompetenceåret på landets videregående uddannelser.

Det er desværre den retning, de radikale, DF og regeringen vil gå. Og det er en fejltagelse. For når DJØF, Dansk Handel og Service, studieledere på universiteterne samt flere erhvervsledere påpeger, at praktik og udvekslingsophold nærmest er et must for at få en god start på sin erhvervsaktive karriere, må der være noget om snakken. Og så er pisk og økonomiske sanktioner altså ikke måden at skabe en fleksibel, selvstændig, reflekterende og motiveret arbejdsstyrke på.

Rasmus Prehn,
MF (S), forsknings- og videnskabsordfører

Apropos efterløn

Poul Erik Christensens svar på Bent Winthers indlæg "Working class hero" i Information den 30. maj kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Godt svaret Poul Erik Christensen. Det er ganske rigtigt ikke fedt at leve af efterlønen, hvis det er den eneste mulighed, man har efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Erik Jespersen,
efterlønsmodtager, Frederiksberg C

CEPOS og DSB

Tænketanken Cepos bifalder fuldstændig privatisering af DSB. Hvor mange af tankens medlemmer mon er afhængige af offentlige transportmidler?

Ete Forchhammer,
Tikøb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her