Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
23. juni 2006

Hjernevask

I tidens løb har min fagkollega, bibliotekar Aase Bak-Nielsen, bidraget flittigt til avisens spalter med våsede læserbreve. Den 21. juni sammenligner hun på løsagtigt grundlag herlovianere med de arabere, som familien sender til indoktrinerende islamisk hjernevask i hjemlandet, som de selv er 'flygtet' fra, men ofte også selv flittigt besøger, uden at der bliver lagt hånd på dem.

Som gammel elev på Stenhus Kostskole kan jeg forsikre om, at de omkring 5o udenlandsdanskere, der gik der dengang, stort set kom der for at få et skolemæssigt grundlag, der kunne sikre dem en mulig fremtid inden for det danske uddannelsessytem. Således også jeg, der i Venezuela var sakket et par år agterud, da undervisningen i Caracas foregik på spansk.

Hvad Herlufsholm Kostskole angår, er der givetvis flere motiver - men religiøs og kulturel indoktrinering er nok ikke blandt de fremherskende. Kun der hvor overklassementaliteten og familie-traditioner dikterer valget.

At jeg gik på kostskole i tre år sikrede mig en glidende overgang til gymnasie og videreuddannelse. Mine tre søskende, som endte i en tysk skole i Caracas, fik store problemer, som det tog år at forvinde, da familien vendte hjem i 1962. Hvad muslimske hjemsendelser af børn angår: Hvis det er den kultur, de vil - så lad familien følge trop og afstå fra dansk socialhjælp.

Mogens Faber
Vejle

Apropos topskat

Cepos' favoritmantra, 'Væk med topskat', har ikke meget tøj på. Verdensdepressionen fra 1930 frem til slutningen af Anden Verdenskrig skabte en hidtil uset koncentration af rigdom blandt en lille elite. Middelklassen var skrumpet ind og økonomien stagneret.

Efterkrigstidens store økonomiske ekspansion kom endelig i gang i 1953 med en eksplosiv vækst i middelklassens antal og velstand, da USA's nyvalgte republikanske præsident Eisenhower indførte en topskat på 90 pct.

Herbert Rosenbaum
Gentofte

Nyt Europa bølger frem

Nyt Europa tilegnet sig dobbeltgængerens fremtrædelsesform, hvis talerør er enkeltpersoner med et tværpolitisk dannelsespotentiale og private præferencer for en europæsisk union. De er hverken nationale eller internationale, men uhyre meget europæere.

Senest tager Søren Winther Lundby den 22. juni S, R og SF til indtægt for sine europæiske standpunkter og ser EL som en risiko for national selvtilstrækkelighed og suverænitet og kamp imod 'det overnationale'. Nyt Europa har ingen forståelse for socialismens stærke internationale, som venstrefløjen er udtryk for, og EL er aktør i, men fremtræder på linie med den politiske højrefløj. Derfor kan Lundby bryde logikken med en kortslutning fra EL til DF.

Per Diepgen
medl.af SF, Halskov

Faktor 1.08

Pisk og gulerødder er som bekendt midler, politikerne betjener sig af. Sidst har man med den indgåede velfærdsaftale besluttet, at unge, der går i gang med en uddannelse inden to år, kan gange deres eksamensresultat med 1.08. En studentereksamen på 9.5 forvandles med ét til 10.3.

Det er forståeligt, at universiteternes studiechefer advarer, for det kan betyde, at "nogle enormt kvalificerede unge, der af den ene eller anden grund ikke er kommet i gang med en uddannelse efter et år eller to, slet ikke kan komme ind og tage en eksamen," som Jakob Lange har sagt det (Information den 21. juni).

Men er der ikke også et etisk problem? Det kunne man passende bede Etisk Råd tage op. Det er jo ikke helt lige meget, hvordan de pt. valgte politikere skalter og forvalter, uddeler green cards med den ene hånd og kræver integrationstests med den anden og altså nu også belønner de hurtige med faktor 1.08 og giver dem adgangsbillet til et studie på bekostning af måske mere egnede.

Jens J. Arnum
Silkeborg

Moderne gennembrud savnes

Velfærdsforliget har været det mest idiotiske beskæftigelsesprojekt for markeringshungrende politikere.

For at forhindre eventuelt statsunderskud 20 år ude i fremtiden forhøjer man efterlønsalderen. Vi taler om et statsregnskab, som i disse år svinger med 20 mia. kr i forhold til beregninger lavet et halvt år før det endelige regnskab. Et således uforudsigeligt regnskab vil man 'redde' 20 år ude i fremtiden. Det er meningsløst økonomisk set. Kun politisk giver det mening.

Som statsministeren siger, ser vi resultatet af 'moderne politik', hvor man har modnet klimaet med en lang proces. Diskussion har der faktisk ikke været. Kun en lang række eksperters uimodsagte påstande, med mindre man er kommet til at slå op i Information (længe leve!).

Sund bondemandslogik tilsiger, at når vi bliver ældre, skal vi arbejde i længere tid. Hvis man havde tænkt på samme måde i 1950'erne, havde man vel sat pensionsalderen til 75. Det gjorde man ikke - for man havde politiske idealer om et samfund, hvor alderdommen ikke blot var den sidste venten på døden. Dengang tænkte man (Socialdemokraterne), at samfundet skulle bliver mere produktivt, så man havde råd til denne ødselhed. Tænk om der var nogen på nutidens politisk scene, der ønskede at skabe velfærd ved produktivitetsstigninger.

Bondesnuhed og bondemandsregning (lig løn ødelægger det frie initiativ) har overtaget den danske politiske scene. Dertil kommer, at bondereligion og bondenationalisme blomstrer på den intellektuelle scene (godt hjulpet af de første bønder). Gid dog at det moderne gennembrud kom til Danmark.

Anders Skov
Silkeborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her