Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
21. juni 2006

Skaarups skrantende skarphed

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, udtalte sig på dagen for udgivelsen af Seidenfaden og Engelbreth Larsens bog, Karikaturkrisen, den 14. juni, til Information. Han var ikke så positiv, men Skaarup foregiver alligevel at have læst bogen - han må have slugt den over-night.

Okay, det har han selvsagt ikke, men han kan altså ikke lide konklusionerne, og det er et almindeligt vilkår for politikere, at skulle forholde sig til noget, man ikke aner en disse om, og det kan man oftest også godt, det er jo trods alt politik.

Men Skaarup vælger i sin korte kommentar et mere intellektuelt angreb på selve analysen eller grundlaget for analysen, der leder til for de uønskede konklusioner. Og søreme om der så ikke ud af ordføreren for regeringsgrundlaget kommer: "Jeg synes [-] ikke, den her undersøgelse bygger på noget, der på nogen måde kan siges at være skarpt."

Hvabehar? Det lykkes ham at blande kritik af analyse og præmis sammen i én herlig sætning, der, havde vi haft USA's tradition for pressemæssig ondskab, ikke ville have fundet vej til spalterne uden en ram kommentar eller et kritisk spørgsmål. Nå, så bogen bygger ikke på noget skarpt? Det gør regeringens parlamentariske grundlag sågu' heller ikke.

Kristian Beedholm
Hjortshøj

Mere debat

Det er ikke hver dag, at man kan konstatere, at man er meget enig i et debatindlæg. Men den 13. juni måtte var det tilfældet.

Tidligere MEP og MF Ib Christensen havde en række gode pointer i forhold til de dårlige muligheder for at komme til orde i dagspressen mv.: Færre dagblade, manipulation med debatindlæg, politisk sortering af indlæg, manglende plads afsat til debatindlæg osv. Og som udgangspunkt for Ib Christensens indlæg de nye landsdækkende gratisaviser, og om de afsætter lige så lidt plads til debat som de "to togaviser". Undertegnedes gæt: Det gør de.

Ib Christensens pointe med, at hvis de store dagblade vil overleve i mediejunglen, så skal de leve op til deres egne lovord om demokrati og ytringsfrihed, var præcist ramt. Hvorfor skal borgerne betale for de nyheder, de ellers kan få gratis, hvis der ikke afsættes mere spalteplads til udveksling af synspunkter og debat?

Der er dog et medie, som Ib Christensen måske glemte, at nævne. Og det er lokalradioerne. Her er et fantastisk effektivt middel for befolkningsmæssig kommunikation af synspunkter og vurderinger.

For tiden sendes der som ordet siger: lokalt. Men. Hvorfor ikke gøre lokalradioerne til landsdækkende 'lokalradioer'. Det kunne blive en slags 'public service'-konkurrent til Danmarks Radio. Og til dagbladene: Sæt så mere plads af til den samfundsvigtige debat.

Torben A. Petersen
Snekkersten

Velkommen til Venstres landsmøde

Der skal hermed på det kraftigste anbefales, at der ikke stilles forslag til Venstres nye principprogram, som ledelsen ikke på forhånd har godkendt. Som bekendt vil dette være imod partiets principper samt virke destabiliserende på regeringens politik. Hvis der ikke makkes ret, vil man få en Løkke på halsen.

Ib Jensen
Søborg

Mindre biler, mindre boliger

Tusind tak for den supergode temarække om klimapolitikken. Jeg tror ikke, at vi slipper uden om kraftige reduktioner i vores materielle forbrug.

Det må begynde som anbefalinger til ansvarlige mennesker, men må siden hen gøres til forpligtende regler. Nogle helt elementære at begynde med kunne være: Ingen privatbiler med motorvolumen over f.eks. 1400 kubik. Hver person må højst råde over 100 kubikmeter opvarmet bolig.

Hans Meltofte
København Ø

From og tyggegummiet

Tak til Lars Qvortrup for en interessant kronik den 14. juni om fodboldens udvikling siden 1960.

Jeg kan regne ud, at kronikøren og jeg er omtrent jævnaldrende og tillad mig blot at korrigere tre faktuelle fejl om det ungarske straffespark, som From klarede:

Det var ikke i første, men i anden halvleg. From placerede ikke tyggegummiet ved stolpens rod, men i ca. halvanden meters højde, og han vippede ikke bolden uden om målet, men holdt bolden i sin sikre favn ved at kaste sig til sin højre side. Det kan tilføjes, at straffesparkskytten Pal Varhedi ellers indtil da havde scoret på 33 straffespark i træk.

Det var den første fodboldkamp, jeg - som ni-årig - så på tv, og straffesparket har siden været genudsendt mange gange.

Morten Fabrin
Vinderup

Trusselskulturen

Hvis du blander dig i debatten igen, så er det nakkeskud til dig og dine muslimske venner.

Sådan lød beskeden, jeg modtog med posten, efter at jeg i et læserbrev i Jyllands-Posten i april kritiserede Dansk Folkepartis dobbelte standarder i diskussionen om ytringsfrihed.

Anledningen var partiets kampagne mod DR2's program Adam og Asmaa. DF ønskede Asmaa fjernet fra skærmen, fordi hun bærer tørklæde. En kampagne der helt indlysende er i modstrid med DF's himlen op om ytringsfrihed i Muhammedsagen.

Brevet er nu overdraget til politiet, og jeg afholdt mig fra at gøre en sag ud af det offentligt. Jeg har nu i nogle måneder underlagt mig selv selvcensur. Som mor til to små børn har jeg andre end mig selv at tænke på. Hvis man skal trues på livet i breve afleveret på ens bopæl, fordi man kritiserer Dansk Folkeparti, kan prisen synes alt for høj.

Jeg skal understrege, at jeg intet belæg har for at hævde, at det er medlemmer af Dansk Folkeparti, der på denne måde søger at bringe kritikere til tavshed. Der var ingen afsenderadresse på brevet.

Jeg savner, at medier og politikere begynder at forholde sig til det reelle politiske trusselsbillede. Ifølge PET blev 75 procent af alle voldelige racistiske overgreb i 2005 begået af danskere, som overfaldt mennesker af anden etnisk herkomst. Det er altså hovedsageligt disse, der er udsat for vold og trusler herom.

Mette Hedegaard
Ballerup

Kritik, krænkelse og latterliggørelse

Nils Bredsdorff vil i Information den 19. juni på linie med adskillige andre, f.eks. Hans Hauge, Lars Hedegaard og Claes Kastholm, slås for retten til at kritisere, krænke og latterliggøre såvel politiske som religiøse overbevisninger.

Dette er mobbernes og ikke de mobbedes filosofi. Mobberne mener altid, at de har retten på deres side, og at de, der er uenige med dem, er underlødige undermålere. Erfaringen viser, at mobberne for mange illuderer styrke og mod. Derfor har de i modsætning til de mobbede sædvanligvis mange klakører, der ønsker at stå sig godt med dem, der tilsyneladende har succesen på deres side, men det er ikke sikkert, at de til syvende og sidst går af med sejren. Der er grænser for, hvad de mobbede, de undertrykte, vil finde sig i.

Niels Hansen
speciallæge i børnepsykiatri, Risskov

Tag til Bolivia

Så står sommerferien for døren, og jeg vil opfordre vores statsminister Anders Fogh Rasmussen til sammen med udviklingsminister Ulla Tørnæs at tage en tur til Bolivia. Det sydamerikanske land er ganske vist et af verdens fattigste, men der er rigtig meget at glæde sig over.

Vore ministre bør tage ud i lokalsamfundene, hvor ikke mindst kvinderne spiller en helt central rolle i forsøget på at forbedre levevilkårene for den fattige befolkning. Vore ministre vil her kunne se og beundre fremstillingen af de smukkeste vævede tæpper efter århundredgamle indianske opskrifter. Landsbykvinderne arbejder sammen i fuld overensstemmelse med de gode principper fra den danske andelsbevægelse.

Dansk ulandsbistand spiller i det hele taget en vigtig rolle i arbejdet med at fremme kvindernes deltagelse i den demokratiske proces. At dette er lykkedes, viste sig ikke mindst ved den store aktivitet i forbindelse med valget af Bolivias nye præsident, Evo Morales.

Jeg er overbevist om, at vore ministre efter sommerturen til Bolivia kommer opløftede hjem. Statsministeren har tidligere været på et langt besøg i Afrika for ved selvsyn at se på forholdene. Tilbage i Danmark fortalte han begejstret om de afrikanske kvinders store betydning for udviklingen af kontinentet, og han glædede sig over, at Danmark bidrog til denne positive udvikling. På samme måde vil udviklingsminister Ulla Tørnæs helt sikkert efter hjemkomsten droppe sine aktuelle planer om at stoppe for al dansk bistand til det bolivianske folk.

Niels Teglskov
Risskov

Genopdragelse

For et par år siden var der en lang række tv-udsendelser fra Herlufsholm Kostskole. Forældrene til de fleste børn dér havde gennem mange år opholdt sig i udlandet, men de mente åbenbart ikke, at det land, der gav dem ophold og formodentligt et velbetalt job, var godt nok til at give deres børn en uddannelse. Derfor sendte de børnene - i op til syv år med to årlige hjemrejser - til Danmark for at de kunne indpodes en dansk kultur.

Genopdragelse af 'etnisk danske' børn? Nej, da.

Aase Bak-Nielsen
Nibe

Om Tanke

En tænker fra en af tænketankene lancerer Karl Marx som ikon for den købelystne ungdom. En uskøn tanke at skulle se den hårfagre filosof på et ungpige- eller ynglingebryst.

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Bederum?

Når beskæftigelsesministeren nu (læserbrev den 19. juni) 'berigtiger' sin advarsel mod bederum til en bekymring for, at "ingen virksomhed skal føle sig tvunget" må man spørge sig selv: Hvor er det så, vi er lige nu i indvandrerdebatten? Sådan på en lige linje fra frygt over angst til angst for angsten? Jørgen Aanæs, Roskilde

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her