Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
6. september 2006

Espersens vildskud

Søren Espersen har en dårlig sag, efter at det er kommet frem, at DF’s lokalformænd godvilligt lukker nazister ind i partiet. I et anfald af panikangst skyder Espersen den 31. august på SF for at aflede opmærksomheden.
Espersen spørger, hvordan SF undgår det samme problem, som DF slås med? Meget simpelt: Vi har en politik i SF, som mennesker, der er modstandere af demokrati og lige rettigheder, ikke føler sig hjemme i. Vi har derfor aldrig måttet ekskludere et medlem pga. afvigende synspunkter. SF anerkender menneskerettighederne som en del af vores grundlag og har ikke kandidater, folkevalgte eller tillidsfolk, der er dømt for overtrædelse af rascismeparagraffen (i modsætning til DF).
Men der gives naturligvis undtagelser. Hvis Søren Espersen f.eks. skulle søge om optagelse i SF, vil vi på baggrund af hans politiske overspring fra VS til DF nok vurdere ham som så ustabil, at vi ikke ville turde binde an med at have ham som medlem.

Jakob Nørhøj
næstformand, SF

Krarup rent fra posen

Er det ikke også jeres, mine medlæseres, indtryk, at Søren Krarups (MF for DF) afskyr alt, hvad der i særlig grad synes dansk?
Er Krarup ikke modstander af den seksuelle frigørelse? Er han ikke inderligt mod kønnenes ligestilling? Ønsker han ikke Arbejderbevægelsen ad helvede til? Er han ikke grundlæggende overbevist om, at velfærdsstaten er satans værk, idet den bygger på samme slags ansvarsforflygtigelse og gerningsretfærdighed som f.eks. u-landsbistand og flygtningehjælp? Advarer denne folkevalgte ikke mod ’demokratismen’?
På disse områder har Danmark i mange generationer været i front blandt verdens lande. Der er åbenlyst tale om værdier og holdninger, som gennem historien har fundet en særlig næringsrig grobund i vores hjørne af verden. Det er, så vidt jeg kan se, netop denne danskhed mange føler truet af det multikulturelle.
Men er det ikke også netop dette Danmark, Krarup væmmes ved? Hvorfor gør han det så ikke bestandigt klart og tydeligt for offentligheden? Der er jo tale om en legitim politisk holdning, og ikke en skændig gerning a la Grass. Omend mange af DF’s vælgere sikkert ville blive mere forbløffede, hvis Krarup talte rent ud af posen.

Allan Nørgaard Andersen
København

Lad nu børnene være

Tak til David Mondrup for kommentaren den 4. september »Det bliver uden min datter,« hvor der af karsken bælg siges fra overfor test-manien, der nu efter familieministerens seneste forslag også skal ramme børnehavebørnene.
Dog lige en tilføjelse: Din datter kan sagtens blive botanikprofessor, selv om hun ikke kender forskel på vintergækker og mælkebøtter som tre-årig eller for den sags skyld som ni-årig. Nært beslægtet med test-manien er nemlig forestillingen om, at jo tidligere børn lærer noget, des bedre er det. Kan man lære børnene at læse to år tidligere, tror man, at børnene derved har fået et ’forspring’, som kan udnyttes i konkurrencens hellige navn. I praksis tyder intet imidlertid på, at dette skulle være tilfældet. Tværtimod er der fare for, at vi ved tidlig fokusering på indlæring tager noget barndom fra børnene og dermed frarøver dem evner og muligheder, som netop udvikles gennem deres barnlighed.
Pædagoger og forældre må være sammen om at holde præstations- og test-manikerne ude af børnehaven.

Lars Pehrson
Bagsværd

Læger i gabestok

Sig ordet gabestok, og vi ser et torv med tyvens ansigt som mål for al hån. Statens ’gabestok’ for læger, der har påført patienter lidelse eller død, er dog diskret. Den kræver viden om en særlig hjemmeside og så et detektivarbejde. I modsætning til i Sverige, hvor man længe har haft fuld offentlighed, slettes navnene efter to år, og kun de groveste forseelser er med. Alligevel er overlæge Sven Dorph i kronikken den 1. september oprørt over den ny åbenhed.
Alle begår fejl. Dog er det ikke de hændelige, Patientklagenævnet behandler, men etiske svigt i form af manglende omhu og samvittighedsfuldhed (lægelovens § 6) eller grovere eller gentagen hensynsløshed (§ 18). Al tvivl kommer den indklagede til gode; laveste fællesnævner sætter standarden; kun 20 procent af klagerne får ret. I modsætning dertil giver Patientforsikringen uden skelnen erstatning for både etiske svigt og for de hændelige fejl, vi alle kan begå. Her får 40 procent medhold.
Svend Dorph bør bruge egne og kollegers irettesættelser til at evaluere mængde versus kvalitet. Bag røntgenbilledet er et dyrebart liv, og ting kan gå for hurtigt. Måske en del af kritikken skal sendes videre til dem, der ikke har sørget for nok uddannet personale og ressourcer. Det er også en debat værd.

Karsten Skawbo-Jensen
formand for Patientforeningen Danmark

A- B-, og C-medlemskab af folkekirken

Vi er mange kulturkristne, der kun bruger folkekirken ved festlige lejligheder så som juleaftner eller dåb: et C-medlemsskab. Så er der dem, der kommer i kirke af og til eller går til foredrag i sognegårdene: et B-medlemsskab. Til sidst er der dem, som går ofte i kirke og som abonnerer på et liv efter døden: et A-medlemsskab.
Kan vi ikke snart få nivelleret vores medlemsbidrag og få lov til at betale vores kirkeskat over PBS stedet for via SKAT? Det passer bedre til os, der ikke gider have hele pakken, men på den anden side heller ikke vil give afkald på det hele?

P. Henriksen
Odense C

Pittelkows egne erfaringer

Naser Khader savner i Pittelkow og mages nye bog om islamisme komkrete løsningsforslag (kommentar den 2.-3. September). Hvad gør man, når en 17-årig beslutter sig til at vende sig mod denne specielle cocktail af religion og politisk filosofi?

Islamismen i Mellemøsten kan passende sammenlignes med fascismens fremmarch i 1930'ernes Europa: en autoritær bevægelse i kriseramte, autoritære samfund. Men til forståelse af europæisk islamisme, med unge opvokset under demokratiske, moderne forhold, vil en sammenligning med 1960'ernes ungdomsbevægelser nok være bedre.

Kunne Pittelkow ikke åbne for godteposen af egne erfaringer og fortælle om skiftet fra ungdommelig flyvende idealisme og lethed i omgangen med demokratiske principper over til rollen som en af samfundets støtter og bjæffende vagthunde?

Henrik Møller Jensen
Odense

Hold jer til sagen

Jeg er blandt dem, der mener, at det var uklogt af Jyllands-Posten at bringe Muhammed tegningerne. Ægteparret Jespersen&Pittelkow skriver så en hel bog om, at jeg derfor er naiv. Jeg kan være ligeglad med, om de synes, jeg er naiv, og det er uinteressant for den offentlige debat, hvad jeg synes om dem. Vi må forholde os til hinandens argumenter. Mit argument er derfor som følger:

Det viste sig, at Jyllands-Posten godt kunne finde tegnere, der ville tegne nogle karikaturer af Muhammed til offentliggørelse. JP's redaktører kunne således konstatere, at muslimer ikke her i landet har en sådan indflydelse, at ingen tør tegne karikaturer af Muhammed. Det kunne de have skrevet i avisen og foræret tegningerne til Blütgen, som så kunne have brugt dem, hvis hans bog ikke var af større lødighed - eller få én af karikaturtegnerne til at tegne nogle lødige billeder.

Da Jyllands-Posten kunne konstatere, at der ikke havde vist sig grund til at bekymre sig om ytringsfriheden, og da karikaturerne ikke kunne bidrage til at formidle nogen forståelse af islam eller nogen relevant kritik af islam, kunne offentliggørelsen af karikaturerne kun formidle en provokation.

Spørgsmålet er, hvilket formål denne provokation skulle tjene. Det spørgsmål bør ægteparret besvare i et kort indlæg i den debat, der nu igen er i gang her i bladet.

Klaus Illum
Fur

Skaarup holder ikke i retten

Peter Skaarup optrapper den 31. august ekstremist-mistænkeliggørelsen af mig ved at hævde, at jeg skulle have samme tankegrundlag som Ku Klux Klan og nazisterne. Må jeg minde Skaarup om, at han i 1999 fremkom med lignende sigtelser mod mig og de andre 18, der dengang blev ekskluderet af DF; og må jeg minde om, hvordan den historie endte: Den endte den 8. februar 2001 i Københavns Byret, hvor det blev slået fast, at alle de fremdragne beskyldninger var usande. Det er dybt usympatisk, at Skaarup således fremkommer med ærekrænkende sigtelser, som han ved er usande. Ja, det er måske oven i købet kriminelt.

Skaarup pukker til stadighed på, at der på en given forenings hjemmeside var titler på bøger og henvisninger til hjemmesider, hvis indhold DF opfattede som ekstremistisk. Fint nok - men hvordan kommer Skaarup herfra og så til, at jeg skulle mene alt det, der stod i disse bøger og på disse hjemmesider, blot fordi jeg har været medlem af nævnte forening? Og når nævnte forening hverken i program, vedtægter eller officielle udtalelser erklærede at mene det, som der stod i eller på alle disse bøger eller hjemmesider? Og (især) når jeg aldrig - hverken skriftligt eller mundtligt - har udtrykt sådanne meninger? Den holder helt bogstaveligt ikke i retten - hverken i 2001 eller nu.

Adam Wagner
landsformand, Dansk Samling

Læser han aldrig bøger?

Jeg må tilstå, at jeg for et stykke tid siden er holdt op med at læse, hvad Georg Metz skriver, men da jeg den 2. september så det smukke fotografi af mig selv i hans tekst, gjorde jeg det alligevel.

Og endnu en gang måtte jeg ryste på hovedet af denne dilettantiske udlægning af det, jeg siger og skriver og mener. Læser den mand dog aldrig bøger? Er han helt ude af stand til at forstå en tekst - også når denne tager udgangspunkt i andet end den mest banale moralisme og humanisme?

Jeg vil nødigt trænge mig på, men for den, der måtte være interesseret i at vide besked med, hvad jeg faktisk siger og mener, vil jeg tillade mig at henvise til f.eks. Det moderne Sammenbrud (1984 og 2001), til I min Levetid. 60 års Danmarkshistorie - samt vedrørende gerningsretfærdighed ( læs skinhellighed) til min katekismus Den kristne Tro (1995).

Søren Krarup
MF, Dansk Folkeparti

Overgreb

Vi anede det jo nok: Ifølge P1's ni-radioavis den 1. september er bio-ethanol afsløret som et teknisk fix, der skaber store nye problemer, mens det løser gamle. I Sverige har det nye brændstof således forårsaget en stigning på 18 procent i byernes luftforurening. I samme radioavis udtalte en kapacitet (en ingeniør), at det må vi finde os i - det vigtigste er, at CO2-udslippet kommer ned.

Dælme nej! Som om her ikke var ulækkert nok i forvejen. Vi skal ikke finde os i at dø endnu mere af luftvejslidelser, bare fordi almindelig fantasiløshed blokerer for den helt indlysende løsning: At folk kører noget mindre i deres forbandede biler. Ind med bompenge, op på cyklerne.

Ralf Andersson
Frederiksberg

Tak, det rækker

Brækpunktet er nået. Dansk Folkeparti får generelt for meget spalteplads i Information. Kunne de ikke nøjes med et par læserbreve.

Inger Kærgaard
Ballerup

Barfoedslægen

Mens far og mor ligger syge af kølediskens rådne kød, sniger ministeren sig ind og tester den treåriges lix tal.

Ib Jensen
Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her