Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

30. september 2006

Miljøvenlige bilafgifter betaler sig

Miljøministeren vil have Europas bilfabrikker til at reducere udledningen af CO2 fra nye biler (Information den 23. september).

Det er et prisværdigt initiativ, men måske skulle ministeren løse problemerne her i Danmark først. Sagen er jo den, at den danske registreringsafgift er skyld i, at danskerne har en aldrende bilpark - og at incitamentet til at købe en ny og mindre forurenende bil er ikke-eksisterende.

Derfor skal afgifterne lægges om. Bilbranchen foreslår, at vi ændrer afgifterne, så vi primært betaler afgiften, når vi bruger bilen - frem for når vi køber den. En sådan adfærdsregulerende brugsafgift vil for det første øge danskernes incitament til oftere at købe ny eller nyere biler, så vi hurtigere får en bilpark bestående af flere nye, miljøvenlige og brændstofbesparende biler. For det andet kan en stigning i den årlige ejerafgift - på bekostning af et fald i købsafgiften - påvirke befolkningens valg af biler i den retning, der er politisk ønske om. F.eks. kan man beslutte at gøre CO2-udledningen, antal kilometer pr. liter eller brændstoftype afgørende for ejerafgiftens størrelse.

Vi ved godt, at markedet for biler er følsomt over for pludselige afgiftsændringer. Derfor bør omlægningen ske over en årrække, f.eks. over 12 år. På den måde tager man hensyn til såvel statskassens provenue fra registreringsafgiften som ejerne af den eksisterende bilpark.

Hvis vi skal være miljøfrontløbere på autoområdet, som regeringen foreslår, kræver det i første omgang, at en omlægning af afgifterne påbegyndes. Så bliver det nemlig realistisk at reducere udledningen fra bilerne.

Elly Kjems Hove
direktør, Bilbranchen

Demokrati og Grundtvigsk folke-lighed

Et samfund, som er fragmenteret og atomiseret, er uden evne til at skabe et demokratisk perspektivbytte mellem dets borgere, fordi et samfund uden fællesskaber nedbryder evnerne til at udvikle tilliden. Borgerne i et sådant samfund vil derfor være i fare for at erstatte den sunde fornuft og pragmatik, som er en forudsætning for demokratiet med aksiomatiske ideologiske systemer (f.eks. liberalistisk dogme- og lærebogs socialisme).

Jeg er derfor ikke enig med Søren Jensen, når han den 26. september proklamerer, at formelle demokratiske rettigheder blot sådan af sig selv kan skabe forudsætningen for demokratiet.

En af styrkerne ved det danske demokrati har været, at vi har haft en stærk socialdemokratisk arbejderbevægelse og et Grundtvigsk Venstre, som var forankret i dansk historie og i et praktisk fungerende foreningsliv. Det er derfor skræmmende, at liberalistisk sindede Venstrefolk og såkaldt moderne socialdemokrater aktuelt er medvirkende til at renoncere på de to partiers baggrund.

Når Søren Jensen advokerer for sit formål, demokratiske synspunkt (demokratisme), med nogle parafraseringer fra Arendts værk Human Condition, så må jeg henvise til Arendts hovedværk Det totalitære Herredømme, hvor der argumenteres for, at det 20. århundredes totalitarisme netop har sit afsæt i, at kapitalismen afvikler klassesamfundets fællesskaber og erstatter dette med et fragmenteret massesamfund.

Rettighedsliberalismen kan derfor isoleret set ikke skabe et bæredygtigt demokrati, sådan som Cepos og Søren Jensen antager. Tværtimod så skaber en sådan praksis mulighedsbetingelserne for at samfundene ideologiseres.

Thue Kjærhus
forstander, Rønshoved Højskole

Bedre sent end aldrig

Siden Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard som bestyrelsesmedlem i Kommunernes Landsforening i juni lavede en aftale med regeringen om kommunernes økonomi, har jeg gentagne gange kritiseret aftalen. En aftale så ringe, at hvis man ikke fra KL's side kunne mande sig op til at sige nej til den, så har man reelt afskrevet sig muligheden for nogensinde at sige nej.

En aftale så ringe, at det eneste den kunne sælges på var løftet om status quo i den kommunale service - i sig selv en meget beskeden ambition på det offentlige velfærds vegne.

Det var heller ikke særlig smart at indgå en aftale, der tilmed indebar straffesanktioner overfor kommunerne, hvis de tillod sig at bevæge sig udover vækstrammen.

Hele sommeren har jeg fastholdt og gentaget min kritik af kommuneaftalen, også undervejs i de netop overståede budgetforhandlinger på rådhuset, hvor det lykkedes at afværge de værste besparelser på daginstitutionerne, men desværre ikke alle.

Så jeg forstår godt, at forældre og pædagoger protesterer over de økonomiske nedskæringer, og mens protesterne breder sig rundt om i landet, noterer jeg også, at overborgmesteren selv begynder at skærpe tonen overfor regeringen og de begrænsninger den sætter for servicen til bl.a. børn og ældre. Bedre sent end aldrig

Bo Asmus Kjeldgaard
børne- og ungdomsborgmester i København (SF)

Irakkrigen skaber terror

Ifølge en ny måling er seks ud af 10 irakere imod USA's besættelse af landet (DR den 28 september). Mange støtter endog vejsidebomber og selvmordsaktioner mod de udenlandske tropper.

Det illustrerer desværre godt, dels at denne krig er forkert, dels at den ikke fører til mindre terror - som alle, selv vi der er modstandere af krigen, håbede - men tværtimod til mere terror.

Dan Jørgensen
MEP (S)

Træk danske tropper hjem

Ritzau melder ifølge Information den 28. september, at et stort flertal adspurgte irakere i en meningsmåling opfatter de udenlandske soldater som medvirkende til at forværre sikkerheden i Irak. De danske soldater er med andre ord uønskede.

Anders Fogh Rasmussen gav i et interview til Ugebrevet Mandag Morgen udtryk for, at Danmarks rolle i det globale samfund skal være mere aktivistisk og udfarende, og det er noget, befolkningen og oppositionen i Folketinget må vænne sig til.

Ret beset er det vel på tide, at Fogh, regeringen og Dansk Folkeparti vænner sig af med denne opfarenhed, udfarenhed og aktivisme og erkender, at vi lever i 2006, hvor konfliktløsning og forebyggelse gavner mere end krudt og kugler.

Brug pengene på genopbygning i stedet for mere militær. Det er på tide at trække de danske tropper hjem.

Peter Mikkelsen
Rødovre

Rigere - og fattigere

Hvad skyldes de seneste ugers massive protester blandt pædagoger og forældre? En del af svaret ligger i, at utilfredsheden er et vilkår ved kapitalen, der vedvarende producerer ulighed og usikkerhed.

Hvem er med, og hvem kan være med i det økonomiske spil, er spørgsmål, der konstant besvares med stigende utryghed og usikkerhed. Man skal hele tiden vise sit økonomiske værd.

I den forbindelse kunne man passende konkludere, som de to franske filosoffer Gilles Deleuze og Félix Guattari har gjort: "Det er tvivlsomt, om glæden ved kapitalismen er nok til at frigøre folket."

Det er nemlig tvivlsomt, om glæden ved at leve i et rigt land som Danmark opretholdes ved at spare på kvaliteten, mens vi hæver kvantiteten. Denne udvikling sker ene og alene, fordi kvantitet lettere kan måles i økonomi, mens kvalitet blot frigører livet der, hvor dét er rigt. Er vi i Danmark blevet økonomisk rigere og rigere, alt imens vi lever et kvalitativt fattigere og fattigere liv?

Finn Janning
København

Hvor bliver den iranske opposition af?

Martin Selsøe Sørensen har skrevet en række artikler fra sit besøg i den islamiske republik Iran.

Her tegnes et skønmaleri, ifølge hvilket iranerne er relativt tilfredse med regimet, de får jo lov til at vise lidt mere hår end tidligere, og så er "...Iran et massesamfund, hvor enhver med et venligt ansigt kan blive valgt (til præsident)." (Information den 13. september).

Det sidste er nu ikke rigtigt, da kun mandlige islamister, godkendt af den øverste religiøse leder, kan vælges til præsident.

Martin Selsøe Sørensen har talt med mange iranere, men ikke med dem som udgør den egentlige opposition, nemlig den sekulære demokratiske bevægelse. Den tæller buschaufførerne i Teheran, der forsøger at danne selvstændige fagforeninger, og socialister, sekulære kvindegrupper m.fl. Men dem får udenlandske journalister ikke lov at snakke med. De kunne ellers tegne et helt andet billede af Iran.

Nemlig en situation med masser af strejker og demonstrationer. Undertiden udvikler disse sig til manifestationer imod regimet, og der råbes paroler som 'Ned med det islamiske regime'.

Det er imidlertid dødsensfarligt at kritisere regimet, fængslerne er fyldt med politiske fanger, der tortureres, forsvinder og måske myrdes. For nylig 'døde' en studenterleder i fængsel, og pt. er en kendt studenteraktivist fra studenterdemonstrationerne i 1999 forsvundet.

Alt det skriver Martin Selsøe Sørensen bare ikke om.

Irene Clausen
Internationalt Forums Mellemøstgruppe

Følelsesporno og prostitution

"Den afgørende test for om et erhverv skal være lovligt er, at det er en levevej, man ønsker sig for sine nærmeste," hævder Pernille Vigsø Bagge, den 25. september, i forventning om at lukke diskussionen om hvorvidt prostitution bør være lovligt.

Desværre er argumentet uden substans, for med Pernille Vigsø Bagges 'test' vil stort set alle erhverv skulle erklæres ulovlige efter kort tids diskussion. For hvem kan ikke nævne mindst 10 job, de ikke ønsker for deres nærmeste?

At Pernille Vigsø Bagge kobler prostitution med "børns, kvinders (og mænds) undertrykkelse," er ren følelsesporno, for hvem har i den verserende debat påstået, at børneprostitution og anden tvangsprostitution skal være tilladt? At et voksent menneske selv træffer et valg om at blive prostitueret har derimod ikke noget med undertrykkelse at gøre.

Pernille Vigsø Bagge kommer til at fremstå som en repræsentant for den uhellige alliance af nypuritanere, feminister og religiøse fanatikere, som ønsker at sende menneskets grimme sider - herunder den 'uægteskabelige' sexualdrift - ud i mørket. De prostitueredes talskvinde J. Siewens sagde i 1993 til Ekstra Bladet;

"Vi ønsker, at vores arbejde bliver legalt, så vi kan blive registreret, komme i a-kasse og betale skat" og "Vi vil behandles som mennesker og ikke være nødsaget til at gøre vores arbejde i det skjulte."

Sven Århammar
Nørresundby

Apropos kvalietet

»Det er klart, at med den hårde konkurrence skal kvaliteten jo falde« – således forkyndt af en bilsynstalsmand. Fangede CEPOS mon den?
Næppe, grønspættebogen siger jo noget andet.

Claus Heinberg
Roskilde

Tillykke med sejren, Osama

Herhjemme må forsvaren ikke tale med deres klienter. I USA har Bush netop fået beføjelser til at dødsdømme folk på basis af vidneudsagn og tilståelser fremtvunget under tortur. Tillykke, Osama, på kun fem år lykkedes det dig at omdanne den vestlige verden til præcis samme slags rædselsdiktatur, som de regimer Vesten i årevis har påtvunget Mellemøsten. Så ka’ vi lær’ det! G. Petersen, Hornslet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu