Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

2. september 2006

Avis - med afbud

Endelig fandt jeg tilbage til folden igen. Information - godt nok dyrest, men suk - dejligst. Her i Sydvestkvarteret i København behøver vi ikke at være bekymrede for at få for meget gratis annonceavis. Muligvis kan dette være en lettelse for nogle, andre vil se det som en diskrimination. Sådan en svært placerbar person som mig, vil endda betale avisbudet. Og det skulle være så enkelt; for 61 kr. om måneden kan jeg i det storkøbenhavnske område få Information ind ad brevsprækken senest klokken 6.30.

Her kommer pointen: Jeg betalte, men avisen udeblev!

Forklaring: Budene har ganske enkelt for travlt.

Hvor mon de har så travlt? Aha: Selvfølgelig! De stakler stresser rundt med annonceaviser i helt andre 'attraktive' nordlige bælter af kongens København.

Eva Kjeldsen
København SV

SVAR: Morgenomdeling af dagbladet Information foreståes af Bladkompagniet. BK's ledelse har overfor Information oplyst, at der er tale om to seperate omdelingsnet. Et til gratisaviser og et til betalingsaviser. Ifølge det oplyste skulle omdelingen af gratisaviser således ingen indflydelse have på kvaliteten af omdelingen af betalingsaviser. Det vil vi så bestræbe os på at holde øje med.

Henrik Bo Nielsen
adm. dir.

Til Rifbjerg og Dalager

Svar til Klaus Rifbjerg (Information den 29. august) og Stig Dalager (den 30. august):

Günter Grass' afsløring af sin fortid i SS-uniform og dermed af sin egen mangeårige fortielse bliver ved at nage en. Men som Vibeke Grønfeldt skriver i sin nye roman: "En bitter pille skal man ikke tygge, den skal man tværtimod sluge".

Det brød, han har bagt - hans forfatterskab - er utvivlsomt stadig fuldt af næring og muligheden består trods alt, at det med tiden og med den viden, vi nu har fået, vil få en dybere smag.

Der findes i denne sag to tidsregninger. I den bagudvendte harmes jeg ved at tænke på alle de år, hvor forfatteren bare tav, og alle de lejligheder, han lod gå fra sig samtidig med, at han skammede andre ud og rask væk gjorde sig til deres moralske og politiske dommer. Men i den fremadrettede tidsregning kan jeg ikke sige mig fri for som læser og beundrer af Grass at føle lettelse allerede.

Min kommentar den 24. august var primært tænkt som en reaktion på Thomas Bredsdorffs for mig at se proportionsvirrede sammenblanding af Günter Grass og Peter Seeberg samt som et forsøg på at bede om, at der i diskussionen om Grass bliver plads til at tale om mere end én ting - tidspunktet for afsløringen - og tænke på mere end ét niveau: hans personlige psykologi.

Erik Skyum-Nielsen
litteraturkritiker

Ikke patent på danskheden

I artiklen 'DF - for meget multikulturelt tv på DR2' angriber Dansk Folkeparti's Louise Frevert DR 2's planlagte programserie om det multikulturelle Danmark (Information den 30. august). Det multikulturelle fylder alt for meget, og sådanne udsendelser burde foregå på danske præmisser, hævdes der - hvad hun så mener med det.

Jeg er helt uenig i kritikken. Jeg ser det tværtimod som en af DR's vigtige public service-forpligtigelser at give seere og lyttere bedre muligheder for at lære Danmarks brogede kulturelle mangfoldighed at kende.

Det er spændende stof, og det er godt for integrationen og sammenhængskraften i Danmark. Jeg har derfor også i DR's bestyrelse hilst udsendelsesrækken velkommen.

Uenigheden mellem Louise Frevert, Åse Madsen og undertegnede bunder i en forskellig opfattelse af begrebet danskhed. Vi er næppe uenige om, at vi skal værne om dansk historie, kultur og det danske sprog, men hvor Dansk Folkeparti ser det danske som noget lukket og stillestående, noget med 'det, der var engang', så ser jeg det danske som noget åbent og dynamisk i bestandig forandring som resultat af den altid igangværende debat og samtale, der foregår dels mellem de, der bor i Danmark, og dels mellem os og udlandet. Det er en ulykke, hvis grupper af nye danskere isolerer sig i kulturelle ghettoer. De skal inddrages i fællesskabet, hvor der til gengæld må være højt til loftet. Her har DR en vigtig rolle at spille.

Dansk Folkeparti har ingenlunde patent på det danske, kun på en særlig snæver opfattelse af begrebet. Det er fair nok; i et demokrati skal meningerne brydes.

Peter Hvid Jensen
rektor og medlem af DR's bestyrelse

Gud og politik bør ikke høre sammen

Under overskriften 'Gud og politik hører sammen' anmelder Mikkel Wold i Information den 25. august Madeleine Albright's bog The Mighty and the Almighty. Bortset fra at alt er politisk, er det evident, at politiske bestræbelser i retning af rationelt begrundet handlen ikke bør gøre brug af irrationelle begreber som Gud.

Religionerne skal ses i deres sammensathed og dømmes ude, hvad deres okkulte elementer angår.

Den evangelisk lutherske danske såkaldte folkekirke indeholder blandt andet de evangeliske røverhistorier, en morallære, ritualer omkring fødsel, giftermål og død, og spirituelt vås om Gudfader i det høje, Helligånden, Djævelen, mirakler, opstandelse osv.

Sidstnævnte kategorier kan ikke danne basis for meningsfuld diskussion, nærmere bestemt demokratisk samtale og politik. Det må betegnes som en skandale, at der i 2006 undervises i teologi ved danske universiteter. At præster mener - eller rettere tror - noget andet overrasker dog ikke.

Bo Jensen
Vanløse

Krig mod avisspam

Der bliver talt om 'blodbad', der bliver talt om aviskrig. Dette frie bombardement af vores postkasser eller dørmåtter ser ud til at få lov til at fortsætte. En enkel og effektiv måde at reagere på er: Køb en sort tusch. Skriv 'Retur' på reklameaviserne, og læg dem i de røde postkasser. Når postkasserne så bliver blokeret, vil der hurtigt komme en reaktion fra politikerne, som så er nødt til at gribe ind overfor den spam mod vores postkasser udsættes for.

Helgi Breiner
København Ø

Latterlige afvisninger

Claus Heinberg afviser i Information den 30. august ikke blot big bang-teorien men store dele af den moderne fysik. Afvisningerne forekommer mig nærmest latterlige i betragtning af, at teknologiens enorme fremskridt i vor tid er baseret på moderne fysik, ikke mindst på kvantefysikken.

Niels Bohr opfattede dagligsproget som den ultimative kilde til al begrebsmæssig erkendelse - selv til de mest abstrakte indsigter i relativitetsteorierne og i kvantefysikken. Men dagligsproget og det fysisk-matematiske sprog står i et gensidigt, komplementært udelukkelsesforhold til hinanden.

Filosoffer og andre har ofte uafvidende øvet vold mod denne komplementaritet med såkaldt dybe filosofiske spørgsmål som følge. Eller aldeles meningsløse spørgsmål, som f. eks. Claus Heins spørgsmål: Hvad var der før tiden og rummet blev skabt?

Tommy Bergstein
fysiker

Mallorca-tv

Jeg ved ikke, om jeg skal græde eller grine mig selv ihjel, når jeg den 30. august læser, at Louise Frevert mener, at det er "fuldstændig skudt over mål", at fire ud af ti af DR2's nye programmer er 'multikulturelle', og at det er et brud på kanalens public service-forpligtelse. Må man som dansker kun se tv der handler om andre danske danskere? Det havde vel i så fald været meget mere rimeligt, hvis DR2 havde valgt at følge en række danske familier, der i juleferien tager til Mallorca for at spise flæskesteg i solen i stedet for at beskæftige sig med noget så ukristeligt (eller udansk) som ramadanen eller muslimske kvinder, der går til gymnastik!?

Martin Johs. Møller
stud.mag.art.

Mellemøstens gråtoner

Bruno de Paoli sammenligner i et læserbrev i Information den 28. august Israel med apartheid-regimet i Sydafrika og antyder dermed, at Israel skulle være præget af systematisk racisme. Endvidere eksponerer Paoli den holdning, at Israels eksistensret ('helt specielle legitimitet') er afhængig af, at Israel handler mere humant end alle andre stater. Jeg har to kommentarer:

1) Bliver vi klogere på noget som helst af at sammenligne Israel med apartheid? Israel er trods alt hjem for flere etniciteter i fredelig sameksistens med jøderne, heriblandt en million arabere med israelsk statsborgerskab. Kunne det være, at Israels sikkerhedsmur (et modbydeligt påhit, jeg er helt enig) er led i en politisk konflikt, der handler om land, men da ikke race?

2) Ja, Israel har begået mange grusomheder (i lighed med palæstinenserne), men af hvilke andre stater ville man forlange, at deres eksistensret skulle tages op til revision, når der sker ting, man ikke bryder sig om? Hvor meget klogere bliver vi på den aktuelle konflikt af at forsøge at skrue tiden tilbage til 1948? Kommer vi tættere på en fredelig løsning ad den vej? Hvis man vil tænke i sort-hvid a la: Israel er problemet! eller: Palæstinenserne er problemet! - og dermed ignorere virkelighedens gråtoner, svigter man netop håbet om fredelig sameksistens.

David Taub Pedersen
Frederiksberg C

Alle børn har ret til et godt sprog

Det er vigtigt, at alle børn har mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer. Sprogkundskaberne spiller nemlig en stor rolle i forhold til børnenes udvikling og muligheder i deres videre skoleforløb. Det er derfor af stor betydning, at vi allerede i dagtilbuddene sætter fokus på børns sprogudvikling og på at støtte de udsatte børn med særlige sproglige behov. Jeg vil derfor arbejde for, at alle tre-årige børn fremover får et tilbud om en sprogvurdering - og gerne understrege, at der ikke vil være tale om en prøve, som vi kender den fra folkeskolen (jvf. Information den 29.-30. august). Børn skal have lov til at være børn og lege i børnehaven. Sprogvurderingen skal derfor være en samtale med en voksen, som barnet kender på forhånd. Ved at gennemføre en sprogsamtale med samtlige tre-årige får pædagogerne bedre redskaber til at opdage børn med særlige sproglige behov i en tidlig alder - og dermed også for deres mulighed for at støtte de udsatte børn i at bryde den negative sociale arv.

Lars Barfoed
familie- og forbrugerminister

Pinlig uvidenhed

Den 24. august undrer Tonny Vorm sig her i avisen over, at "det store danske publikum ... aldrig har fået en oversættelse af" Robert Gover's kult-klassiker One Hundred Dollar Misunderstanding.

Vi andre kan så undre os over, at det synes at være undgået hans opmærksomhed, at den under den danske titel Spurv i dueslag faktisk udkom i hele tre oplag 1963/1964 på Grafisk Forlag og oversat af Niels Maaløe. Men man så da gerne et genoptryk!

Kristian Kristiansen
forfatter

Fællesråb

Tænk globalt – råb lokalt!

Jais Hammerlund
(af)hørt på Christiania

Ærlig talt

Er der nogen derude, der ville føle sig tryg ved, at købe en brugtbil af Don Ø?

Herbert Rosenbaum
Gentofte

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu