Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

7. september 2006

Lidt røg

Speciallæge Flemming Madsen fremsætter (Information den 6. september) den påstand, at rygeforbuddet på Københavns Universitet er ren evidensbaseret konsekvenspolitik, og hans påstand er, at rygeforbud skulle medføre at rygere ryger mindre, hvis de arbejder på en rygefri arbejdsplads. Mærkeligt at tobakssalget så stadig stiger støt, i takt med, at der indføres rygestop på arbejdspladser og offentlige steder, og dermed problematiserer beviserne for værdien af forbud?

Et selektivt (eller skal jeg hellere skrive 'biased'?) beslutningsgrundlag bliver ikke mere korrekt af at blive kaldt "evidens". Og når en speciallæge kan frygte, at en person, som har røget en smøg for et par minutter siden, kan påføre ham livsfarlige skader med sin udåndingsluft, så er det ikke svært at finde en kilde til den bias - er der ikke en eller anden professor i psykologi ude på KU, der kender et fint ord for 'hysteri'?

Sven Karlsen
Brøndby

Tid til forandring

Jeg er helt enig i lederen i Information den 5. september, når den taler om, at der er systemfejl i det danske jobformidlingssystem. Og jeg er også helt enig i, at man absolut ikke skal bevare systemerne for systemernes skyld. Det er mennesker, vi har at gøre med.

Vi er i dag i en situation, hvor virksomhederne har svært ved at finde indenlandsk arbejdskraft. Selv om der er over 120.000 registrerede fuldtidsledige, er det stort set umuligt at finde chauffører, håndværkere eller butikspersonale. De to ting harmonerer simpelthen ikke, og det må politikerne reagere på.

Der er ingen tvivl om, at der er en række systemfejl i denne del af den danske model. A-kassernes rådighedskontrol halter, og det er tid til at få lagt rådighedskontrollen af de ledige over til en uafhængig myndighed. Tilskyndelsen til at tage et arbejde bør også være større.

For eksempel bør det få mærkbare konsekvenser, når man uden gyldig grund forlader et formidlet job. Når så mange, der får formidlet et job, forlader det igen relativt hurtigt, tyder det på, at det skyldes manglende konsekvenser. Det er i hvert fald forkert at konkludere, at sanktioner ikke virker. Tværtimod, det eneste vi med sikkerhed ved er, at økonomiske incitamenter virker. Så det skal vi have mere af i fremtiden.

Ole Krog
adm. dir., Arbejdsgiver- og Erhvervsorg. HTS-A

Over-Danmark og Under-Danmark

Har du kun en kort uddannelse, og er din bankbog slunken, så skal du ikke regne med at få samme lægelige behandling, som hvis du er rig og har en lang videregående uddannelse.

"Trods anstrengelser for at promovere lighed i det danske sundhedsvæsen viser denne undersøgelse en bemærkelsesværdig ulighed i dødeligheden efter AMI (blodprop i hjertet)." Sådan lyder det i en undersøgelse fra Dansk institut for Folkesundhed, der fortsætter:

"Der er åbenbart en eller anden tilbøjelighed til, at læger behandler dem med lav uddannelse på en lidt anden måde - og lidt dårligere - hvis man ser på det fra et medicinsk udgangspunkt end dem med høj uddannelse."

Vi er nødt til at se i øjnene, at det klassedelte samfund er en realitet og begynde at diskutere, hvad det er for et samfund, vi vil have i fremtiden - eksempelvis om vi vil bevare idealerne om lige behandling til alle.

Med den langsomme, men sikre udhuling af de danske sygehuse, skoler og plejehjem mv. der sker i disse år, undgår vi ikke en øget privatisering og brugerbetaling. Altså et skred fra 'De bredeste skuldre skal bære mest' til 'De tykkeste pengepunge skal have mest'

Hvis vi virkelig mener, at samfundet skal erstattes af hver-for-sig -fundet - så bør man i hvert fald snakke åbent om det.

Marie Fugl
medl. af forberedelsesudvalget i Region Hovedstaden

Ideologi og realiteter

En leder i et dagblad som Information må formodes at være udtryk for avisens holdning. Derfor er det meget sørgeligt for mig som mangeårig abonnent at læse bew's uigennemtænkte leder af 25. august "Pessimisternes nederlag."

Udgangspunktet for lederen er et citat fra Berlingske Tidende, der følges op med en ukritisk lovprisning af markedskræfterne og det 'officielle' ledighedstal på 120.000. Når det påstås, at "de svageste grupper kommer i job, de, der er i arbejde, arbejder mere..." ses der bort fra realiteterne på det nuværende arbejdsmarked.

Igennem de sidste seks år så har såvel det offentlige som det private arbejdsmarked rationaliseret, effektiviseret og nedskåret arbejdsstyrke, således at færre har måttet udføre mere arbejde. Da vi endnu ikke er robotter, har det bevirket, at hver femte af os må forlade arbejdsmarkedet - for kortere eller livslang tid - med stressbetingede sygdomme, der også koster samfundet dyrt.

Den nedslidte gruppe passer ikke til det hektiske arbejdsliv og er derfor ikke attraktiv for arbejdsgiverne. De egner sig heller ikke til de service-job, der nu mangler arbejdskraft, da disse job både er fysisk krævende og dårligt betalt - som hjemmehjælp er et eksempel på.

Lederen modsiges i øvrigt af den udmærkede artikel om arbejdsløshed i samme dags avis.

Når jeg trods vildskud fortsat holder Information, skyldes det de mange udmærkede og informerende artikler, der daglig bringes - bl.a. om de ulykkelige følger af regeringens nedskærings - og kontrolpolitik, hvor ikke engang vore børn går fri.

Synne Kroman
Hellerup

Nej til indoktrinering

Det var dog noget forfærdeligt sludder, man mandag morgen (den 4. september) måtte læse på lederplads i nærværende avis.
Under overskriften »Koks i VOK« angriber lederskribenten mig for de ting, jeg har sagt om den danske ytringsfrihed. Argumentet er, at Dansk Folkeparti ikke kan tillade sig at kritisere propaganderende lærere og studieværter, når vi samtidig forsvarer deres ret til ytringsfrihed. Jamen, man må jo tage sig til hovedet. De pågældende personer må selvfølgelig sige og mene, hvad de vil som privatpersoner – men som ansatte i landets institutioner har man naturligvis et ansvar for ikke at politisere.
Ingen ville vist bryde sig om, hvis eksempelvis politibetjente gik og belærte folk på gaden om, hvem de bør stemme på. Det skal folkeskolelærere og studieværter heller ikke gøre. Det er netop det, der er tanken bag en folkeskole, Danmarks Radio og for den sags skyld politiet – det er institutioner, som skal være for alle danskere uanset politisk overbevisning, tro og hudfarve. Det gik jeg egentlig ud fra, at også Informations redaktion var enig i.

MF Pia Kjærsgaard
formand for Dansk Folkeparti

Tal på egne vegne

»En, der kender virkeligheden,« sådan betegner Søren Krarup sig selv i Information den 5. september.
Så kan man jo vælge, om hans virkelighedsopfattelse, der bygger på kontorarbejdet i udlændingestyrelsen, er mere virkelig end den, Mona Ljungberg kender fra sine mange besøg i flygtningelejrene og hendes store arbejde for anstændige vilkår for flygtningene.
Hvem husker ikke fra TV 2’s udsendelse i foråret den kyniske måde, Søren Krarup behandlede dybt traumatiserede flygtninge på, da han for en enkelt gangs skyld besøgte et asylcenter – og statsministerens lige så kyniske kommentar.
Søren Krarup mener at kunne udtale sig om, hvad ’det danske folk’ tænker, frygter og mener. Kunne han ikke nøjes med at tale på egne eller på sit partis vegne og holde os andre udenfor?

Aase Bak-Nielsen
Nibe

Bertel, du spilder tiden

Frihed, demokrati og fællesskab er en treenighed på min efterskole. De tre begreber er fundamentale værdier for velfærdssamfundet, mener jeg. Jeg tror ikke, at mine skolekammerater og jeg var blevet så samfundsbevidste og kompetente, hvis vi var forsat på gymnasiet.
Vi har vores eget lille samfund, der kan sammenlignes med mine forestillinger om et velfærdssamfund. Vi håndterer problemer på fællesmøder og får mulighed for at påvirke de store beslutninger. I timerne får vi ny og spændende undervisning, der giver blod på tanden. Når der er pause, går man til smagsløgenes Utopia. Hver dag er der sund og lækker mad.
Efter dagen er overstået, kan man gå til møder, eller man kan tilbringe tiden med vennerne. Jeg er selv medlem af Indsamlingsrådet: Vi har arrangeret indsamlinger og er stolte af at kunne sende 31.700 kr. til en skole i Niger. Det er da et af de væsentligste og elementære roller i et velfærdsamfund; at tage hånd om de svageste.
At gå på efterskole har givet mig et fodfæste i samfundet. Derfor vil jeg gerne afslutte med en bemærkning til Bertel Haarder: Du spilder tiden. Efterskolerne producerer hvert år mange kompetente, intelligente og sociale elever.

Simon Wandel-Petersen
elev på Flakkebjerg efterskole

Erik Boel vrøvler

Europabevægelsens Erik Boel beskylder den 5. september Folkebevægelsen mod EU for at vrøvle, fordi vi har påvist, at det danske medlemskab vil koste ca. 19,4 mia. kroner i kontingent i 2007, hvoraf de otte mia. er rent underskud, mens de øvrige 11,5 mia. bla. går til den ulandsskadelige landbrugsstøtte.
Erik Boels vrøvlepåstand går på, at vi ikke kan klare os eksportmæssigt uden for EU, og at vores regnestykke derfor er fejlagtigt. Imidlertid er det Erik Boel selv, der vrøvler. Boel burde nemlig vide, at hvis vi melder os ind i EFTA, så vil vi få samme fordele i samhandelen med de øvrige EU-lande, som vi har i dag.
Forskning fra Århus Universitets Magtudredning har ligeledes dokumenteret dette i bogen Den europæiske forbindelse, som Boel kan læse, såfremt han ikke vil tage Folkebevægelsens ord for troende.
Faktisk vil vi modsat Boels påstande opnå forbedrede eksportmuligheder ved at melde os ud, da vi dermed ikke vil være bundet af EU’s vanvittige toldmure, men kan forhandle gunstige handelsaftaler hjem med verdens øvrige lande, hvilket vil være til gavn for både den danske samfundsøkonomi, såvel som for ulandene, der ikke længere skal kæmpe mod EU’s toldmure.

Jakob Lindblom
Folkebevægelsen mod EU

Det sige

Det siges at honning er sundt
Det siges at man kan vinde i lotto
Det siges at biler er ideelle
Det siges at cigaretter er giftige
Det siges at far har bollet med mor
Det siges at Jorden er rund
Det siges at kager er usunde
Godt
så siger jeg det
men sig det ikke til nogen

Alan Hammerlund
Banana Replublica

Hysteri

Terror-hysteriet er efterhånden kommet så vidt, at alene anholdelsen af mistænkte får politikere fra næsten samtlige partier til straks at kræve øget overvågning og flere ressourser til PET.

Carl Bloch
Tåstrup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu