Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
13. september 2006

Apropos ulighed

Økonomen George Reisman har i sit hovedværk Capitalism afsat en god del af pladsen på at forklare hvorfor økonomisk ulighed er en central del af en velfungerende markedsøkonomi og samtidig, hvordan forsøget på at afskaffe økonomiske uligheder svarer til at afskaffe årsagen til, at man modtager indkomst i første omgang.

Økonomisk ulighed er med andre ord et resultat af det, der gik forud, hvilket i en markedsøkonomi vel at mærke er forbrugernes valg - eller undladelsesvalg - af en vare eller en ydelse.

Kampen mod økonomisk ulighed er derfor i realiteten en kamp imod disse valg under et økonomisk system, som på denne måde hver dag belønner nogle producenter og straffer andre; men som over tid ikke desto mindre øger den samlede velstand i samfundet.

Simon Espersen
cand. scient. pol. , Copenhagen Institute

SF og uligheden

SF kritiserer ofte den stigende ulighed. Fair nok. Men det klinger altså en anelse hult i betragtning af, at SF år efter år vælger at indgå i det asociale satspuljeforlig sammen med alle andre partier end Enhedslisten.

Siden 1994 er alle på overførselsindkomst hvert år blevet frataget en del af den stigning i de sociale satser, der skulle forhindre dem i at blive fattigere. Konsekvensen af 12 års satsreguleringer er eksempelvis, at en enlig på førtidspension får ca. 6.000 kr. mindre i år, end det ellers ville have været tilfældet.

Det skaber ulighed, at pensionister, syge og modtagere af kontanthjælp og dagpenge bliver pålagt at betale for sociale initiativer i Danmark via satspuljemidlerne. I stedet bør de særlige tiltag, der i dag finansieres af satspuljen, sættes på finansloven, som flere sociale organisationer også selv har foreslået.

SF bør have en pokkers dårlig smag i munden over selv at være med til at øge uligheden.

Så kære SF: Hvis I ønsker, at jeres snak om lighed skal tages alvorligt, så drop jeres deltagelse i satspuljeforliget.

Jeppe Milthers
Albertslund

Menageriet består nu stadig

Lederen "Universiteter Inc." den 9. september påstår, at universitetskulturen stille og roligt har forandret sig siden 2003 . Det er muligt, at det er gået sådan for sig på nogle mindre universiteter, men da endnu ikke på det store Københavns Universitet.

Det er muligt, at Informations påstand vil gå i opfyldelse på sigt, men indtil videre har man 'på gulvet' på KU's institutter endnu ikke mærket noget særligt til universitetsreformen.

Langt de fleste institutlederansættelser har endnu ikke fundet sted. Menageriet lever indtil videre på bedste beskub uden ændringer. Mange ansatte venter spændte og utålmodige på udmeldinger for de konkrete planer for de forandringer på deres arbejdsplads, der er blevet stillet dem i udsigt, men det har sikkert endnu lange udsigter, før der sker noget, der kan mærkes. Andre ansatte går i det stille og håber på, at der ikke kommmer til at ske ret meget.

De grimme konsekvenser, lederen forudser, kan måske endnu afværges, men det kræver en aktiv, kritisk, intern debat, der da heldigvis på KU endnu kan foregå uden utidig indblanding.

Bjarne Bisballe
TAP'er på KU, København Ø

Dansk Forum og Krarup

I august 1999 ekskluderede Dansk Folkeparti 19 fortrinsvis yngre medlemmer fra partiet. I første omgang begrundede Dansk Folkeparti sine eksklusioner med, at de ekskluderede var medlemmer af Dansk Forum. Men da pressen tidligt afslørede, at flertallet af de eksluderede ikke var fra Dansk Forum, samt at adskillige Forum-medlemmer stadig var i partiet, ændrede man forklaring. Nu hed det sig, at de 19 var blevet ekskluderet, fordi de hver især var ekstremister.

Bl.a. Adam Wagner og undertegnede anlagde derfor injuriesag mod Dansk Folkepartis ledelse. De forsøgte ihærdigt at føre bevis for deres mangeartede beskyldninger, men grundstødte over hele linien.

Nu skulle den potte så være ude. Men for nylig afslørede Ekstra Bladet, at Søren Krarup og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti i dag plejer omgang med flere af de ekskluderede, bl.a. Adam Wagner. Til Information forsøger Krarup sig den 29. august at forklare sig med, at 18 "meget velbegavede unge studenter" blev ekskluderet "udelukkende på grund af lederen af Dansk Forum, Martin Kasler."

Men af partiledelsens retsforklaring fremgår det ingen steder, at min person skulle have spillet nogen rolle for eksklusionen af de resterende 18. Jeg har spurgt Adam Wagner, om han til Krarup skulle have givet mig skylden for sin eksklusion. Det bestrider han, ligesom Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti heller ikke "er enig i [Krarups] udlægning". Dertil skal lægges, at en god del af de ekskluderede ikke havde tilknytning til hverken Dansk Forum eller min person.

Søren Krarup forsøger altså at retfærdiggøre sin omgang med bl.a. Adam Wagner ved uden belæg at skyde på min person, hvorom han ydermere påstår, at "ham ville jeg heller ikke haft noget at gøre med."

Krarup skylder derfor nok at oplyse, at det snarere forholder sig omvendt, thi allerede i 1996 forsøgte han i et kælent brev at hverve mig som skribent for Den Danske Forening. Jeg afviste dengang Søren Krarup, ligesom jeg senere afviste Peter Skaarup og Søren Espersen, da de tilbød mig et folketingskandidatur for Dansk Folkeparti. Andre fra Dansk Forum, bl.a. Adam Wagner, tog imod partiets tilbud, men det tror jeg end ikke Krarup vil forsøge at dadle mig for.

Martin Kasler
tidligere formand for Dansk Forum

Pittelkow-syndromet

For mange år siden foreslog jeg at indføre 'Pittelkow-syndromet' som et nyt begreb med journalisten Ralf Pittelkow som rollemodel. Begrebet dækker en person fra den yderste venstrefløj på fuld fart mod højre.

Et spørgsmål for mig den gang var, om Pittelkow kunne nå at slå bremserne i, inden han passerede socialdemokraternes højrefløj. Med Pittelkows nyeste bog (sammen med Karen Jespersen), må man konstatere, at syndromets slutpunkt ligger længere til højre.

Et uafklaret punkt i begrebet har været, om Pittelkows unuancerede fanatisme i udgangspunktet ville blive mildnet på rejsen mod højre. Den mulighed har hans generelle hetz i bogen mod garvede politikere med beskyldninger om naivitet desværre afkræftet.

Niels I. Meyer
Hørsholm

Venstremand eller venstresocialist

Efter frifindelsen af Amdi og Tvind, er det borgerlige Danmark, venstre, i gang med at få ram på 'Tvindkoncernen og venstresocialismen'.

Tvind har imidlertid aldrig været en del af det venstresocialistiske Danmark. Brokker fra et maoistiske/marxistiske vokabularium har snydt de borgerlige i al deres kommunistforskrækkelse, selvom imperiebyggeriet og arbejdspædagogikken i langt højere grad finder inspiration i en borgerlig, økonomisk strategi og puritansk arbejdspædagogik.

Amdis eneste politiske organisering er mig bekendt Venstres Ungdom - og distanceringen fra dansk politik og velfærdsstaten starter med en snævertsynet, venstredomineret skolebestyrelses usaglige fyring af ham, begrundet i frygt for hans 'samfundsomstyrtende langhårsfrisure' da han var en fortrinlig kommuneskolelærer.

Ansvaret for den driftige, imperiebyggers karriere må i højere grad tillægges Venstre end venstresocialismen, som er uden lod og del iTvinds succes. Jeg har altid fundet det usselt og hyklerisk, at Venstre aldrig har turdet konfrontere Tvind ideologisk, men forsøgt sig med juridiske felttog og samtidigt har ladet Tvind varetage offentlige sociale/pædagogiske opgaver.

At forklæde sine egentligt politiske angreb som 'jura' er Venstres inspiration fra USA. Vi andre, venstresocialister, kan fra sidelinjen blot mildt hovedrystende hygge os ved Venstres foreløbige fallit - og Amdis skæve Mona Lisa-smil.

Robert Refby
Vanløse

Energirigtig statsminister in spe?

I Information den 9. september fremgår det, at statsministeren vil lægge sig i selen for en mere offensiv dansk energipolitik. Det er i givet fald godt nyt. Et oplagt fokus er energibesparelser og -effektivisering. Det er det indsatsområde, der billigst kan sikre, at Danmark lever op til sine CO2-forpligtigelser, og samtidig rummer området store potentialer for dansk erhvervsliv.

I Ingeniørforeningen har vi gennem 2006 arbejdet med at analysere den danske energisituation og formulere initiativer, der kan bringe Danmark på en bæredygtig kurs. De foreløbige konklusioner peger bl.a. på, at der kan opnås en reduktion på 50 procent i energiforbruget til bygninger i 2030, hvis de rette virkemidler bringes i spil.

Regeringen har allerede taget et prisværdigt initiativ med skærpelse af bygningsreglementet og en aftale med oppositionen om at reducere energiforbruget i bygninger, men der kan gøres meget mere inden for områder som vindmøller, biobrændsel og brændselsceller. Danmark har en frontposition på energiområdet, men det kræver en aktiv indsats at bevare den. Derfor glæder jeg mig til at se statsministerens visioner udmøntet i den kommende finanslov.

Søren Skibstrup Eriksen
formand for Ingeniørforeningens miljøudvalg

Generaldirektørens 28 millioner

DR's budget vil fremover blive belastet med 28 millioner kr. årligt pga budgetoverskridelserne i Ørestaden. Men det kommer ikke til at betyde noget for programmerne, mener generaldirektør Kenneth Plummer.

I et radioprogram på P1 berettede han, at hans erfaring fra filmbranchen var, at man sagtens kan lave kvalitetsfilm på små budgetter. Han nævnte Thomas Vinterbergs Festen som eksempel. Det samme gør sig - keine hexerei - gældende for radio og tv, påstod han.

Interwieveren åd uden videre denne manipulation. Han kunne have spurgt om, hvorfor man så laver en hel del dyre fiaskoer i filmbranchen? Eller om DR plejer at smide 28 millioner kr. eller måske mere i kloaken om året?

Det minder om den gang i 1996, da DR havde sat firmaet McKinzey og Co til at vurdere tv-kokken Claus Meyers populære madprogram. De kom frem til, at programmerne ville blive 20-25 procent billigere at lave, hvis Claus Meyer anvendte mindre komplicerede opskrifter.

Set i det lys er det et interessant kulturpolitisk udspil, som Kenneth Plummer er kommet med. Det må da glæde kulturminister Brian Mikkelsen. Der er meget i kulturlivet, som kunne være simplere og dermed billigere. Er det nødvendigt med alle de personer i Hamlet? Behøver der altid være fem musikere i en kvintet og så mange personer på Bjørn Nørgaards gobeliner? Hvem vil lægge mærke til, at antallet af toner i en symfoni reduceres med fem procent? Og hvis de talte lidt langsommere i radioen, ville de ikke behøve så meget stof, og verden ville sikkert blive mere forståelig. Det er da heller ikke nødvendigt med så mange spillere i de mange damehåndboldkampe i tv.

Det skal nok gå altsammen, og det kan blive endnu bedre, hvis licensen bliver sat ned.

Jan Krag Jacobsen
lektor, Farum

Efter rundkredsen

Skolen - ikke for livet, men for erhvervslivet.

Ib Jensen,
Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her