Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
5. september 2006

Forsidetekst

Tak, kære Information for de beroligende ord på forsiden den 2.-3. september: "Sexologen Maria Marcus er først og fremmest en perfekt elskerinde for sin mand."

Tak, fordi I dermed så venligt befrier mig for alle de bekymringer for det modsatte, som jeg gav udtryk for i interviewet inde i bladet. Dem kunne jeg altså have sparet mig. Ligesom besværet med at skrive alle de bøger, bare for at kigge nærmere på normer, idealer og fordomme om kvinder og (bl.a.) sex...

Så tak for det blå stempel, nu kan jeg gå alderdommen i møde med roligt sind.

Maria Marcus
København N

Op med hovedet

Jeg har hidtil troet, at når man sendte soldater krig, var det for, at de skulle skyde og dræbe med risiko for selv at blive skudt og dræbt. Men sådan er det åbenbart ikke mere. Nu sender regeringen soldater af sted til et fjernt land, for at de kan sidde indespærret i en lejr i en måned og ikke tør stikke hovedet op, fordi der er chance for, at de bliver skudt. Til deres beskyttelse afskibes derefter et detachement såkaldte jægersoldater, hvis opgave det er at beskytte de soldater, der sidder inde i lejren - hvis de da ikke allerede er trukket tilbage og rejst hjem til Danmark.

Jeg indrømmer, at det virker forvirrende, ikke mindst når man læser, at der i Afghanistan, hvor det hele foregår, er oprettet en (uhellig) alliance mellem de rædselsfulde talibaner og de lokale krigsherrer, så de i fælleskab kan forsvare deres interesser: Allah og opium.

Al storagtig tale om indførelse af demokrati og solidaritet i militær regi fra politisk hold må nu forstumme. Lad Jenserne komme hjem, spar deres skalp, tag Jægerkorpset med og omskol hele banden til humanitært arbejde i fredens og genopbygningens tjeneste uden krudt og kugler. Det er muligt, de stadig vil blive beskudt, når de rykker ud - selvom chancen sandsynligvis er mindre - men så kan de i det mindste tage imod kuglen med oprejst pande og god samvittighed.

Klaus Rifbjerg
forfatter

Månedens bommert

I sin artikel Ugens bommert: "Karen hopper i høet" (den 1. september) får David Rehling da godt og grundigt kludret (?) i det. Rehling begår for det første en stribe fejl mht. det faktuelle i sagen omkring Dansk Samling, Dansk Forum og Dansk Folkeparti. Men som redaktør af netstedet www.nomos-dk.dk vil jeg dog holde mig til hans fordrejede karakteristik af dette.

På en eller anden måde kommer Rehling til den konklusion, at man på Nomos' hjemmeside "kan læse en lovprisning af 'selvopretholdelsesdriften og den uhæmmede egoisme'" Kære, David Rehling - der står jo det stik modsatte! Læs det igen. På Nomos fremsættes det synspunkt, at mennesket har en mørkere egoistisk side, som vi må være realister og erkende altid er der. Alt andet er naivisme. Men denne mørkere side må så sandelig forsøges tøjlet vha. opdragelse, normer, tradition og kultur. Altså vha. nomos (af græsk; lov, tradition, normer etc.).

Den uhæmmede egoisme lovprises altså ikke. Tværtimod advares der jo imod den. I øvrigt en god gammel konservativ indstilling (som man jo så kan være uenig i). Nomos er nemlig ikke et liberalistisk inspirationsnetværk, men netop et konservativt. Rehlings tolkning svarer jo til, at man ville beskylde kristne for at lovprise synden, eftersom de hævder, at mennesket er syndigt. Helt forrykt. Han får fuldstændig fordrejet sagens rette sammenhæng for at sætte Nomos i det værst tænkelige lys.

Jesper M. Rosenløv
København

Klar tale fra Metz

Intermetzo er jeg kommet i vane med at springe over, fordi Georg Metz' skrivemåde har forekommet mig sludrevorn og leddeløs og den altid-parate moralske kvababbelse har trættet mig. Men nu, efter det seneste udbrud: "Gerningsretfærdiggørelse" den 2.-3. september må jeg sige, at jeg tog fejl af Metz.

Søren Krarup, han er jo rigtig irriterende, fordi han på den ene side fører nogle rigtig gode fundamentale sandheder frem ("kristendommen gør dig fri til at være den, du er" og "det er den konkrete virkelighed og ikke vores idealer, vi skal handle efter") Og på den anden side drager han så i sin praktiske politik konklusioner, som vi er nogen, der finder vederstyggelige og kortsluttede

Men hans antigodhedsteologi spidder Metz med en klarhed, som jeg nyder at se formuleret. Men man behøver nu ikke (som Metz) at være gudløs, for at kunne skrive under på argumenterne for, at Krarups tankegang falder til jorden. Vi er andre end de gudløse, der også mener, at det eneste der til hver en tid står tilbage, er at opføre sig ordentligt.

Hold stilen med klar tale, Metz. Og tak fordi du mindede mig om, at moral må der være - selv om det ind imellem er kedsommeligt!

Ole Gadegaard Frandsen
Aalborg

Uddannelse, uddannelse, avisbud

Jeg kan ikke forstå, at det skulle skade Pia A. Nielsen, der blev nævnt som eksempel på en ledig, der ikke skal være omfattet af reglen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet (leder den 29. august), at hun i en periode af sit liv, måske kun måneder, skulle dele aviser ud. Hun kan jo derefter føje 'nyhedsformidler' til cv'et.

Det skulle da være til mere 'skade', at hun i et helt år ikke har været i stand til at få et job hvor hun skal "kunne leve af min terapeutvirksomhed med rådgivning, vejledning og coaching" efter at have uddannet sig til det. Hun har valgt at satse på kompetanceudvikling, står der senere i lederen. Man kan så fundere over, hvis kompetance hun skal udvikle.

Morten Gade
bankuddannet lagerarbejder, Harlev

SF hører til på venstrefløjen

Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre skriver i Information den 25. august, at SF er ved at forspilde en historisk chance for indflydelse i dansk politik. Angiveligt fordi SF ikke vil pege på Jelved som vores foretrukne statsministerkandidat.
Jeg ved ikke, hvor Martin Lidegaard har været denne sommer. Men der er da al mulig grund til at ønske Lidegaard tilbage til den politiske virkelighed. For mage til dagdrømmerisk vås skal man lede længe efter.
SF vil et helt andet Danmark. Et socialt retfærdigt Danmark, der bekæmper den stigende ulighed. Et fremsynet Danmark som kaster sig ud i at skabe fremtidens arbejdspladser. Et modigt Danmark der åbner sig mod verdenen og går på egne europæiske ben i stedet for at være skødehund for Bush.
Lidegaard har ganske ret i, at SF står stærkt i meningsmålinger og er meget synlig i den offentlige debat. Det skyldes to ting: SF er først og fremmest optaget af at vælte den siddende regering og Dansk Folkeparti væk fra magten. Og SF bruger alle sine kræfter på at vise vælgerne, hvordan et andet Danmark kan se ud. Det kan vælgerne lide!
Jeg er til gengæld overbevist om, at den halvdel af den danske befolkning – som er dødtræt af Anders Fogh og Pia Kjærsgaard – har fået nok af slåskampene mellem Thorning og Jelved. De to damer opfører sig som forkælede arvinger, der med fråde om munden slås om boet, inden den døende har taget sit sidste åndedrag.
Jeg har spurgt den radikale leder adskillige gange, men venter fortsat på et svar. Kan være, at Martin Lidegaard vil driste sig til at svare? Vil Det Radikale Venstre efter næste folketingsvalg være en del af centrumvenstre i et samarbejde med Socialdemokraterne og SF. Eller vil Det Radikale Venstre være at finde i den borgerlige fløj? Det er ærligt talt skræmmende, at et så enkelt spørgsmål kan volde Det Radikale Venstre så store vanskeligheder at give et klart svar på.
Så længe hver anden radikal melding går på, at man drømmer om ministerposter i en borgerlig ledet regering, kan Martin Lidegaard og alle andre radikale kigge i vejviseren efter SF’s støtte. SF hører til på venstrefløjen – og der bliver vi. Og vi hjælper ikke under nogen omstændigheder en borgerlig regering til magten.

Villy Søvndal
formand for SF

Folkebevægelsen vrøvler

Nu og da ytrer EU-skeptikere sig stadig om, at det rent økonomisk ikke kan betale sig at være med i EU. Således nu – igen – fra Folkebevægelsen mod EU, der – igen – når frem til det uholdbare resultat, at EU-medlemskab i 2005 kostede Danmark seks mia. kr.
At Folkebevægelsen bevæger sig ud i denne diskussion er i bedste fald modigt, i værste fald snæversynet og uholdbart. Folkebevægelsen tager det bidrag Danmark yder til EU, fratrækker derefter mængden af den støtte Danmark får fra EU, og ender med et negativt resultat. Dette beløb kan så bruges til velfærd mener de.
Bidraget til EU skal opfattes som medlemskab af en klub. Klubben er i dette tilfælde et indre marked, hvorefter Danmark kan afsætte alle varer til samtlige EU-lande uden told. Den eksportgevinst er ikke med i regnskabet.
En af de vægtige grunde til, at disse nye medlemslande nu udgør så vigtige eksport-markeder er den støtte, landene har fået til regional udvikling. Det drejer sig om støtte til transport, miljø, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold.
Udover at man undre sig over Folkebevægelsens negative holdning til disse solidariske støtteordninger, kan det ikke understreges nok, hvilket marked ordningerne er med til at opbygge.

Erik Boel
landsformand, Den Danske Europabevægelse

Råd er noget man lytter til.

Tirsdag den 29. august retter socialministeren en hård kritik mod Rådet for Socialt Udsatte. Baggrunden for ministerens vrede er, at rådet i sin rapport fra den 15. august kritiserer regeringens politik i forhold til de svage i vores samfund ved blandt andet at påpege, at regeringen har sparet to milliarder på de allersvageste grupper. Socialministeren går så langt i sin kritik af rådet, som at betegne dets arbejde som en »kikser.«
Mon der er nogen i ministerens omgivelser, der kan prikke Hendes Højhed på skulderen og gøre Majestæten opmærksom på en ’lille ubetydelig detalje’. Rådet for Socialt Udsatte er ikke sendt af Gud Den Almægtige, men blev nedsat af selveste VK-regeringen i april 2002.
Hvorfor nedsætter man et råd, når man alligevel ikke vil lytte til det? Hvem har egentligt ansvaret for at et nedsat råd er »kikset«?
Nedsættelse af råd under VK-regeringen er spild af borgernes skattepenge. For et råd er noget, man skal lytte til. Og det har VK-regeringen tydeligvis ikke råd til.

Masoum Moradi
Stenstrup

Mordbrand

Det forekommer aldeles uforståeligt, at et flertal af de store partier på Christiansborg afviser et krav om genoptagelse af sagen om Danmarkshistoriens største mordbrand på Scandinavien Star i 1990. Der er notorisk fremkommet meget belastende nye indicier for forkert sagsbehandling, flere ildspåsættelser, sabotage af sikkerhedssystemer, andre ejerforhold etc.
Afvisningen kan kun efterlade det indtryk, at højt placerede medlemmer af det danske justitsvæsen risikerer at få noget i klemme.

Jens Kimby
Haderslev

Efter amerikansk forbillede

Selvfølgelig vil Iran udvikle atomvåben. Og USA er det store forbillede.

Claus Münchow
Sønderborg

Apropos Tvind

Tvind?
Ja, man blir’ jo lidt Amdi-valent.

Harry Lind
Albertslund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her