Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
6. juli 2006

Hykleriet afsløret

Regeringen vil styrke fagligheden, fremme kundskaber og færdigheder i skolen. Det hævder man kan gøres via test og en ny karakterskala.

Nu har regeringen selv afsløret sit hykleri: Hvis man opfører sig som regeringen ønsker, kan man få lov til at gange sit karaktergennemsnit op med en fagligt set fuldkommen irrelevant faktor.

Regeringen har hermed bekræftet hvad test og karakterer er og altid har været: et redskab til brug for kontrol og disciplinering.

Jesper Jensen
Dragør

Religion og folkemord

Den katolske kirke har netop forsøgt at få EU til at vedtage en lov, der skulle tvinge europæere til at vise respekt for religion. Da loven ikke blev vedtaget, men Europarådet tværtimod understregede ytringsfrihedens betydning for udvikling og demokrati, gentog Tyrkiets muslimske præsident kravet.

De fleste europæere har respekt for religiøse personer og organisationer, fordi de tager tilværelsens dybeste spørgsmål alvorligt. Men når religiøse begår eller undskylder uhyrligheder med religiøse begrundelser, bør man miste respekten og give udtryk for det.

F.eks. har jeg mistet respekten for den katolske kirke, fordi den stadig ikke har undskyldt, at en kreds af belgiske katolikker og højtstående, rwandiske katolikker beviseligt fremprovokerede folkemordet i Rwanda. Disrespekten fik en tand til, da det viste sig, at toppen af den katolske kirke systematisk holdt hånden over pædofile præster og nonner. Og så mangler jeg også lige en god forklaring på Vatikanets indblanding i mordet på bankmanden Sindona, der blev garotteret under Blackfriars Bridge, fordi han truede med at afsløre Vatikanets samarbejde med bl.a. P2-logen og suspekte dele af det internationale efterretningsmiljø.

Erdogan nægter at undskylde Tyrkiets religiøse og etniske folkemord på en million kristne armenere og den efterfølgende udvisning af yderligere en million kristne armenere. Det er vigtigt, for det var det folkemord, som fik Hitler til at tro, at nazisterne kunne skjule folkemordet på jøderne.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Læs rapporten

Som medlem af historieudvalget, der på Undervisningsministeriets foranledning har udarbejdet en rapport med anbefalinger til styrkelse af skolefaget historie - herunder forslag til historiekanon - er debatten om sagen forstemmende.

Tilsyneladende har debattører - fra politikere over historikere - ikke læst rapporten og mangler derfor en forståelse for principperne bag udformningen af de 29 foreslåede kanonpunkter. I hvert fald har Otto Rühl, der tillægger udvalget nogle "nationale motiver, et ønske om at gøre historieundervisningen mere dansk" (Information den 5. juli), helt overset, at rapporten faktisk anbefaler en styrkelse af det internationale (kulturmøder) i forhold til det gældende faghæfte.

Af rapporten fremgår det klart, at der ikke tale om emner/temaer med problemstillinger, som stoffet i historieundervisningen organiseres i, men om afgrænsede punkter i form af 'brud' eller afgørende forandringer, der skal perspektiveres i tid og rum og integreres i undervisningens emner/temaer.

Og selvfølgelig er det uomgængeligt, at der i folkeskolens historieundervisning undervises i holocaust/folkedrab. Når udvalget ikke har taget det med som et selvstændigt kanonpunkt, skyldes det netop, at holocaust/folkedrab ikke kan isoleres til et kanonpunkt. Det er særdeles komplekst at undersøge og forsøge at finde svar på det grundlæggende spørgsmål: Hvad kan få mennesker til at hade andre befolkningsgrupper så meget, at de forsøger at udrydde dem?

Aspekter af holocaust/folkedrab kan være centrale i emner eller temaer på forskellige klassetrin. Og i hvert fald to af kanonpunkterne: Den 29. august 1943 og Verdenserklæringen om Menneskerettighederne giver ingen mening, hvis de ikke ses i sammenhæng med nazisternes holocaust.

Og så 'beslaglægger' historiekanonen - på samme måde som kanon i dansk - kun ca. en fjerdedel af undervisningstiden. Der er altså rigeligt plads til, at lærerne i deres tilrettelæggelse af undervisningen lader sig inspirere og udfolder punkterne - og naturligvis også arbejder med andre og relevante emner og temaer, der styrker elevernes historieforståelse og færdighed i at bruge historie til at orientere sig og handle i verden.

Jens Aage Poulsen
lektor ved CVU Jelling, medlem af Undervisningsminsteriets historieudvalg

Armløs

Da jeg forleden kom i selskab med to sagsbehandlere fra Skanderborg kommune, hørte jeg til min store skræk, hvordan de talte om, at man ikke blot skulle yde for at nyde, men at de også havde gjort vittigheden "ingen arme, ingen småkager" til et nyt princip.

For mig som førtidspensionist og 'armløs' blev en stor angst bekræftet, og jeg vil hævde, at det er den samme angst, der gør psykotiske mennesker endnu mere gale og agressive end før. Vi frygter et samfund, hvor de, der ikke kan følge med, bliver hægtet endnu mere af og nu altså også skal have deres lovmæssigt berettigede penge administreret af folk, der kører en survival of the fittest ideologi.

Søren Pind har jo fuldstændig ret, når han bemærker, at der blir flere og flere stakler, og måske er det virkelig sandt, at det er kommunerne, der er dårlige forvaltere.

En skattestopspolitik skræmmer livet af de, der er afhængige af skatteydernes velvilje. Det siger sig selv.

Pernille Schiøtz
Ry

Israelernes hærgen i Palæstina

Der er krig i Palæstina. Der er krig mellem den indtrængende jødiske emigrant- og kolonimagt, Israel, og den palæstinensiske befolkning.
Den jødiske emigrant- og kolonimagt forsøger at konsolidere sin eksistens med amerikansk hjælp, mens den palæstinensiske befolkning modsætter sig den jødiske kolonisation af deres land.
I en militæraktion har en gruppe palæstinensere overfaldet en jødisk kommandopost, har dræbt to jødiske soldater, og har taget en tredje jødisk soldat tilfange. Palæstinenserne har tilkendegivet, at de vil frigive den tilfangetagne jødiske soldat – imod frigivelse af palæstinensiske fanger i jødisk vold. Jøderne har derpå angrebet palæstinensiske områder med kampfly og ødelagt palæstinensiek infrastruktur, herunder officielle bygninger, og har taget palæstinensiske folkevalgte og politikere til fange.
Israelerne i Palæstina hærger landet med amerikanske kampfly. Hvor længe skal de have lov til at gøre det?

K.A.Lehnsdal
Valencia, Spanien

6.000 glemte modstandsfolk

For nylig har jeg læst den lille debatbog Samarbejde – Modstand. Jeg sidder tilbage med nogle spørgsmål:
Drejer moralsk stillingtagen og konkret indsats i kampen mod Nazi-Tyskland sig kun om danske kvinder og mænd i det besatte land? Tæller de 6.000 danske søfolk, som gik i allieret tjeneste på havene, slet ikke? Stod de ikke over for valg? Følte de ikke frygt for repressalier mod deres familier? Eller bare frygt for at miste livet? Betød deres bidrag til krigsførelsen ikke noget for den engelske regerings syn på Danmark?
Hvorfor glemmes de søfarendes indsats af journalister, politikere, historikere? Fordi de stod uden for det nationale fællesskab i krigens år? Fordi de ikke kom hjem til parader og taler? Fordi de ikke fik armbind som modstandsfolkene?.

Christian Tortzen
Kettinge

Forældet kristendomsopfattelse

Adnan Dahan undrer sig i kronikken den 28. juni over dansk flygtningepolitik. Det må skylde, at hans kristendoms-opfattelse er forældet. For nutidig dansk kristendom gælder nemlig: At en danskers næste er kun en anden dansker.
Man skal altså undgå at vise flygtninge kærlighed. Og så skal man gøre tilværelsen så vanskelig for dem som muligt. De, der ikke skal sendes hjem, skal underkastes prøver, som danske gymnasieelever beviseligt ikke kan løse. På den måde kan man stadig holde dem udenfor – og på starthjælp.
De, der sidder i flygtningelejrene, skal underkastes motivationsfremmende foranstaltninger, dvs. at deres tilværelse skal gøres usikker og meningsløs, så de voksne nedbrydes psykisk og fysisk, og så børnene afskæres fra en rimelig fremtid.
Det kan lyde hårdt, men i Folketinget har vi to teologer, Krarup og Langballe, som ved, hvad sand kristendom er. Man skal blot vende argumenterne rigtigt.
Den første har udtalt, at de voksne flygtninge bruger deres børn som gidsler for at undgå hjemsendelse. Den anden har udtalt, at når svenskerne behandler flygtninge mere humant end vi, så er det fordi, man derovre har så mange gode mennesker, at man kan føde svin med dem. ’God’ i Langballes terminologi betyder ’selvretfærdig og uden indsigt i sand kristendom.’
Selv for etniske dansker kan alt dette være svært at fatte. Godt, teologerne kan vejlede os.

Børge Spang-Thomsen
Birkerød

Soldaten er kun et påskud

Palæstinenserne har taget en israelsk soldat til fange. I en krig er det ikke spor usædvanligt, at de krigende parter tager militærpersoner til fange. Men Israel bruger skamløst palæstinensernes tilfangetagning af Gilad Shalit til at legitimere overgreb på palæstinenserne.
Israel har invaderet Gaza, bombet regeringsbygninger og infrastruktur og arresteret palæstinensiske parlamentsmedlemmer og ministre. Flere eksperter påpeger, at Israel tidligere har undladt at reagere, når palæstinensere tog israelske soldater til fange, f.eks. i Libanon.
Israel har en speciel hensigt med at lave alt dette postyr om den stakkels soldat. Man vil for alt i verden forhindre, at der opstår enighed mellem Fatah, præsident Abbas’ parti, og det islamiske regeringsparti Hamas. En sådan enighed var ellers ved at tegne sig i og med, at Hamas signalerede vilje til at rykke sig i forhold til det internationale krav om anerkendelse af en to-statsløsning, – dvs. reelt en anerkendelse af Israel.
Staten Israel forsøger med sine raid ind i Gaza at tvinge Hamas til reaktioner (’terrorisme’), som de ved præsident Abbas vil tage afstand fra. Hvis de to palæstinensiske partier bliver enige og i fællesskab anerkender staten Israel, vil grundlaget for den vestlige verdens boykot af palæstinenserne være bortfaldet, og Israel vil være tvunget til forhandlinger om en eller anden form for palæstinensisk stat.
Men er der noget, som Israel for alt i verden ønsker at undgå, så er det forhandlinger om en palæstinensisk stat. Israel går nemlig ikke ind for en to-statsløsning, selvom Israel med støtte fra såvel USA som EU (og Enhedslisten) kræver, at palæstinenserne skal anerkende en to-statsløsning.
Israel ønsker et Storisrael – med »mest muligt jord og færrest mulige ’arabere’«. Dette er selve kernen i zionismen. .

Irene Clausen
København SV

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her