Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
31. august 2006

Livsbekræftende stadion

I klummen »En fremmed i et fremmed land« (Information den 26.-27. august) skriver Klaus Lynggaard, at et fodboldstadion er stedet, hvor man kommer af med sin ubehag og vrede; hvor håbløse sange og ritualer finder sted.
Hvis vi begynder med ubehaget og vreden, vil de fleste fodboldfans også efterspørge glæden, som fodboldkampe kan medføre. Tænk blot på sejren over Ajax. Derudover skal selve ubehaget og vreden ikke forstås, som en decideret livsvrede, men en momentan skuffelse.
De håbløse sange vidner om, at sport er leg. I sporten leger man, at noget kan opdeles i gode versus slette. En sjov leg, fordi verden selvfølgelig ikke kan opdeles så karikeret, men halvanden time et par gange om ugen kan være befriende.
Desuden er stadionet livsbekræftende, når tilskuernes alder, etnicitet, køn, indtjening og eventuel dumhed er fuldstændigt lige meget. Fodboldstadionet er eksemplarisk som stedet, hvor man kan bevare sin individualitet og stadigvæk indgå i et fællesskab.

Finn Janning
København

Miljøministeren tager fejl

Hjemvendt fra ferie ser jeg, at Connie Hedegaard har besvaret mit indlæg om SCR-katalysatorer.
CH afslår at indføre SCR-katalysatorer med henblik på at nedbringe forureningen med den sundhedsskadelige gas NO2 fra tunge køretøjer. Hun tror, at det vil være for dyrt. Miljøstyrelsens samfundsøkonomiske analyse konkluderer imidlertid det stik modsatte: »Eftermontering af SCR på tunge køretøjer giver et velfærdsøkonomisk overskud på 222 mill. kr. i nutidsværdi.«
Desuden begrunder CH afslaget med tekniske problemer ved SCR-teknologien. Grundfos leverer SCR-katalysatorer til Danmark, Sverige, Holland, Finland, Schweiz, USA m.m. Grundfos er ikke stødt på tekniske problemer. Derfor opfordres CH til at uddybe dette argument.
Endelig skriver ministeren, at tunge køretøjer vil have SCR-katalysatorer fra oktober i år grundet EU-krav. Men kravet omfatter kun nye køretøjer, dvs. først om 15 år vil alle køretøjer have SCR-katalysatorer. Derfor skal CH gribe ind nu, så byluften kan leve op til EUs grænseværdier.

Kåre Press-Kristensen
miljøkonsulent, Det Økologiske Råd

Åbenhed

Det er en prisværdig åbenhed, som forfatteren Janina Katz lægger frem i interviewet i Information den 25. august. Her får vi at vide, hvorfor der ved kritik af Israel næsten altid lynhurtigt trykkes på knappen ’antisemitisme’.
Ordet popper op, siges og skrives reflektorisk uden hensyn til belæg. Vi får at vide, at det beror på, at man hører kritik hele tiden, og derfor får mistanke om, at der stikker et eller andet dybere under. Ordet fyres af på mistanke, fornemmelse, fantasi. Også Jostein Gaarders kronik i den norske avis Aftenposten fik ordet påhæftet i Deadline 22.30 på DR2, selvom ingen, der har læst hans kronik, med nogensomhelst berettigelse kan kalde den antisemitisk.
Men også på en anden måde sætter Janina Katz med sin åbenhed fingeren på noget centralt. Hun siger: »Et offer har også lyst til at holde op med at være offer og være den stærke. Lidelse gør ikke folk gode.«
Heri har hun fuldstændig ret. Ofre har oplevet ondskab, og der vil være kræfter i dem, der vil søge at bringe denne ondskab videre til andre. Det må så være et af ofrets fornemste opgaver at bryde denne ondskabens kædereaktion.
Det grelleste eksempel på at dette ikke skete ligger lige for: Hitler blev jo udsat for utrolige mishandlinger som barn. Han løftede ikke opgaven, han videregav ondskaben mangedobbelt. Sharon er ikke Hitler, men hvor godt løftede han opgaven? Hvor godt løfter Israel opgaven?

Torben Bror Larsen
København Ø

Israels ret til at eksistere

Her til morgen observerede jeg ca. 10 nye plakater bl.a. på fælledvej og Dronning Louises Bro på Nørrebro i København. De havde helt sort bagrund med følgende printet i hvidt; Bøsser og lesbiske for tilintetgørelsen af staten Israel! Ingen afsender eller underskrift.
Jeg mener at kunne erindre noget om en autonom militant subgruppe for homoseksuelle. Det kunne være deres værk.
Min umiddelbare plan er at kontakte vores kære Klaus Bondam, borgmester for Vej & Park og bede hans afdeling om at fjerne plakaterne. Mon han føler sig vel som del af afsendergruppen? Torben Lund, tidligere MEP for socialdemokratiet, behøver vi slet ikke at spørge; han kunne jo havde været tekstforfatteren til pakaten. Men hvad med Danmarks ambassadør til Israel, Carsten Damgaard, og dennes mand, støtter de også sådant et udsagn? For så er de to vist ikke de rette repræsentanter for Danmark i homoparadiset Israel.
Det selvsamme mellemøstlige land der åbentbart ifølge bøsser og lesbiske er modent for tilintetgørelse, nemlig, Israel, skulle i år have været været for World Gay Parade, men festivalen blev aflyst pga. Hizbollah og Hamas’ angreb på Israel. Surt show! Men der er jo altid muligheden for at flytte denne frisindets parade til ethvert andet mellemøstligt land, såsom; Iran, Syrien, Saudi Arabien, Yemen osv. Nå, nej.
Det må vist være på tide at de rigtige bøsser og lesbiske springer ud af skabet og erklærer deres uforbeholdne støtte til staten Israels ret til at eksistere bag sikre og trygge grænser.

Claus Bentow
København K

Skaarup og Dansk Samling

Information bragte den 29. august en stort opsat artikel om, at "Præsterne udfordrer DF-toppen". Præsterne er Søren Krarup og Jesper Langballe, og "udfordringen" består i, at de mener, at flere af de DF-medlemmer, der blev ekskluderet i 1999, ikke burde have været smidt ud.

Jeg var en af de ekskluderede, der dengang måtte lægge ryg til DF-toppens beskyldninger om nazitilbøjeligheder mm. Avisens konfliktpåstand er imidlertid lidt søgt. Allerede i forbindelse med biografien Succes, som udkom i 2003, og som Kjærsgaard selv medvirkede ved udarbejdelsen af, kan man læse følgende (s. 263):

"I dag ser [Kjærsgaard] noget anderledes på sagen. Hun mener nok, at hun for lige lovlig dramatisk frem, og at der faktisk blandt de ekskluderede var gode folk, der ikke havde fortjent så hård en behandling." Så hvor er uenigheden mellem Krarup og Kjærsgaard egentlig?

Mere mærkelig fremtræder Peter Skaarup derfor også i denne sag. Ikke nok med at han ikke fortryder eksklusionerne i 1999, han hævder åbenbart stadig, at alle de dengang ekskluderede er "ekstremistiske elementer". Skaarup er altså ikke bare uenig med Krarup, men også med Kjærsgaard.

Endvidere ved Skaarup, at udsagnet er usandt. I 2001 fik bl.a. jeg Københavns Byrets ord for, at de beskyldninger, Skaarup, Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl var fremkommet med mod os ekskluderede, var "ubeføjede". Dengang slap de tre anklagede for straf, alene fordi de efter rettens bedømmelse vitterlig havde været i "god tro". Efter domsafsigelsen kan Skaarup dog ikke længere være i god tro. Skulle jeg derfor - på trods af de store økonomiske omkostninger - finde på påny at lægge sag an imod ham for ærekrænkende udtalelser, vil han sandsynligvis både tabe sagen og blive idømt en straf.

Det er i øvrigt mærkeligt, at Skaarup i 2003 gladeligt deltog i et møde arrangeret af Dansk Samlings lokalafdeling i København, hvor jeg var formand, når nu han synes, jeg er "ekstremist". Jeg bød både velkommen og overrakte efter foredraget Skaarup et par flasker god øl. Og han smilte oven i købet.

Adam Wagner
landsformand, Dansk Samling

Er der stalinister i SF?

SF's formand, Villy Søvndal, er så venlig at interessere sig for Dansk Folkeparti (Information den 30. august) og de naturlige og rigtige optagelseskrav, vi stiller til borgere, der ønsker medlemskab af DF.

Jeg ville gerne i den forbindelse spørge Villy Søvndal, om SF ville optage en borger, som ved indmeldelsen tilstod, at han tidligere havde været stalinist eller på anden måde været en del af det kommunistiske rædselsregimente - som DKPer eller lignende?

Jeg har i årevis med forbavselse noteret mig, at Søvndal blandt sine medlemmer i folketingsgruppen har Ole Sohn, der tidligere stod i spidsen for den danske afdeling af rædselsregimentet. Har man i SF andre af den slags folk? Hvordan udspørger man nye medlemmer for at finde frem til en eventuel slibrig fortid? Og hvordan ligger det i det hele taget med SF's optagelsesprocedure?

Søren Espersen
MF (DF)

Sfinksens nidkære disciple

I sin anmeldelse af Bob Dylans seneste opus i Information den 28. august anfører Klaus Lynggaard, at Dylan skulle have spillet 17 koncerter på dansk jord.

Dette er for såvidt korrekt, men de i anmeldelsen omtalte nidkære disciple vil desuden kunne opremse, at Dylan siden koncerten i KB-Hallen, 1. maj 1966 har givet koncert i Danmark i årene 1981, 1984, 1987, 1990, 1991, 1995, 1996, 1998, 2000, 2001, 2002, 2003, 2005 og senest på det års Roskilde Festival den 30. juni. I 1996 og 1998 bød han endda på hele 3 henholdsvis 2 koncerter. Efter omtælling må det rette antal derfor være 18.

Jesper Petersen
Horsens

En forfatters fortid

Aviserne har skrevet meget om forfatter Günter Grass' fortid. Forfatter Bergit Forchhammer skrev i Politiken, at "Günter Grass skylder verden en undskyldning." Andre har skrevet han er en kujon. Den opfattelse deler jeg ikke.

Jeg er Günter Grass meget taknemmelig for hans værker, som har bidraget til forståelsen af nazismens sande væsen og har ført til den såkaldte Vergangenheitsbewältigung i 1960'erne. Jeg er som jødisk barn opvokset i Hitlertyskland og har oplevet, hvordan mine venner i BDM og Hitlerjugend blev systematisk forført med naziteorier og forberedt til den planlagde krigsindsats. Hvis forældrene ikke var nazimodstander, men medløbere som Günter Grass' familie, som han har skildret i sin erindringsbog, blev man ofre af regimet.

Hvorfor Günter Grass har ventet sålænge med at bekende, at han kort før krigsafslutningen var indkaldt til Waffen-SS, kan kun en psykoanalytiker forklare og er efter min mening temmelig uvigtig.

Ulla Jessing
Virum

København-Berlin retur

Efter en lille ferie i Berlin med bl.a. overværelse af cirkusforestillingen afrika-afrika anbefaler jeg den til andre . En helt fantastisk oplevelse og dermed også tak til vedkommende , der tidligere på sommeren anmeldte forestillingen i Information.Find den på afrika-afrika.com.

Og så var det lidt trist at vende tilbage til Københavns gader, der flyder af affald, når jeg nu lige har oplevet, hvor dejlig rene Berlins gader er.

Ulla Bomand Johansen
Brønshøj

Clairvoyante kronikker

Fantastisk kronik den 26.-27. august om tegneserier i et Kirkegaard-perspektiv; ser nu frem til en astrologisk tolkning af mellemøstkrisen fulgt af en clairvoyants bud på udviklingen i hypoteksrenten.

Sven Karlsen
Brøndby

Apropos racisme

Søren Krarup tror, at »hæderlige, reelle danskere« i Dansk Folkeparti tager let på ord som racisme og nazisme på grund af Tøger Seidenfaden (kommentar den 29. august). Måske det nærmere skyldes, at Krarup og kompagni ligestiller fremmedfjendske kampagner med forsvar for Danmark som nation?

John Jakobsen
Valby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her