Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

30. august 2006

Tillykke til den smalle kanal

DR2 har 10 års fødselsdag i dag. I et land, hvor Hans Pilgaard er kåret som befolkningens foretrukne tv-vært, skulle man ikke tro, at DR2 ville blive så gammel.

DR2 blev fra sin fødsel kaldt den hemmelige kanal, fordi den fra starten ikke kunne ses af alle. DR2 skulle være kanalen for de kloge. Anders Foghs smagsdommere og Søren Krarups kulturradikale havde fået deres helt egen tv-kanal.

DR2 udviklede sig til en carte blanche for den såkaldte mediekonvergens mellem DR1 og TV 2. DR1 kunne nu uden smerter i samvittigheden blive til TV 2's langsomme udgave.

DR2 derimod laver originalt fjernsyn. Her skal vi hverken høre Jens Rohde skrige transparent og glasagtigt i opsprættede bukser eller tage med Bubber og BS på afveje. Her skal vi se nogle af de mest seriøse bud på nyhedsformidling i Danmark.

Hans Pilgaards journalistik bygger på kedelig selviscenesættelse og konfliktforladt pauseunderholdning, hvor det drejer sig om, at vi alle skal føle os godt tilpas. Han er hele familien Danmarks tv-vært, men på DR2 kommer han aldrig.

Stefan Kumarage
København K

19,4 mia. EU-kroner til velfærd

Hvis Danmark melder sig ud af EU, så vil vi have 19,4 mia. ekstra til velfærd. Beregninger fra Folkebevægelsen mod EU viser nemlig, at Danmark i 2007 skal indbetale dette beløb til EU-kassen. Til gengæld får vi ca. 11,4 mia. den anden vej i støtte.

Imidlertid kan vi ikke selv vælge, hvad de 11,4 mia. går til. Det har kommissærvældet allerede bestemt. Hvis vi meldte os ud, så vil vi selv kunne bestemme, om pengene skal gå til ulandsskadelig statsstøtte til køer og sukkerproduktion, som de gør nu, eller om vi snarere skal have nogle ordentlige forhold på plejehjemmene og i børnehaverne. Selv hvis Folketingets partier ønsker at støtte nøjagtigt de samme ting, som EU gør i dag, så vil der altså være over otte mia. til velfærd, uddannelse eller ulandsbistand.

Samtidig kan vi sagtens klare os handelsmæssigt uden for EU. Det viser forskning fra Århus Universitets Magtudredning, så vupti, lad os komme ud, som Folkebevægelsen mod EU foreslår, og samtidig sikre penge til en ordentlig velfærd på den kommende finanslov.

Jakob Lindblom
medlem af Folkebevægelsen mod EU

Spørgsmål må accepteres

Det er overvældende, som Tommy Bergstein får pointer fra mit indlæg "Udviklingstankens Talebanere" galt i halsen. Således afvises min påstand om en "stiltiende aftale om at se bort fra hvad der var før og udenom Det Store Bang" - hvorefter Bergstein fluks forbyder forestillinger om, hvad der var før/udenom.

Jeg er uenig. Big Bang-teorien er, i lighed med komplementaritet, ikke en beskrivelse af virkeligheden, men en redegørelse for hvad data tvinger os til at mene, når nu matematikkens nuværende love skal overholdes. F.eks må vi beskrive noget så uomtvisteligt som lys, gennem et paradox. Det er ikke en forklaring men en beskrivelse.

Kunne vi på den baggrund acceptere lidt elastik i forhold til al tings opståen ud af intet? Jeg spørger ikke til det første nannoskund eller to, jeg spørger til overgangen. Men det må jeg ikke, for det er at anskue det hele udefra, og der er ikke noget udenom, hvorefter Bergstein beskriver en punktformet koncentration af energi. Punktformet? Set hvorfra?

Men sludder er det, at alt kan opstå af intet. Sprogligt sludder, for så er intet ikke længere intet, men noget andet. Spørgsmål om endelighed/uendelighed, noget ud af intet, eller kvantemekanikkens og relativitetens mærkværdigheder lader sig simpelt hen ikke modsigelsesfrit behandle i dagligsprogets kategorier. Gør man det alligevel, må man finde sig i spørgsmålet: Hvad var der før? Og tricket med at forbyde spørgsmål, som teorien ikke kan håndtere, accepteres ikke.

Claus Heinberg
geolog, lic.scient, lektor RUC

Seende og dog blind

Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen hævder den 18. august, at mit forsøg på tilbagevisning er noget søgt.

Det er der et element af sandhed i. Da jeg kender de to herrers foragt for tom snobben opad, gik jeg ud fra, at når de refererede til Aiskylos, så var det fordi, de mente, at han siger noget sandt - at det ikke bare var et forsøg på at synes dannet i stedet for at være det. Og Aiskylos hovedpointe er nu engang, at mennesket må erhverve besindighed for at "være i stedet for at synes".

Aiskylos' gode kollega, Sofokles, har lavet en glimrende tragedie om dette: Ødipus bliver først sig selv, når han lærer besindighed - 'på den hårde måde', som man ville sige i dag. Ødipus har nemlig nået magtens tinde ved sin kløgt - har gættet sfinksens gåde - men det viser sig, at han overvurderer sin indsigt. Derfor starter han seende, men dog blind, og ender blind, men dog seende.

Jeg er helt og aldeles enig med Messerschmidt og Kristensen i, at man skal turde hævde sit standpunkt. Min pointe er blot den, at dette hele tiden skal følges af en refleksiv bevidsthed om begrænsningen i standpunktet og indsigten: At man ikke har sandheden, men tilstræber den - ellers er man seende, men dog blind, og ingen ønsker vel at ende som Ødipus.

Når det er sagt, så kvitterer jeg for, at DF kaster sig ind i debatten i modsætning til Venstre, der tydeligvis har opgivet den offentlige debat - og for Information for at have så pluralistisk en debatkultur. Og - undtagelsesvist helt upolemisk - takker jeg for de to debattørers pæne ord i Påtalen.

Claus Christoffersen
medlem af SF's hovedbestyrelse

Test (osteron)?

Familieminister Lars Barfoed nærer omsorg for det danske sprog og vil derfor »teste« – dette mirakelord, der har reddet vort folk fra ubrugelige gloser som prøve, måle, undersøge – alle treåriges verbale formåen. Han vil gerne »fange op på« de svageste (Middagsradioavisen den 28. august.).
Meget tyder på, at det ikke udelukkende er de kære smås sprog, der trænger til studium og forbedring, men i høj grad også ældre generationers, og ministeren bør beskæmmet stille sig forrest i køen. Desværre bliver han ikke den eneste kandidat fra regering og folketing, hvis medlemmer passende kunne gribe i egen barm, før de farer ud med centimetermål og tommestok.
Et probat middel mod sproglig forarmelse og misfostre som Barfoeds dumsmarte verbum kunne være litteraturlæsning, måske ligefrem ved hjælp af kulturministerens i dyre domme frembragte kanon. Brian Mikkelsen, som må formodes at have indsuget litteraturens sproglige lærdomme i den seneste tid, kunne i stedet indskrive sig til et kursus i veltalenhed, omfattende åbning af munden under udtale.

Karsten Sand Iversen
Næstved

Multikulturaliteten og kulturen

Julie Zeh har selvfølgelig ret i (indlæg den 11. august), at man skal tage hensyn til folks følelser, når man ytrer sig. Men hvis det i sig selv bliver et bevis på, at man har misbrugt ytringsfriheden, at nogle bliver krænket, findes ytringsfriheden ikke. For uanset, hvad man siger eller foretager sig, vil der altid være nogen, der føler sig krænket:
Hinduer bliver krænkede over, at ikke-hinduer spiser køer, muslimer bliver vrede over, at ikke-muslimer spiser grise, hesteelskere bliver vrede over, at nogle spiser heste, de fleste danskere bliver vrede over, at nogle asiater spiser hunde og katte, og veganere bliver vrede over, at nogle kan få sig selv til at spise æg, kød og animalske produkter. Skulle man tage hensyn til alle, der kunne føle sig krænkede over ens spisevaner, kunne man kun drikke vand.
Derfor betyder tolerance, at man accepterer, at andre har andre værdier og en anden adfærd end en selv, for ellers indskrænker multikulturalisme en kultur i stedet for at berige den. Og derfor var publiceringen af muhammedtegningerne et forsøg på at undersøge, om multikulturalismen havde indskrænket ytringsfriheden.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København

Hornslets pointe

Kristian von Hornslet betaler mennesker i den tredje verden for at påtage sig (og i realiteten underkaste sig) hans navn (jvf. artikel den 25. august). Personlig underkastelse bliver lig økonomisk hjælp.
Den amerikanske administration (regering) er – af religiøse grunde – aktiv modstander af prævention herunder kondomer. Som følge heraf modarbejder den amerikanske regering aktivt de humanitære hjælpe-organisationer, der – til forebyggelse af hiv og aids – medvirker til (eller blot støtter) uddeling af gratis kondomer til mennesker i den tredje verden. Altså: Ingen (religiøs) underkastelse medfører ingen (økonomisk) hjælp.
Som jeg ser det, er Hornslet relativt uskadelig. Hornslet perspektiverer blot USA’s religiøst baserede magt-politik – og USA’s deraf følgende destruktive handlemåde.

Claus B. Hansen
Ballerup

Eutanasi-glidebanen

Torben A. Pedersen giver (den 17. august) et glimrende billede af, hvorledes eutanasi i Hitlers Tyskland løb løbsk og blev forvandlet til et racehygiejnisk og social darwinistisk rædselsregime.
Han kunne have udvidet billederne ved at omtale danskernes (myndighedernes) behandling af jødiske flygtninge og senere tyske krigsfanger (lægeforeningen, der forbød behandlingsinvolvering). Hvordan vi dengang ’lysteligt’ tvangssteriliserede intelligens ’defekte’ personer og vedblev med det op i 1960’erne. Hvordan vi tvangsfjernede/flyttede grønlandske børn. Hvordan vi anvendte det hvide snit til udad agerende, aggresive psykiske syge helt op i 1970’erne, lsd- skandalen osv. Dette er historiske vigtige lærerstykker om inhumanitet og übermench-tænkning fra for næsten tre generationer siden.
Torben A. Petersen mener tilsyneladende at vi ’blindt’ vil forfalde til at gentage historien og anvende aktiv dødshjælp på sammen dæmoniske måde. Han syntes helt at overse, at forsøget på at få lovliggjort aktiv dødshjælp netop er at bringe klarhed i mudderet imellem aktiv og passiv eutanasi, at trække klare grænser for, hvornår der foreligger fri, selvbestemte valg, hvem der skal have mulighed for disse valg – samt at forhindre, at ’systemet’ forsætter med at klare tingene ved at skrue ned for væsketilførslen og op for morfindroppet.

Niels Peter Agger
cand. psych.

Mie

Jeg undres. Hvad skal vi med den ? Hvem henvender den sig til? Hvor mange af Informations læsere mod den interesserer ?
Jeg tænker på artiklen om spædbarnet Mie. Skrevet i bedste ’behandlerstil’ med fornavne på personaler og sentimentale detaljer.
Med al respekt, verden er fuld af tragedier om mennesker, der mister hinanden på alle mulige forfærdelige måder, børn, der mister forældre, koner, der mister mænd, mænd, der mister koner o.s.v. Men skal der skrives om det i Information?
Hvis man vil læse artikler af den slags, kan man jo købe Søndags-BT eller Ude og Hjemme.

Margit Baadsgaard
Brovst

Er alle mandater lige meget værd?

Når Venstres Jens Rohde i Information den 25. august udtaler, »og for mig er alle mandater ligeværdige,« kunne jeg godt tænke mig at spørge: Ville det også gælde, hvis Nazistpartiet havde sæde i det danske parlament?

Steen Nielsen
Store-Heddinge

Et godt grin

En dag, der begynder med et godt grin, kan ikke blive helt dårlig. Derfor stor tak for Peter Skaarup-citatet den 29. august: »Jeg kan forestille mig, at Langballes og Krarups gode hjerter er løbet af med dem.« Den lo vi meget af det efterår.

Eva Bertram
København Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu