Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
4. juli 2006

Nu har SF's Morten Houmann så bedt trafikminister Flemming Hansen, som spørgsmålet henhører under, om at sikre, at man kan sige nej til de nye gratisaviser. Forbrugerrådet mener også, at forbrugerne må have ret til at slippe. Hermed står det klart, at det i hvert fald må være usocialistisk, at kapitalismen skulle kunne hoppe lige ind ad døren hos os med sine selekterede nyheder.

Men især må man undre sig over, at en borgerlig regering tillader denne krænkelse af brevkassens fred. Og det bliver ikke spor bedre af, at Post Danmark er under anklage for i kraft sin statsbegunstigede stilling på markedet at have underbudt de private bladomdelere. Det er simpelthen uliberalt. Flemming Hansen, du må se at komme frem i skoene og få stoppet det her rod.

Medens vi venter på skotøjshandleren, vil jeg stille et forslag til brevkasse-ejerne. Og det er altså os alle sammen, for her er ejendomsretten virkelig ligeligt fordelt. Forslaget går ud på, at vi forbereder os på at forsvare forbrugersuveræniteten. Vores hellige ret til selv at bestemme, hvad vi vil have, og hvordan vi vil have det bragt hjem.

Når skidtet kommer, smider vi det simpelthen i den nærmeste postkasse. 'Modtagelse nægtet. Retur til afsender'. Der skal ikke være så forfærdelig mange titusinder, der gør det i et par uger, før Post Danmark og Flemming er banket på plads. Ejendomsretten og forbrugersuveræniteten vil være endegyldigt anerkendt i Danmark.

Ole Olesen,
Frederiksberg

En gammel ven

Sidste lørdag købte jeg Information for første gang i flere måneder. Og jeg nød gensynet. Men jeg vil ikke tegne abonnement igen lige med det samme.

Jeg er ellers vokset op med den mindst ringe og har holdt den stort set uafbrudt igennem hele min studietid. Jeg elsker Doonesbury, Folk,de iltre debatsider og de skæve reportager og har et had-kærlighedsforhold til kulturredaktionen.

Sidste efterår bildte jeg mig selv ind at jeg ikke havde råd til fortsat at holde den kære gamle Informer. Sikke noget vrøvl. For jeg tegnede straks abonnement på Weekendavisen. Så så galt stod det næppe heller til med økonomien.

Og nu tilbage til sidste lørdag. For der oplevede jeg at tale med en gammel, elsket ven. Jeg forstod Doonesburys joke som kun Doonesbury-læsere gennem gruelig mange år kan forstå den. Jeg nikkede til lederens gennemgribende politisk korrekte holdning, nød atter engang de rigtige meningers holdeplads på debatsiderne, harcelererede som jeg altid gør over et eller andet Morten Piil-bon mot og erkendte, at grunden til, at jeg i øjeblikket holder Weekendavisen, er, at jeg pt. trænger til en avis, der udfordrer mig på mine holdninger til verden og samfundet. Ikke at mine holdninger altid er identiske med Informations, men det er altså vidunderligt at blive udfordret intellektuelt af en skarp pen som Ulrik Høys eller Martin Krasniks.

Men når alt det er sagt og gjort, tror jeg godt, jeg tør sige, at jeg vender tilbage en dag. For gammelt venskab ruster aldrig.

Søren Skriver Tillisch,
Frederiksberg

Radikal Ungdom er i opposition

Formændene for DSU og SFU udråber i Information den 29. juni behændigt sig selv til at udgøre 'ungdomsoppositionen'. Det er smart, men som bekendt bliver en usandhed ikke sand, fordi man gentager den.

Til almen oplysning for Jacob Bjerregaard og Astrid Krag Kristensen vil jeg lige gøre opmærksom på, at vi i Radikal Ungdom altså også er en del af ungdomsoppositionen. Vi har ikke kastet os i armene på den herskende de facto VKO-regering, som vi er lodret uenige med på utallige områder. Vi vil nemlig en helt anden vej - med Marianne Jelved som statsminister.

Mads Brandsen,
hovedbestyrelsesmedlem, Radikal Ungdom

Hvem er mest asociale?

Sune Steffen Hansen forsøger i sit indlæg i Information den 28. juni at levere argumenter for, at vælgerne skal sætte deres kryds ved Socialdemokraterne frem for Det Radikale Venstre. Pointen er, at Det Radikale Venstre er asociale. Især det radikale skatteudspil og den radikale indvandrerpolitik er han ude efter. Men det hele afhænger naturligvis af øjnene, der ser.

I min verden viser det langt større social bevidsthed at arbejde for en ændring af skattesystemet, som Det Radikale Venstre gør, end at fastholde skattestoppet, som nu er Socialdemokratiets officielle politik. Skattestoppet betyder nemlig, at boligejerne med boliger med attraktiv beliggenhed bliver rigere og rigere, fordi boligskatterne ikke følger lønudviklingen.

Så hvem er det lige, at Sune Steffen Hansen er social med? Boligejerne? Jeg spørger bare.

Sune Steffen Hansen kritiserer den radikale indvandrerpolitik for at være politisk spin, hvilket er et mærkværdigt synspunkt.

Faktum er imidlertid, at Socialdemokratiet støtter en politik, der betyder, at danske statsborgere, der har fundet en ægtefælle i udlandet, ikke kan få lov til at bo i Danmark. Det er en situation, som de radikale gerne vil ændre.

Og så spørger jeg igen: Hvem er det lige, Sune Steffen Hansen er social med? Etniske danskere gift med etniske danskere?

Marie Kirkebæk Brandt,
stud.scient.pol, ,København N

Fremtidens sol

Jeg vil protestere imod den måde solen skinner på. Den skinner og skinner dagen lang på en usund måde som truer mit velfærd.

Jeg har fået modermærkekræft. Industrien udsender stoffer i atmosfæren, som ødelægger det ozonlag som skulle beskytte mig mod solen. Det ønsker jeg, at regeringen tænker på, når den vil sikre fremtidens velfærd. Det er ikke nok at sikre at der er penge i statskassen, eller at vi bliver flere år på arbejdsmarkedet, som man har været så ivrige med at lave regler for. Jeg håber at mit ønske bliver til en solstålehistorie - jeg vil så nødig brændes af.

Gert Wiik,
Nykøbing Falster

Mellemstatslig forståelse

Drømmen om at kunne ophæve de klassiske skel mellem de politiske partier tager form i en 'neorationalisme', når Søren Winther Lundby den 29. juni vil sammenføje partierne på de to yderfløje i dansk politik.

Han har brug for en fornuftig middelmådighed til gennemførelsen af en forenet europæisk union og angriber derfor Enhedslisten for dens kritik af EU som kapitalismens projekt. Ved at argumentere med et tilsyneladende entydigt mellemstatsligt samarbejde styrer han udenom de afgørende forskelle i synet på internationalt samarbejde, både mellem EL og Dansk Folkeparti og mellem venstrefløjen og EU's ofte overhåndtagende kapitalisme.

Udviklingen har, uanset præamplens forfatningsoplæg, langt fra vist, om EU bliver et forum for klassekamp og en udvidet nationalisme vendt mod resten af verden. Det mellemstatslige samarbejde signalerer i rigeligt mål de politske standpunkter i overensstemmelse med forskellige bilaterale aftaler med USA, Cuba, Bolivia, Irak, Israel, Palæstina eller hvilken kultur- og handelsudveksling EL, DF eller andre foretrækker, og med hensyn til den globale fattigdom og miljøtilstand må man betvivle EU's tilstrækkelighed.

Per Diepgen,
medlem af SF, Halskov

Overgreb mod børn

F16-kampfly, som dansk industri deltager i udviklingen af, bryder nu lydmuren over palæstinensiske hjem i lav højde, som regel om natten med en-to timers mellemrum. Det udløser uventede tordenbrag som ryster bygninger, beskadiger vinduerne og skaber panik blandt civile.

Særlig børn under seks år er påvirket af denne kollektive straf. Fra at være socialt udadvendte bliver de nu klynkende og ænstelige, lider af spiseforstyrrelser og sengevædning og græder hele tiden. Der er også sket en stigning i aborter, ligesom voksne lider af søvnløshed og hjerteproblemer.

Alt dette sker, fordi den israelske hær vil bryde palæstinensernes støtte til deres egen lovlig valgte regering, som de og USA betegner som terrorister. Nu betaler altså både fødte og ufødte børn deres pris for denne demokratiske ret, alt imens Danmark sidder passivt i FN's Sikkerhedsråd.

Kai Dalsgaard,
Odder

Venstres projekt er minimalstaten

Da jeg læste Informations interview i weekendudgaven med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, gik det igen op for mig, hvorfor jeg har fravalgt Information trods begejstringen for Doonesbury og Georg Metz.

Det interview er beklageligt ukritisk over for den Venstreminister, der om nogen har tegnet stregerne til den danske minimalstat. Han får lov at udbrede sig om sin hang til velfærdsstaten uden, at journalisterne på noget tidspunkt konfronterer ham med beskæftigelsesminister Claus Hjort-Frederiksens klare beskrivelse af Venstres projekt:

"De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amt og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor."

Bevares, det tager tid, en ti år efter beskæftigelsesministerens vurdering, men det passer fint med indenrigsministerens plan om, at vi skal lære at forstå privatisering og udlicitering som noget positivt og at forstå, at uligheden er det bedste for landet.

Det er beklageligt, at Informations journalister helt har overtaget liberalismens credo, selv om den i Danmark som i resten af verden lægger grunden for stadig større ulighed mellem mennesker.

Jo Falk Nielsen,
Højbjerg

First mover

50 meter ude i haven får vi forureningsfri elektricetet fra vinden, fra vindmøllen til vores hus, ligesom vi får kartofler, porrer og jordbær, givet gratis af naturen. I stedet for el fra atomkraftværker 2000 km sydpå i Frankrig får vi el lige ud af blæsten hen over vores hus - foræret os af vinden.

Hvoraf kommer denne dybe tilfredsstillelse, ja glæde ved dette tekniske fix, vindmøllen? Er det dens ligeløb med naturen, de frie store gratis energier, den har forbindelse med, uden for markedsmekanismernes styring og kontrol? Minder den os ubevidst om en tabt tilstand af ubegrænsede frie kræfter, om en glemt tilstand af uskyld, hvor det ikke altid er os, der er first mover?

Hele den mærkværdig og enestående folkelige vedvarende energibevægelse bygger ikke udelukkende på en abstrakt tankegang og vurdering af vor naturødelæggelse, men har et langt dybere udspring, er en reaktion mod hele vores first mover-tilværelse, er den psykologiske side af 'Den Ny Grønne Revolution.'

Stig Vindeløv,
formand for Forening til fremme af Bølgekraft

Tour de Muerta

"-hvad kan man sige til det, når man intet sikkert ved," skriver Henrik Jul Hansen den 1. juli om sit syn på doping. Ja, tavshed er guld værd for Touren; spillet og sponsoraterne forudsætter, at dem, der burde åbne munden - de mange (sports-) journalister (den fjerde statsmagt, når de er højstemt) - holder kæft.

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her