Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
11. juli 2006

Grimme ord

At Søren Krarup fortjener at blive korrekset, er én ting. Men det er noget andet og aldeles usømmeligt, når Klaus Lynggaard den 7. juli over tre spalter beskriver den stakkels mand med lange serier af ukvemsord uden anden hensigt end at slå rekorden i ustraffet tilsvining. Jeg er chokeret og fuld af væmmelse.

John Clausen,
Knebel

Lynggaard for lav

Det er for nemt, når Information den 10. juli skriver, at Klaus Lynggaards kommentar den 7. juli er udtryk for skribentens egen holdning. Han er medarbejder på bladet, og redaktionen trykt kommentaren.

Jeg stemmer ikke på Søren Krarup, og jeg er ofte uenig med han. Men han har haft et konsekvent synspunkt i mange år, og mit kendskab til manden har overbevist mig om, at han ikke er mere forfængelig end gennemsnittet.Med blot basale kundskaber i dansk kirkehistorie og dansk politisk historie kan man godt forstå Søren Krarups synspunkter og debatere dem på en ordentlig måde.

Det sker jævnligt og ofte skarpt i f.eks. Kristeligt Dagblad. Men Lynggaard lægger for had og dæmoniserer. Jeg citerer: "Men hvem skulle dog påtage sig det i ordets egentligste betydning lortejob at drive den silende, misantropiske og grundlæggende selvhadske galde ud af dette afstumpede umenneskes krop og sind?"

Læs lige den igen. Og fortæl så os læsere, om det er det debatniveau, Information ønsker. Er svaret er ja, har Information sat hetzen i debattens sted. Det er i øvrigt en af Krarups åstande, at hans modstandere ønsker hetz i stedet for debat.

Søren Hindsholm,
Nørresundby

Skuffende, Information

Jeg er meget skuffet over, at Information over en halv side trykker Klaus Lynggaards kommentar, "En kold, kold fisk" den 7. juli. Indlægget kaldes en Observation, men det er det jo ikke, det er en alt for lang seddel af den type, der blev sendt rundt mellem drengene i 2. klasse om, hvor dum læreren er. Journalistik er det ikke, og da slet ikke sagligt.

Én ting er at Lynggaards indlæg - fuldstændig blottet for argumentation, som det er (og det er derfor ret utroligt, at han orker at blive ved over tre spalter) - er så helt inderlig uinteressant. 'Krarup er dum, fordi han er dum'. Vorherre til hest. Den samme sætning gentaget indtil det grinagtige varieret med alle eksisterende nedsættende betegnelser. En anden er, at det kræver et principielt modsvar, som let kan misforstås som et rygklap til Krarup.

Men det værste er, at Information trykker det. Det er utilgiveligt, at man i en avis med ellers så stolte traditioner for kritik er sunket så dybt som til at tillade tre spalters manisk tilsvining. Fint at Lynggaard ikke kan fordrage Krarup, men det rager ikke mig, så længe han kun formidler det på dette helt uhørt platte niveau, som intet har med kritik at gøre. Jeg fornyer ikke mit abonnement.

Jakob Fredslund,
Risskov

En kold, kold fisk

Information, som jeg holder for mine synders skyld, og fordi den på mange måder er en god avis, har tidligere trykt tegninger af Sørens Krarup som hund og edderkop. Hvad Information således tidligere har udtrykt i billeder, søger Klaus Lynggaard nu ord for i din Observation den 7 juli.

Jeg kan ikke huske, jeg har set et mere energisk forsøg på karaktermord med et så minimalt forbrug af argumentation. Uden at jeg deler parti med Krarup, og selv om man må medgive, at hans debatindlæg ikke viser "evnen til at modificere standpunkter i kraft af modpartens argumenter", skylder man vel læserne mere en blot en ventilering af simpelt og afmægtigt had.

"Krarup er såvel den lavest tænkelige nedrighed som det mest gennemførte svinske personangreb personificeret," skriver Lynggaard, men derefter viser han, hvordan man tømmer skraldespanden. Jeg begriber simpelt hen ikke, at en i øvrigt velskrivende Lynggaard vil lægge navn til. Eller for den sags skyld Information. Eller har jeg misforstået det hele, og er artiklen bare en parodi på et smædeskrift, eller noget man på en eller anden måde skal læse for sjov?

Elmo Due,
København NV

Kammertonen, tak

De to præstefætre fra Dansk Folkeparti er i Information den 7. juli aktører i en polemik om end på hver side af tastaturet. På side 17 tager Klaus Lynggaard det på sine skuldre at delagtiggøre os i sine tanker om fætter Søren i et indlæg, der er så personligt nedgørende, at det må rumme stof til adskillige injuriesager (men det er måske det, der er hensigten?).

Jeg vil ikke frakende nogen retten til at tænke og mene hvad som helst om hvem som helst. Faktisk kan jeg godt følge Lynggaard i mange af hans betragtninger. Men jeg synes, at den form for polemik hører hjemme i private sammenhænge, i venners lag.

Betragtninger som Lynggards behøver man ikke kolportere ud i det offentlige rum. Vores højt besungne ytringsfrihed indebærer ikke pligten til at lave dumme provokationer (som f.eks. Lynggaards indlæg eller - for den sags skyld - Jyllands-Postens Muhammed-tegninger)

Der er al mulig grund til at bekæmpe de to fætre og alle deres gerninger, men, ærligt talt, man kommer nok længere ved at tale ordentligt til hinanden. Ellers falder man for at bruge deres egen måde at argumentere på, sådan som man kan opleve det 10 sider længere fremme, hvor fætter Langballe tager Georg Metz under nedladende behandling. Og jeg tror ikke på den der med, at 'når han må, så må jeg også.'

Michael Mondrup,
Nykøbing F

Overgreb på børn i folkeskolen

"Vi ville have det bedre i skolen, hvis du ikke var der," skriver sognepræst Eva Holmgaard Larsen i Etisk talt den 8.-9. juli som det værste eksempel, hun kender på et af de kort, der udleveres til børn i fjerde klasse. Hvad er det for et syn på børnene, der ligger på bag en så grusom behandling af et barn?

Det er barnet som person ( ikke adfærden), der ifølge kortets tekst er i fokus og uønsket i fællesskabet. Den sorte skole blegner i forhold til denne nye udstødelsesform, hvor et 'vi' styret af en lærer kan give et barn dommen, 'du er uønsket som person sammen med os.' Et sådant overgreb på et barn må ikke kunne ske i folkeskolen. Hvordan kan ansvarlige lærere og ledere anvende et kort med teksten "Vi ville have det bedre i skolen, hvis du ikke var der"?

Dorte Dinesen,
Haderslev

De onde tyskere

En af de mest frustrerende effekter af den stigende globalisering/internationalisering er vanskeligheden ved at opretholde efterkrigstidens instinktive tyskerhad.

Vi der er vokset op i 1960'erne og 1970'erne må nu nøjes med at udøve vores skadefryd over dem sydpå hvert andet år i forbindelse med fodboldmesterskaber. Tyske fodbold- og håndboldspillere har notorisk altid været elendige vindere. Spørg en hvilken som helst dansk eliteidrætsudøver i disse discipliner. Brovtende og i enhver henseende utålelige at tabe til - fuldstændig som det svenske ishockeylandshold, hvem vi dog retfærdigvis ingen erfaringer har med.

Men selv dette skal nu ødelægges. Den sympatiske Klinsmann og hans unge drenge med hvem man fik en ikke ubetydelig sympati og medynk - når de i semifinalen spunsede frem i angrebet kun for at møde en af flere hærdebrede rutinerede Juventus-forsvarere, der skræmte livet af dem, inden vi nærmede os behovet for en tackling - havde næsten fortjent at nå så langt, som det lykkedes for dem.

Når man ikke kan udpege de gode og de onde i fodbold, bliver al snak om kulturel egenart ligegyldig

Jens Overgaard Nielsen,
Virum

My Lai og assymetrisk krigsførelse

I Information den 5. juli beskrives en verserende retssag imod en amerikansk soldat, der står anklaget for at have voldtaget og dræbt en irakisk kvinde samt tre af hendes familiemedlemmer.

Som forklaring på, hvorledes en soldat kan komme i en sådan 'situation' angives "den moderne assymetriske krigsførelse", hvor 'assymetri' relateres til det at skulle hjælpe en civilbefolkning som samtidig optræder som en uuniformeret fjende, der fører guerillakrig.

Endvidere betegnes fænomet som værende nyt og sættes i forbindelse med den pågående krig i Irak. Dette stiller jeg mig ganske uforstående til, da fænomenet faktisk ihvertfald har 40 år på bagen f.eks. eksemplificeret ved My Lai-massakren under Vietnamkrigen. Man kan også nævne de franske soldaters meget hårdhændede fremfart overfor den algeriske civilbefolkningen under løsrivelseskrigen.

Anders Johansen,
Humlebæk

Uhistoriske Frie Ord

Ejvind Larsens redegørelse den 7.juli for Danmarks afvisning af atomkraft vil ikke få en høj karakter ud fra en faglig historisk vurdering.

Selvom OOA spillede en vigtig rolle, så var det faktisk ikke OOA alene, der gennemførte "det danske paradigmeskift for 30 år siden." Der var en række andre vigtige aktører, som f.eks. EnergiOplysningsUdvalget, OVE og universitetsforskerne bag de alternative energiplaner fra 1976 og 1983. Selv Akademiet for de Tekniske Videnskaber var ude allerede i 1975 med stærk støtte til vindkraft i to faglige rapporter.

Det afgørende element var samspillet mellem græsrødderne, de faglige (alternative) eksperter og nogle progressive politikere. Larsen gør OOA en dårlig tjeneste med sit enøjede forsøg på en historisk analyse. Inden han fortsætter i denne skure, bør han læse bogen om dansk energiudvikling fra 1975-2000 udgivet af OVE i foråret 2000.

Niels I. Meyer,
Hørsholm

Hommel

Slået stort op i pressen: Hommel pure frifundet. Men der må være noget, der totalt har manglet hos både Hommel, Forsvaret i det hele taget samt dommerne: Kulturforståelse.

Selvom fangerne ikke havde ligget på knæ under afhøringerne, men stået op, selvom de ikke var blevet nægtet vand, men havde fået lov at bælle i sig, selvom de nedsættende skældsord ikke var blevet sagt, men fangerne var blevet tiltalt sagligt, så ligger den helt store bommert i at lade en kvinde afhøre irakiske mænd. De fleste oplyste danskere ved da, at for muslimske mænd er det dybt, dybt uværdigt og respektløst at lade en kvinde afhøre en mand.

Og nu skal Hommel tilbage til en stilling indenfor 'Menneskerettigheder'. Avs, det kan blive giftige oplevelser.

Karl Nielsen,
Kerteminde

Bomberegn

I London mindes man respektfuldt

og overordentlig effektfuldt

i stilhed sidste sommers tab

ved fire unges selvmordsdrab.

Dog tror jeg knap, en stilhed findes

som den, hvormed vi tavse mindes

den bomberegn, som vi lod falde

i Irak. Den er størst af alle!

Erwin Neutzsky-Wulff,
forfatter, Århus

I olie frem for i blæst

Salaministeren foretrækker tilsynelandende, at det hele bare kører i olie, frem for at der skabes en masse blæst omkring vindmøller?

Stig Petersen,
Kokkedal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her