Læsetid 8 min.

LÆSERBREVE

28. september 2006

Skammeligt

Ja, vi må tage os i agt for de hellige, dem der tror vi har fundet sandheden, og hvem tror ikke det ind imellem? (jvf. Jan Sonnergaards Synspunkt den 26. september.)

I aftes så jeg filmen Bz og måtte endnu engang græmmes og mærke skammen og rådvildheden gribe mig. Hvorfor stopper vi dem ikke, hvorfor bliver vi ved at acceptere den ulidelige tilstand, vi er gerådet ud i? Hvorfor samler vi os ikke og skriger så højt, at murene revner, de mure der holder samvittigheden og æren ude i det hus, vi har bygget for borgerne i København.

Weidekamp, udtryksløs, stålsat, uforstående, afviste han den ungdom, der brændte af begejstringens glød, brændte efter at leve som det vi er skabt som: Sansende, åbne, fordomsfri legende, søgende, eksperimenterende, ivrige efter sammen at skabe det fællesskab der inkluderer og ikke ekskluderer, fællesskab der ville noget.

Næppe fuldkomment, intet menneske er fuldkomment, men tanker og ord er, og ordet skaber, hvad det nævner. Tilnærmer os det vi håber, små forsøg og dog bedre end den ullidelige tilstand vi er gerådet i denne.
Er der andre der som jeg kan se, hvordan vi gentager en skammelig historie, hvis vi ikke denne gang skriger op, møder og forlanger det hus for de unge, det skammeligt blev taget fra. 'Faderhus' min bare r... Jeg skammer mig lige nu over at være præst. Rådvild præst.

Hanne Wilian
Hornbæk

Vi kan næppe gøre meget mere

I mere end 20 år har vi diskuteret, om de 850.000 til 1.2 mio. danskere i den arbejdsdygtige alder, der er på overførselsindkomster, er udtryk for et velfærdsgode eller udstødning fra arbejdsmarkedet. Mit synspunkt har været, at for personer, der mister arbejdsevnen og forholdsvis kort tid efter bliver tildelt førtidspension, er det et velfærdsgode, og det samme gælder personer, der frivilligt går på efterløn. Men for resten, og det kan være 20.000 til 30.000 om året afhængig af konjunkturerne, er der tale om udstødning.

Jeg har i alle årene opfattet Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) analyser og konklusioner, som udtryk for det modsatte, nemlig at vi ikke havde systematisk udstødning i Danmark. Det samme havde åbenbart Informations redaktør, da han (bew) i en leder udlagde AE's analyser som et udtryk for, at alle dem, der i årevis havde talt om udstødning, nu måtte revidere deres opfattelse. Jeg kan nu forstå på Anita Viums indlæg den 26. september, at AE mener, at denne udlægning er forkert, og at vi har udstødning i Danmark, uden AE dog tør anslå størrelsesordenen.

AE mener, at udstødningen kan stoppes ved bedre opkvalificering og bedre arbejdsmiljø. Forslag som med god grund altid har været prioriteret højt af AE. Og det har ikke været uden virkning. Der findes næppe et arbejdsmarked i denne verden, hvor der er så gode muligheder for efteruddannelse og opkvalificering som det danske og vort arbejdsmiljø er også godt i international sammenligning.

Det betyder selvfølgelig ikke, at yderligere forbedringer er udelukket, men jeg tvivler stærkt på, at vi kan gøre meget mere, og det er en illusion at tro, at man kan bremse en årlig udstødning på 20.000 til 30.000 gennem efteruddannelse og bedre arbejdsmiljø. Derfor forslaget om at ændre skattestrukturen så vi kan genskabe rammerne for et stort og velfungerende servicemarked til gavn for travle familier og for den arbejdskraft, der ikke kan klare de globale virksomheders hårde konkurrencekrav.

Jørgen Rosted
udviklingsdirektør, FORA

Paven har nu lidt ret

Thomas L. Thompson skriver i Synspunktet den 25, september, at de tre monoteistiske religioner er enige om, at "intet menneske kender Guds vilje." Muligvis. Men islam føjer til, at denne vilje kendes gennem Koranen, kristendommen, at Gud, og specielt Guds sindelag mod mennesker, kendes gennem det Ord, der blev kød (Johannes 1,14).

En muslimsk filosof, Ibn al-Rawandi (død ca. 912), hævdede, at den åbenbarede lov skulle forkastes: Enten var den i overensstemmelse med fornuften, og så var den overflødig, eller også modsagde den den, og i så fald var den forkert. Her klarlægges den uovervindelige modsætning mellem dette at erkende loven gennem en åbenbaring og dette at erkende den gennem fornuften. Den modsætning har både islam og kristendommen haft at slås med. Hvad paven faktisk også gør opmærksom på ved at nævne både den muslimske filosof Ibn Hazm og den kristne Duns Scotus.

Ved Ibn Hazm ses det klarere, idet man kan lave en kobling mellem hans forståelse af Gud som den, der er hævet over menneskelig fornuft, og dette at troen kan udbredes ved vold. Paven laver modsat en kobling mellem dette at forstå Gud som identisk med logos (Ordet eller fornuften), og det at voldsudøvelse til udbredelse af troen er forkert.

Blot bryder paven selv denne forståelse af Gud i stykker, når han udtaler sig autoritativt (ex cathedra), ligesom protestanter bryder den, når de påberåber sig bibelen som absolut autoritet. Hvad det drejer sig om er at kunne samtale uden at påberåbe sig hverken pavemagten, Bibelen eller Koranen.

Ricardt Riis
Horsens

Barnagtigt eksperiment

Regeringens barske nedskæringspolitik, ufornuftig, ideologisk betinget og økonomisk unødvendig som den er, har affødt voldsomme protestreaktioner, der nu ser ud til at brede sig som ringe i vandet.

Er det ikke efterhånden ved at gå op for en og anden, at man ved at stemme Fogh, Pia og Krarup og hans pumpestok til magten har indladt sig på et såre umodent og barnagtigt eksperiment, som det danske samfun i længden dårligt har råd til. Man har vel lov til at håbe.

Søren Blaabjerg
Hørning

Overføring, forstås

I Søndagsavisen den 24. september læser jeg, at Bertel Haarder i sin barndom måtte lide den tort at vokse op i et nærmest kulturradikalt hjem. Han måtte indtil præpuberteten selv bestemme over sin læring. Ingen tests her, hvilket skal have været ret slemt for den unge Bertel.

Hans frustration og vrede mod forældrene har tydeligvis ført til en masochistisk glæde ved krav og disciplin. En glæde han mener, alle fremtidens skolebørn nu også skal lære.

Ib Jensen
Søborg

Hvem og hvad er helligt i Danmark

Overskriften på Jan Sonnergaards kommentar i Information den 26. september, "Tag dig i agt for de hellige", er meget forståelig, men hvem og hvad er helligt i Danmark? Fanatisme er en farlig hybrid af bl.a. intolerance, hovmod og begrænsning. Hvordan kan religiøse fundamentalister, hvad enten det er kristne, jøder eller muslimer, mene, at de tjener troens sag med deres fanatisme? Men det er måske heller ikke det primære, men derimod identitet, magt og afmagt?

Politisk fanatisme er karakteriseret af det samme. Der er i Sonnergaards kommentar flere eksempler på ideologisk og politisk fanatisme: Finansminister Thor Petersen og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er storleverandører af ideologisk retorik, floskler - eller direkte sagt - primitive forsøg på manipulation.

Forfatteren Thomas Mann skrev for længe siden: "Jeg er et ligevægtens menneske. Jeg læner mig instinktivt til venstre, når båden truer med at kæntre til højre - og omvendt."

Den indstilling kunne fremme sammenhængskraften i samfundet, hvis den blev mere udbredt. I et demokrati bør der lyttes og samtales, inden vigtige beslutningerne træffes.

Vi taler p.t. meget om individualisme, demokrati og ytringsfrihed, men virkeligheden er, at tidens politiske ensretning er markant, og moralen får heller ikke for lidt. Politisk ensretning, hvad enten den er til højre eller venstre, er ikke godt for meget andet end politikerlede.

Vagn Bertelsen
Christiansfeld

Taxametersystem

Venstres forskningspolitiske ordfører Torsten Schack Pedersen udtaler den 26. september, at "hvis en uddannelse er normeret til fem år, burde det ikke være uoverkommeligt at gennemføre den på den tid." Men hvorfor brugte han så selv otte år til sin uddannelse som cand. polit.?

Hvis de regler, som han selv forfægter, havde været gældende, ville hans universitet altså ikke have fået taxameterpenge for ham. Til gengæld havde han så ikke fået sin eksamen, for hvis den alligevel ikke udløste penge, hvorfor i alverden skulle universitetet så bruge ressourcer på at undervise og eksaminere ham?

Måske skulle han fortælle sin gruppefælle, evighedsstudenten Troels Lund Poulsen, om disse konsekvenser. Og os andre om hvilket incitament der i hans tilfælde kunne have fået ham til at gennemføre sit studium på normeret tid.

Jens Rahbek Rasmussen
lektor, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU

Støt konstruktiv ungdomskultur

Når nogle bz'ere nu benægter, at de ønskede en voldelig konfrontation med politiet forleden og latterligt nok samtidigt truer med, at den voldelige reaktion på at ungdomshuset bliver overdraget til sine retmæssige ejere, vil overgå den 18. maj 1993, må enhver støtte til det miljø ophøre.

Bz'erne burde have haft en sidste chance, hvis de tog fuldstændigt afstand fra vold, men dén tror jeg ikke på mere. Til gengæld bør kommunen overveje, hvordan den så vil støtte Nørrebros ikke-kommercielle børne- og ungdomskultur. For én ting har bz'erne ret i, nu som før: Børn og unge på Nørrebro mangler kvalificerede kulturtilbud og muligheder for selv at skabe kultur.

Kommunen kan f.eks. i samarbejde med staten og lokale gallerier støtte oprettelsen af et kunstmuseum/kunstværksted, der laver udstillinger specielt beregnet til børn og unge, der både viser kunst, der er lavet af børn og unge, kunst som er lavet til børn og unge, samt kunst som både taler til børn, unge og voksne.

Forbilledet kunne være den fantastiske kunstudstilling for børn, som Louisianna lavede engang i 1970'erne, opdateret til internetalderen: Børn vil elske at lave computerkunst, så museet kunne være den kunstneriske pendant til Eksperimentariet.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Ret skal være ret

Jeg kan slet ikke lide den nuværende regering med dens indbyggede fup og bedrag. Efter et langt liv i undervisningens tjeneste har jeg rystet på hovedet af den manglende indsigt, de styrende udviser, når vort land udråbes til at skulle være verdens bedste indenfor dette og hint. Det lys, vi andre ville sætte under et fingerbøl, vil Anders Foghs regering ikke engang sætte under en skæppe. De vil lade det overstråle verden. Det er tid til forandring.

Jeg har grinet ad dem og ment, at der ikke var noget at komme efter. Nu indser jeg, at jeg har taget fejl. Erkendelsens lys brød igennem, da jeg den 25. september hørte i Radioavisen, hvordan der skal bruges millioner inden for forskning og teknologi. Nu rykker det, venner. Glem problemerne med miljø, sundhed, børn, ældre, skattestop og statsterroristisk adfærd. Danmark skal være verdensmester i forskning i at forhindre jordbær i at synke ned i youghurten.

Her er endelig en regering, der har erkendt sin formåen. Her går det ikke med kreativ bogføring. Enhver vil i fremtiden kunne aflæse direkte, om regeringen er en succes eller fiasko. Kig efter jordbærret.

Geo Horn
Gandrup

Apropos pavens tale

Borgerlige medier kan ikke se nogen forskel på pavens udtalelser og vores hjemlige Muhammed-krise. Hvilken mageløs intellektuel skarpsindighed. Når de borgerlige er så glade for pavens ord, skulle de have lyttet til ham (den forrige), da han frarådede krigen i Irak.

Michael Kongstad Nielsen
Virum

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu