Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

12. juli 2006

Hvad med klassekampen

Socialdemokraten Karen Hækkerup efterlyser den 7. juli et "oprør" mod den underbetaling og de slavelignende arbejdsforhold, kvinder og børn udsættes for på tekstilfabrikker i den tredje verden, med en aktuel sag fra Cambodja som eksempel. Hækkerups konkrete løsningsforslag er, at "forbrugerne" skal "stille ultimative krav", og at regeringen skal "tage sagen op i EU."

Jeg undrer mig over, at en socialdemokrat ikke først og sidst blæser til international solidarisk faglig kamp for arbejdernes rettigheder verden over. Jeg ved godt, at Anders Fogh Rasmussen her erklæret klassekampen for afsluttet. Men det undrer mig, hvis landets socialdemokrater er faldet for det bluffnummer.

Søren Tafdrup,
Søborg

Aftryk fra et feministisk overdrev

Jeg gik engang på højskole ikke langt fra Slagelse. Det skete, at jeg tog turen ind til byen for at gå i butikker og den slags. Som man nu gør. Slagelse virkede som en hyggelig by. Men som sagt var det engang, og jeg ved ikke, hvordan der nu ser ud i Slagelse. Ud fra Hanne Møllers indlæg den 8. juli kan jeg forstå, at den nu er helt galt fat.

Hannes ærinde er umiddelbart at påpege det hæslige i at nogle mænd opsøger kvindelige prostituerede. Men mellem linjerne er det muligt at lære noget om Slagelse, hvor Hanne bor. Man forstår, at i Slagelse er kvindens seksualitet en livsnødvendighed. Den er rettet mod menneskehedens overlevelse og er dermed opofrende og smuk. Mandens seksualitet derimod er perverteret, klam og kvindeundertrykkende. Kvinderne er altså hjælpeløse ofre for manden, den perverse bankepuler (som Hanne så malende udtrykker det).

Jeg kan slet ikke genkende Slagelse igen. Er forholdet mellem mænd og kvinder i Slagelse virkelig sådan? Det lyder mest som verden set fra det indtørrede 1970'er-feministiske overdrev. Altså der hvor kvinden er evigt offer, undertrykt af manden, det svin.

Men så kan jeg berolige Hanne, og andre. Sådan er det altså ikke alle steder. Her hvor jeg bor, er kvinderne ikke ofre, de vil frem i verden, og ikke tilbage til 1970'ernes feministiske dogmatik. Her er kvinderne selvbevidste, intelligente og stærke.

Jeppe Bredahl Pedersen,
stud. mag., København N

Markedet er det bedste

Information opfordrede i lederen den 10. juli til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen gør "den nye grønne revolution" til et nationalt projekt. Det er et godt forslag. Måske det ville være endnu bedre, hvis statsministeren ville sætte sig i spidsen for en 'grøn revolution' i Europa. Men i modsætning til lederskribenten tror Dansk Industri ikke på, at projektet kan lykkes, uden at markedskræfterne er omdrejningspunktet.

Energipolitikken er jo allerede baseret på markedskræfterne og mere end det. Energipolitikken er i alt væsentligt et europæisk projekt. Først og fremmest fordi opgaven med at omlægge energisystemet i en CO2-neutral retning er en så kolossal opgave, at det ikke er noget, Danmark kan klare alene - og uden at bruge det bedste i markedskræfterne.

Vi kan ikke skrue tiden baglæns og drømme os tilbage til dengang, hvor monopoler og hvile-i-sig-selv dominerede dansk og europæisk energipolitik. Det er naivt at tro, at energimarkedet er noget, vi kan aflyse i lille Danmark, når det passer os, og det er nok heller ikke det klogeste.

Markedet er godt til at sikre økonomisk effektivitet og sikre lydhørhed for forbrugernes ønsker og behov. Det skaber dynamik og innovation. Markedet skal suppleres, når det gælder store langsigtede politiske satsninger, som omstillingen af det danske og europæiske energisystem til langt mere vedvarende energi og mindre udledning af CO2. Det europæiske CO2-handelssystem er et sådant supplement, som fremmer en bæredygtig omstilling - via markedet.

Nationale og europæiske forsknings- og udviklingsprogrammer for bæredygtige energiteknologier er et andet nødvendigt supplement. Da det kan være svært for investorer i markedet at foretage så langsigtede investeringer i en så omskiftelig tid. Risici kan være for store for den enkelte, men ikke når vi går sammen. Derfor er der også perspektiv i regeringens overvejelser om offentlig-private partnerskaber på energiområdet. Partnerskaber som skal udvikle de nye bæredygtige teknologier det sidste stykke frem til, at markedet tager over.

En spredning af de nye teknologier via markedet, så snart de er kommercielt interessante, er langt det mest effektive. Dette marked bør så understøttes af overordnede politiske mål, f.eks. for CO2-udslip, som angiver hvilken retning og hvilket råderum, der er at gøre godt med.

Gammeldags 'planøkonomi' er ikke løsningen for Europas energi de næste 20 eller 30 år. I omstillingen til et bæredygtigt Europa - og et bæredygtigt Danmark - er der ikke råd til at spilde gode kræfter, heller ikke de gode markedskræfter.

Camilla Rosenhagen,
konsulent Dansk Energi

Med et øje på hver finger?

Redaktør Bent Winther skriver i lederen "Aflever" den 11. juli - om 'museums-tyverierne' - at dansk diplomatis holdepunkter bl.a. er demokrati og international retsorden. Derefter fortsætter han:

"Men med den anden hånd ser vi (...) gennem fingrene med, at dele af den tredje verdens kulturarv (...) bliver udplyndret."

Hvilket billedsprog. Hvilken sans for det ideomatisk prægnante udtryk. Bent Winther er min kandidat til Modersmål-Selskabets næste prisuddeling.

Henrik Okkels,
Hornslet

Opholdstilladelse

I indledende metaforik om spyt og paraplyer benytter Jesper Langballe den 7. juli god spalteplads til en ikke overraskende afledningsmanøvre.

Først citeres Georg Metz for, at Jesper Langballe har udtalt, "at DF på sigt vil have begrebet permanent opholdstilladelse helt bortfjernet." Dette er jo udtryk for et klart politisk mål, som DF angiveligt har til hensigt at arbejde for at nå.

I stedet for at tilbagevise den citerede udtalelse tager Jesper Langballe fat på at tilbagevise en påstand, som ikke er fremsat - "DF har ikke foreslået, at nogen skal fratages den permanente opholdstilladelse, han eller hun har erhvervet si."

Nej, det har DF så (endnu) ikke foreslået, men kan vi ikke få et klart svar på spørgsmålet: Vil DF på sigt have bortfjernet begrebet permanent opholdstilladelse?

Ove Christophersen,
Frederiksberg

Racisme

Ved begravelsen i 1994 af Baruch Goldstein, der spadserede ind i en moske og med et maskingevær dræbte 29 palæstinensere og sårede 125 andre, sagde prædikanten: "En million araberes liv er ikke så meget værd som en jødisk fingernegl."

Denne racistiske holdning afspejles i Israels angreb i dag på den palæstinensiske befolkning. Det sker med tusinder af hærstyrker samt et luftvåben, der har bombarderet Gazas eneste elværk. Dette sørgede for strøm, vandforsyning, spildevandsbehandling m.m. Også vandforsyningen til to flygtningelejre blev ramt ligesom raketter affyres mod private vandingsanlæg på tagene. Mere end 50 palæstinensere er foreløbig blevet dræbt under angrebene.

Alt med den officielle begrundelse at man vil befri en tilfangetagen krigsfange. For første gang i historien ser vi nu en hær, der straffer en hel befolkning for en krigsfanges skyld og afviser forhandling.

'Fingerneglen' viser derfor hen mod en nutidig statsracisme, der skaber israelske overmennesker uden hensyn til international ret, som bl.a. krigsforbryderdomstolen i Nürnberg har fastslået. En skæbnens ironi at det blev det jødiske folk der praktiserer det.

Kai Dalsgaard,
Odder

Enhedslisten vil ud af EU

Søren Winther Lundby fra Nyt Europa pådutter den 6. juli mig og Enhedslisten nogle holdninger, ingen af os ikke har.

Nej, hverken Enhedslisten eller jeg vil 'blot' gøre EU mellemstatsligt. Faktisk vil vi melde Danmark helt ud af EU og EU ud af Europa. Derfor er EL kollektivt og jeg selv individuelt medlem af Folkebevægelsen mod EU. Dernæst gør Lundby mig og Enhedslisten til tilhængere af WTO, hvilket heller ikke passer.

Lundby kommer dog med en interessant politisk pointe i sit indlæg. Han afviser nemlig en fælles offentlighed som forudsætning for demokrati. Tilsyneladende er det alene institutionerne, der tæller for Nyt Europa. Hvis bare vi får store og overstatslige institutioner nok, så ændres verden af sig selv, hvilket virker noget naivt.

Forandring kommer fra neden, når almindelige mennesker blander sig i demokratiet. Men uden en fælles offentlighed, så er der jo ingen mulighed for at blande sig, og dermed heller intet demokrati.

Ordet demokrati er græsk og består af formlen om demos, der betyder folk og cratos, der betyder styre. Når Lundby afviser offentlighedsargumentet, så gør han sig til talsmand for cratos, et rent styre uden mulighed for folkelig indblanding. Det er i mine øjne ganske autoritært.

Jakob Lindblom,
mdl. Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU

Livet er for kort til gratisaviser

Som abonnerende på politisk to meget forskellige aviser perspektiveres mangfoldigheden. Det er godt at anskue tilværelsen fra flere vinkler.

Men livet er for kort til gratisaviser. Hvor mange skal vi belemres med? Jeg bor et sted, hvor vi hver uge får seks lokalaviser samt en landsdækkende ugeavis. Det er åbenbart planen, at vi inden længe dagligt skal have yderligere to aviser ind af døren. Vi kan så smide dem direkte i sækken til genbrug sammen med de mange andre annonceblade.

Den ensretning, der tegner sig i horisonten, er betænkelig, i et demokratisk samfund. Det bør være muligt at sige nej tak til den stigende mængde af 'information', der vælter uhæmmet ind i den private sfære.

Vagn Bertelsen,
Christiansfeld

Information til alle

Her forud for den kommende aviskrig burde Information også besinde sig på ændringer. Faktisk tror jeg, Information kunne blive meget større end i dag. Mange læsere vil efterspørge en rigtig, journalistisk kvalitetsavis, der er grundig, selvstændig og opsøgende, og som ikke bare løber efter det samme stof som alle andre.

Kun vil jeg foreslå, at I opgiver egen selvopfattelse af at være nicheavis for en række mindre grupper i samfundet. Sats på hele palleten. Hvorfor skal Fakultet f.eks. have så meget plads her uge? Hvad har mesterlæren, social- og sundhedsuddanelserne gjort? Og drop så den overivrige EU-begjestring, det bliver ikke til noget med Europas Forenede Stater alligevel.

Sidst men ikke mindst; prøv at give nyhedsdækningen en mere positiv vinkel. Der sker rigtig mange positive ting i verden, men det kan man ikke se i aviserne, der er totalt skæve på det punkt.

Michael Kongstad Nielsen,
Virum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu