Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

21. august 2006

Som amen i kirken

Det er ligeså sikkert som amen i kirken, at Søren Krarups (SK) debatindlæg udløser til tider voldsomme reaktioner, og dette mønster er der i sig selv intet galt ved.Mandens ubehagelige debatform,bedrevidenhed og tilbøjelighed til at gå efter manden og ikke bolden kalder nødvendigvis på reaktion. Således kan jeg heller ikke holde mig tilbage. I læserbrevet 'De fromme hyklere' fra den 19.-20. august om Günter Grass-sagen er SK ude i det helt store unuancerede angreb på politiske modstandere. Foruden forfatteren selv, som bekendt er erklæret socialdemokrat, får nogle læserbrevsskribenter,'diverse partisekretærer fra Enhedslisten', af grovfilen. Hvorfor er det vigtigt for SK at fokusere på, at disse skribenter er partisekretærer for Enhedslisten? Hvor blev bolden af, SK?. Günther Grass kaldes en forhenværende helgen, en hykler, en lille mand, et tvivlsomt menneske oget gennemført usandfærdigt menneske, hvis litterære kvalitet kaldes "eventuel".Jamen, hvor ernuancerne henne? SK sætter her spørgsmålstegn ved Grass' litterære kvalitet på grund af det skete.Læser SK ikke forfattere han politisk er uenige med?. I så fald er SK's belæsthed stærkt afgrænset. De fleste forfattere er heldigvis tænkende og kritiske mennesker, hvoraf mange ytrer sig mod snæversyn, fremmedhad, nationalchauvinisme og kulturkonservatisme. Akkurat alt det som SK står for.

Steen Vraasø,
Lyngby

Jeg takker sakrosante Søren

Søren Kraup, Guds foresatte, meddeler, at Günter Grass er en meget lille mand, og at Søren Espersen, det skrivende orakel, er en meget stor mand. Jeg takker sakrosante Søren for denne guddommelige oplysning og håber, at skoene ikke klemmer.

Per Holm Knuidsen,
Psykoterapeut MPF & sexolog

Borgernes retssikkerhed

Venstres beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen, vil nu alligevel udlevere listerne over danske statsborgere, der blev evakueret fra Libanon, til landets kommuner. Dermed har han bragt sig selv på kant med grundlæggende retsprincipper.

Datatilsynet har i et svar en forespørgsel fra ministeren selv svaret, at en sammenkøring af de nævnte lister med f.eks. lister over modtagere af kontanthjælpsydelser, ikke er lovlig. En tilkendegivelse, der får fuld opbakning fra ministerens partifælle, Birthe Rønn Hornbech.

Hun vil således ikke være med til at mistænkeliggøre alle rejsende - og efter hendes opfattelse er det heller ikke liberal politik at gøre noget sådant.

Datatilsynets udmelding bliver desuden bakket op at Peter Blume, professor i jura ved Københavns Universitet.

Det er et grundlæggende retsprincip, at det ikke er lovligt at sammenkøre offentlige registre ud fra en generel formodning om, at nok dukker noget interessant op. Derimod kan kommuner, der har en konkret mistanke om socialt bedrageri, forespørge, om den eller de pågældende findes på listerne over evakuerede danske statsborgere.

Med andre ord: Udleveringen af listerne til kommunerne er både unødvendig og ulovlig. Jeg er ikke så overrasket over, at Dansk Folkepartis udlændingepolitik tilsidesætter selv grundlæggende retsprincipper. Derimod er det overraskende, at de to regeringspartier gennem beskæftigelsesministerens accept af udlevering har rejst tvivl om Venstres og de Konservatives syn på borgernes retssikkerhed.

Carsten Skov Teisen,
Slagelse

Our second mother tongue

Forslaget om engelsk som andet sprog er velment, men hovedløst. Uofficielt er engelsk allerede vort andet sprog. Forretningslivet anvender det, hvor det er adækvat, og ungdommen synger på engelsk, hvorved den danske sangskat går tabt - ja allerede er gået tabt. En sprogets esse for kraftfuld metaforik og poesi er slukket. Men den kan vel tændes igen?

Vi opfatter os selv som gode til engelsk, men det er vi slet ikke. Jo - måske nok på den måde at nye generationer tilegner sig en form for engelsk de kan klampe sig igennem med, mens den ældre generation - stort set den der er over 70 - der ikke kan engelsk, uddør.

Engelsk (og spansk!) er et vigtigt sprog, og jeg ser ingen grund til, at det ikke skulle læres allerede fra børnehaveklassen, men at kanonisere det næsten på linje med dansk er et fejlskud.

Jeg tror ikke, at forslagsstillerne har gjort sig tanker om de økonomiske omkostninger ved den hede ambition. Blandt andet det formålstjenlige i at lade et par år af skolegangen foregå i England eller USA. Hertil kan føjes, at de gode sproghoveder ikke bare kan graves op af jorden som kartofler.

Det kommer tydeligt til udtryk i udviklingen - eller afviklingen - af det danske sprog. Og det verbale domænetab skal ikke alene engelsk have skylden for.

Det er en kendsgerning, at der i årevis på vore lærerseminarier er blevet uddannet dansklærere, som ikke bemestrer det danske sprog - men de har papir på, at de kan undervise i dansk. For nylig havde jeg et møde med en skoledirektør, som betroede mig, at der i kommunen var lærere, som han ikke ville have til at skrive sine breve. Et morgendagens tv-program i DR2 blev annonceret således: Livsens Undskab, og jeg lurede på, om der var noget i Gustav Wieds forfatterskab, der var gået min næse forbi.

Hertil kan føjes kataloger, tykke som telefonbøger, over - navnlig - den skrevne presses utallige bøffer omhandlende ortografi og grammatik.

Måske skulle vi lægge os efter et bedre dansk og håbe på et bedre engelsk som sidegevinst.

Bjarne Segefjord,
forfatter & sproglærer

For et tysk demokrati

Man må virkelig undre sig over tyskernes reaktion på forfatterens sene afsløring af sin 'nazistiske' fortid - nogle måneder som udkommanderet til Waffen-SS.

Hvordan nogen ved sine fulde fem kan hævde, at dette forhold skulle reducere værkernes litterære kvalitet er absurd og gør dens proponenter totalt latterlige. At ville frakende Grass hans moralske ret til at gå i rette med prominente tyske og østrigske politikeres nazistiske baggrund, er ikke blot tåbeligt, men slet og ret grotesk. Hvilke grusomheder har Grass gjort sig skyldig i under sin tjenestetid i Waffen-SS, som kunne berettige kravet om, at han skulle tilbagelevere de hundredvis af litterære priser (inklusive Nobelprisen) der er tildelt ham i årenes løb og opgive sin status som æresborger i fødebyen Danzig?

Denne 17-årige dreng, et produkt af nazistisk opdragelse og skolegang, havde ingen mulighed for at tage selvstændig stilling til de forbrydelser, der blev begået af statsapparatet. Da krigen var forbi, gjorde han op med sin politiske uforstand og gik på barrikaderne - ikke for en kommunistisk ideologi, men for et tysk demokrati. Den nytte, han her gjorde, har den dag i dag ikke mistet sin betydning, og det burde den samlede tyske nation (også de tyske jøder) være ham dybt taknemlige for.

Ligesom hans læsere i hele verden er det for de litterære mesterværker, han i så rigeligt mål har skænket os.

Helga W. Lindhardt,
København K

Minister sidder på hænderne

Mange vandboringer er i de senere år blevet lukket som følge af pesticider.

Det er derfor helt uholdbart, at landbrugets brug af pesticider stiger. Forbruget er steget hvert år de seneste tre år. Behandlingshyppigheden er steget fra 2,04 i 2002 til 2,32 i 2005. Tallet er et udtryk for, hvor mange gange en gennemsnitlig mark sprøjtes hvert år.

Tallene viser også med al tydelighed, at regeringens tre år gamle pesticidplan ikke er meget bevendt. Planen er uden virkemidler. Der er brug for virkemidler. Pesticider er den største kendte trussel herhjemme mod vores fælles drikkevand.

Pesticider er en trussel mod sundheden, og pesticider påvirker både planter og dyr i negativ retning. Socialdemokraterne opfordrer miljøministeren til at skrotte regeringens helt utilstrækkelige plan og lave en ny plan med konkrete virkemidler, bedre information, anvendelsesrestriktioner, forstærket forskning, øget fokusering på godkendelsesordning, beskyttelseszoner omkring vandboringer, sprøjtefrie randzoner omkring vandløb og søer m.m.

Beregninger fra Fødevareøkonomisk Institut viser, at behandlingshyppigheden stort set uden omkostninger kan nedsættes til 1,4. Så det er bare at komme i gang, men desværre sidder miljøministeren på hænderne og forbruget stiger.Drikkevandet og naturen har brug for færre pesticider og ikke flere.

Torben Hansen,
miljøordfører for S

Giv os plads

der er ikke plads nok på Jorden, Gud

så giv os et par kloder mer'

der er ikke plads nok her i huset, Gud

så giv os et til ved havet

der er ikke plads til to biler, Gud

så giv os lidt mere i løn

der er ikke plads nok på hospitalerne, Gud

så giv at lidt flere må dø

der er ikke plads nok i skakterne, Gud

så giv de hjemløse et skur

der er ikke plads nok i lejrene, Gud

så giv os mod til at sende dem hjem

der er ikke plads nok i hjerterne, Gud

så giv os alle et nyt.

Rebekka Krarup,
Holstebro

Irrationelle love

Som flere læsere skrev forleden var pointen med Muhammed-tegningerne at undersøge, om danske muslimer vil finde sig i den hån, spot og latterliggørelse, som er en del af en fri debatkultur. Men det var velbegrundet, for i de senere år er adskillige politikere, kunstnere og intellektuelle blevet overfaldet af muslimer, udelukkende fordi de havde en anden holdning end overfaldsmændene. Den Muhammed-tegning, der udløste flest terrortrusler, forbandt Muhammed med muslimsk terror, og derfor var reaktionen absurd, for terroristerne mener jo selv, at deres terroraktioner er jihad. En del muslimer forstår altså ikke, at i et demokratisk samfund betyder tolerance, at alle må acceptere, at andre har ret til at have værdier og en adfærd, man finder afskyelig, så længe de holder sig inden for lovens rammer, for ellers regeres vi pludseligt af fordomme og irrationelle love, der ikke er vedtaget demokratisk og som ikke kan diskuteres.

Hvis vi skulle overholde alverdens religioners tabuer, påbud og forbud for ikke at undergrave religiøse autoriteters irrationelt baserede verdensbillede og dermed deres autoritet, ville vi være bundet på ånd, hånd og mund af irrationelle love, som var hævet over demokratisk debat.

Det var altså relevant, at JP undersøgte, om muslimer i almindelighed accepterer de minimumsregler, der er nødvendige, for at en demokratisk debatkultur kan eksistere.

Jakob Schmidt-Rasmussen,
København

Gratisaviserne

Hvis du ikke ønsker at modtage Jyllands-Postens/Politikens '24 timer', så ring 70242400 - eller Berlingske Tidendes 'Dato', så ring 33753636 (tryk 4).

Tua Müller,
Birkerød

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu