Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
9. september 2006

Vi spænder ben for os selv

EU satser i stor stil på at gøre Europa til et attraktivt område for uddannelse. I unionens budget for 2006 er mere end 5,3 milliarder kroner afsat til uddannelse, og tallet vil være endnu større til næste år.
Et af initiativerne er programmet Erasmus Mundus, der har til formål at trække dygtige studerende fra lande udenfor EU til Europa. Her støtter EU universiteter i medlemsstaterne, der samarbejder om uddannelser. Desuden uddeles stipendier til elite-studerende fra ikke-EU-lande, der ønsker at læse i Europa. I dag er der cirka 1400 Erasmus Mundus studerende i Europa, og til næste år forventer man endnu flere. Europa tiltrækker flere og flere dygtige studerende, og det er en positiv udvikling - ikke kun for universiteterne, men også for erhvervslivet, der senere kan få glæde af den højt kvalificerede arbejdskraft.
Som i resten af Europa står internationaliseringen af uddannelser også højt på politikeres og universiteters dagsorden i Danmark. I dag deltager otte danske uddannelsesinstitutioner i Erasmus Mundus samarbejdet, og dermed har vi fat i helt centrale midler, hvad angår globaliseringen af uddannelsesområdet.
Selvom viljen er der, kører alt dog ikke som på skinner, når det gælder om at modtage oversøiske studerende i Europa. Mange EU-stater har besværlige procedurer for indrejse og opholdstilladelse, og det er et stort problem for Erasmus Mundus uddannelserne. I sidste uge viste en ny undersøgelse fra Studenterrådet ved Aarhus Universitet, at Danmark ikke er nogen undtagelse: Som i vores nabolande er langstrakte sagsbehandlinger og uigennemskuelige ansøgningskrav væsentlige barrierer for udenlandske studerende, der ønsker at læse i Danmark.
Konkurrencen om de internationale studerende er benhård. Vi skal stå mål med lande som USA, Australien og England, hvor universiteterne har mange års erfaringer med at tiltrække og modtage studerende fra hele verden. De danske universiteter har meget at tilbyde i form af projektbaseret undervisning og forskning i topklasse indenfor blandt andet it og bioteknologi, men der er lang vej endnu til top ti over de mest populære studielande.
Det gør det så meget mere ærgerligt, hvis det er besværet med at flytte hertil, der afgør, om internationale studerende vælger Danmark. At skabe en smidigere administration og enklere procedurer for ansøgning om opholdstilladelse vil for alvor sætte fart på internationaliseringen de danske uddannelser.

Anne E. Jensen
medlem af Europa-Parlamentet (V)

Vanvittig udvisningssag

DR-magasinet Kontant afslørede den 5. september endnu et alvorligt hul i den danske udlændingelov. Det er betænkeligt ofte, at vi hører om vanvittige udvisningssager og andre urimeligheder, og det, man skal være opmærksom på er, at der ikke er tale om uheldige enkeltsager.
Det er hele loven, de er gal med. Danmark splitter familier og sender ulykkelige mennesker til uvisse skæbner – ofte velintegrerede mennesker, der ikke har begået andre forbrydelser end at lade sig føde syd for grænsen.
I sagen fra Kontant slap integrationsminister Rikke Hvilshøj for konfrontationen ved at løse den konkrete sag på dagen for udsendelsen, men en svale gør ingen sommer. Udlændingeloven er i klar modstrid med FN’s menneskerettigheder, der giver alle lov til at gifte sig på tværs af nationaliteter og slå sig ned hvor i verden, de vil. Det ville klæde regeringen og gøre det mindre pinligt at være dansk, hvis de rapporter, der påpeger ulovlighederne i lovgivningen, blev læst og taget til efterretning – og ikke bare blev arkiveret lodret.
Samtidig ville man tage et skridt på vejen mod bedre integration af udlændinge – men det er regeringen måske dybest set ikke interesseret i? For hvem ville stemme på støttepartiet, hvis danskerne opdagede, at udlændinge faktisk er ordentlige mennesker, hvis man behandler dem ordentligt?

Jesper Harborg
Århus C

På børnenes side

»Fraskilte fædre angriber Børns Vilkår« var den malende overskrift på en artikel i Information den 6. september.
Her lægger en journalist mikrofon til en fraskilt mand, som måske – det fremgår ikke særlig klart af artiklen – er repræsentant for Foreningen Far, der jo er en interessegruppe for fraskilte fædre. Psykologen Svend Aage Madsen, som er kendt for at være meget dybt engageret i fædres rettigheder, får også mikrofonen til fri afbenyttelse.
Den fraskilte mand får i artiklen blandt andet lov til at forklare, hvad Børns Vilkår mener(!), og han fortæller levende om, hvordan vi spiller med på den »gængse melodi om, at fraskilte fædre er dårlige fædre.«
Når det gælder skilsmisseproblematikker, er vi i Børns Vilkår talrige gange blevet skudt i skoene, at vi er på mødrenes side. Det er vi såmænd så vant til. Men vi forklarer da gerne tingenes sammenhæng igen: Børns Vilkår er i modsætning til Foreningen Far ikke en interessegruppe eller en pressionsgruppe for et bestemt køn. Vores rådgivninger bruges af både fædre og mødre. Børns Vilkår er en børneorganisation. Vi er på børnenes side. Derfor holder vi hverken med far eller mor. Vi mener ikke, det bør tillægges afgørende betydning, hvem der starter balladen i en skilsmissesituation, og vi mener heller ikke, såkaldt juridisk retfærdighed forældrene imellem skal afgøre, hvordan et barns liv skal forme sig.
Vi mener derimod, at det 100 procent må være barnets bedste, der skal tælle, og at samtlige ordninger skal laves ud fra, hvad der er godt for det enkelte barn. Ordningerne skal derimod ikke designes ud fra, om det er synd for mor eller far, om det er uretfærdigt, om det er ligestillingspolitisk ukorrekt eller noget som helst andet.

Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs Rådgivning, og Peter Albæk, formand for Børns Vilkår

Den rentefri bank

Så var den der igen, som den er der hver gang 'islamisk økonomi' er oppe og vende i medierne. Af Anna von Sperlings artikel "Profeten bestemmer profitten" den 7. september fremgår, at ingen banker i Danmark imødekommer det muslimske ønske om rentefrihed. Et tilsyneladende faktum, der nok engang kan spindes lange ender og beklagelser over.

Kendsgerningen er imidlertid, at siden begyndelsen af 1930'erne har en sådan bankvirksomhed været aktiv i landet - og er det stadig på fuld kraft. Navnet er JAK (Jord-Arbejde-Kapital), i dag virkende i andelskasser under dette navn spredt ud over landet samt i Folkesparekassen. Senere er Merkur, som grundlæggende har samme principper, kommet til.

Ikke ud fra religion men på grundlag af økonomisk rationalitet er rentetagning og -givning en uting for disse sparekasser. Men jeg er sikker på, at muslimer også er velkomne.

Rolf Dorset
Odense SØ

Krarup og humanismen

Den 5. september gentager Informations faste skribent Søren Krarup sin usmagelige mytologisering af valget i 2001, omtalt som Systemskiftet. Fra at være kuet af den politisk korrekte elite, gjorde danskerne opprør mod den herskende klasse.

Hvorfor vælger Krarup at omtale et politisk valg med revolutionens svulstige termer? Der var jo ikke noget systemskifte i Danmark i 2001. Danmark var og er et demokrati. Ved valget i 2001 virkede demokratiet i de borgerliges favør.

Hvad får Krarup til at tro, at han repræsenterer flertallet af den danske befolkning? Hvor mange af Venstres og de konservatives vælgere deler mon hans samfundssyn? Spørgsmålet er, om han repræsenterer Dansk Folkepartis vælgere. Man hører jo jævnligt partiledelsen ty til kulturradikale værdier, når de skal forklare sin modstand mod islam. Den er kvindeundertrykkende, den værdsætter ikke individets frihed, den fordømmer seksuelle minoriteter osv. Argumenter man ikke hører fra Søren Krarup; imamernes syn på kvinder, familie og kønsroller er altfor beslægtede med hans egne.

For Krarup kan folkedybet kun være nationalt sindet ligesom ham. Men hvad sker der, når man hævder, at ens politiske ståsted er evig sand, givet til en af Gud og Historien? Så bliver ens politiske modstandere til fjender af samme størrelser, og fremfor alt fjender af Nationen. Klart at Krarup ikke kan bruge demokratiets sprog til at beskrive sin virkelighed!

Søren Krarup må finde sig i at høre, at hans syn på det nationale er beslægtet med mellemkrigstidens Tyskland. Hans foragt for humanisme, hans opdeling af mennesker som 'lødige' eller 'underlødige', hans latterliggørelse af det politiske mindretal peger i samme retning. Den vigtigste forskel er, at racisme ikke længere er comme-il-faut. Og hvis fortjeneste er det? Vel ikke den nationale højrefløj, selvom den på dette punkt har ladt sig kue af "den politiske korrekthed".

Gaute Grimeland
Frederiksberg

Vis format, Nordisk Film

Jeg er ikke i chok, som Gabriel Axel (eller rasende, hvis det er det han kun er, jævnfør redaktionmødets blog på Informations hjemmeside) men jeg er skuffet - igen. På et unødvendigt grundlag.

Min skuffelse skyldes den skandaløse beskæring og fejlbelyste skanning af Babettes Gæstebud. Det er påfaldende ærgerligt, at Nordisk Film, som ellers fejrer deres århundrede lange eksistens så forbilledligt, ikke har grebet chancen og udgivet den danske Oscar-vinder med manér, ligesom andre udenlandske filmselskaber er i stand til. Det lader jo til fra artiklerne i Information, at både fotograf og instruktør lever og regerer i bedste velgående. Hvorfor ligger der så ikke et kommentarspor på DVD'en, samt en dokumentation om tilblivelsen af filmen - jeg har set programmet bag, det har været på tv for længe siden.

Men gør nu det, som I, Nordisk Film, forsømte ved både Matador og Olsen Banden. Få de gamle DVD'er destrueret, og hiv de to gamle mænd ind, gerne andre, der stadig lever, og få dem til at fortælle foran mikrofonerne. Det lader til, at der er rigeligt med anekdoter og erfaringer, Axel og Kristiansen kan videregive. Og som kan ses på DVD'en som en extra feature, når den bliver genudgivet. Vi ser frem til det. Så kunne Nordisk Film vise, at de havde format.

Ulrik Ehrhorn Nielsen
København Ø

Fælles Ansvar - hvis ansvar?

En 'økonomisk megasatsning' kalder Socialminister Eva Kjer Hansen selv regeringens udspil Fælles Ansvar II. De hjemløses landsorganisation SAND har svært ved at se, hvori den økonomiske satsning ligger, idet 500 af de 620 mio. kr., det vil koste at finansiere planen, hentes i SATS puljen. Dvs. man finansierer tiltagene for puljemidler, der i forvejen var tiltænkt det sociale område.

Men når det er sagt, kan Eva Kjer Hansen roligt prale med, at hun igen handler, som en socialminister bør. Hun præsenterer en række initiativer, der ikke kun er beskæftigelsesfremmende, men også socialpolitiske.

Fælles Ansvar - navnet lægger op til at vi skal løfte i fællesskab - og Fælles Ansvar II indeholder en god blanding af konkrete initiativer og visioner, som giver os mulighed for at diskutere socialpolitik, løfte i flok og sammen tage ansvar. I SAND venter vi bare på en invitation til at sidde med ved bordet - for hvem ved bedre, hvad der er det rigtige for brugerne end brugerne selv? Lad dette være en opfordring.

Ask Svejstrup
Landssekretær i SAND, De Hjemløses Hus

Sovjet-politik

Det er den reneste Sovjet-beton-1984-politik, at Enhedslisten nu vil forhindre forretningslivet i at føre kultur- og socialpolitik her i landet. Lad decentralisering, udlicitering og konkurrence gennem skattefradrag for almennyttige fonde fortsat være vor ledestjerne.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her