Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
22. juli 2006

Realiteter om RUC

Mette Line Thorup skriver i en kommentar om Roskilde Universitetscenter, »at der er ikke er tunge forskningsmiljøer at hente på RUC« (Inf.ormation den 13. juli).
Realiteten er at RUC har mange særdeles konkurrencedygtige forskningsmiljøer. Bare inden for det seneste år har Grundforskningsfonden udvalgt fysik-forskningen på RUC til et stor satsning, VELUX-fondene har oprettet et unikt argondateringslaboratorium ved RUC med en meget stor bevilling, vi er blevet værter for et EU Network of Excellence inden for samfundsvidenskab, RUC har nogle af de største og mest etablerede forskerskoler i landet, og RUC-forskere udgiver en stadig strøm af de største enkeltpræstationer inden for humaniora i form af doktordisputatser, vi har fine succesrater for forskningsansøgninger, vi udvikler med succes nye tværvidenskabelige forskningsfelter. Vores forskning er både grundvidenskabelig og anvendt, f.eks. henter vores it-forskning stor anerkendelse fra it-branchen, pædagogikforskerne arbejder tæt sammen med Centre for Videregående Uddannelse, og vores administrationsforskere er i tæt samarbejde med Region Sjælland om deres lederuddannelse.
Mette-Line Thorups artikel vidner imidlertid om, at RUC har en udfordring. Vi skal blive bedre til at synliggøre RUC’s forskning. Jeg vil erkende, at RUC i offentligheden primært er kendt for sine markante og meget eftertragtede uddannelser, mens vi for eksempel er mindre kendt for vores natur- og sprogvidenskabelige laboratorier. Vi skal også hente meget mere synergi ud af vores tværvidenskabelige miljøer, og vi skal blive bedre til at indgå partnerskaber med private og offentlige virksomheder. Det skal vores institutreform hjælpe til med. Udgangspunktet er heldigvis en stærk forskningsplatform.

Poul Holm
Rektor, Roskilde Universitetscenter

Tilfredse Arriva-passagerer

De passagerer, der kører med Arrivas tog i Midt- og Vestjylland, er mere tilfredse end nogensinde før. Og det med rette, for Arriva leverer både høj service og høj rettidighed.
I et interview i Information den 20. juli fremhæver Rune Lund fra Enhedslisten Arriva som eksempel på, hvor dyrt og dårligt det kan være at privatisere.
Vi respekterer Rune Lunds særlige opfattelse af Arriva. Men faktum er, at passagererne allerede tre måneder efter, at Arriva overtog driften, var mere tilfredse, end de var, da DSB kørte på strækningen. Dette har de i øvrigt været lige siden.
Siden Arriva overtog driften, er passagertallet steget med 10 procent. Måske fordi Arrivas tog har en regularitet på over 97 procent – et forhold, vores passagerer med sikkerhed er glade for i en tid, hvor man ikke altid kan forvente, at toget kommer til tiden.
Samtidig kan borgerne nyde gavn af, at toget kører hyppigere, end det gjorde før – faktisk endnu hyppigere, end Arriva bliver betalt for. Ikke at forglemme bliver trafikken afviklet til en pris, så samfundet i dag har en massiv millionbesparelse i forhold til tidligere.
Mange tusinde passagerer bliver hver dag fragtet på arbejde i rene og pæne tog, der kører til tiden. Passagertallet er stigende, og det samme er kundetilfredsheden.
Men hvis Rune Lund alligevel ikke synes, der er grund til at rose de medarbejdere, der hver dag kæmper for at holde en høj kvalitet i den kollektive trafik, så vil Arrivas ledelse gerne selv gøre det.

Jan Wildau
kommunikationsdirektør, Arriva

Camre fremturer ynkeligt

Mogens Camre påstod den 28. juni., at Danmark »kun (er) selvstændigt, fordi vore forfædre magtede at forsvare vores grænser.« Den 3. juli forsøgte jeg at minde ham om, at Danmark fra og med Den Nordiske Syvårskrig stort set kun har overlevet på stormagternes nåde og unåde. Vores forsvarsevne og -vilje var i sig selv ikke nok. Den 18. juli tillægger Camre mig den konklusion, at forsvar er nyttesløst, fordi Danmark ikke mere er en stormagt. Det, jeg skrev var, at det afgørende har været, om stormagterne var med os eller mod os. Til sidst mener han, at mit indlæg alene er udtryk for, at jeg ikke kan lide Dansk Folkeparti og regeringen. Jeg må her igen bede om at få nuancerne frem: Der er uden for Dansk Folkeparti kun nogle få venstrefolk og endnu færre konservative, der kan lide Mogens Camre, de fromme fætre eller Pia Kjærsgaard. Men politiske alliancer handler om magt, ikke om sympati. Dette er den eneste grund til, at Mogens Camre med flere endnu kan være så kæphøje. Historiens dom bliver knusende.
Jeg sammenlignede 3. juli Camre med hans partifælle Per Dalgård, der påstår, at Danmark har kæmpet for demokratiet i 1000 år. Harald Blåtand som værn for dansk folkestyre? Mogens Camre demonstrerer, at der også er landsbytosser i Europaparlamentet.

Henrik Okkels
Hornslet

SF og EL må tage sig sammen

Nu skal man høre SF’s formand forsvare Socialdemokraternes skattepolitiske forræderi over for De Radikale med argumentet, at »deres skattestop ikke er regeringens skattestop«. Hvis er det mon så? Det burde i hvert fald ikke være venstrefløjens. Set i lyset af det massive socialdemokratiske ’sell-out’ på dette og andre områder, kan det undre, at SF og Enhedslisten ikke træder den sti, som Marianne Jelved har banet, og går solo under krav om, at Socialdemokraterne må vende tilbage til at føre socialdemokratisk politik – herunder en afskaffelse af skattestop såvel som diskriminatoriske udlændingelove – såfremt de ønsker de socialistiske partiers støtte ved et kommende valg.

Anders V. Mortensen
stud. mag.

Favorisering

Kan man forestille sig en bilfabrik, en møbelfabrik eller en hvilken som helst anden virksomhed, hvor 60 procent af indtjeningen er en fast indtægt, der ikke er afhængig af ydelse og kundetilfredshed? Det lyder helt forkert, men ikke desto mindre er det praksis for landets offentligt ejede hospitalsvirksomheder.

Det er utroligt, at befolkningen accepterer en økonomisk model på hospitalsområdet, som ville være utænkelig på alle andre områder.

Kravet må være, at den, der har behov for behandling, frit skal kunne vælge behandlervirksomhed uanset, om det pågældende hospital er offentligt eller privat ejet.

Den nuværende favorisering af offentlig virksomhed burde være forbudt.

Erik Bach
Billund

Israels angreb uacceptabelt

Israel bliver provokeret fra to sider i øjeblikket. Både fra det sydlige Libanon og fra Gaza. Angrebene på Israel bør fordømmes af hele det internationale samfund, og der bør lægges pres på de grupper, som har tilfangetaget israelske soldater, så disse kan blive udleveret.

Men det er mindst ligeså afgørende, at Israel bliver langt mere tilbageholdende. Israels over 100 angreb på mål i Libanon er helt ude af proportion og bør straks ophøre. Samtidig bør Israel være meget forsigtige med at give Iran eller Syren en del af skylden for konflikten med Libanon,

hvis der ikke er klare beviser på disse landes aktive medvirken. Ingen vil tjene på en yderligere eskalering af konflikten. En inddragelse af Iran og Syrien i konflikten vil være meget farlig for udviklingen i hele Mellemøsten og kunne få stor negativ betydning for hele verden.

Det er derfor glædeligt, at Kofi Annan og FN går aktivt ind for at finde fredelige løsninger i de to konflikter. FN har også en vigtig rolle at spille for at bringe Libanon videre ad en fredelig vej, hvor militser osv.nedlægger deres våben.

Danmarks Fredsråd opfordrer Danmark, som medlem af FN's sikkerhedsråd, til at støtte FN's forsøg på at bringe parterne til forhandlingsbordet. Danmark bør også som en ven af Israel gøre det klart, at det internationale samfund ikke kan acceptere Israels eskalering af konflikten med massive angreb på Gaza og Libanon. Det er også vigtigt, at høgene i Israel klart og tydeligt får at vide, at et angreb på Iran eller Syrien ikke engang må blive en tanke.

Et angreb på andre stater f.eks. Iran eller Syrien vil føre til sanktioner imod Israel, og Danmark bør i givet fald støtte sådanne sanktioner.

Fred kan kun sikres, hvis gengældelsesaktioner ophører, og parterne finder sammen ved forhandlingsbordet.

Bent Christensen og Lave K. Broch
Danmarks Fredsråd

Sommerhede

Søren Espersen har været kreativ i sommervarmen og foreslår en undersøgelse af de evakuerede fra Libanon for socialt bedrageri. Det giver jo inspiration til andre måder at hjælpe myndighederne på.

Man kan for eksempel gennemgå DF's medlemsliste og undersøge/overvåge medlemmerne for sort arbejde, pensionister der får pension men har skjult deres formuer, invalidepensionister der ikke er syge og arbejder ulovligt samt hjemmegående husmødre der hæver kontanthjælp, men ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Medlemmerne behøver ikke at få noget at vide og bliver ikke ulejliget. På grund af DF's medlemssammensætning vil ressourcerne på denne måde kunne anvendes mere målrettet.

DF's medlemsliste kunne endvidere danne udgangspunkt for undersøgelser af hvordan usund livsførelse med for eksempel fedme og rygning påfører samfundet og dermed os andre ekstra omkostninger. Det vil givetvis være muligt at finde nogle gode eksempler i medlemsskaren.

Finn Andersen
Nykøbing Falster

Foghs dobbeltstandard

Det ser ud til, at den israelske regering er ved at påbegynde den endegyldige løsning af det palæstinensiske spørgsmål. Med støtte fra bl.a. den danske regering knæsætter den israelske regering mellemkrigstidens princip om, at man har lov til at forsvare sig - gennem aggression og terrorbombning af fuldstændig tilfældige, uskyldige civile mænd, kvinder og børn. Står det til Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller, kan dette princip endog ikke udtrykkes tydeligt nok. Samtidig kræver den danske regering, at regeringen for det palæstinensiske selvstyre skal anerkende Israel. Hvorfor skal den det?

Vil regeringen ikke godt fremlægge dokumentation for, at den - og ikke den palæstinensiske befolkning - er i sin gode ret til at bestemme, hvad den palæstinensiske regering skal mene om anerkendelse af Israel? Og vil regeringen så ikke også i samme åndedræt forklare, hvorfor det i sidste ende er den danske befolkning og ikke regeringen for det palæstinensiske selvstyre, der skal bestemme den danske holdning? Eller er der bare ingen nedre grænse for den danske regerings hykleriske dobbeltstandarder?

Ole Thorbek
Værløse

Øje for øje og tand for tand0

Hvis befolkningen under den romerske besættelse af Palæstina for 2000 år siden opførte sig bare en smule som jøder og palæstinensere gør nu, så er det ikke svært at forstille sig hvordan Jesus kom på sit kærlighedsbudskab med "Vend den anden kind til" og "Størst af alt er kærligheden" i stedet for "Øje for øje og tand for tand".

Jens Mose Pedersen
Lyngby

Skattelettelser til sort arbejde?

Søren Pind mener, at hvis vi afskaffer topskatten, vil der komme flere servicejob: rengøring, gartnere, mv. Men hvad er sandsynligheden for, at disse servicejob ikke bare bliver brugt til at lønne sort arbejde til folk på overførselsindkomster? Behold topskatten, og åbn i stedet mulighed for at kunne trække udgifter til servicejob fra i skat.

Helgi Breiner
Kbh. Ø

Bare for medmennesket

MF’er Søren Espersen har en rigtig flot lystejendom i det sjællandske landbrugslandskab – ligesom finansministeren. Mon ikke Søren skulle trænge til et kasseeftersyn, sådan bare for hans egen skyld, så han ikke havner i noget skidt.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her