Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

14. september 2006

Indeklima

Professor Niels Egelund har konstateret, at jo større skolerne er, desto dygtigere er eleverne – sådan i gennemsnit. Hvad er det videnskabelig bevis for denne korrelation?
En netop offentliggjort undersøgelse af sammenhængen mellem elevernes præstationer og skolernes indeklima konkluderer, at bedre indeklima giver bedre resultater i test. Så man kunne jo bede professor Niels Egelund undersøge, om der en sammenhæng mellem skolernes størrelse og deres indeklima, thi der er sikkert mange andre parametere end størrelsen, der kan være afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Og endelig, hvad er det lige, man måler i de test, hvor ud fra man konkluderer noget om dygtighed? Men det er en helt anden og noget mere kompliceret historie.
Man kan nok ikke få professor Niels Egelund til at stoppe med sine perspektivløse undersøgelser, men man kunne bede journalisterne om, at de ikke ukritisk refererer hans sidste nye ’forskningsresultater’.

Erik Bjørn Olsen
Gjerrild

Levetid til arbejdstid

I Erhvervsbladet den 8. septmeber kunne man læse Dansk Industris administrerende direktør udtale sig om almindelig arbejdstid, som noget der kan ligge hele døgnet, og at begrebet ’skæve arbejdstider’ høre »gamle dage til«. Dette underbygges med: »Vi oplever, at danskere gerne arbejder på forskellige tider« Det eneste DI oplever, er, at det koster i lønningsposen.
Denne totale respektløshed overfor arbejdernes sundhed, sociale virke, og familieliv kender ikke sin lige. Det er ikke noget, der hører »gamle dage til,« men noget der i høj grad stadigt er ubekvemt og helbredstruende for dem, som arbejder på de skæve tider.
I Information den 18. august udtaler DI’s forskningschef, Charlotte Rønhof: »Vi så gerne, at man i folkeskolen startede tidligere med at lege det engelske sprog ind og udnytte, at børn er meget lærenemme.«
Charlotte Rønhof har ret i, at børn er meget modtagelige, men det ville være ødelæggende for barnets læringslyst at presse på. Det eneste der hører gamle dage til, er DI’s ageren i forhold til arbejderen og dennes børn.
Marx Skrev i 1867 i Kapitalen om arbejderen og arbejdsgiveren, at de »gør ham under arbejdsprocessen til offer for det småligste og mest hadefulde despoti, forvandler hans levetid til arbejdstid og drager hans kvinde og barn ned under kapitalens Juggernaut-hjul.« Selvom Marx måske fejlede i visse henseender, er det da påfaldende hvordan DI’s ageren rammer ind i Marx’ iagttagelser.

Lars V. Knudsen
offsettrykker, tillidsrepræsentant og HF studerende

Løgn er løgn

Nogen gange bliver man virkelig træt af at høre de samme forvrøvlede løgnehistorier igen og igen. Til sidst så træt, at man ikke gider svare igen på dem. Og tilbage står så løgnen som en slags sandhed. Og det kanjeg alligevel ikke have siddende på mig. Så derfor:
En vis lektor Steen Flemming Jørgensen blev i Information den 7. september citeret for følgende: »Alle jer, der sidder trygt bag ved skrivebordene og bor trygt oppe i Nordsjælland, prøv dog at gå en tur gennem Blågårdsgade en lørdag nat med et smykke (kors) om halsen – I når ikke langt.«
Jeg bor ikke i Nordsjælland, men har boet flere år i Blågårdsgade. Mine børn leger på pladsen, mine venner og kolleger bor i gaden, selv passerer jeg den hver dag til arbejde og daginstitution. Og jeg kan derfor med en vis sikkerhed sige: Du er fuld af løgn, Steen Flemming!
Masser af mennesker går hver dag gennem Blågårdsgade med et kors om halsen – hvad i alverden skulle der ske ved det?! Og var jeg kristen og fandt grund til at smykke mig således, ville jeg ikke have det mindste problem med det, hverken fredag eller lørdag nat.
Ja, der bor også psykopater på Nørrebro. Men hvorfor i alverden skal lige netop vores bydel hænges ud, hver eneste gang en paranoid islamofob skal lufte sine fordomme? Blågårdsgade er ikke farlig. Nørrebro er ikke værre end alle andre steder. Både jøder, kristne, ateister og lektorer kan sagtens gå i fred i vores kvarter. Så er det sagt – igen.

Martin Lindblom
redaktør af lokalavisen PåGaden, København N

Skizofreni hos almuen

I Information den 11. september kalder Ove Kay Pedersen det et paradoks, at den liberal-konservativ-nationalistiske skifting, som leder den danske stat, kræver, at alle danskeres børn skal ensrettes til et liv i nationalproduktets og statsfinansieringens tjeneste, og børnene samtidig skal stræbe efter at komme til at leve det liv. Som i det hedengangne DDR, og tidligere fascistiske stater.
Det udgør ikke noget paradoks. Kravene stemmer overens. Men der kolporteres et semantisk paradoks. Nemlig de bevidst bureaukratisk-politiske forsøg på at genindføre almue-tugten: For sådan en som dig kommer de stegte duer ikke flyvende ind af vinduet! Du skal være flittig, og spise dit brød i dit ansigts sved. Pris dig heldig, hvis du får lov til at gøre det, du skal. Tak din skaber, hvis du får et lønarbejde.
Tragedien er, at den pædagogiske internalisering af paradokset som skizofreni forhindrer, at de således afrettede kan være med til at udradere paradokset, demokratisk politisk. Tiden synes moden til at gøre den protofascistiske dagsorden eksplicit. Jeg kan derfor foreslå, uden betaling for kommunikationsrådgivningen og ophavsretten, at lancere parolen: Arbejdspladser er dyre i dag! Tak de rige! Hvor skulle pengene ellers komme fra?
Haarder kan indføre den som en obligatorisk liberal morgenappel, med eller uden terrorismeadvarsler, i de danske børns skoler. På alle klassetrin.

Carsten Heyn-Johnsen
lektor. cand. oecon, Kongerslev

DI bryder tavsheden

Professor Christen Sørensen kalder i weekendens Information Dansk Industri for "påfaldende tavs," når det handler om bud på, hvordan vi sikrer en bedre balance på universitetskandidaternes jobmarked. Det kan undre, at vores forslag er gået hen over hovedet på professoren. Men jeg tager dem gerne én gang til:

Ligesom Christen Sørensen mener DI, at de nye universitetsbestyrelser har et ansvar for at sikre, at universiteterne uddanner til beskæftigelse og ikke til lediggang. Universiteternes bestyrelsesformænd har gentagende gange efterlyst mere ansvar og flere frihedsgrader. Men det må forudsætte, at de også forvalter det ansvar, de er blevet tildelt.

Og et enkelt universitet har faktisk vist vejen. Aarhus Universitet har i år reduceret optaget på humaniora med godt 10 procent. De øvrige universiteter valgte at øge optaget. Og så var vi lige vidt. For at de øvrige universiteter også ser pointen, foreslår DI derfor, at universiteterne fremover belønnes efter, om deres kandidater matcher arbejdsmarkedets behov.

En beskæftigelsesbonus bør være guleroden, der får bestyrelserne til at påtage sig det ansvar, at statsfinansierede uddannelser også rimer på samfundets behov. Endelig er der behov for en langt mere kvalificeret erhvervsvejledning, både før, under og efter uddannelsen.

Charlotte Rønhof
forskningschef i DI

Helge Adams dumhed

Nu har fornuften jo aldrig været den største lidelse hos Helge Adam Møller. Men at høre ham udtale i TV-Avisen den 12. september, at vores militære indsats i Afghanistan har sin eksistensberettigelse, eftersom vi er medvirkende til at slå mellem 50 og 100 talibanere ihjel om dagen, stiller dog blot hans dumhed i endnu større perspektiv.

Man kan godt høre, at den mand er gammel militærmand, hvis intelligens ikke rækker til at indse, at dette muligvis kan være kimen til endnu mere terrorisme. Undertegnede er selv gammel militærmand, men trådte ud af 'Cirkus Mili' efter at have udviklet en grundlæggende selvstændig tankevirksomhed. Dette er skrevet med al mangel på respekt for Helge Adam Møller. Mod Helge Adam Møller kæmper selv guderne forgæves.

Tonny Lange
Thisted

Flov anmeldelse

Brødrene Karamazov af Dostojevskij (iscenesat af Kim Bjarke) blev anmeldt af Nina Davidsen tirsdag den 12 september. Efter læsning af anmeldelsen sad jeg med en dårlig smag i munden.

Davidsen hæfter sig ved rollebesætningen, hvor mange roses for deres spil, men det er tydeligt, at Thure Lindhardts rolle som lillebror og munk, kan hun ikke lide. Her bliver Davidsen personlig og smagløs i sin beskrivelse af skuespillerens rolle. Hvad skal jeg så bruge det til? Så vidt jeg ved, er det instruktøren, som iscenesætter og finder frem til, hvordan rollen skal spilles. At Davidsen så ikke bryder sig om den måde, Thure Lindhardt skal spille from/naiv munk på, har ikke har noget med skuespilleren personligt at gøre, det er instruktørens fortolkning af, hvordan en lillebror, som har valgt at blive munk, skal spille sin rolle i skuespillet Brødrene Karamazov.

Den flove smag i munden bliver siddende efter Davidsens stærkt personlige betragtning, om skuespillerens stadige sprogproblemer. Det er decideret uforskammet.

Ulla Schrøder
studerende, Frederiksberg C

Kvindehandel og prostitution

Bekæmpelse af kvindehandel har regeringens højeste prioritet. Vi ønsker, at politiet styrker indsatsen og sætter hårdt mod hårdt. Regeringen har valgt at skærpe strafferammen for kvindehandel, og vi ønsker yderligere intensivering af politiets indsats, når de nye politikredse realiseres. Det ønsker jeg at slå fast. For når man læser Pernille Vigsø Bagge (den 11. september), kan man godt få indtryk af det modsatte.

Bagge har set sig sur på socialministeriets kampagne mod kvindehandel, som hun kalder "naiv" og uden "fornemmelse". Gad vide, hvad Bagge kalder leder af Reden-Stop Kvindehandel Trine Lund Jensen, når hun udtaler: "Jeg er meget positivt overrasket over, at så mange danskere har ringet ind. De fleste anmeldere er mænd. Nogle har været på et sted, hvor de har set nogle ting, mens andre tydeligvis selv har været købere af prostitution". Mon ikke det snarere er Pernille Vigsø Bagge, der er "naiv" og "uden fornemmelse"?

Bagge anerkender alligevel regeringens initiativer. Det er jeg glad for. Men hendes evige korstog for at forbyde køb af sex, kan jeg ikke bruge til noget. Det er en misforstået sammenblanding af handel med kvinder og almindelig prostitution. Handel med kvinder er en nederdrægtig forbrydelse, som vi slår hårdt ned på. De prostitueredes situation er anderledes. Deres problem er et socialt problem og skal håndteres som sådant. Derfor har regeringen udarbejdet handlingsplanen et 'Et andet liv'. Forbud er ikke løsningen.

Eva Kjer Hansen
social- og ligestillingsminister (V)

Hykleri

Mindehøjtidelighed for ofrene fra tvillingetårnene i New York 2001; navnene læses op på ofrene fra Al-Qaedas aktion. Det tager lang tid. Det kunne være relevant, at læse navnene op på USA's drab siden 1945, det må tage flere dage eller uger? Et hykleri uden lige.

Venstres udenrigspolitiske ordfører vil sende flere danskere ud for at forsvare det vestlige/amerikanske/globale demokrati. Skal vi nu til at oplæse ofrene i Danmark? Det kunne være en opgave for Fogh, der er bagmanden.

Kjeld Thomsen
Valby

Menneskeliv

Når 3.000 mennesker dør i New York findes, der ikke noget mere sørgeligt. Når mange flere tusinde dør i f.eks. Irak, er det bare en del af kampen mod terror. Er jeg den eneste, der undrer mig? Hvilke menneskeliv er mest værd, og hvordan måler man det?

Johanne Lindberg Callesen
gymnasieelev, Varde

De og dem

Man græmmes desværre ofte, når medarbejdere på Information ikke kan skrive ordentlig dansk. Det gælder også lederskribenter. På vores sprog hedder det f.eks. ’til dem, som læser bladet’, og ikke ’til de, som læser bladet’. Bægeret flød over den 13. september, hvor man på forsiden læser: »For de, der gider« med fede typer.

Christian Tortzen
Kettinge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu