Læsetid: 3 min.

LÆSERBREVE

Debat
10. juli 2006

Lundby og virkelighedsopfattelse

Først laver regeringen en kommuneaftale, der sætter stramme rammer for kommunernes økonomi. Aftalen støttes af Dansk Folkeparti og vil betyde nedskæringer på børn, skoler og ældre over det ganske land. Dernæst laver Dansk Folkeparti et ’velfærdsforlig’ med EU-tilhængerne på Christiansborg, der kan betyde, at efterlønsalderen hæves helt op til 65 år og pensionsalderen helt op til 70.
Få dage efter skriver Søren Winther Lundby så i Information om »…Pia Kjærsgaards nationale gavebod….« Det siger på en gang ikke så lidt om såvel Søren Winther Lundbys virkelighedsopfattelse som venstreorientering!
Den 6. juli skriver Søren Winther Lundby så om de mellemstatslige forhandlinger i WTO og hvordan disse ikke har udmøntet sig i væsentlig afvikling hverken af toldmure eller landbrugsstøtte i EU.
Søren Winther Lundby glemmer bare at fortælle, at en af de »stater,« der førte sig frem i al sin magt og vælde i WTO-forhandlingerne netop var EU, som her forhandlede på EU-landenes vegne og således optrådte som det subjekt på den verdenspolitiske (mellemstatslige) scene, som Nyt Europa utrætteligt har arbejdet på, at EU skulle blive.
Søren Winther Lundby glemmer ligeledes at nævne, at de ikke mindst var de euronationale interesser forfægtet af EU, der netop sikrede det pauvre resultat.
Glædeligt er det dog, at Søren Winther Lundby har opdaget, at der en verden uden for EU. Så er et af de budskaber Enhedslisten har fremført i årevis da endelig sunket ind.

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten

Historisk kanon

Ved at tage initiativ til etablering af en historisk kanon har undervisningsministeren overgået sin egen politiske dagsorden.
For det første er der få videnskaber, der er så dynamiske som historie, og hvor en given opfattelse af et historisk forløb ofte må revideres i lyset af nye informationer. For det andet kan man næppe etablere en sådan kanon, hvor en essentiel del af Danmarks historie, nemlig besættelsesiden indgår, da arkiverne stadigvæk er lukkede med undtagelse for meget få udvalgte forskere og en bred debat vedrørende fortolkningen af især politiske forhold under den pågældende periode derfor ikke har fundet sted.
For det tredie forefalder det mig fuldstændigt umuligt at etablere en sådan historisk kanon uden en massiv politisering af denne. Endvidere er min opfattelse af kanoner generelt, at det er at skyde gråspurve med kanoner: Hvis en given tekst, det være sig skønlitterær eller prosa, ikke kan ’stå på egne ben’, så er den heller ikke (længere) af væsentlig betydning for nutiden.

Anders Johansen
Humlebæk

Den ’gode’ besætter

Forsvarsminister Søren Gade har udtrykt bekymring over de danske soldaters ’mission’ i Afghanistan. Der skal mere ’genopbygning’ i den, så besættelsesmagten kan vinde det besatte afghanske folks tillid.
Mens det er umuligt, fordi krigen skal tilfredsstille USA’s økonomiske og militærstrategiske interesser, så er tankegangen anvendelig som krigspropaganda. ’Genopbygning’, ’demokratisk udvikling’ og ’fredsbevarende aktion’ lyder bedre end besættelse og lejehær for USA.
Folkene i Afghanistan og Irak kæmper en legitim væbnet modstandskamp for deres frihed og nationale suverænitet mod fremmede besættere og deres lokale ’valgte’ kollaboratører. Men ingen i Folketinget støtter denne retfærdige frihedskamp. I stedet fabler folketingspolitikerne om ’terrorister’, ’oprørere’, og om at USA’s danske lejesoldater ’gør det godt i en vanskelig situation.’
Den eneste ’gode’ besætter er ham, der er død eller deserterer. Resten er kriminelle ligesom de ansvarlige besættelsespolitikere, uanset at det besættende Danmark som med Annemette Hommel frikender dem ved sin egen ’domstol’.

Carsten Kofoed
København N

Pinagtigt

Når man læser Klaus Lynggaards »Observation« fra nærværende avis den 7. juli, må man uvægerligt få den tanke, at enhver ansvarsfuld redaktør på dette højpandede organ er gået på sommerferie. For magen til perfidt personangreb skal man lede længe efter. Skribenten fylder – uden nogen egentlig anledning – hele tre spalter med usædvanligt svinske vendinger om Søren Krarup, MF for Dansk Folkeparti.
Offeret selv vil naturligvis ikke nedlade sig til at svare på den slags pubertære udladninger, men som journalist og pressechef må jeg udtrykke min forhåbning om, at dette var en regulær sommerbrøler fra redaktionens side på linie med Georg Metz’ Intermezzo dagen før, hvor Metz i sommervarmen i ramme alvor sammenlignede DF med nazistyret i Berlin og Jesper Langballe med Heinrich Himmler.
Information er normalt garant for en hvis seriøsitet, og vi anbefaler derfor, at man drikker noget koldt og kommer på rette spor igen.

Søren Søndergaard
pressechef, Dansk Folkeparti

SVAR: Information vil gerne understrege, at Klaus Lynggaards observationsklumme ikke er udtryk for redaktionens holdning, men skribentens personlige holdning.
Red.

Ægte nyheder

Hvornår siges det i DR, at de lovlige palæstinensiske mmyndigheder har arresteret israelske militærolk for terrorristisk virksomhed?

Søren Juul-Nielsen
Århus C

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her