Læsetid: 3 min.

LÆSERBREVE

7. august 2006

Fri adgang for Dansk Folkeparti?

Hvornår er et debatindlæg fra et medlem af Dansk Folkeparti blevet afvist?

Jeg var længe enig med redaktionen i, at i hvert fald indlæg fra Søren Krarup skulle trykkes. Men det er ved at blive trættende: Krarup, Langballe, Camre - og den 3. august et par fjolser som Morten Messerschmidt og Kenneth Hansen.

Indlæg fra den kant er altid snæversynede og/eller direkte stupide - de fremmer ikke nogen debat. Kan vi ikke få en pause?

Finn Helles
professor, Charlottenlund

Apropos lilla bleer

Helt op i 1970'erne brugte man stofbleer til babyer, for mange havde ikke råd de til nye smarte engangsbleer, og de unges mødre gik stadig med hat og tørklæder på gader og stræder.

Tørklædekulturen var på mange måder interessant i 1960'erne; storblomstrede, småblomstrede, stribede, prikkede og et utal af sære motiver fra søankre til rådyr i utrolige farvesammensætninger i nylonstof; med andre ord utallige farvede rædsler på hovederne og om halsen på danske kvinder.

Engangsbleen efterlod 100.000'ere af ubrugte bleer i blødt bomuld rundt i de små hjem. Hvad var mere nærliggende end at bruge dem til noget fornuftigt og farve dem i modefarverne fra dengang; og lilla var meget moderne i hele den vestlige beklædningsindustri.

Så bleen var dels udtryk for en protest mod mødrenes uhyrlige tørklæder og dels udtryk for en foragt for syntetiske stoffer. Vi farvede alt, hvad farves kunne; underbukser, undertrøjer og lagenlærred, både af økonomiske grunde og som en direkte protest mod den kommercielle udvikling i tøjbranchen.

Men vi farvede nu ikke kun kludene lilla, men i alle regnbuens farver - i drømmen om mangfoldighed og sammenhold. Længere er den historie ikke.

Hanne Schmidt
København S

Farven lilla

Da den nu kanoniserede stoftrykker Marie Gudme Leth blev fejret på sin 100 års dag i 1995 på Kunstindustrimuseet, skrev daværende museumsinspektør Charlotte Paludan bl.a. i udstillingskataloget:

"Syrenblomsterne i det sidstnævnte mønster dominerede med en lyslilla farve, der virkede frapperende. Efter 30-ernes farveskala, der havde været asketisk med en forkærlighed for naturfarver, var de strålende farver ny og uvante; men lilla blev frem for noget anset for vulgært, særlig i forbindelse med interiøret."

Min mor kunne bekræfte, at lilla gik hen og blev en modefarve i tøjet i 1940'erne, og i min familie gemmer vi fortsat min fasters lilla kjole fra Anden Verdenskrig.

Vurderingen, luderfarve og vulgær, sender et link tilbage til fremkomsten af den første kemiske farve - anilinfarven - der kom på markedet i 1856. Farven var violet, en lilla tone der så billig og simpel ud sammenlignet med plantefarvestoffer. Denne farve var ikke et udtryk for god smag, og er det tilsyneladende stadig ikke - selv 150 år efter.

Susanne Nielsen
væver og plantefarver, Morud

Uddannelse giver ansættelse til alle

Selv om en ny undersøgelse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, som beskrevet i Information, kunne se ud til at vise noget andet, så er det essentielt for alle i det danske samfund at uddanne sig. Og det gælder i høj grad indvandrere.

Undersøgelsen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut fortæller, at blandt etniske danskere har en universitetsuddannet kontanthjælpsmodtager 15 procent større chance for job end en kontanthjælpsmodtager med kun grundskoleuddannelse. Denne forskel er kun to procent for indvandrere. Og det skulle så bevise, at det ikke kan betale sig for indvandrere at uddanne sig.

Men denne forskel kan let forklares. Når flere akademiske indvandrere end etnisk danskere er ledige på kontanthjælp, så skyldes det oftest to ting. Indvandrerne taler ikke dansk godt nok. Eller deres uddannelse fra hjemlandet har ikke samme relevans på det danske arbejdsmarked som en dansk uddannelse.

I øvrigt betvivler jeg undersøgelsens relevans. I København kan antallet af akademiske indvandrere på kontanthjælp tælles på få hænder. Og dem, der findes, har alle problemer med misbrug, psykisk sygdom eller det danske sprog. Generelt må vi altså sige, at i den situation, vi har på arbejdsmarkedet i dag, så kan uddannelse i den grad betale sig. For alle.

Jakob Hougaard
beskæftigelses- og integrationsborgmester i Kbh. (S)

Højredrejning

Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg efter endt ferie kom hjem og læste Bent Winthers andetkammervrøvl den 28. juli "Tilbage i gult."

At man i den forhenværende modstandsavis skulle læse en så uforbeholden ros af Fogh, havde jeg aldrig forestillet mig. Skredet mod højre i Information bliver mere og mere tydelig også i Weis' og Peter Nielsens skriverier, for slet ikke at tale om Rune Lykkebergs uforpligtende tågesnak.

Heldigvis har vi da endnu kritiske hoveder som David Rehling, Pia Friis, Mette-Line Thorup og Jørgen Steen Nielsen, som hverken deltager i højreglidebanen eller den perspektivløse stampen på den luvslidte midte.

G. Sandemann Rasmussen
Viby J

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu