Læsetid: 2 min.

LÆSERBREVE

Debat
4. september 2006

Den sene fødsels nådegave

I sit indlæg den 26. august anfører Marc-Christoph Wagner, at vi ikke kan vide, hvorfor Günter Grass ventede til 2006 med at afsløre sine meriter som 17-årig. I slutningen af sit indlæg ved han det: Günter Grass er en kujon.
Måske hænger den hårde dom sammen med “Den sene fødsels nådegave”, som Helmut Kohl udtrykte det. Hvad ved Marc-Christoph Wagner om den fascination, som bandt en hel nation i en ond drøm?
SS-begrebet jongleres usorteret. Mod krigens slutning var Waffen SS en militærisk enhed, som man blev udskrevet til. Måske rent held, at Günter Grass ikke skadede eller dræbte nogen. Hvad der kunne være sket, beror på Marc-Christoph Wagners spekulationer.
Det er ikke fair at sammenligne en 17-årigs ståsted med den integritet, de to søskende Scholl havde. Deres modstand førte i februar 1943 til Folkedomstol og guillotinering. De var 24 og 22, da Günter Grass var 17. De nåede at blive voksne, reflektere over og reagere på forbryderstaten. Det gjorde Grass senere.
Den unge Grass var fascineret. Ubådsmand som naiv 15- årig! Måske var han påvirket af det store træningscenter for ubådspersonel, som lå i fødebyen Danzig.
Marc-Christoph Wagner fordømmer Günter Grass’ ‘selektive hukommelse’. Sådan en er da god at have. Men hvad skal vi bruge selektive spekulationer til?

Kurt Jonas
Holbæk

Et forklaringsproblem

Den 24. maj havde Det Radikale Venstre ved Morten Østergaard og Elsebeth Gerner Nielsen kaldt integrationsminister Rikke Hvilshøj i et åbent samråd, hvor Rikke Hvilshøj skulle “forklare det stigende antal selvmordsforsøg” i de danske asylcentre. Og samrådet blev i et højt og anklagende toneleje begrundet af de to radikale politikere. Desværre viste det hele sig at være en misforståelse. Antallet af selvmordsforsøg i danske asylcentre var ikke stigende, men markant faldende. I 2004 var der 72 selvmordsforsøg i asylcentrene. I 2005 var der 31. Så meget kød var der på indkaldelsen. Vi spildte alle sammen vores tid. Men de radikale kunne pudse deres humanitære glorie ? selv om den unægtelig faldt våd og slatten ned om halsen på dem med denne realitet. Druknede mus i samrådet.
Men bagefter trådte drabelige godhedsapostle frem i offentligheden ? jvf. Elsebeth Gerner Nielsen den 29.august.

Søren Krarup
Dansk Folkeparti

Bog med fejl iDesværre ? I er russere

Jeg har i flere år været med i en gruppe i Farum, der har haft en gruppe Tjernobylramte børn fra et børnehjem i Mtsensk på ferie i Farum. Min mand og jeg inviterede i år et par af børnene, der efterhånden er blevet unge, på to ugers ferie her i august. De er begge studerende og læser til socialrådgivere på universitetet i Orel. Børnene, som imidlertid er blevet henholdsvis 18 og 19 år, fik afslag på deres visumansøgning, udelukkende med den begrundelse, at de ikke er i familie med os, og at de ikke er mindreårige mere.
Vi har for nylig passeret datoen for 20 året for katastrofen i Tjernobyl, hvor der var en del indslag i pressen, og blandt andet blev det nævnt, at vi stadig kan og bør gøre noget for ofrene. Vi bør blive ved med at invitere dem herop, så de kan få frisk luft, god mad og nogle gode oplevelser. Det healer. Jeg har ved selvsyn konstateret, hvordan de ankommer med betændte sår og hævelser, som fortager sig, mens de er her.
Jeg forstår ikke, hvordan man kan opfordre os almindelige mennesker til at hjælpe disse børn, involvere os på mange planer (økonomisk, tidsmæssigt, følelsesmæssigt) for derefter at afvise os og dem totalt, blot fordi de er blevet 18 år. De spørger, hvad de har gjort. Hvad skal jeg svare: Søde venner, I er russere, jer vil vi ikke have til Danmark. Vi er så rige, så vi har ikke brug for jer her. Ikke engang som turister. I denne situation er jeg ikke særlig stolt af at være dansker.

Kirsten Boutrup
Allerød

Gågader ved institutioner

Man kan undre sig over, at gågader mest anlægges ved forretninger, mens veje ved skoler og institutioner nogle gange kun har en nedsat hastighed. Det gælder f.eks. Krausesvej på Østerbro, hvor der er fem børneinstitutioner. Hvad med at gøre det til en gågade?

Helgi Breiner
Østerbro

Bissenæs

Godt Amdi slap. Nu kan Mærsk og andre gode business-folk ånde frit igen.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her