Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Debat
24. juni 2006

Giv mig Gud en salmetunge

Klaus Rifbjerg havde den 17.-18. juni et læserbrev om det upassende, ja ukristelige i, at Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Sven Ove Gade hver morgen i en hel uge har fået lov til at bekende sin kristne tro og sine seriøse anfægtelser om sit forhold til Gud i Danmarks Radio. Tilmed på vegne også af sin afdøde forgænger som chefredaktør på Ekstra Bladet, Victor Andreasen. To sorte sjæle, med én tro og én anfægtelse
Jeg kan imidlertid aflægge vidnesbyrd om en tidligt udviklet tro på den allerhøjeste hos Victor Andreasen: Min gamle professor, dr.polit. Poul Nørregaard Rasmussen, fortalte engang, at hans studiekammerat, stud. polit. og katolik Victor Andreasen i de vanskelige tider under Anden Verdenskrig havde ejet en salmebog trykt på tyndt papir, som var særdeles velegnet til at rulle cigaretter af. Og det havde de så gjort, studiekammeraterne, hos Victor på Regensen. Men Victor Andreasen havde insisteret på, at de skulle synge salmerne, inden de nød cigaretterne.
På den baggrund bliver Rifbjergs forargelse underligt fundamentalistisk. Som når Jesper Langballe angriber Abu Laban.

Ole Olesen
Frederiksberg

Hvor længe endnu

Hvor længe endnu skal vi finde os i denne regerings skalten og valten med menneskerettigheder, ytringsfriheden og de basale demokratiske rettigheder? Hvor længe endnu vil vi danskere finde os i at have en regering, der er årsag til uskyldige medmenneskers død, lemlæstelse og psykiske traumatisering med døden til følge, kun fordi de har en anden hudfarve/ideologi?
Under Anden Verdenskrig sendte den danske regering ulykkelige flygtninge fra Hitlers diktatur tilbage til død og undergang. I dag har vi en regering, der reelt set er torturbøddel og gør det samme.
Endnu en iransk asylsøgende, som har søgt tilflugt hos os, har taget sit eget liv. Det skal frem i lyset. Lad os sætte fokus på og analysere de årsagssammenhænge, der ligger bag en sådan humanitær tragedie, som er en skamplet på det danske demokrati.
Det skal også frem i lyset, at de sultestrejkendes støttegruppe oplyser, at 37 andre selvmord af denne type har fundet sted på de danske asylcentre (læs torturcentre), hvor rystende forhold hersker, og hvor de indsatte er udsat for psykisk tortur og en rystende behandling, som er funderet i dansk, udemokratisk lov, som iøvrigt afviger fra EU-lovgivning.

Hanne Leni Andersen
kultursociolog og fredsvagt, København S

De er jo lige her

Det ganske land skriger efter arbejdskraft. Vi skal arbejde mere for at bevare velfærden.
Vi har brug for unge kræfter – hvor er de? De er jo lige her. De sidder foran Christiansborg og sultestrejker og mindes deres landsmand, der begik selvmord – de iranske asylsøgere der bliver holdt hen i uvished og passivitet i årevis.
Engang var de stærke og fyldt med initiativ. Det kræver mod at sætte sig op mod regimet i et diktaturland, beslutsomhed til at forlade alt det kendte og gå-på-mod til at komme til et fremmed land, hvor man skal starte helt forfra.
De ville udfylde de arbejdspladser, der nu står tomme. Måske ville nogle af dem – som det er sket i andre modtagerlande – blive verdenskendte kunstnere, videnskabsmænd/kvinder eller flersprogede forretningsfolk, som vores globaliserings-begejstrede regering efterlyser.
Nu er de under opholdet her i landet blevet ødelagt af håbløshed og frygt for at blive tvunget tilbage til fængsling og tortur, som de dengang flygtede fra – og samfundets tilbud er: læger, medicin, indlæggelse med drops og skånekost – fra modstandshelte til ofre.
Selv en ikke-humanist må da kunne forstå, at det er spild af gode kræfter ikke i tide at have budt de før så stærke mennesker velkommen.

Birte Nyholm
København N

Ludere og stuntmænd

Kvindehandel og prostitution er ikke to sider af samme sag, som en moraliserende fløj i debatten gerne vil gøre det til, senest Birgitte Kofoed Olsen (indlæg den 19. juni.)
Vist kan rollerne fortolkes som patriarkalske (eller matriarkalske, som man ønsker det, for hvem sætter betingelserne, og hvilket køn er det mest efterspurgte).
Ulighed præger imidlertid også f.eks. restaurations- og hotelbranchen, hvor man kan lege herskab omgivet af servile tjenere. Rolleskift er ikke i sig selv liberalisme, og at sidestille tjenesteforhold med ulovlig frihedsberøvelse er nærmest kynisk. Så abstrakt må vi ikke se på menneskerettighederne – de blev ikke formuleret af æstetisk-symbolske grunde, men som et bolværk mod brutal undertrykkelse.
Moralisterne drømmer om forbud som bekvem genvej til at løse eller eksportere de kriminelle problemer. Men da vi næppe vil forbyde asymmetriske erhvervsroller (der blev nok ikke meget tilbage), skulle vi snarere koncentrere indsatsen om kriminalitetsbekæmpelse i miljøet – og om hjælp, herunder legalisering, til denne udsatte gruppe.
For prostitutionserhvervet er forbundet med en del risiko. Ganske ligesom hos stuntmænd. Et andet farligt, umoralsk og overflødigt erhverv, man naturligvis heller ikke kunne komme uden om at forbyde nydelsen af, hvis forbud var sagen.

Carl Bergstrøm-Nielsen
Humlebæk

Erasmus Montanus og EU

Søren Winther Lundby fra Nyt Europa laver i Information den 22. juni en vaskeægte Erasmus Montanus logik:

Pia Kjærsgård elsker ikke EU, Pia Kjærsgård er ikke venstreorienteret - ergo er EU venstreorienteret. Og det bliver ikke ved det. Efterfølgende konstaterer han sågar, at Enhedslisten heller ikke elsker EU, og derfor er Enhedslisten heller ikke (rigtige) venstreorienterede.

Lad mig berolige Lundby med, at der er kæmpe forskel på EL's og Pia Kjærsgårds EU-politik. Pia støtter det superliberalistiske indre marked. Det gør Enhedslisten ikke. Dermed er der større forskel på Pias og EL's EU-politik end på Nyt Europas og Mogens Glistrups, hvor begge parter siger ja og amen.

Nu er dette i sig selv et lige så ugyldigt argument som Søren Winther Lundbyz ovennævnte. Hvis vi fortsat anvender Lundbys logik, så har mig bekendt ingen erhvervsledere fra de store multinationale virksomheder ytret sig imod EU, hvilket er klart, da hele dets nuværende traktatgrundlag bygger på liberalisme og markedsgørelse. EU-forfatningens fremmeste fortaler var i øvrigt George W. Bush, som altså ifølge Lundby er venstreorienteret, eller hvad?

Til sidst må den logiske konsekvens af Erasmus Montanus-logikken vel være, at Nyt Europa er imod folkepensionen, når Pia Kjærsgård støtter denne. Forvirret, ja det er der god grund til.

Jakob Lindblom
mdl. Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU

Nej til euronationalisme

Søren Winther Lundby fra Nyt Europa mener i Information den 22. juni, at man kun kan være venstreorienteret, hvis man kan gå ind for Nyt Europas euronationalistiske projekt. Jeg er helt uenig. Jeg afviser både den gammeldags og indadvendte nationalisme, som Dansk Folkeparti står for. Men jeg afviser lige så meget den nye euronationalisme.

Enhedslisten er et internationalistisk parti. Det siger sig selv, at nationalstaten ikke kan stå alene. Men det er ikke nødvendigt at opbygge en EU-superstat for at samarbejde på tværs af landegrænser.

Euronationalismen bliver ikke mere indbydende af, at den i EU's tilfælde er koblet på en nyliberalistisk udvikling, hvor det manglende demokrati styrker markedskræfterne og de store selskaber. Virkeligheden er, at jo flere beslutninger vi i dag fjerner fra de enkelte landes parlamenter til EU, jo mere magt fjerner vi fra almindelige mennesker, fagbevægelsen, græsrødder og andre folkelige organisationer.

Hvis Søren Winther Lundby vågnede op af sin drømmeverden, ville han opdage, at forpligtende internationale aftaler og international solidaritet sagtens kan lade sig gøre uden at opbygge nyliberalistiske og udemokratiske institutioner som EU.

Rune Lund
MF, EU- og Europaordfører for Enhedslisten

SF har behov for inspiration

Længe, ja i hvert fald siden farvelfærdsreformen blev fremlagt, har SF slået på, at SF udgør den eneste reelle modstand mod forringelserne af vores alles velfærd. Det kan for det første diskuteres og dernæst tilbagevises, men er dog ikke grunden til dette indlæg.

Jeg vil berolige og forsikre SF om, at de ikke skal føle sig ensomme i kampen for velfærden, vi vil fortsat kæmpe for lighed, frihed og demokrati.

Jeg skriver, fordi jeg oplever et lidt arrogant SF i de her dage. SF er ellers et af de eneste partier jeg kan sympatisere med i Folketinget, men når de på deres hjemmeside udråber sig til at være det eneste parlamentariske alternativ til 'velfærdsreformen' må jeg sige: løgn.

Det er lidt frækt, at Enhedslisten tilsyneladende ikke eksisterer i SF's bevidsthed. Hvis det er tilfældet, er det synd for SF selv, da de trænger til venstreorienteret inspiration og nytænkning.

Jaleh Tavakoli
medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse

En aperitif før det dårlige måltid

Vores kommissær vil stoppe produktionen af dårlig vin i EU. En god aperetif til produktionen af dårlige madvarer.

Helgi Breiner
København Ø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her