Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

3. august 2006

En redningsplanke for semi-teologer

Leif Asmark Jensen leverer den 1. august et vredt forsvar for 'teorien' om intelligent design. At der står et intelligent væsen eller kraft bag livets oprindelse er, fremfører Leif Asmark Jensen, "den bedste videnskabelige forklaring på visse træk ved livet."

Men Leif Asmark Jensen forklarer ikke, hvordan den skabende intelligens selv blev skabt; måske af et endnu mere intelligent væsen? Og hvordan blev det så skabt? Af en rigtig klog fyr? Og hvem skabte iøvrigt ham?

Denne umulige regression kan tilhængere af intelligent design ikke gøre rede for. Og når det ikke betragtes som et problem, er det kun fordi, at idéens disciple på forhånd har bestemt sig for, hvem den intelligente designer er. Trods de flotte ord er intelligent design mest af alt en fejlkonstrueret redningsplanke for desperate semi-teologer på jagt efter en opgradering.

Peter Lauritsen
Hinnerup

Evolutionsteorien, nytte versus realitet

Tak til Gorm Nissen for kritik (den 31. juli) af mine indvendinger. Man debatterer dog ikke ved at henvise til litteraturen, men må selv argumentere.

Derfor har jeg forholdt mig til Gorm Nissens egne udsagn. Nissen taler om "en gruppe af organismer" og siger, at familiemedlemmer "ved deres handling sikrer, at der er flere af deres egen slags gener i den næste generation." Herved tilskrives organismer uvægerligt intention og dermed tanker.

De historiske videnskaber beskæftiger sig alle med at relatere hændelser til en tidsakse. Men teoriernes anvendelse forudsætter ikke deres bogstavelige realitet. De er derfor blot konsistente fiktioner, hvori der da godt kan indgå, at mennesket er en dyrebestand - men uden 'ultimative' konklusioner om menneskets handlinger.

Tværtimod vil vi normalt ikke forklare vor næstekærlighed og indsigt her og nu ved referencer til artens overlevelse, men til medmenneskets tilstand. At gøre vor forståelse betinget af evolution og overførsel via gener involverer derimod det såkaldte sjæl-legeme problem.

Min påstand om, at opfattelsen af mennesket som en dyrebestand kan føre til samme opfattelse af sultende folk, var udelukkende logisk - skønt også erfaret. Derimod har den intet religiøst indhold, hvad Gorm Nissen tilskriver mig.

Ove Møbjerg Kristensen
cand. mag. i filosof, Frederiksberg C

Qvortrups ligegyldigheder

Hvad er det, der får Information til ved gentagende lejligheder at anvende Henrik Qvortrup som sandhedsvidne i indenrigspolitiske forhold? Senest på forsiden den 1. august. Det virker utroværdigt, at en sladderspalteredaktør for Se & Hør skal spørges til råds om noget så vigtigt som rigets anliggende.

Det er fire år siden, Qvortrup var spindoktor for statsministeren, og hans aktuelle viden er svær at få øje på. Hans kommentarer løfter sig derfor heller ikke op over de formeninger om tingenes tilstand, enhver forstandig borger lufter i en diskussion.

Qvortrup har - til perfektionisme demonstreret i Jersild og spin på DR2 - en uforlignelig evne til at sige ligegyldigheder, som f.eks. i Information den 1. august: "Jeg forventer, at vi vil se en udskiftning i regeringen inden nytår." Ved Qvortup mere om det faktum end min gode ven, Peter, der er post, og som forventer, at statsministeren holder på sit hold valgperioden ud?

Beklageligvis giver seriøse medier som Information og DR2 en tom tønde som Qvortrup autoritet, fordi man tillægger hans Se & Hør viden seriøsitet. Hvis det var muligt, skulle man tage Se & Hør redaktørens forudsigelser om dansk politik gennem det seneste år; det ville givet være anledning til at lade en doktor spinne en ende over hvor ofte, han tog fejl.

Erik Lindsø
København S

Dansk Folkeparti vasker hænder

Hvert år op til sommergruppemødet i Dansk Folkeparti spiller partiet sig på banen med udtalelser, de håber, vil kunne trække overskrifter.

Dette år er på ingen måde nogen undtagelse, og nu handler det om, at partiet ønsker at 'skærpe tonen' overfor regeringen. Den skærpede tone bliver krydret med et krav til statsministeren om at fyre tre ministre. Et krav der blandt andet har været bragt her i avisen. Det er svært at forstå det anderledes end, at partiet efter fem år med regeringen som dansepartner, nu vil vaske hænder.

Der er ingen tvivl om, at det efterhånden er gået op for Dansk Folkeparti, at den regering, de er parlamentarisk grundlag for, ikke tilgodeser de svageste i det her samfund. Pia Kjærsgaard har krævet afgangen fra henholdsvis transport-, fødevarer- og socialministeren. Men problemerne på de tre områder handler i langt højere grad om regeringens overordnede politik og ikke tre tilfældige ministre.

Dertil skal lægges, at det har været Pia Kjærsgaards eget parti, der har reddet hver af de enkelte ministre, når sædet har brændt under dem. Derfor er det et hidtil uset hykleri, når Pia Kjærsgaard nu kommer og forlanger deres afgang. Såfremt man vitterligt vil et andet og bedre samfund, er det ikke tilfældige ministerudskiftninger, der er brug for.

Der er på ingen måde heller brug for, at det parlamentariske støtteparti for en borgerlig regering forsøger at vaske hænder. Til gengæld er der brug for en ny regering og dermed også en grundlæggende anden kurs for Danmark.

Jacob Bjerregaard
forbundsfmd., Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Ydmygelsesservice

Hvis man som undertegnede med jævne mellemrum de seneste 20 år har haft brug for at modtage visse ydelser fra det offentlige – det vil sige, jer andre (tak!) – ved man, at man ikke just bliver serviceret bedre idag end tidligere. Faktisk har bureaukratiet aldrig været så bundløst et hul som nu.
Telefonkontakt er umulig, sager syltes, og gang på gang beder medarbejdere om at få tilsendt papirer, der er blevet væk hos den foregående sagsbehandler. Og det er så måske, som det skal være. Det behøver ikke være hyggeligt og gelinde at hæve ved kasse 1, det er i orden, at den sociale fornedrelse understreges af hovne socialrådgivere, ventetid og regler.
Men hvorfor skal kontorenes navne så signalere noget andet? Hvorfor kan Fremmedpoliti og Socialkontor ikke bare hedde Udvisningsservice og Ydmygelsesservice? Hvem skal det narre?

Jens Toftegaard
København N

Diskrimination i Udlændingeservice

I en notits i Information den 29. juli og igen i lederen den 31. juli nævnes Danmarks sortering af kvoteflygtninge i retning af at vi ’foretrækker’ kristne flygtninge, fordi de har det største »integrationspotentiale« i stedet for at prioritere de, der har det største beskyttelsesbehov.
Irene Simonsen, integrationsordfører for Venstre, forsikrer, at »dette ikke fører til nogen form for religiøs diskrimination.«
På Christiansborg afholdtes i juni en temadag om »...forskning og viden om asylsøgeres vilkår«. Her fremlagde Anders Foldspang resultaterne af undersøgelsen Hvem fik asyl i Danmark, og kort resumeret er undersøgelsens resultater, om sandsynligheden for tildeling af asyl:
• Varighed af familiefaderens uddannelse; desto længere uddannelse, desto højere sandsynlig for asyl
• Familiens religion; muslimer havde lavere sandsynlighed
• Familiestruktur; enlige mødre havde lavere sandsynlighed
Der fandtes ikke sammenhæng mellem asyl og
• Udsættelse for krig og krigslignende tilstande
• Ophold i flygtningelejr
• Krænkelse af menneskerettigheder, herunder udsættelse for tortur
Undersøgelsen rejser spørgsmål ved den faktiske behandling ved asylansøgning – og til dokumentationen herfor (her citeret fra dagens bilagsmateriale).
Så meget om Danmarks respekt for ’beskyttelsesbehov.’ Jeg vil opfordre Irene Simonsen – og Rikke Hvilshøj – til at læse fremlæggelsen af undersøgelsen, som kan findes på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofres hjemmeside www.rct.dk

Robert Refby
Vanløse

Uvildig retssag

Både USA og Israel er flittige til at iværksætte undersøgelser af deres ’uheld’ – det har været Shatila, Abu Ghraib og nu Qana, bombningen af FN poster og Røde Kors’ vogne.
Når både Israel og USA undersøger sig selv, svarer det til en retssag, hvor dommeren ( FN’s Sikkerhedsråd) og nævningene ( det internationale samfund) afventer svar fra en undersøgelse sat i værk af morderen (Israel/USA), om der overhovedet er sket en forbrydelse. Udfaldet af undersøgelsen er givet på forhånd og retssikkerheden for den forurettede? Den er nok lidt tvivlsom.

Michelle Nielsen
Frederiksberg C

Den lilla ble

Det er sjovt at få at vide, hvad vi mente dengang. Vi, der var unge studerende i 1968, kan ikke genkende det billede af bleen, som det fremstår efter en tur i journalistens vridemaskine i artiklen »Historien om den lilla ble og luderfarven« (Information den 31.juli).
Det var studenteroprørets og ungdomsoprørets tid. Oprør mod snæversyn, konservatisme og grå ensformighed. Der var frisind og rummelighed. Ideerne boblede, og der var en mangfoldighed og kreativitet i musikken og i moden, hvor man benyttede alle regnbuens farver inklusiv lilla.
Der er mange fejlfortolkninger og påstande i artiklen, men den værste misforståelse er påstanden om, at den lilla ble er »et seksuelt statement« – og sammenkædningen med muslimske kvinders hovedtørklæde; »Det at skjule sit hår blev også opfattet som frigørende« er helt hen i vejret.
Jeg påstår ikke, at alt gik lige godt dengang. Alt var jo ikke sort/hvidt – eller lilla. Billedet var mere nuanceret end som så, men.
Det var de konservative kræfter, der gjorde begrebet ’lilla ble’ til et skældsord og at pege fingre ad den tid, som artiklen gør, er at gå reaktionens ærinde og skabe historiefordrejning. Som indgangsvinkel til en forståelse at tidens ånd vil jeg anbefale, at man læser Svend Åge Madsens novelle Noget går gennem Byen fra 1970.

Kirsten Nielsen
lektor, Helsingør

Fornærmende journalistik

Kære Lotte Folke Kaarsholm. I din anmeldelse af radioudsendelsen Mennesker og medierden 31. juli, hvor jeg var med sammen med min datter Anne Sofie Kragh, gør du dig skyldig i en misforståelse. Du citerer mig for en udlægning om, at journalistik er god, hvis den er fornærmende. Det har jeg forhåbentlig aldrig sagt, for det er noget sludder. Det, jeg (og PH) mener, er at al god journalistik er fornærmende.
Men det er selvfølgelig ikke al fornærmende journalistik, der er god.

Hans Fl. Kragh
Svendborg

Duer og jernbanedrift

Nu hvor den kolde krig tilsyneladende er afsluttet og Hjemmeværnet intet har at bestille, foreslår jeg, at korpset skyder alle Danmarks duer, så togene igen kan køre rettidigt.

Allan Levin, København NV

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu