Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

17. august 2006

Alle de nye aviser

I den aktuelle aviskrig, afstedkommet af det oprindelige, islandsk-finansierede ’raid’ med en ny gratisavis, er der disse sikre vindere: Skovejere i nærliggende lande, papirfabrikker, returpapir- og genbrugsvirksomheder samt forbrændingsanlæg. Blandt taberne kan være det samfundsmæssige overblik, prioriteringen og sammenhængskraften. Og mulige konkurser undervejs.
Vi får se!

Peter Arnborg
Frederiksberg

Utroligt svineri

Tak til Niels Peter Agger for kronikken den 9. august om dansk nærmiljømoral. Netop hjemkommet fra ferie i udlandet slår det en, hvor griset der er i Danmark. Det er utroligt, at der ikke prioriteres højere med hensyn til f.eks. toiletter ved rastepladser og flere affaldskurve (samt tømning af disse) i så rigt et land som vort. Moralen går i høj grad på, at hvis der allerede ligger affald, ja, så kan man også selv kaste noget; det ses jo næsten ikke.
Jeg mener heller ikke, at frivillige foreninger som NOAH og Danmarks Naturfredningsforening skal ud at rydde op; når de alligevel en gang om året gør det, er det nok mere for at skabe lidt opmærksomhed omkring svineriet.

Jørn Borggreen
Jyllinge

Retten eller krigsherreret

Historisk og retfærdigvis er en forudsætning for Israels ret til at eksistere vel den Palæstinensiske stats ret til det samme?
Ellers taler vi ikke om retfærdighed, så taler vi om krigsherreret.

Jørgen Aanæs
Roskilde

Nyrups motorveje

SF’ere har det nogle gange med at anlægge de besynderligste synsvinkler for ikke at gøre sig uvenner med Socialdemokraterne og De Radikale. Onsdag her i avisen lykkedes det Morten Homann, SF, at give trafikministeren et pænt medansvar for jernbanernes nuværende tilstand, fordi de borgerlige partier op igennem 1990’erne modarbejdede nødvendige investeringer i jernbanerne.
Det kan godt være Flemming Hansen og andre borgerlige i sin tid glædede sig over de manglende investeringer i jernbanen, men det var altså den daværende SR-regering som svang kniven og over flere omgange skar grundigt ned på vedligeholdelsen af banerne. Hvis man tror det var udtryk for sparsomlighed, så er det værd at bemærke at millionerne sad anderledes løst, når det gjaldt motorvejsbyggeri. Aldrig før er der blevet bygget så mange kilometer motorvej som under Poul Nyrup.
Noget som den nuværende regering slet ikke ser ud til at kunne hamle op med.
Så frem for at hakke på Flemming Hansen, et let offer, kunne Homann og andre spørge til om asfalt stadig er linjen hos Socialdemokrater og Radikale.

Jacob Nicolaisen
it-medarbejder

Fysikere bør være ydmyge

Tommy Bergstein gør i et læserbrev, bragt den 14. august, korrekt opmærksom på, at big-bang-teorien sætter et startpunkt for den fysiske tid.
Som fysiker burde han imidlertid have gennemskuet, at når der tales om ’før’ i erkendelsesteoretiske sammenhænge, er det ikke så meget den fysiske tidsakse men snarere årsag-virkningsaksen, der tales om. Fysikere burde om nogen være ydmyge, når vi snakker kausalitet (entydig årsag-virkning styring, hvor alt er forudbestemt) kontra ikke-kausalitet (ægte tilfældighed, spontanitet, fri vilje). Gennem tiderne har de ikke kunnet blive enige om dette. Besynderlige teorier er poppet op som ’virtuelle partikelpar’ for derefter at forsvinde sporløst igen.
Kausalisten må tro, at opskriften på alt, hvad der efterfølgende skete, var komprimeret ind i det uendeligt lille startpunkt. Ikke-kausalisten tror, at noget ’udenfor’ universet konstant blæser information ’ind i det’ – alternativt at der findes ’fri vilje’ (uhadada, som om noget kunne være besjælet).
Hvis almindelige mennesker vidste hvor langt fysikerne til tider er ude i ’hampen’, ville de skrigende flygte til den første den bedste religion.
Ateismen er opkaldt efter Ate. Ate var ikke gud for videnskab, men en græsk ’forvirrings-dæmon’.

G. Petersen
Hornslet

Libanon, Vestbredden og Gaza

I forbindelse med den vedtagne våbenhvile i Mellemøsten, må det være en oplagt sag for Per Stig Møller i FN’s sikkerhedsråd at foreslå, at der også på Vestbredden og i Gaza udstationeres en tilsvarende ’robust’ FN-styrke med ’et stærkt mandat’ nøjagtigt på samme måde, som det skal ske ved den Israelsk-Libanesiske grænse.
Hensigten er selvsagt at gennemføre FN-resolution 242, som i næsten 40 år har krævet »tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra de områder, de holder besat«.
Hermed vil vejen være åben for den køreplan for fred, der for snart 3 år siden blev vedtaget af USA, EU, FN og Rusland. Denne køreplan taler om »fremvæksten af en uafhængig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat«.
Både USA og ikke mindst Israel må med Libanonkrigen have indset, at man ikke kan vinde en såkaldt asymetrisk krig, hvor man kun investerer i tilsyneladende overlegne bomber – men ikke ønsker samtalen og forhandlingen.

Finn Gunst
Brønshøj

Et skoleeksempel

I morgen vil Danmark få sin karakter af FN's racediskriminationskomite - og vi kan vente en pæn karakter, da vi kun har haft tre domfældelser for overtrædelser af love om racisme, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter, i den forløbne periode. Lad mig give et eksempel på hvorledes den flotte baggrund skabes:

På en teknisk skole opdager en elev, at der på skolens liste over praktikpladser er anført et 'P' ved nogle af praktikstederne. Ifølge skolens lærer betyder dette, at stedet ikke modtager 'perkere' i praktik! Eleven klager - og bliver chikaneret på skolen....Sagen går derefter videre til dokumentations- og rådgivningscentret for racediskrimination, som bringer sagen for byret og landsret, som begge frifinder skolen på grund af teknikaliteter omkring bevisets stilling.

Formentlig vil sagen blive bragt videre til højesteret, så en sådan åbenlys krænkelse af elever med minoritetsbaggrund kan blive kendt ulovlig, og den reelle bagrund for disse elevers vanskeligheder med at skaffe praktikpladser og dermed gennemføre deres uddannelser kan komme frem i lyset, så regeringen tvinges til at tage disse krænkelser alvorligt og tvinge arbejdsgiverne til at stille praktikpladser til rådighed til alle elever i uddannelsesforløb, uden diskriminerende, racistiske udelukkelser af nydanske elever og studerende.

Robert Refby
Vanløse

Angående Søren Ha-Ha-Ha

En fortørnet Søren Espersen - MF for DF - triumferer efter, at Günter Grass frivilligt og på helt eget initiativ har "afsløret sig selv" som tidligere Waffen-SS-soldat (information den 15. august). Når Søren Espersen er fortørnet, skyldes det, at Günter Grass har kaldt Dansk Folkeparti for fremmedhadere. Men hvorfor triumfere? En tidligere Waffen-SS-soldat må da - om nogen - have de allerbedste forudsætninger for at kunne genkende en fremmedhader, når han ser en!

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten

Ønske for Espersen

Søren Espersen mener ikke, at Günter Grass er kvalificeret til at kritisere Dank Folkepartis fremmedhad efter afsløringen af, at Grass gjorde tjeneste i Waffen SS. Efter min mening styrker det da nærmest kritikken, at den formuleres af en mand, der selv har mærket den ekstreme nationalismes og fremmedhadets tiltrækningskraft, men senere har indset dens konsekvenser. Gid Espersen måtte opnå samme indsigt.

Pelle Dragsted
Enhedslistens folketingsgruppe

Æble i hatten

I Pakistan opsnappes en samtale, som fører til, at en snes personer anholdes for planer om at benytte flydende sprængstof til sprængning af fly. En banal sikkerhedsprocedure, som i al hemmelighed kunne undersøges, og nye emner som flydende stoffer i håndbagagen kunne fjernes uden stort besvær ved justeringer på sikkerhedsproceduren.

Men nej, med den britiske kontakt til Bush gav dette lige det brændstof, han manglede til en gentagelse af sine terrorfrygt-kampagner op til midtvejsvalget, nøjagtig ligesom ved sidste valg. Det drejede sig om at skræmme den amerikanske (indlands)befolkning mest muligt og helst få den øvrige verden med for opnåelse af maksimal skræmmeeffekt. Netop derfor blev restriktionerne især mærkbare over there.

Hele scenariet omkring terrorsagen minder om at problemerne med USA's Afghanistan- og Irak-tilstedeværelse, der jo ikke går så godt, ligesom Israels (med de USA-koordinerede) destruktive angreb på Libanon heller ikke tager kegler på hjemmefronten op til valget. Det var derfor et kærkomment æble i Bush's stetsonhat, der dukkede op med den opringning fra England.

Bent Brogaard
Galten

Fælles EU-udenrigsminister

Krigen i Libanon er en påmindelse om, at verdenssamfundets største handelspartner, EU, burde have en fælles udenrigsminister, et substantielt budget til at agere på den udenrigspolitiske scene, samt et Europa-Parlament med udenrigspolitiske beføjelser. I så fald ville der være håb forude for de kræfter i Mellemøsten, som sagligt set har fat i den lange ende.

Den israelske fredsaktivist Yali Hashash påpegede således forleden dag (Information den 8. august) den indlysende, men ikke desto mindre oversete kendsgerning, at en eventuel fred i Mellemøsten har en pris: "Ingen af de fredsaftaler, vi har indgået, har haft følgeskab af økonomiske investeringer, som er nødvendige for at få aftalerne til at virke". Utroligt men sandt. Forsøget med at investere i en fred, som har det sociale indhold, der gør freden værd at bevare for alle stridens parter, er et forsøg, der endnu ikke er gjort.

I det 21. århundrede vil flere og flere europæiske mødre modsætte sig, at deres sønner og døtre sendes i krig. EU's muligheder for at agere ude i verden ligger ikke i den blinde tro på rent militære tiltag, men derimod i den type af investeringer, som giver fredsslutninger et meningsfuldt indhold.

Vi har brug for et EU, som har kompetencen og budgettet til at investere i et Palæstina, som økonomisk kan klare sig selv. Kort sagt et Palæstina, hvor den voksne befolkning går på arbejde og børnene i skole. EU må betale og dermed stå som hovedansvarlig for det, der på alle fronter vil vise sig, som en god investering.

Jakob Erle
Nyt Europa

Pia Kjærsgaard er vigtig

Det er vigtigt med yderligheder. Ellers opstår der ingen debat. Man kan sige meget om hende, men jeg tager hatten af for, at hun gider tage teten. Det er godt at have hende, som alle vi andre kan gå op imod.

Audrey Castañeda

Gør som Naser Khader

Det ville være fedt, hvis andre end Naser Khader ville tale. Det kan godt være, at vi med international baggrund ikke er enige med de der danskere, men vi skal altså være her alle sammen. Hvor ville det være fedt, hvis der var nogle flere almindelige udlændige, der ville sige det en gang i mellem.

Audrey Castañeda

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu