Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
18. september 2006

Servicejob - en del af svaret

Jørgen Rosted spørger den 13. september om, 800.000 på overførsel er udtryk for udstødning eller etvelfærdsgode. I SF er vi ikke i tvivl om, at det er etudtryk for, atselv i opgangstider skerder udstødning:

Derforforeslår vi at genindførehjemmeserviceog en servicejobordning. Under SR-regeringen fik SF gennemført en ordning, der formåede at fremme beskæftigelsen for langtidsledige, der er fyldt 48 år. Mere end 3.600 arbejdsløse kom i gang de to år ordningen fungerede. Alligevel valgte VK at afskaffe den,selv om det ersvært at skaffe aktiveringstilbud til gruppen over 48 år.

Ordningen bør genskabes, således at de offentlige institutioner, der ansætter en medarbejder, får et løntilskud pågodt 100.000 kr.Statensparer dagpenge, der skabesmeningsfyldt arbejde, og velfærden forbedres. Endelig børhjemmeservicen genindføres -alene for at komme det sorte arbejde til livs.

Anne Baastrup
MF (SF)

Kinesiske forgiftninger

En dårlig smag i munden, det får man af Informations leder den 14. september, der minder os om de utålelige vilkår på bl.a. kinesiske batterifabrikker.

Som småhandlende eller forbruger har man sjældent mulighed for at sikre, at de produkter, som man køber, er fremstillet under forsvarlige løn- og arbejds-, og miljøforhold.

Globaliseringen medfører, at det er umuligt at spore, hvor og hvordan et produkt er produceret. For mig er det klart, at vi skal bruge EU i kampen mod globaliseringens skyggesider. At håndtere det i dansk regi er nyttesløst.

Konkret foreslår jeg, at arbejdsforhold og -miljø skrives ind i handelsaftalerne. Men vi kan derudover ikke længere overlade emnet til frivillige NGOere og journalister alene.

Det er en oplagt EU-opgave, på vegne af 450 millioner borgere og forbrugere, at overvåge forholdene. Vi skal ikke overtage ansvaret fra producenter og lokale myndigheder, men sikre pålidelig information og forøge presset på dem.

Det er et meget langt og sejt træk, men eksempelvis europæiske mindstekrav er for mig en af de få muligheder, der giver håb om færre urimeligheder. Den kinesiske stat nyder godt af eksportindtægterne, så jeg er overbevist om, at det handler om at koble arbejdsmiljø og handelsaftaler.

Ole Christensen
medlem af Europa-Parlamentet (S)

Lokummet brænder

Min husstand er utrolig heldig. Vi har endnu ikke fået smidt en gratisavis ind ad brevsprækken her på 3.sal. Det skyldes nok, at de indskrevne arbejdsløse akademiker-bude ikke er vant til fysisk arbejde, og derfor skyer trappeløb - for aviserne hober sig op i bunden af opgangen.

Hvis det var arbejdsløse arkitekter, som udviste dovenskaben, ville de vide, at de var involveret i et ulovligt forhold, idet det klart fremgår af Bygningsreglement af 1995, at flugtveje - herunder trapper - skal holdes fri for brandfarlige materialer. Indholdet i gratisaviserne kan på ingen måde karakteriseres som farligt - man papiret er. Man burde vel anmelde udgiverne eller distributørene til politiet. Dette er en opfordring.

Og når man om morgenen skal på arbejde med linie 14 fra Trianglen på Østerbro, er man vant til at Urban og MetroXpress ligger i stakke på bænkene. Pyt med det, for det er dér, de hører hjemme, der er jo ikke plads i papirkurvene.

Men her på det sidste er konkurrencen blevet hård: 24 Timer og Dato stakker sig ved siden af og optager nu de resterende siddepladser og demonstrerer derfor tydeligt, hvor håbløs situationen er for de to sidst tilkomne. De profilerede sig over for annoncørerne som husstandsomdelte, men er endt som affald som de øvrige.

H.C. Andersen ville nok have skrevet: Se dette er en lykkelig historie om, hvordan intet lykkedes, og ingen er glade - men nattergalen synger endnu. Lyt til den!

Kjeld Chr.Krarup
København Ø

Venstres Marie-Antoinette-øjeblikke

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en historisk ulighed. Ikke siden 1960'erne har uligheden mellem rig og fattig i Danmark været så stor. Det kan ikke ses i de sociale udgifter, at antallet af ledige er faldet kraftigt. De samlede sociale udgifter steg med hele 17 mia. kr. sidste år. Det er hovedløst kaglen i hønsegården at påstå, at de svageste grupper har høj prioritet hos VK-regeringen.

I stedet har hele VK-regeringen deres 'Marie-Antoinette moments'. Et engelsk udtryk om især politikeres ufølsomhed og manglende sociale forståelse over for de svageste i samfundet. Det var jo den franske dronning, der, mens Frankrig sultede, sagde: "når de ikke har råd til brød, så lad dem dog spise kage."

Det er beskæmmende, at især vores socialminister Eva Kjer Hansen har haft så mange 'Marie-Antoinette-øjeblikke': 'Jo større ulighed, jo bedre for det skaber dynamik i samfundet.' Vi har set og hørt Venstres finansordfører Peter Christensen skræppe op i et Marie-Antoinette-øjeblik: 'Det er faktisk kun 'dejligt', hvis bare de fattigste ikke bliver fattigere'. Et 'kage-argument', der kan sammenlignes med, at hvis du beklager dig over luftforurening, så kan du jo bare lade være med at trække vejret.

Heldigvis viser historien, at regimer, der er magtsyge og forsøger at kontrollere folkets adfærd med demagogi, falske løfter, pisk og trusler og andre former for undertrykkelse, til sidst går i opløsning indefra og bliver fældet af sine egne.

Claus Andersen
Århus C

Kunstgødning – en bombe under alt

En bombe under miljøet, en bombe under folkesundheden, en bombe i terroristers hænder. Lad os så få forbudt den kunstgødning.

Troels V. Østergaard
Asnæs

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her