Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

11. august 2006

Vi er i fuldt sving

Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd anbefaler den 9. august i Information, at der indføres regler om montering af SCR-katalysatorer på tunge køretøjer. Baggrunden er en ny rapport fra Miljøstyrelsen, hvor det fremgår, at montering af SCR-katalysatorer over en årrække på ca. 30 år vil medføre et samfundsøkonomisk overskud.

Rapporten analyserer en række mulige initiativer for at reducere det samlede udslip af kvælstofoxider (NOx) i Danmark. Montering af SCR-katalysatorer er ét af dem, men en række andre initiativer er langt mere omkostningseffektive. Jeg synes, at vi skylder de danske skatteborgere en grundig analyse af de forskellige initiativer, før vi træffer ugennemtænkte beslutninger.

Dertil kommer de tekniske problemer. Det er nemlig ikke teknisk muligt at montere SCR-katalysatorer på alle eksisterende køretøjer. Det helt afgørende er dog, at allerede vedtagne EU-krav (Euro 4) vil medføre, at stort set alle tunge køretøjer vil være forsynet med SCR-katalysatorer fra 1. oktober i år. Fra 2009 skærpes kravene til NOx-udslip fra tunge køretøjer med yderligere 40 pct. (Euro 5). Så SCR-katalysatorerne kommer, uden at vi behøver at udarbejde nye regler.

I EU er vi i øjeblikket ved at afslutte diskussionen om de fremtidige NOx-krav til personbiler. Danmark kræver - sammen med en række andre lande - at NOx-kravet skærpes med omkring 70 pct. i forhold til i dag. Og der er for nylig vedtaget meget skrappe krav til NOx-udslip fra arbejdsmaskiner, lokomotiver m.m, som træder i kraft i de kommende år.

Siden 1990, hvor vi fik katalysatorer på benzinbiler, er det samlede udslip af NOx fra transportsektoren faldet med 43 procent - trods en voldsom stigning i trafikken. EU-initiativerne betyder, at denne positive udvikling vil blive forstærket i de kommende år.

Det skal ikke forhindre os i at tage nye - gennemtænkte - initiativer, men vi er rent faktisk allerede i fuldt sving.

Connie Hedegaard
miljøminister (K)

Ned- og opture med Information

Den 8. august udtaler den israelske fredsaktivist Yali Hashash i et interview i Information, at "konflikten mellem i Israel og palæstinenserne i høj grad er en konflikt mellem de privilegerede og dem, der ingenting har."

Hun insisterer på en palæstinensisk stat på Vestbredden og Gaza inden for 1967-grænserne og lige så vigtigt: Hun insisterer på massive investeringer i palæstinensisk infrastruktur, der skal gøre palæstinenserne økonomisk uafhængige af Israel.

Jeg har sjældent læst et interview i Information, jeg har været mere enig i - eller for den sags skyld følt mig mere oplyst af.

Og det var jo rart, når man dagen forinden skulle udsættes for Martin Burchardts leder, hvis fremstilling af virkeligheden forekommer ganske forunderlig. En krig der har kostet 1.000 libanesiske menneskeliv og 100 israelske kaldes en "anspændt situation".

At Hizbollahs bombardementer af civile mål er forkastelige og i strid med krigens love, har Burchardt ret i. Men når det påstås, at disse "langt overgår Israels synder i krigen," må man tage sig til hovedet. Efter alle opgørelser jeg har set, er hovedparten af israelske ofre for konflikten soldater - hvorimod det store flertal af de langt (sic!) flere libanesiske ofre er civile. FN's udsending Jan Egeland er i Jyllands-Posten den 8. august citeret for følgende: "Der er noget fundamentalt galt med krigen, når der er flere døde børn end soldater."

Burchardt kalder Hizbollahs og Hamas angreb på Israel "uprovokerede." Følgelig kan vi konstatere, at Burchardt ikke anser besættelse af andre menneskers land, ekspropriation og destruktion af deres ejendom, fængsling og tilbageholdelse af såvel børn som voksne i årevis uden antydning af rettergang, likvideringer/henrettelser uden dom, indespærring af hele befolkninger bag mure m.v. for at være provokationer. I så fald forekommer det forunderligt, at Burchardt overhovedet er i stand til at lade sig provokere af noget som helst i denne verden!

Burchardt vil gerne inddæmme Irans indflydelse i Mellemøsten. Det vil enhver demokrat - i hvert fald indtil iranerne måtte få anskaffet sig et demokratisk og sekulært styre. Men dette løses ikke med apologier for Israels magtanvendelse og vestlig militær støtte til denne. Det gøres derimod ved at støtte 'Hashash fredsplan' - såvel i Palæstina som Libanon.

Den dag Vestens - og Israels - investeringer i genopbygning, hospitaler, skoler, infrastruktur m.v. i Palæstina og Libanon udkonkurrerer det, Iran kan levere - via f.eks. Hizbollah og Hamas; den dag er både det iranske præstestyre og islamismen inddæmmet, ja sendt på vandring mod historiens kirkegård.

Vi har midlerne til at gøre det. Kun viljen mangler.

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten

En hvilkensomhelst tåbe.

Uden at være tilhænger af 'Intelligent design' kan jeg ikke lide den måde, der her i Informeren argumenteres imod det: Det vi forstår 'behersker' vi - det vi (endnu) ikke forstår, afviser vi som 'tilfældigheder.'

Ved at følge den fremgangsmåde, kan en hvilken som helst tåbe påstå at have indsigt i hvad som helst!

Alt er jo tilfældigt, indtil det er forstået. Mig bekendt har universiteterne ikke valgt at dreje nøglerne om under henvisning til, at 'vi er kommet til vejs ende - der er ikke mere at opdage.'

G. Petersen
Hornslet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu