Job-svob
Nu hvor arbejdsformidlingerne ikke har så meget at lave, burde de kunne tilbyde alle os hårdtarbejdende, miljøbelastende danskere at bytte job.
Det ville gavne miljøet, hvis vi blev fri for alle de køreture med mennesker - ofte en person i en bil, som hver dag bytter by for at køre til den samme slags arbejde i en anden by.
Tænk hvis jeg som kontorassistent kunne blive fri for at køre til Århus, men tage min cykel til et arbejde i Silkeborg. Der må være en, som har samme kvalifikationer som jeg, der kan byttes med. Jeg ser de samme biler hver morgen, når jeg kører på arbejde - et arbejde, som jeg desværre ikke kan nå via offentlig transport her fra Silkeborg.
Der må være 10.000 som jeg, som mageligt kunne bytte job - og arbejdsformidlingerne har systemerne til at kunne klare matchningen.
Tove Dan
Silkeborg
Kun lille sejr for vedvarende energi
Information giver den 16. juni et vrangbillede af den vedvarende energis vilkår i Europa. Information skriver, at Britta Thomsen (S) har sikret, at to tredjedele af forskningsmidlerne til energi fremover vil gå til vedvarende energi.
Det må Information have misforstået. For det første er der tale om et langt mere beskedent beløb. Det drejer sig kun om to tredjedele af de midler, der ikke går til atomkraft. For det andet blev forslaget stillet af en bred gruppe bestående af bl.a. Socialdemokraterne og de grønne.
Det beskedne beløb til vedvarende energi søgte den socialdemokratiske ordfører Busquin ved et sidste øjebliks ændringsforslag at få fingre i bl.a. til den meget udgiftskrævende brintenergi - et forsøg vi (især den grønne gruppe) dog fik afværget. Dermed blev der midler til den brede satsning på vedvarende energi samtidig med, at der af den resterende tredjedel fortsat bør gives penge til f.eks. brintenergi.
Kompromiset blev altså et lille skridt i den rigtige retning men atomkraft vil dog fortsat modtage mellem to en halv og fire gange så mange midler som vedvarende energi - en linje Venstre og de radikale andre steder forunderligt nok har støttet. EU's væksttraditionalistiske højrefløj sidder fortsat tungt på Europa-Parlamentet herunder store dele af den socialdemokratiske gruppe.
Margrete Auken
medlem af Europa-Parlamentet for SF/De Grønne
Det er tanken der tænker
Økonomføreren fra CEPOS har regnet ud at "det koster ca. fem mia. kr. at flytte 5.000 personer med et beskæftigelsesfradrag" (Information den 16. juni).
Det var ligegodt mange penge. En mio. kr. pr. mand. Så må det være billigere at give 200.000 kr. til hver for at blive hjemme hos deres ulykkelige familier. Og det billigste er selvfølgelig at reducere dagpengeperioden fra fire til to et halvt år. Selv om Mads kløjs i tallene, så er budskabet klart. Skattelettelser i toppen og forringelser i bunden af indkomstpyramiden. Det er det, der bedst kan betale sig. Det er det billigste på den lange bane. For hvem? For os alle? Hvad kan tankens etikfører Ågerup fortælle os om det spørgsmål?
Carsten Heyn-Johnsen
Kongerslev
Den gamle surhed
Ja, det var naturligvis uklogt af mig at fortælle om det besøg, gymnasiasterne fra Christianshavns Gymnasium aflagde på Christiansborg den 8. maj. Jeg vidste jo, at jeg var alene imod en gymnasieklasse og dens lærer, og at min skildring af det pinlige besøg derfor ville stå som et ensomt vidnesbyrd.
Det kan ikke komme bag på mig, at læreren, lektor Anders Bjørn, der var initiativtager til besøget, nu fremstiller sig selv og gymnasiasterne i et rent og smukt lys, mens jeg selvsagt fremstilles som "en sur, gammel mand", der gjorde de videbegærlige, fordomsfrie elever uret (kommentar den 15. juni).
Det var nok dumt af mig at sige ja til besøget og at fortælle om det. Men dels har jeg en smule tilovers for Christianshavns Gymnasium, min gamle skole, dels forekom besøgets forløb mig så talende for en bestemt politisk korrekt holdning til grundlov og menneskerettigheder, at jeg ikke kunne lade være med at fortælle om det.
En sådan surhed på forhånd som den, jeg oplevede hos gymnasiasterne, en sådan sur fordomsfuldhed over for vores gamle grundlov, en sådan hjælpeløshed hos lektoren i den ubehagelige situation i gruppeværelset og hans nu efterfølgende vasken hænder i avisen og bagtalelse af mig og mine ord - nej, det er ikke ganske uden mening at trække dette forløb op. Det siger noget om det atmosfære, der hersker på mange uddannelsesinstitutioner.
Det belyser den form for hjernevask, man alt for ofte møder hos elever på gymnasier og højere læreanstalter. Ideologisk ensretning, massiv indoktrinering og frygtsom tavshed hos dem, der ikke deler mening med de højtråbende - det er situationen. Suppleret og måske også støttet af svage, bange lærere.
Må jeg i anledning af lektor Bjørns skildring af besøget gentage, at jeg faktisk havde glædet mig til at møde elever fra min gamle skole, og at jeg faktisk talte til dem i al venlighed og gemytlighed - også når jeg fortalte om grundloven og Estrup og forfatningskampen.
Men venlighed og gemytlighed falder på stengrund hos en politisk korrekt ungdom. Venligheden vrænges der ad og gemytligheden mødes af forargelse. Og til sidst bliver forargelsen til fornærmelse og forbitrelse, som smækker med døren og lader mig alene tilbage med en famlende lærer, der ikke ved, hvad han skal sige, men som sidenhen støtter elevernes fornærmede og forfalskende udlægning af mine ord.
Besøget havde en så tidstypisk relevans, at det ikke er uden mening at fortælle om det.
Søren Krarup
MF, Dansk Folkeparti
At huske hvad man mener
Hvis vores beskæftigelses minister, Claus Hjort Frederiksen (V), skal tillade sig at spille forurettet over Informations såkaldte misrepræsentation af hans udtalelser (læserbrev den 19. juni), burde han nok lære at præcisere, hvad han mener i første omgang.
Ellers må han se sig associeret med Louise Frevert og Martin Henriksen. De kan heller ikke altid huske, hvad de mener - og glemmer også at ajourføre det med hvad de må mene. Ynkeligt.
Asger Sams Granerud
Frederiksberg C
Farvel Machu Picchu
Temperaturen uden for vinduet er minus 39, højden 8.000 fod, da vi glider ind over Grønlands østkyst på vej til Kangerlussuaq. Havet er isfrit, så kommer de rødbrune fjelde på kysten og til sidst den gråhvide indlandsis som er oversået med smeltevandssøer, der lyser op imod os med en brilliantblå farve. Det er et smukt syn, men vi ved også, at det ikke burde se sådan ud. Den manglende havis og smeltevandssøerne er en visualisering af den globale opvarmning, som truer med at destabilisere hele planeten.
Da vi senere sejler rundt mellem de enorme isfjelde ved Ilussiat, glæder vi os over at have oplevet en attraktion i verdensklasse, men glæden er med et stik af dårlig samvittighed over vores flyvninger, som bidrager med CO2 udledning alene på grund af vores luksusforbrug.
Det siges, at lufttrafikken bidrager med 12 procent af den samlede forurening med CO2. Den er i særlig grad problematisk, fordi den foregår højt i atmosfæren. Denne del af forureningen er det sværest at nedbringe. Mens man nationalt og regionalt kan foretage adfærdsbegrænsende tiltag af transport på landjorden, kan man ikke gøre det samme med lufttrafik. Her skal hele verden være enige.
Hovedårsagen til den megen flytrafik er turismeindustrien, der samlet set er verdens største industri. De fleste middelklassedanskere føler det som vel erhvervede rettigheder, at de to gange om året kan flyve på ferie. Om vinteren til Alpernes skisportssteder og om sommeren så langt væk som muligt. Dette kan kun lade sig gøre, fordi flyrejser er uforskammet billige. For en halv snes tusinde kroner, kan man flyve til et hvilken som helst sted på jorden.
Skal denne unødvendige forureningskilde nedbringes, må der lægges mærkbare afgifter på f. eks. brændstof. Det gør verdens regeringer ikke frivilligt, derfor må der komme et pres fra FN og dennes organisationer. Det har lange udsigter hvis det nogensinde lykkedes.
Der er bundet så enorme ressourcer og national prestige i flyselskaber, rejsebureauer og hotelvirksomheder, at der vil rejse sig et ramaskrig, hvis begrænsninger bliver foreslået. Begrænsninger vil givetvis gå ud over nogle, men gør vi ingenting, går det ud over os alle. Man kunne jo indledningsvis forsøge at begrænse stigningen i det luksusforbrug, som flyrejser baseret på turisme udgør.
Efter at have været på Grønland, havde vi planer om rejser til Ægypten og inkaernes berømte Machu Picchu i Peru. Vi har fravalgt disse rejser fordi vi mener, at det har langt større effekt til fordel for miljøet at blive hjemme, end at huske at slukke for computeren, når vi ikke bruger den.
Jens Kimby
Haderslev
En alvorlig beslutning
Informations leder sætter den 15. juni spørgsmål ved FE's trusselsvurdering af Afghanistan og ved min anvendelse heraf. Lad mig slå fast, at vi radikale ikke er gået med til Afghanistan-missionen med lukkede øjne. Vi har i høj grad fokuseret på, at der er tale om en af de farligste missioner, vi til dato har sendt danske soldater til.
Vi støttede krigen mod Afghanistans styre i 2001, og vi står bag et stærkt internationalt engagement for at hjælpe Afghanistan på fode. Behovet er åbenlyst. Således er Afghanistan hjemsted for terrorister og talibanere samt hærget af kaos.
Udvidelsen af NATO's mission til det urolige syd er en nødvendig beslutning. I modsætning til det danske, militære engagement i Irak er der her tale om en legitim og nødvendig mission, der har bedre muligheder for succes.
Ingen, der har overværet debatten om Afghanistan, kan være i tvivl om, at vi har vægtet sikkerheden særdeles højt. For os er FE's trusselsvurderinger centrale. Også derfor har vi fremlagt forslag til en gennemgribende analyse af vores efterretningstjenester såvel som udvidet demokratisk kontrol med FE og PET. Effektiviteten fremmes nemlig af uafhængig kontrol.
FE's politiske chef er forsvarsminister Søren Gade. Det hans ansvar, at FE giver Folketinget de nødvendige oplysninger, og jeg forventer, at ministeren er sig dette ansvar bevidst.
Morten Helveg Petersen
forsvarsordfører, Det Radikale Venstre
Kvik eller kvaj
Henrik Gade Jensen, der er mag.art i filosofi og projektleder på CEPOS Universitet imødegår i et indlæg den 15. juni Henning Tjørnehøjs meget præcise og korrekte definition af betydningsforskellen mellem ordene 'liberal' og 'liberalist'.
Gade Jensen bør nok repetere både logikken og lingvistikken, for i ingen af disse dicipliner er der belæg for at drage den konklusion, at når to ord har samme rod, har de også nøjagtig samme betydning.
Ordene 'kvik' og 'kvaj' har etymologisk samme oprindelse, nemlig ordet 'gwigwos', som betyder 'levende'. Ville Gade Jensen blive lige så smigret ved at blive betegnet som et kvaj, som hvis man ville sige, at han er kvik?
Poul Genefke-Thye
Nivå
Fogh og den demokratiske debat
Fogh svarer næsten altid : "Der er ikke noget at komme efter !"
Nej, ikke andet end at spørge efter, hvor statsministerens fornemmelse for demokratisk debat befinder sig.
Niels-Jørgen Tortzen ,
Nykøbing F.
Paradoks
Underligt, så mange der så entydigt og sikkert kan afvise Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsens nye bog som det rene sludder og opspind - uden så meget som at have læst den. Er der ikke lidt Knud Kristensen ("Hvis det er fakta, så benægter a fakta") over den megen vrede?
Carsten Agger,
Viby J
